Mine børn er ved at blive store. Store og store er måske så meget sagt, men den mindste blev 3 år i lørdags - så nu er det snart slut med puslebordet. I 8 år har vi skiftet ble - ja, tiden går og bleerne består - men nu skal det være slut!
At blive 3 år er også farvel til tremmesengen. Han kunne egentlig sagtens være i den i mange år endnu - da den kan skubbes fra hinanden og blive længere - men hans mor kunne ikke stå for et godt tilbud, da Nikolajs klassekammerat skulle have ny seng og jeg blev tilbudt den gamle.
Sjovt som man kan blive knyttet til en ting. Denne JUNO-tremmeseng ledte jeg efter med lys og lygte for 7-8 år siden - og fandt endelig én, der var til at betale sig fra på den Blå Avis - så vi måtte til Aalborg og hente en gammel skrammelseng til flere tusind kroner. Ja, jeg var ikke helt populær da min mand så sengen og hørte prisen - men jeg ville bare have lige præcis denne seng. Heldigvis har jeg en mor som er skrap til at male og hun malede og sleb i flere uger og så blev den bare så fin.
Nu har alle mine 3 dejlige unger sovet i denne seng og nu er tiden kommet til at den skal videre - eller er jeg nu klar til det! Nej, det er jeg nok ikke helt endnu - skørt som man kan have et tilhørsforhold til en seng! Heldigvis har min veninde lige reddet mig på målstregen - for hun skal føde om 4 uger, så jeg har overtalt hende til at hun kan låne sengen, så lang tid hun vil - bare jeg får den tilbage igen når hun ikke vil bruge den mere. Min mor har gemt min gamle tremmeseng og den sover Lukas i, når de overnatter hos dem. Jeg synes det er så skønt og håber det samme sker med denne seng.
Lukas har til gengæld fået denne skønne seng på værelset - så han er glad, og heldigvis er moderen også, for jeg indrømmer det blankt - det er ikke hvad som helst der kommer ind af møbler på deres værelser - mor har altid en finger med i spillet i dette hus...
En ny seng ind - gør at man må flytte lidt rundt på møblerne og pludselig var der ikke plads til den lille skrivebords-skænk.
Tænke tænke tænke og så fik jeg en fantastisk ide! Noget jeg har drømt om siden mit skrivebord blev ofret ift. legeværelse for 8 år siden - mit eget lille skrivebord. Der er ikke meget plads omkring - men nu er dette hjørne mit – adgang forbudt for børn (og mand). Her kan jeg sidde og nusse, tegne, læse og få inspiration – og er jeg ikke lige færdig, så kan jeg lade det ligge - for det er mit og kun mit! Jeg kan rode alt det jeg vil!
Jeg har lige sat det på plads her til aften og jeg er sikker på at kreativiteten vil flyde herfra. I skufferne har jeg nu alle min papirprøver, rødfolie, blybogstaver, stempler - ja, alle de ting som er stablet ind bagerst i et hjørne af skabet og som jeg helt glemmer eksisterer. Mine ting er kommet til live og jeg er så glad.
Her kan jeg stille alle de ting, som jeg snart ikke har plads til i vindueskarmen – men som jeg alligevel bliver ved med at ønske mig. Kruset fra Designletters fik Lukas i 3 års fødselsdagsgave, men han opdager nok ikke, at hans mor har lånt det lidt. Lysestagerne er fra Kähler og dem har jeg lige fået i stedet for en helt speciel stegepande, som du kunne læse om i et tidligere indlæg. En lille bakke fra Hay, kort fra EAMES, postkort fra Bob Noon, en lille kobberskål, små kasser fra Pantone, en gummivase fra Normann og min dejlige værktøjskasse. Ja, desværre kan der ikke være mere – så min nye vase fra Housedoctor, min K-tallerken fra Designletters samt den fine skål fra Liebe som jeg også har fået i gave må vente lidt. Hver ting til sin tid – og mon ikke jeg skifter lidt ud, jeg skulle kende mig selv dårligt hvis ikke...
Når jeg så vender mig om – så står en af min absolut favoritter i dette hus – min bogreol.
Den er fyldt med bøger om design, indretning og arkitektur. Da vi for år tilbage havde mulighed for at få SP-penge tilbage - der brugte jeg rub og stub på denne reol fra MDF Italia, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nyder den hver dag og elsker dens design og lethed (selvom den er megatung). Så mit nye hjørne er overfor mit andet favorithjørne – der er simpelthen ikke et øje tørt.
Min mand er flere gange blevet slæbt med til små byer – fordi jeg lige havde set noget på den blå avis som jeg lige skulle kigge på. Han har rystet på hovedet, når jeg har købt gamle stole til KUN 250 kr. – men når stolen er en Arne Norell safaristol, så synes jeg at jeg har skudt papegøjen. Vi har hver vores interesser – en af mine er møbler, design og indretning og den har nok været gemt lidt væk senere år pga. børn og mangel på tid.
Nu er den kommet frem i lyset og det har mit nye hjørne hjulpet med. Jeg tror der bliver rigtige mange positive hverdage i dette hjørne – faktisk kan min fingre slet ikke lade være, så lige nu er jeg i gang med denne...
Håber du får tid til dine interesser – det giver energi og glæde og selvfølgelig er det medvirkende til, at min hverdag bliver positiv hver dag...
// Katrine
