torsdag den 24. december 2015

Hvor glæden er størst....


Julen er der man hygger sig sammen
og helst med and eller svinekammen
vi skal hygge, drikke, spise og feste
med familien og måske sin Bedste

Det er her vi savner og mindes
både dem der er borte og dem der findes
for i en travl verden og hverdag
gør man det man føler og ka'

Måske skulle du stoppe lidt
og tænke på om livet er lidt slidt
er det fuldt af stress og jag 
eller er der masser af tid til hjemmebag

Måske er livet helt perfekt
med lutter lagkage og konfekt
så husk at nyde hvert øjeblik
for hverdagen er jo helt unik

Julen er hjerternes fest
det er her man ofte hygger sig bedst
man samles og får masser af glæde
og nogle lidt for meget væde

Men julen handler om at fælles være
sammen med dem som vi har kære
så vi sammen kan få de bedste dage
og gerne tilsat lidt julekage

Måske skulle hverdagen være som julen
bare uden konfekt og julesulen
med masser af kærlighed og glæde
man kunne jo starte i det spæde

Livet bliver nok aldrig helt perfekt
for hvem ved når livet er korrekt
vi er alle forskellige og heldigvis
sorger og glæder kommer almindeligvis

Men jeg tror dit liv er bedre end du tror
og jeg håber du også selv forstår
at værdsætte de ting du har kært
det håber jeg positiv hverdag hver dag har dig lært!

Glædelig jul og godt nytår



fredag den 11. december 2015

Har du det samme julepynt hver år...

Så er julen først rigtig startet hjemme ved mig. Ja, jeg indrømmer det er måske lige lovlig sent – men jeg afleverede min hovedopgave i går og ja, jeg må jo nok indrømme, at den og ansøgninger er kommet før julen de sidste par uger. 
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.

Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.

Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.

I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...




De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt  kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.




Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.




En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.







Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i  julestemning.









Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel. 
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.

Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!




Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.

Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...

// Katrine