Det var jo lige det jeg manglede...

Mine børn er ved at blive store. Store og store er måske så meget sagt, men den mindste blev 3 år i lørdags - så nu er det snart slut med puslebordet. I 8 år har vi skiftet ble - ja, tiden går og bleerne består - men nu skal det være slut!

At blive 3 år er også farvel til tremmesengen. Han kunne egentlig sagtens være i den i mange år endnu - da den kan skubbes fra hinanden og blive længere - men hans mor kunne ikke stå for et godt tilbud, da Nikolajs klassekammerat skulle have ny seng og jeg blev tilbudt den gamle.

Sjovt som man kan blive knyttet til en ting. Denne JUNO-tremmeseng ledte jeg efter med lys og lygte for 7-8 år siden - og fandt endelig én, der var til at betale sig fra på den Blå Avis - så vi måtte til Aalborg og hente en gammel skrammelseng til flere tusind kroner. Ja, jeg var ikke helt populær da min mand så sengen og hørte prisen - men jeg ville bare have lige præcis denne seng. Heldigvis har jeg en mor som er skrap til at male og hun malede og sleb i flere uger og så blev den bare så fin. 

Nu har alle mine 3 dejlige unger sovet i denne seng og nu er tiden kommet til at den skal videre - eller er jeg nu klar til det! Nej, det er jeg nok ikke helt endnu - skørt som man kan have et tilhørsforhold til en seng! Heldigvis har min veninde lige reddet mig på målstregen - for hun skal føde om 4 uger, så jeg har overtalt hende til at hun kan låne sengen, så lang tid hun vil - bare jeg får den tilbage igen når hun ikke vil bruge den mere. Min mor har gemt min gamle tremmeseng og den sover Lukas i, når de overnatter hos dem. Jeg synes det er så skønt og håber det samme sker med denne seng.

Lukas har til gengæld fået denne skønne seng på værelset - så han er glad, og heldigvis er moderen også, for jeg indrømmer det blankt - det er ikke hvad som helst der kommer ind af møbler på deres værelser - mor har altid en finger med i spillet i dette hus...

En ny seng ind - gør at man må flytte lidt rundt på møblerne og pludselig var der ikke plads til den lille skrivebords-skænk. 

Tænke tænke tænke og så fik jeg en fantastisk ide! Noget jeg har drømt om siden mit skrivebord blev ofret ift. legeværelse for 8 år siden - mit eget lille skrivebord. Der er ikke meget plads omkring - men nu er dette hjørne mit – adgang forbudt for børn (og mand). Her kan jeg sidde og nusse, tegne, læse og få inspiration – og er jeg ikke lige færdig, så kan jeg lade det ligge - for det er mit og kun mit! Jeg kan rode alt det jeg vil!

Jeg har lige sat det på plads her til aften og jeg er sikker på at kreativiteten vil flyde herfra. I skufferne har jeg nu alle min papirprøver, rødfolie, blybogstaver, stempler - ja, alle de ting som er stablet ind bagerst i et hjørne af skabet og som jeg helt glemmer eksisterer. Mine ting er kommet til live og jeg er så glad.

Her kan jeg stille alle de ting, som jeg snart ikke har plads til i vindueskarmen – men som jeg alligevel bliver ved med at ønske mig. Kruset fra Designletters fik Lukas i 3 års fødselsdagsgave, men han opdager nok ikke, at hans mor har lånt det lidt. Lysestagerne er fra Kähler og dem har jeg lige fået i stedet for en helt speciel stegepande, som du kunne læse om i et tidligere indlæg. En lille bakke fra Hay, kort fra EAMES, postkort fra Bob Noon, en lille kobberskål, små kasser fra Pantone, en gummivase fra Normann og min dejlige værktøjskasse. Ja, desværre kan der ikke være mere – så min nye vase fra Housedoctor, min K-tallerken fra Designletters samt den fine skål fra Liebe som jeg også har fået i gave må vente lidt. Hver ting til sin tid – og mon ikke jeg skifter lidt ud, jeg skulle kende mig selv dårligt hvis ikke...

Når jeg så vender mig om – så står en af min absolut favoritter i dette hus – min bogreol. 

Den er fyldt med bøger om design, indretning og arkitektur. Da vi for år tilbage havde mulighed for at få SP-penge tilbage - der brugte jeg rub og stub på denne reol fra MDF Italia, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nyder den hver dag og elsker dens design og lethed (selvom den er megatung). Så mit nye hjørne er overfor mit andet favorithjørne – der er simpelthen ikke et øje tørt.

Min mand er flere gange blevet slæbt med til små byer – fordi jeg lige havde set noget på den blå avis som jeg lige skulle kigge på. Han har rystet på hovedet, når jeg har købt gamle stole til KUN 250 kr. – men når stolen er en Arne Norell safaristol, så synes jeg at jeg har skudt papegøjen. Vi har hver vores interesser – en af mine er møbler, design og indretning og den har nok været gemt lidt væk senere år pga. børn og mangel på tid.

Nu er den kommet frem i lyset og det har mit nye hjørne hjulpet med. Jeg tror der bliver rigtige mange positive hverdage i dette hjørne – faktisk kan min fingre slet ikke lade være, så lige nu er jeg i gang med denne...

Håber du får tid til dine interesser – det giver energi og glæde og selvfølgelig er det medvirkende til, at min hverdag bliver positiv hver dag...

// Katrine

Hvad skal vi spise i aften...

Jeg ville ønske at jeg var den type der lavede madplaner - hvor ville det være nemt! 

Jeg har prøvet flere gange, men efter den første uge - så er vi tilbage i samme rille igen. Jeg handler næsten hver dag og tænker sjældent over hvad vi skal have, før jeg står og kigger ned i køledisken.

Jeg ved, at det både giver færre timer til indkøb (det vil sige mere tid til noget andet) og man sparer også penge ved det. Det er jo ret gode argumenter - og jeg kan også sagtens se fornuften i det, MEN (nu kommer det) de få gange jeg har prøvet at lave denne madplan, så kan I jo selv gætte hvem der kommer med forslag til hvad vi skal spise! Det gør jeg, jeg og jeg. Nogle gange er hovedet helt tomt eller også er tankerne bare på noget andet - og så får jeg først ideen til hvad jeg skal lave, når jeg ser en grøntsag eller et stykke kød. Så heldigvis bliver mine børn større for hver dag - for de er nu begyndt at sige andre retter end spagetti med kødsovs, når jeg spørger hvad vi skal have at spise i morgen! 

Så hjemme hos os er det mig der bestemmer menuen og nogle gange i samråd med mine børn - for min bedre halvdel har sjældent nogle forslag. Det gør at det bliver lidt de samme retter, der kører igen og igen. Ikke at de ikke er gode, men nogle gange trænger man til fornyelse...

Her er en af mine hverdagsretter - måske kan den give dit køkken lidt fornyelse og tilbehøret er nyt for mig...

Retten hedder portetærte på pastabund og det er lidt et mærkeligt navn - for det er ikke rigtig en tærte og pastaerne ligger ikke kun i bunden....men det er nu dens navn!

Porretærte på pastabund

1 ps. pasta  skruer / penne (hvad du har)

10 æg

5-6 dl. mælk

2 pk. skinke i tern eller bacon

1 blomkål

4-5 store gulerødder

3 porrer eller 2 løg

Salt og peber

Lidt revet ost - gerne lidt af den stærke, det giver god smag

Skræl og riv gulerødderne

Skær blomkålet i små stykker og  skær porren i skiver

Kog pastaen med blomkålen - porren skal lige koge med de sidste 2 minutter

Det hele samt skinke hældes i et ovnfast fad og blandes rundt.

En sammenblanding af piskede æg og mælk hældes over og drys med ost øverst.

Husk salt og peber!

Bages i ca. 45 minutter i ovnen ved 200 grader.

Denne portion er nok til os fem i 2 dage - og så er det dejligt nemt, når det kun skal varmes dagen efter! 

Denne ret kan laves med de grøntsager du lige har. Mine børn er ikke vilde med blomkål og på denne måde opdager de ikke det er i. En rigtig nem og børnevenlig ret.

Tilbehør

Tilbehøret er spidskål. Min veninde fortalte hvordan hun var helt bidt af det for tiden - så det måtte jeg prøve og det har jeg ikke fortrudt...

1 spidskål skæres i strimler og svitses i 5 minutter på panden - drys med salt og serveres lunt. Vil du gøre det ekstra lækkert så tilsæt frisk hvidløg under svitsningen...

Meget enkelt og det smager vildt godt.

Ja, det er ikke den dybe tallerken der er opfundet igen - men nogle gange er det de små ting der skal til for at få en positiv hverdag...

// Katrine

Sommer, sol og slankekur...

Sommeren er over os og det er skønt og så kommer det store MEN...

Sommer er også sommertøj, bare ben og arme samt tid til bikini!
Ja, jeg er nok ligesom alle andre kvinder, eller det tror jeg ihvertfald – for sommeren skaber også lidt tøjkrise. Af en eller anden grund, så tror jeg at vintertøjet skjuler hele ens krop - så jeg ligner en str. 36 og når det så bliver sommer så kommer det hele frem til overfladen og straks var jeg tilbage til str. 40. Egentlig er der nok ikke sket ret meget, andet end at jeg nu skal vise lidt mere krop og det kræver lidt tilvænning.

Alt det her gentager sig hvert år: Alt tøj tages ud af skabet, alt prøves og 90% kasseres. Måske finder jeg et par t-shirt bagest i skabet, men hvor er alle sommerbukserne?

For lige pludselig går det op for mig om jeg har kageform og ikke bikiniform!
På nuværende tidspunkt er det kageform - men nyt tøj, gør sjovt nok underværker. Jeg var så heldig at Magasin lige havde startet udsalg forleden, hvor jeg tilfældigvis skulle mødes med nogle venner i byen - og fluks fandt jeg en buksedragt som sad ret fantastisk samt en par løse sommerbukser i lyse farver og som for en gangs skyld ikke er gennemsigtige. Heldigvis havde jeg ikke fået min fødselsdagsgave endnu og så er det jo godt, man kan købe den selv.

Ligegyldigt hvad jeg gør - så vil der altid være et eller andet som jeg vil være utilfreds med og er det godt eller skidt? Man skal vel altid prøve at gøre sig så fin, smuk og lækker som muligt - og vi har vel alle vores små ting. Nogle vil skjule de store lår, andre vil skjule de små bryster, andre er træt af de alt for store bryster osv. Min veninde er træt af at hendes ben er for tynde og her kan jeg godt tænke - er det virkeligt et problem? Og ja, det er jo fuldstændig det samme, som at jeg synes jeg har alt for tykke ben! 

Jeg tror egentlig aldrig man bliver tilfreds. Alle modellerne vi ser i ugebladene har præcis samme problemer - mange udvikler spiseforstyrrelser og det bliver derfor meget alvorligt, at de ikke er helt tilfreds med deres krop. Der er jeg nu helt sikker på jeg aldrig når hen - men hvor langt vil jeg egentlig gå for skønheden?

Hvornår er man tilfreds? Hvornår er man perfekt?

Jeg ved jeg har det bedre med mig selv, når jeg lige taber mig 5 kg - men det betyder ikke jeg er helt tilfreds. Tilfreds er vel der, hvor man så holder op med at prøve og det håber jeg aldrig jeg når til. Husker tydeligt, da jeg var oppe ved min mormor dagen før hun døde. Her skulle jeg hjælpe hende med puden og da jeg havde gjort det bad hun mig om at lige rette hendes hår lidt til - for hun ville gerne se ordentlig ud! Hun var nemlig ikke ligeglad.

Er vores ideal lidt for højt for tiden. Når jeg går i svømmehallen, så ser jeg ikke ret mange af dem jeg ser i ugebladene og når der endelig dukker én af de superlækre op - så tænker jeg inde i mig selv: Kan hun nu egentlig lave en god sovs?

Jeg håber aldrig jeg bliver ligeglad og jeg tror jeg bliver ved at prøve at forbedre mig selv. Om det så betyder nyt tøj, ny udglattende creme (så rynkerne ikke ses så tydeligt), nye smykker eller ny taske - det kan jeg ikke sige, men jeg bliver ved med at prøve og sjovt nok - så tror jeg ikke jeg er den eneste...

Jeg er Katrine Minke Mikkelsen (for det hedder jeg nemlig helt officelt nu!), jeg burde tabe 5 kg, jeg synes min ben har det bedst gemt væk, jeg har en begyndende røvballerynke i pande, jeg har ikke store og fyldige bryster, men jeg har det fint alligevel og for pokker jeg kan lave en god sovs...


// Katrine

Hvad er kunst...

Det er for mig svært at svare på, så jeg Googlede det og her er noget af svaret fra Wikipedia..
For at der kan være tale om kunst, er der tre ting, der skal være sande:

1. Artefakt
: Der skal være tale om et artefakt.

1. Intentionalitet
: Artefaktets intentionalitet skal rumme intentionen om at være kunst.

1. Primær egenskaber
: Artefaktets primære egenskab skal være den kunstneriske.

Ja, og så er jeg nok ikke kunstnerisk nok - for Artefakt er ikke lige et ord jeg kender, men igen er Wikipedia hjælpsom: En klassisk definition af ordet ”artefakt” er et menneskeskabt objekt. Denne definition skal ikke bestrides; blot skal det påpeges at ”objekt” ikke kun skal forstås som en fysisk ting, samt at ”menneskeskabt” her ikke vil blive forstået i den håndværksmæssige forstand, men i en mere abstrakt intentionalitetsmæssig forstand. 

Og så er min fremmedordbog åbenbart ikke stor nok - for jeg kender heller ikke ordet

INTENTIONALITET og igen kan Wikipedia heldigvis hjælpe: 

Intentionalitet kan være mange ting. En klassisk måde at arbejde med intentionalitet indenfor kunst er, at se på den æstetiske reception. Nu kan vi diskutere afsenderens hensigt med sit værk – hvad der ønskes kommunikeret; hvordan det kommunikeres; hvilkenimplicit modtager og afsender, han arbejder med, osv. En sådan intentionalitet er en kompliceret størrelse at arbejde med.

Simpel intentionalitet: hensigten må være til stede Vores intentionalitet er langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet, om det pågældende artefakt blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været ønske om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Der er altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med P.S. Krøyer, Marcel Duchamp eller Lars von Trier; tolvtonemusik, gadeteater eller hestelunser i syltetøjsglas.

Så min fortolkning af kunst er efter der her nok:

Kunst skal være menneskeskabt og 

med den intention om at det skal kunst!

Nu var jeg i forrige uge ude og se Sculpture by the Sea og jeg er vild med konceptet, men der er stor forskel på hvad jeg synes er kunst. Når man kommer hen til et stort hul fuld af skrald og der så står en gravko ovenpå - så er jeg mildest talt ikke vildt imponeret! Mine tanker er nok bare, sikke noget lort – og det kan jo være at det har været intentionen fra kunstneren, det kan man jo kun gisne om....

Vender man sig så om, så står der er en masse plastickasser stablet oven på hinanden. De nederste er fyldt med sand, næstnederste række lidt mindre... og så videre op til den øverste som er tom. Ja, her må jeg nok også gå til bekendelse - det har intet med kunst at gøre, hvis du spørger mig. Men ift. min fortolkning - så er det menneskeskabt og med den intention at det er kunst, ergo er det kunst!

Her er til gengæld masser af eksempler på flot og anderledes kunst...

En masse snore i forskellig farve - giver en flot effekt...

Og her kan man jo godt være i tvivl om hvad der er mest kunst 

- selve skulpturen, min nye blå taske fra Mallorca eller billedet af mig der foreviger det....?

De her 2 skulpturer synes jeg var vildt flotte - de står lige ved Ballehage...

Her er der virkelig tale om noget der har taget tid – lidt imponerende...

Om det er lavet af Krøyer-kugler ved jeg ikke, men faktum er at når du står oppe i skoven - så kan du se motivet af Krøyer i dette flydende kugletæppe...

Og sådan stabler man brænde...

Disse 2 glasplader er også ret sjove. Hver plade har raster på sig (små prikker i linjer) og ved at man stiller dem bagved hinanden så danner de moire (en form for mønster, som man man meget gerne vil undgå i trykning), men her er det gjort helt bevidst...

Denne her trækker man på smilebåndet af – for det skal forestille en satellit der er faldet ned og har lavet en lang revne og hul i jorden...

Alt i alt en oplevelse, som jeg synes man skal benytte sig af. Sculpture by the Sea er ved Tangkrogen og ud til Ballehage fra den 1- juni til den 30. juni 2013 og det er gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at komme af sted. 

Min veninde og jeg havde droppet cafeen denne aften og brugte derfor aftenen på denne dejlige måde. Mine børn og min mand havde været der tidligere på ugen og var også meget interesseret i det og synes også det var sjovt – så der er ingen undskyldning. Dette er for alle, store som små, mænd og damer, gamle og unge...

Har du kun kræfter/lyst til at gå den ene vej, så sejler der en færge fra Marselis Lystbådehavn og til Ballehage hver dag i hele perioden. Program-butikken havde desværre lukket da vi kom (lukker kl. 20) - for jeg kunne godt have brugt et program. Jeg er nødt til at komme derud igen - for jeg fik ikke det hele med første gang. Man skal også gå op af trappen ved Ballehage – for der er også flere installationer/skulpturer oppe på toppen og havde jeg haft programmet havde jeg nok læst mig frem til det...

Der er 64 skulpturer, så der er lidt for enhver smag – vil du læse mere, så kan du klikke her: www.sculpturebythesea.dk

Og husk – man kan sagtens gøre det på en dejlig skøn hverdag og bor man tæt på, så kan man jo gøre det igen på en anden dejlig skøn hverdag....

// Katrine

Hellere lidt for meget end lidt for lidt...

Så er eksamen ovre og jeg fik 10 for den fortrinlige præstation. Fortrinlig - det ord kunne jeg godt vænne mig til!. Nu er det 20 år siden jeg sidst har været til mundtlig eksamen på den måde på 1-årig HH og HF, så jeg var faktisk ret stolt over mig selv og nerverne holdt jeg faktisk rimelig i ro. Jeg var ikke nervøs inden - men jeg talte som et vandfald inde til selve eksamen, så jeg var nok lidt nervøs alligevel. Kommentaren fra min underviser var: „Jeg har egentlig aldrig lagt mærke til hvor århusiansk du taler“ og ja, det kan jeg jo kun give hende ret - jeg taler rigtig rigtig meget århusiansk. Svært andet, når jeg nu er født og opvokset i netop Århus med Å!

De var vilde med mine visuelle noter. Ville vide hvor jeg havde fået inspirationen fra, så det var nok ikke helt dumt med lidt anderledes noter – når nu størsteparten af de andre havde lavet powerpoint-præsentationer. Nu skal jeg aldrig sige aldrig - men jeg tror aldrig powerpoint vinder indpas hos mig. Jeg tror hellere jeg skal bruge mit talegen, som måske nogle gange er lidt for meget - men det kendetegner nok også mig:
Hellere lidt for meget end lidt for lidt...

De eksamener man er til på Grafikeruddannelsen er mere praktiske, så jeg var faktisk ret spændt på hvad de forlangte her. Jeg kan godt lide konceptet eksamen - man skal bevise at man kan noget og man får det største kick, når man kommer ud på den anden side. Nu var det her jo en selvvalgt eksamen - så mit udgangspunkt er selvfølgelig klart anderledes end det var i 9. klasse, da min veninde og jeg var til fysikeksamen. Her fik vi også 10 - det var så bare tilsammen!

Denne eksamen var for mig, bevis på at jeg er god til noget - noget helt nyt! Den giver mig mod på at fortsætte, for så er jeg nok ikke helt så dum, som man nogle gange får overbevist sig selv om.
Når man har haft det samme job i mange år og har været på barsel 3 gange i denne periode - så er det jo ikke fordi hjernen bliver udviklet til ret meget! Om ikke andet så lærer man hvad god planlægning betyder...

Og jo jeg har været på rigtig mange kurser de seneste år - man lærer også en masse, men der rejser man sig bare og siger tak for denne gang. Der kræves ikke noget af dig som person - udfordringen er bare at møde op!

Denne eksamen var en udfordring for mig selv. Kunne jeg læse (og ikke bare i sengen, som jeg plejer), lære, huske, gengive og samtidig klare alt det andet som jeg plejer (arbejde, børn, venner, oprydning, madpakker, vasketøj med mere). Eksamen var også en mulighed for at sætte mig ind i grafisk facilitering – noget jeg har haft lyst til i lang tid, men det er kommet bag i køen af alle de andre gøremål og nu kan jeg slet ikke stoppe igen - så her er min proces...

Lidt sjovt og så tager det max 2 minutter....

Hvor er det bare fedt, at give sig selv en udfordring - eksamen var nok egentlig ikke den største udfordring. Den største udfordring var at melde mig til – for har jeg først meldt mig til, så ved jeg at jeg nok skal komme igennem, koste hvad det vil...
Udfordringer udfordrer mig. Når jeg bliver udfordret udvikler jeg mig. Når jeg udvikler mig bruger jeg hjernen. Min hjerne har godt af at blive brugt - udfordrer du din?

Eksamen er overstået. Jeg er på den anden side og jeg har det fantastisk og så oven i købet på en helt almindelig hverdag...


// Katrine

Eksamen...

Jeg har taget fri i dag. Jeg har eksamen på mandag og nu er det ret mange år siden, jeg sidst var til eksamen - så jeg havde brug for lidt ro til at forberede mig....

Når jeg tænker på ordet: EKSAMEN, får jeg indre billeder af Ramasjangskolen, som danser ned igennem gangen, men jeg er ikke helt sikker på det bliver så festligt – men nu har jeg ihvertfald forberedt mig på en mere festlig og sjov måde...

Alle de kurser jeg har taget de sidste par år - har ikke krævet andet end at jeg mødte op, så lige pludselig skal jeg tage mig sammen - for nu er det alvor! Mærkeligt nok, så har jeg det helt fint med det. Jeg er egentlig ikke nervøs for eksamen. Måske er det min erkendelse af, at der er værre ting i verden end denne eksamen, eller også kommer nervøsiteten først lige før jeg skal ind – det må tiden vise...

Måske kunne jeg også danse ind, mens jeg nynner: De de dee de de, de de de de og danse a la Jacob Riising? Eller måske ikke...

Jeg har det sidste halve år været ret fascineret af grafisk facilitering. Grafisk facilitering er et referat – bare med tegninger i stedet for ord. Her foregår det direkte mens man holder mødet og tegneren skal være ret skarp på at lytte, reflektere, sortere og tegne. Jeg tager hatten af for de gode tegnere, for det ser vildt godt ud og for en meget visuel type som mig selv – er det fantastisk. Jeg skulle have været på et kursus i dette, men desværre måtte jeg melde afbud pga. en rund fødselsdag – så er det jo heldigt at vi har youtube og Google, og så min vilje der siger: Når andre kan – så kan jeg også!
Her er blandt andet en af de videoer jeg har afluret lidt fra: 7 elements to graphic facilitating

Og som sagt så gjort - i dag har jeg lavet noter a la grafisk facilitering til eksamen. Jeg kunne også vælge at lave det i Powerpoint eller noget lignende – men jeg tror mere dette er mig. Sjovere og lidt anderledes - det passer nok meget godt på mig!

Lige en sidebemærkning:
Bruger du tit Powerpoint - så kan jeg kun anbefale at skifte til PREZI. Du kan bruge det gratis med offentlig tilgang - dvs. at alle kan se dine præsentationer - så hvis du bruger den gratis udgave, skal du lige overveje om det er noget offentligheden må se. Det er meget nemt at bruge og det har nogle effekter, som Powerpoint slet ikke kan hamle op med – så dine præsentationer bliver lige 50% bedre. Kig især på zoomfunktionen. Læs mere her: PREZI.com

Hvad siger du? Hvad ville du helst foretrække – et skrevet referat eller en tegning a la denne? 

Og nej, jeg er ikke god til at tegne – dette er noget som alle kan. Selvfølgelig er der nogle som er bedre til at tegne end andre, men hovedsagen er at meningen kommer frem og at du har lyst til at tegne...

Denne tegning kræver selvfølgelig lidt forklaring – som jeg selvfølgelig giver til eksamen, men jeg håber den viser at jeg har været igennem en proces og på vejen har jeg haft en masse overvejelser og truffet nogle valg. Denne tegning giver mig noget at tale ud fra og så føler jeg ikke, jeg kigger ned i noter hele tiden – for her kan jeg netop invitere lærer og censor med ind i mine noter.

Og her får man forhåbentlig indtrykket af, at denne her er med virksomheden i fokus. 

Ved ikke rigtig om jeg skal være bekymret over jeg ikke på nuværende tidspunkt er nervøs – måske er det også fordi jeg i dag lige har fået bevilget 20.000 kr. til næste fag fra Kompetencefonden - så, jo humøret er højt lige nu... 
(Går du selv med tanker om efteruddannelse, så tjek lige din arbejdsgiver om de betaler til en kompetencefond - der sker aldrig noget ved at søge, det værste du kan få er nej!)

Vildt sjovt at tegne, hvor tit gør man lige det. Det er ihvertfald ikke sidste gang...

At forberede mig til eksamen, var slet ikke så slemt på denne måde og så oven i købet på en hverdag...



// Katrine

Ps. Kryds lige fingre på mandag – det kan jo være, at censor ikke er helt lige så glad for tegninger som mig...

Hvorfor blogger jeg...

Hvorfor blogger jeg?

Ja, hvorfor egentlig – det kom jeg til at tænke over forleden. Forleden talte vi meget om værdier på aftenskolen og hvad er egentlig mine værdier. Eks. på værdier kunne være: tryghed, mod, retfærdighed, tillid, status, moral, glæde, begejstring, mod osv. - der er mange. Det handler om at finde dem der passer på lige præcis dig – dem der er vigtige for dit liv og som du ikke vil gå på kompromis med.

Hvad er så mine værdier?

Bloggen startede en dag, hvor jeg igennem længere tid, havde hørt for meget på brok – og især brok over hverdagen. Livet var hårdt, det var hårdt at komme op om morgenen, hårdt at have børn og hvad man nu ellers kan brokke sig over....så hvad er min værdi for det. Antibrok er nok ikke en værdi - men det er glæde til gengæld!

Måske er det, det bloggen giver mig - glæde? Eller er det bare fordi jeg vil være bedrevidende, for nu skal I som læsere gøre alt hvad jeg gør, og så får du det bare godt? Hvis du da overhovedet har brug for det ...

Prøver jeg at udstille mig selv? Praler jeg? Hvad gør denne blog ved andre?
Ja, jeg ved det jo ikke rigtig - men ud fra de kommentarer jeg har fået, så har flere kunnet bruge det.

Min tanke med bloggen er egentlig helt enkel 
Tænk over dit liv

Den eneste der som regel kan forbedre det, er dig selv.

Jeg bliver tit omtalt som én med overskud. Overskud - hvad hvad dækker det over? Og er jeg pralende fordi jeg nævner det? Hvis jeg er, så er jeg ihvertfald også ret ligeglad. For jeg gør det jeg tror på. Måske har jeg høj værdi på selvværd – og må man egentlig sige det højt? Det kunne jo være man var for selvglad, ift. jantelovsdanmark?

Jeg vil nærmere kalde det prioritering. Der er noget jeg prioriterer højt og der er noget jeg prioriterer knap så højt. Sådan har vi det vel allesammen. 

Jeg tænker over mit liv og oven i købet så tænker jeg højt her, så du kan læse mine tanker. Du kunne lade være, så hvis jeg nogle gange støder dig - er det ikke ond mening, men bare fordi vi ikke tænker ens. 

Bloggen er efterhånden blevet til min egen dagbog. Hvad hed det gode hotel i Passo Tonale? Hvad er det nu der skal i Toves gulerodskage? Hvad var det nu jeg ønsker mig?

Jeg har en masse tanker og har prøvet en masse ting – ligesom dig. Alle disse ting deler vi når vi mødes - men her har jeg valgt at dele dem med dig. Måske sætter det tanker i gang – måske ikke?

For mig giver det glæde og selvværd – når de søde respons kommer og så giver det mig også noget andet. Ja, hvis du er fast læser, så ved du det godt - men jeg kan lige slå det fast med syvtommersøm: Det giver mig en positiv hverdag hver dag!



// Katrine

Ønsker man ikke forventede...

Ja, jeg kan jo ikke løbe fra, at jeg er blevet et år ældre og selvfølgelig også et år ældre og et år smukkere - for det følges jo selvfølgelig altid ad!

I lørdags holdte jeg en lille tøsefødselsdag på Ministeriet – en cafe på Kloster Torv, hvor de serverer en gang morgenmad inkl. kaffe og juice til 60 kr. Ikke at alt skal gå op i penge, men her har jeg råd til at betale mig fra at få det hele serveret og bagefter kan jeg rejse mig og gå uden at skulle rydde af eller tage opvasken! Lige en fødselsdag efter mit hoved. Der er nu også et eller andet hyggeligt ved at komme ned på en cafe og sidde og mærke byens puls og liv, for det er nu ikke fordi jeg tit kommer ind til byen længere. 

Fødselsdag er lig med gaver – herligt! Da vi kommer ned på cafe'en kommer min veninde med en stor og tung pakke til mig. Jeg åbner den og tænker nu lidt for mig selv – det var en sjov gave! For inde i den store pakke lå en stor stegepande! Synes ikke umiddelbart jeg manglede en stegepande, men hun har jo selvfølgelig gjort det i bedste mening.
„Var det den du ønskede?“ kommer det så fra min veninde. 
Her kunne hun godt se i mit ansigt at jeg slet ikke var med – for jeg havde ikke ønsket mig en stegepande.
„Ja, det skrev du da på sms!“ siger hun så...
„Nej, der må du tage fejl af en anden sms - altså den er fin og flot, men jeg mangler ikke nogen stegepande.“
Hurtigt finder hun sms'en frem og ja - det kan min MAND jo så ikke løbe fra
- for jeg har ikke skrevet det...

























Ja, det kan godt være man skulle have været det – men vi grinte ihvertfald ret meget af det...og det gjorde min mand jo så også da jeg sagde det til ham. 
Hans svar var: „Fik du også grydelapper?“ 

Så, ja stegepanden den blev altså byttet – men tanken var god, rigtig god :0))

Nu vi lige taler om gaver, så fandt jeg lige dette klippekort jeg lavede til min søn sidste år. Det eneste han ønsker sig hvert år er LEGO – så sidste år tænkte jeg han også skulle have noget andet. Tanken er så at man så kan strække gaven over mange måneder. kender du én som ikke ønsker sig noget, så er et klippekort en perfekt gave.
Det er nemt at lave selv. Jeg ved godt jeg har en fordel, da jeg er grafiker – men et stykke pap, en saks, en lineal og en sort tusch – så har du et klippekort og tanken er den samme, som hvis det havde været på computer, så der er ingen undskyldning!

Og ja, det kan jo være at et af klippene skal være en stegepande – om ikke andet så er den god at slå manden med, når han har været for fræk!

Husk at grine – det gør godt i en positiv hverdag...


// Katrine

Tømmermænd...

Min eksamensopgave skal afleveres på mandag og jeg er max presset og hvad gør jeg

- skriver den i sidste øjeblik som altid!

Weekenden var helt booket op med 40 års fødselsdag på Restaurant Koch fredag med lækker mad og masser af god vin (Koch kan varmt anbefales, hvis du skulle komme på de kanter) samt bryllup i Skagen lørdag. Her var festen med lækkert mad fra Olinico (det var så lækkert, så det kan også anbefales), masser af god vin og så havde de købt Bacardi Limon - og så går det galt for mig! For jeg stoppede jo ikke i tide og stod selvfølgelig på dansegulvet fra kl. 12 til 04.30 non-stop. Ved ikke om I kan forestille jer hvordan jeg havde det søndag - men jeg kan ihvertfald sige, at fest 2 dage i træk giver alvorlige tømmermænd og ondt i fødder, ryg, skuldre (måske har det noget at gøre med de flagrende arme oppe over hovedet i mange timer) og knæ. Men trods det, ville jeg ikke have undværet et sekund - for det var sådan en god weekend og 2 skønne fester med glade mennesker.

Præsten nævnede faktisk tømmermænd. Hans indgangreplik i vielsesritualet var:

Man skal ikke indgå ægteskab, når man er forelsket - lidt ligesom man ikke skal indgå ægteskab når man er beruset, for så kommer tømmermændene dagen efter.

En sjov metafor for, at det er meget godt at kende hinanden inden man indgår ægteskab, når nu brudeparret havde kendt hinanden i 13-14 år. Han var i øvrigt den sjoveste præst jeg har hørt til dato. Da vi ankom i kirken gik præsten op til gommen grinende og fortalte ham, at ude bagved den dør var nødudgangen og så skreg han af grin højlydt - mens han sagde om de nu ikke skulle gå planken ud, nu de var her alligevel!

Skøn præst - han fik folk med og vi grinte ret meget. Dejligt når det hele ikke bliver så stift, stille og forsagt.

Ja, men det var jo eksamensopgaven jeg kom fra - for jo jeg er max presset og hvad gør jeg – skriver et indlæg til bloggen!!!

Måske har jeg snart selv moralske tømmermænd - i mod mig selv, for lige nu er jeg ikke tro mod mig selv. Jeg kender mig selv, jeg ved at jeg altid udskyder ting til sidste øjeblik og alligevel gør jeg det igen og igen og igen.....

Min ældste søn blev opereret i går for skelen, så har jeg fri i dag og lige nu leger han med en kammerat. De små er i institution - så der er god tid, til at trods alt starte på opgaven...og hvad gør jeg? Ja, jeg skriver stadig på bloggen!!!

Alt hvad jeg kan finde som undskyldning gælder lige nu - måske er det fordi jeg inderst inde ikke vil skrive den opgave eller måske har jeg ikke helt forstået at der som regel er eksamen til sidst, måske tror jeg det er peace of cake at skrive den - men det ved jeg jo faktisk ikke noget om før jeg går i gang - eller måske synes jeg det er sjovt at sidde søndag nat og skrive løs......???

Ja, men nu går jeg i gang - hov, nu kommer min veninde Helena ind af døren - så må vi da hellere få en kop kaffe ( eller hun må, for det har jeg ikke lært endnu), for det kunne da være hyggeligt.....og jeg har jo ikke andet for lige nu....

// Katrine