Man er vel så gammel som man føler sig eller?
Jeg føler mig absolut ikke gammel - men når jeg efter en Helmig koncert drikker alt for meget, så jeg ikke kan køre bilen op til min venindes datters barnedåb dagen efter, så føler jeg mig for gammel og måske lidt for ung og ufornuftig - for det burde jeg nok have med i overvejelserne om natten. Jeg burde ihvertfald være gammel nok til at have lært, at knap halvanden time i kirke med enorme tømmermænd er ikke altid sagen. Jeg plejer at elske at være med i kirke til barnedåb, bryllup med mere - men lige den dag, ville jeg faktisk hellere være i min seng. Jeg hankede selvfølgelig op i mig selv og blev hurtig frisk - så det blev en rigtig god dag alligevel.
I lørdags var det så firmafesten der stod for tur. Min arbejdsplads har fornylig købt et andet trykkeri og vi skal nu snart samles under et tag - så denne fest var en ryste-sammen-fest. I det nye trykkeri er der flere unge, dvs. flere i 20'erne og 2 på 30 blandt andet - så lige pludselig er jeg ikke den yngste længere. Det har jeg ellers været i nogle år efterhånden på min arbejdsplads. Når man sidder der og spiser, hygger og selvfølgelig også nyder lidt alkohol - så synes jeg jo absolut, at jeg er jævnaldrende med dem på 30. Og, ja uden at fornærme nogen - så føler mig også lidt yngre end dem på halvtreds. Men hvad tænker dem på 20-30 år så om mig: Gamle kone, så gå dog i seng. Og dem på halvtreds tænker jo nok at de er jævnaldrende med mig? Jeg tror generelt altid man føler sig lidt yngre end man er - livet går stærkt og nogle gange kan man ikke altid følge med.
I dag er det vores bryllupdag. 8 år er gået siden jeg fik overtalt min mand til at det var en god ide at blive surprice-gift til barnedåben (Ja, man kan faktisk godt blive gift, selvom man aldrig er blevet friet til) Den gang var jeg 31 og ja, jeg føler jo nærmest at det var i går. Det går stærkt det liv - så det er bare med at huske at nyde det....
Når jeg står i supermarkedet og et barn har tabt noget og jeg samler det op og giver det til barnet - så siger moderen: Kan du sige tak til damen! Ja, jeg ved ikke rigtig hvad man skal sige i stedet for - pigen lyder jo også helt forkert. Så hvad er betegnelsen for en kvinde i sin bedste alder...
Er jeg ung eller er jeg gammel. Ja, jeg ved det ikke rigtig. Jeg ved bare, at selvom man er så gammel som man føler sig, så er jeg trods alt blevet lidt klogere på livet end da jeg var 20 år. Jeg synes stadig livet er en fest og holder mig sjældent tilbage, når der er alkohol - så ja, mon ikke jeg har det ligesådan når jeg er 50? Nu har jeg ihvertfald en 2x40 års fødselsdagsfest på lørdag og der opfører jeg mig nok som én på 20 om aftenen og natten og når jeg vågner føler jeg mig nok som en på 60 (og her går min påstand jo så på, at man åbenbart er træt når man er 60) - men heldigvis er man vel så gammel som man føler sig!
Fuck det er mega nice at leve (som vi unge siger) også selvom det er en hverdag...
// Katrine
onsdag den 28. august 2013
fredag den 23. august 2013
Jeg keder mig....
Jeg keder mig - er et udtryk min datter ofte bruger.
Det er sundt at kede sig - er det ikke sådan man siger, eller: Kloge mennesker keder sig aldrig - men der er også en grænse for kedsomheden (eller hvor mange gange man som forælder kan holde ud, at høre på sætningen: Jeg keder mig)- så nogle gange må jeg træde til og hjælpe lidt.
For ikke så lang tid siden sejlede vi til Mårup havn på Samsø - en lille havn med kiosk, restaurant og et gyngestativ. Intet andet. Heldigvis kunne vi leje cykler - for når vi var i havnen - så kom det hurtigt fra min datter: Jeg keder mig...
Og ja - jeg må give hende ret - det er kun sjovt at fange krabber i 4 timer i træk, så trænger man til noget andet at lave....så vi gik en tur på stranden. Anna elsker sten - det gør de fleste børn nok, men jeg må jo indrømme at jeg er lidt træt af at sige NEIIHH og IIHHH DEN ER FLOT - hver gang mine børn viser mig en sten.
Så jeg fandt på en ny leg. Legen hedder Stenleg - meget originalt navn - men nogen gange skal man bare kalde det det, det er...(den skarpe læser ville her ligge mærke til, at der stod DET 3 gange i træk) - en leg med sten!
Stenleg er faktisk meget nemt. Man finder nogle sten på stranden som ligner et dyr og så skal de andre gætte hvad det er for et dyr. Lidt sjovere end kun at koncentrere sig om, om den er flot eller ej.
I kan jo prøve at gætte med her:
HINT: Det er hovedet af en fugl som rimer på bjørn
Så næste gang du går en tur på stranden - så prøv det, det er faktisk utroligt hvor hurtigt man finder nogle sten, som ligner et eller andet - og ja, jeg må faktisk og tage hatten af for min søn, for han gættede nærmest samtlige 20 sten vi fandt...
Sejle er dejligt (tænk at jeg skulle sige det, men jeg har det faktisk fint med at sejle nu - hvis du ikke forstår hvad jeg mener - så klik HER) - men det kan jo også være lidt kedeligt nogle gange, så fantasi skal der til – også på en hverdag...
// Katrine
Det er sundt at kede sig - er det ikke sådan man siger, eller: Kloge mennesker keder sig aldrig - men der er også en grænse for kedsomheden (eller hvor mange gange man som forælder kan holde ud, at høre på sætningen: Jeg keder mig)- så nogle gange må jeg træde til og hjælpe lidt.
For ikke så lang tid siden sejlede vi til Mårup havn på Samsø - en lille havn med kiosk, restaurant og et gyngestativ. Intet andet. Heldigvis kunne vi leje cykler - for når vi var i havnen - så kom det hurtigt fra min datter: Jeg keder mig...
Og ja - jeg må give hende ret - det er kun sjovt at fange krabber i 4 timer i træk, så trænger man til noget andet at lave....så vi gik en tur på stranden. Anna elsker sten - det gør de fleste børn nok, men jeg må jo indrømme at jeg er lidt træt af at sige NEIIHH og IIHHH DEN ER FLOT - hver gang mine børn viser mig en sten.
Så jeg fandt på en ny leg. Legen hedder Stenleg - meget originalt navn - men nogen gange skal man bare kalde det det, det er...(den skarpe læser ville her ligge mærke til, at der stod DET 3 gange i træk) - en leg med sten!
Stenleg er faktisk meget nemt. Man finder nogle sten på stranden som ligner et dyr og så skal de andre gætte hvad det er for et dyr. Lidt sjovere end kun at koncentrere sig om, om den er flot eller ej.
I kan jo prøve at gætte med her:
HINT: Den er med i en film der hedder Free Willy
HINT: Den kan som regel ikke lide katte og lige her fløjter den vist efter sin ejer...
HINT: Det er hovedet af en fugl som rimer på bjørn
Så næste gang du går en tur på stranden - så prøv det, det er faktisk utroligt hvor hurtigt man finder nogle sten, som ligner et eller andet - og ja, jeg må faktisk og tage hatten af for min søn, for han gættede nærmest samtlige 20 sten vi fandt...
Sejle er dejligt (tænk at jeg skulle sige det, men jeg har det faktisk fint med at sejle nu - hvis du ikke forstår hvad jeg mener - så klik HER) - men det kan jo også være lidt kedeligt nogle gange, så fantasi skal der til – også på en hverdag...
// Katrine
torsdag den 22. august 2013
Mirabelle - kan man bruge den til noget
Vi har 2 mirabelletræer i haven. De første mange år vi boede her, var de kun til besvær - med alle de frugter der faldt ned og gjorde hele terrassen splattet. Men her de senere år har jeg brugt dem i stedet for - det er faktisk en wn-win situation. Jeg får ryddet terrassen og samtidig lækre sager.
Jeg har lavet saft, marmelade og grød. Et eller andet sted er marmelade og grød det samme, det handler bare om hvor meget man jævner det.
I går aftes sad jeg med dette glas. Mirabellegrød i bunden, lidt sukkerristet havregryn ovenpå og en klat cremefraiche på toppen. Lækkert.
Jeg har lavet saft, marmelade og grød. Et eller andet sted er marmelade og grød det samme, det handler bare om hvor meget man jævner det.
I går aftes sad jeg med dette glas. Mirabellegrød i bunden, lidt sukkerristet havregryn ovenpå og en klat cremefraiche på toppen. Lækkert.
Mirabellegrød
En hel gryde fuld af udstenede røde Mirabeller
300 gr. sukker
Kog det sammen i 15-20 minutter og blend det.
(Jeg bruger en stavblender direkte ned i gryden.)
Jeg laver det med vilje lidt for surt, da jeg godt kan lide smagen af det sure der møder det søde, når det bliver blandet med de søde sukkerristede havregryn. Smag på det og se om der er nok sukker i - ellers tilsætter du bare noget mere.
Og husk nu - det smager bare bedre i et flot glas end på en flad tallerken
- også selvom det bare er til dig selv...
Let og lækkert og det kan sagtens laves på en dejlig sensommerhverdag...
PS. Jeg har dårlig erfaringer med de gule mirabeller - så hold dig til de mørkerøde!
// Katrine
Og husk nu - det smager bare bedre i et flot glas end på en flad tallerken
- også selvom det bare er til dig selv...
Let og lækkert og det kan sagtens laves på en dejlig sensommerhverdag...
PS. Jeg har dårlig erfaringer med de gule mirabeller - så hold dig til de mørkerøde!
// Katrine
mandag den 19. august 2013
Sommer, sol og paller....
Danmark har vist sig fra sin bedste side i år. Solen skinnede, høje temperaturer og vandet var skønt at bade i. Det var lige før mine unger ønskede mere vind, så der kunne komme flere bølger at hoppe over...
Min sommer blev tilbragt i den gode danske sommer. Hvor er Danmark bare et fantastisk sted, når solen skinner. Sikke et dejligt land, jeg bor i.
Sommer og sol, gør det også nemt at gå med numsen bar. Min mindste smed nemlig også bleen denne sommer. I mere end 8 år har jeg konstant skiftet ble - så lige nu nyder jeg at det er slut. Alt i alt gik det meget godt - men han havde lidt problemer i starten, med at kende forskel på bimmelim og bummelum. Så det var knap så sjovt, da han blev ved med at sige han skulle tisse, og jeg blev ved med at stille ham over til siden - men der kom ingenting. Pludselig kom det dog alligevel - men der var det bare ikke tis og han stod helt bar midt på stranden i mellem mange andre badende gæster. Godt man har haft hund - så ved man hvordan man fjerner L... - så hurtigt frem med en pose, så stranden kunne blive lækker igen - og så måtte vi vist lige op, på det rigtige toilet....
Denne Sommer bød selvfølgelig også på projekter. Et af dem, var denne palle-lounge og den er simpelthen fantastisk. Den er lavet af paller med hjul på, nogle babymadrasser fra IKEA, sengetæpper omkring madrasserne og masser af puder i ryggen.
Vi brugte den så meget - man sidder bare meget bedre her, end i almindelig havemøbler.
Og når jeg skulle lige og tage lidt sol, kunne jeg bare lige rulle dem sammen til en stor haveseng - praktisk, næsten kvadratisk og god.
Det er svært at finde standard-madrasser der passer helt i størrelsen, men disse babymadrasser på 60x120 passer fint, for så har man også lidt plads ved siden af til drikkevarer med mere.
PS. Hvis du selv får lyst til at prøve - så køb IKKE hjulene i IKEA, låsemekanismen er bare ikke god nok!!! Det er ihvertfald min erfaring.
Nolge vælger at male dem - men jeg synes faktisk også de er meget flotte helt rå som her (og så er man jo også fri for at male)
De fungerede ihvertfald rigtig godt og så er det smart at det er nemt at rulle møblerne med hen, hvor solen er.
Mangler du lidt møbler på terrassen, så er dette et skønt projekt og oven i købet et af dem, der kan laves på en ganske almindelig hverdag eller to...
// Katrine
tirsdag den 13. august 2013
Så er hverdagen tilbage igen...
Så er den ferie slut. Lige når man begynder at vænne sig til ikke at lave noget, så skal man i gang igen. Dejligt at ikke lave noget - men efter 3 uger trænger selv jeg til at få hjernen op i gear igen...
Der er ting ved hverdagen jeg ikke ligefrem elsker. Madpakker er en af dem, så dem har jeg ikke savnet. Men som min mand siger: Det var da værre hvis du ikke havde nogen at smøre til...så ja, vi må jo kigge på det positive! OG sjovt nok - så er det jo ikke ham der smører dem!!!
Jeg er et positivt menneske - men her i ferien har jeg læst flere artikler omkring modstand mod at være positiv. Artiklerne tog udgangspunkt i, at når man var positiv så glemte man at være trist. F.eks. synes de at man skulle være ked af at blive fyret, ked af at få kræft. Ja, jeg er ikke helt sikker på hvor de har forsket i positiv tankegang - for selvfølgelig er man ked af at blive fyret, selvfølgelig er man ked af at få kræft og jeg sidder heller ikke og griner til en begravelse!
Positivitet for mig, er nok mere at se muligheder og konstant mærke efter på mig selv. Lever jeg det liv jeg gerne vil? For jo, det er rigtig træls at blive fyret - men man kan jo ikke gå tilbage og ikke være fyret, når det først er sket. Man er nødt til at se fremad – hvis ikke så sidder man fast og så kommer man ikke videre. Og, nej jeg tror heller ikke der er nogen der ønsker at få kræft - hverken for dem selv eller for deres værste fjende, men måske er de efterfølgende begyndt at tænke over deres liv og derved synes de måske det har gjort deres liv bedre.
Vi er alle forskellige - men en ting er sikkert. du bestemmer selv over dit eget liv. Og jeg bestemmer over mit - så jeg fortsætter med at være positiv. Det betyder ikke at jeg ikke er skide sur, ked af det og skuffet nogle gange - men det er bare ikke det der fylder i mit liv. Så snart de sure tanker bliver for store - så er det tid til et livstjek og nogle gange er det ikke de store ændringer der skal til.
Så, nej jeg bøjer mig ikke - jeg gider ikke spilde mit liv med at være trist og sur
- positiv hverdag hver dag er tilbage igen og jeg bliver ved med at være positiv...ihvertfald det meste af tiden...
HAPPINESS IS HERE TO STAY!
// Katrine
Der er ting ved hverdagen jeg ikke ligefrem elsker. Madpakker er en af dem, så dem har jeg ikke savnet. Men som min mand siger: Det var da værre hvis du ikke havde nogen at smøre til...så ja, vi må jo kigge på det positive! OG sjovt nok - så er det jo ikke ham der smører dem!!!
Jeg er et positivt menneske - men her i ferien har jeg læst flere artikler omkring modstand mod at være positiv. Artiklerne tog udgangspunkt i, at når man var positiv så glemte man at være trist. F.eks. synes de at man skulle være ked af at blive fyret, ked af at få kræft. Ja, jeg er ikke helt sikker på hvor de har forsket i positiv tankegang - for selvfølgelig er man ked af at blive fyret, selvfølgelig er man ked af at få kræft og jeg sidder heller ikke og griner til en begravelse!
Positivitet for mig, er nok mere at se muligheder og konstant mærke efter på mig selv. Lever jeg det liv jeg gerne vil? For jo, det er rigtig træls at blive fyret - men man kan jo ikke gå tilbage og ikke være fyret, når det først er sket. Man er nødt til at se fremad – hvis ikke så sidder man fast og så kommer man ikke videre. Og, nej jeg tror heller ikke der er nogen der ønsker at få kræft - hverken for dem selv eller for deres værste fjende, men måske er de efterfølgende begyndt at tænke over deres liv og derved synes de måske det har gjort deres liv bedre.
Vi er alle forskellige - men en ting er sikkert. du bestemmer selv over dit eget liv. Og jeg bestemmer over mit - så jeg fortsætter med at være positiv. Det betyder ikke at jeg ikke er skide sur, ked af det og skuffet nogle gange - men det er bare ikke det der fylder i mit liv. Så snart de sure tanker bliver for store - så er det tid til et livstjek og nogle gange er det ikke de store ændringer der skal til.
Så, nej jeg bøjer mig ikke - jeg gider ikke spilde mit liv med at være trist og sur
- positiv hverdag hver dag er tilbage igen og jeg bliver ved med at være positiv...ihvertfald det meste af tiden...
HAPPINESS IS HERE TO STAY!
// Katrine
tirsdag den 9. juli 2013
God sommer...
Sommeren er ovre os. Solen skinner og vejret er skønt. Sjovt som vi altid taler om vejret her vores lille Danmark – måske er det fordi det er så svingende.
Jeg håber sommeren for alvor er kommet til Danmark - for vi holder altid ferie i lille skønne, dejlige og fantastiske Danmark.
Jeg venter lidt endnu med at holde ferie, men når den tid kommer, så vil jeg nyde at der bliver tid. Tid til ikke at skynde på ungerne om morgenen, tid til lige at tage den ekstra time om aftenen – da man ikke skal tidligt op, tid til kreative projekter, tid til at lege, tid til god og lækker simremad...
Tid til strandture...og helst i solskin – så bliv nu ved sol!!!
Tid til jordbær ...og gerne med is til
Tid til hjemmelavet agurkesalat...
for det smager bare bedre når man laver det selv...
PS. Synes du ligesom mig, at kapilærkasser er grimme, så kan 4 gamle loftbrædder sat sammen og tilskåret i siderne, virkelig gøre en forskel! Naboens stol pynter nu også helt godt – måske skulle jeg glemme at levere den tilbage...
Tid til sejlads...for sådan en lækker matros hører sommeren til...
Tid til....ja, hvem ved hvad sommeren bringer...men jeg håber den også bringer dig masser af tid!
Ting tager tid. Det vil også sige, at jeg holder fri fra alt det andet som tager min tid.
Bloggen holder derfor sommerpause – men jeg vender tilbage igen med ny og skøn energi og masser af oplevelser frisk i erindringen.
God sommer og god positiv hverdag, til dig der ikke skal holde ferie lige nu...
// Katrine
Jeg håber sommeren for alvor er kommet til Danmark - for vi holder altid ferie i lille skønne, dejlige og fantastiske Danmark.
Jeg venter lidt endnu med at holde ferie, men når den tid kommer, så vil jeg nyde at der bliver tid. Tid til ikke at skynde på ungerne om morgenen, tid til lige at tage den ekstra time om aftenen – da man ikke skal tidligt op, tid til kreative projekter, tid til at lege, tid til god og lækker simremad...
Tid til strandture...og helst i solskin – så bliv nu ved sol!!!
Tid til jordbær ...og gerne med is til
Tid til hjemmelavet agurkesalat...
for det smager bare bedre når man laver det selv...
PS. Synes du ligesom mig, at kapilærkasser er grimme, så kan 4 gamle loftbrædder sat sammen og tilskåret i siderne, virkelig gøre en forskel! Naboens stol pynter nu også helt godt – måske skulle jeg glemme at levere den tilbage...
Tid til sejlads...for sådan en lækker matros hører sommeren til...
Tid til....ja, hvem ved hvad sommeren bringer...men jeg håber den også bringer dig masser af tid!
Ting tager tid. Det vil også sige, at jeg holder fri fra alt det andet som tager min tid.
Bloggen holder derfor sommerpause – men jeg vender tilbage igen med ny og skøn energi og masser af oplevelser frisk i erindringen.
God sommer og god positiv hverdag, til dig der ikke skal holde ferie lige nu...
// Katrine
torsdag den 4. juli 2013
Det var jo lige det jeg manglede...
Mine børn er ved at blive store. Store og store er måske så meget sagt, men den mindste blev 3 år i lørdags - så nu er det snart slut med puslebordet. I 8 år har vi skiftet ble - ja, tiden går og bleerne består - men nu skal det være slut!
Her kan jeg stille alle de ting, som jeg snart ikke har plads til i vindueskarmen – men som jeg alligevel bliver ved med at ønske mig. Kruset fra Designletters fik Lukas i 3 års fødselsdagsgave, men han opdager nok ikke, at hans mor har lånt det lidt. Lysestagerne er fra Kähler og dem har jeg lige fået i stedet for en helt speciel stegepande, som du kunne læse om i et tidligere indlæg. En lille bakke fra Hay, kort fra EAMES, postkort fra Bob Noon, en lille kobberskål, små kasser fra Pantone, en gummivase fra Normann og min dejlige værktøjskasse. Ja, desværre kan der ikke være mere – så min nye vase fra Housedoctor, min K-tallerken fra Designletters samt den fine skål fra Liebe som jeg også har fået i gave må vente lidt. Hver ting til sin tid – og mon ikke jeg skifter lidt ud, jeg skulle kende mig selv dårligt hvis ikke...
At blive 3 år er også farvel til tremmesengen. Han kunne egentlig sagtens være i den i mange år endnu - da den kan skubbes fra hinanden og blive længere - men hans mor kunne ikke stå for et godt tilbud, da Nikolajs klassekammerat skulle have ny seng og jeg blev tilbudt den gamle.
Sjovt som man kan blive knyttet til en ting. Denne JUNO-tremmeseng ledte jeg efter med lys og lygte for 7-8 år siden - og fandt endelig én, der var til at betale sig fra på den Blå Avis - så vi måtte til Aalborg og hente en gammel skrammelseng til flere tusind kroner. Ja, jeg var ikke helt populær da min mand så sengen og hørte prisen - men jeg ville bare have lige præcis denne seng. Heldigvis har jeg en mor som er skrap til at male og hun malede og sleb i flere uger og så blev den bare så fin.
Nu har alle mine 3 dejlige unger sovet i denne seng og nu er tiden kommet til at den skal videre - eller er jeg nu klar til det! Nej, det er jeg nok ikke helt endnu - skørt som man kan have et tilhørsforhold til en seng! Heldigvis har min veninde lige reddet mig på målstregen - for hun skal føde om 4 uger, så jeg har overtalt hende til at hun kan låne sengen, så lang tid hun vil - bare jeg får den tilbage igen når hun ikke vil bruge den mere. Min mor har gemt min gamle tremmeseng og den sover Lukas i, når de overnatter hos dem. Jeg synes det er så skønt og håber det samme sker med denne seng.
Lukas har til gengæld fået denne skønne seng på værelset - så han er glad, og heldigvis er moderen også, for jeg indrømmer det blankt - det er ikke hvad som helst der kommer ind af møbler på deres værelser - mor har altid en finger med i spillet i dette hus...
En ny seng ind - gør at man må flytte lidt rundt på møblerne og pludselig var der ikke plads til den lille skrivebords-skænk.
Tænke tænke tænke og så fik jeg en fantastisk ide! Noget jeg har drømt om siden mit skrivebord blev ofret ift. legeværelse for 8 år siden - mit eget lille skrivebord. Der er ikke meget plads omkring - men nu er dette hjørne mit – adgang forbudt for børn (og mand). Her kan jeg sidde og nusse, tegne, læse og få inspiration – og er jeg ikke lige færdig, så kan jeg lade det ligge - for det er mit og kun mit! Jeg kan rode alt det jeg vil!
Jeg har lige sat det på plads her til aften og jeg er sikker på at kreativiteten vil flyde herfra. I skufferne har jeg nu alle min papirprøver, rødfolie, blybogstaver, stempler - ja, alle de ting som er stablet ind bagerst i et hjørne af skabet og som jeg helt glemmer eksisterer. Mine ting er kommet til live og jeg er så glad.
Når jeg så vender mig om – så står en af min absolut favoritter i dette hus – min bogreol.
Den er fyldt med bøger om design, indretning og arkitektur. Da vi for år tilbage havde mulighed for at få SP-penge tilbage - der brugte jeg rub og stub på denne reol fra MDF Italia, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nyder den hver dag og elsker dens design og lethed (selvom den er megatung). Så mit nye hjørne er overfor mit andet favorithjørne – der er simpelthen ikke et øje tørt.
Min mand er flere gange blevet slæbt med til små byer – fordi jeg lige havde set noget på den blå avis som jeg lige skulle kigge på. Han har rystet på hovedet, når jeg har købt gamle stole til KUN 250 kr. – men når stolen er en Arne Norell safaristol, så synes jeg at jeg har skudt papegøjen. Vi har hver vores interesser – en af mine er møbler, design og indretning og den har nok været gemt lidt væk senere år pga. børn og mangel på tid.
Nu er den kommet frem i lyset og det har mit nye hjørne hjulpet med. Jeg tror der bliver rigtige mange positive hverdage i dette hjørne – faktisk kan min fingre slet ikke lade være, så lige nu er jeg i gang med denne...
Håber du får tid til dine interesser – det giver energi og glæde og selvfølgelig er det medvirkende til, at min hverdag bliver positiv hver dag...
// Katrine
torsdag den 27. juni 2013
Hvad skal vi spise i aften...
Jeg ville ønske at jeg var den type der lavede madplaner - hvor ville det være nemt!
Porretærte på pastabund
Tilbehør
Jeg har prøvet flere gange, men efter den første uge - så er vi tilbage i samme rille igen. Jeg handler næsten hver dag og tænker sjældent over hvad vi skal have, før jeg står og kigger ned i køledisken.
Jeg ved, at det både giver færre timer til indkøb (det vil sige mere tid til noget andet) og man sparer også penge ved det. Det er jo ret gode argumenter - og jeg kan også sagtens se fornuften i det, MEN (nu kommer det) de få gange jeg har prøvet at lave denne madplan, så kan I jo selv gætte hvem der kommer med forslag til hvad vi skal spise! Det gør jeg, jeg og jeg. Nogle gange er hovedet helt tomt eller også er tankerne bare på noget andet - og så får jeg først ideen til hvad jeg skal lave, når jeg ser en grøntsag eller et stykke kød. Så heldigvis bliver mine børn større for hver dag - for de er nu begyndt at sige andre retter end spagetti med kødsovs, når jeg spørger hvad vi skal have at spise i morgen!
Så hjemme hos os er det mig der bestemmer menuen og nogle gange i samråd med mine børn - for min bedre halvdel har sjældent nogle forslag. Det gør at det bliver lidt de samme retter, der kører igen og igen. Ikke at de ikke er gode, men nogle gange trænger man til fornyelse...
Her er en af mine hverdagsretter - måske kan den give dit køkken lidt fornyelse og tilbehøret er nyt for mig...
Retten hedder portetærte på pastabund og det er lidt et mærkeligt navn - for det er ikke rigtig en tærte og pastaerne ligger ikke kun i bunden....men det er nu dens navn!
Porretærte på pastabund
1 ps. pasta skruer / penne (hvad du har)
10 æg
5-6 dl. mælk
2 pk. skinke i tern eller bacon
1 blomkål
4-5 store gulerødder
3 porrer eller 2 løg
Salt og peber
Lidt revet ost - gerne lidt af den stærke, det giver god smag
Skræl og riv gulerødderne
Skær blomkålet i små stykker og skær porren i skiver
Kog pastaen med blomkålen - porren skal lige koge med de sidste 2 minutter
Det hele samt skinke hældes i et ovnfast fad og blandes rundt.
En sammenblanding af piskede æg og mælk hældes over og drys med ost øverst.
Husk salt og peber!
Bages i ca. 45 minutter i ovnen ved 200 grader.
Denne portion er nok til os fem i 2 dage - og så er det dejligt nemt, når det kun skal varmes dagen efter!
Denne ret kan laves med de grøntsager du lige har. Mine børn er ikke vilde med blomkål og på denne måde opdager de ikke det er i. En rigtig nem og børnevenlig ret.
Tilbehøret er spidskål. Min veninde fortalte hvordan hun var helt bidt af det for tiden - så det måtte jeg prøve og det har jeg ikke fortrudt...
1 spidskål skæres i strimler og svitses i 5 minutter på panden - drys med salt og serveres lunt. Vil du gøre det ekstra lækkert så tilsæt frisk hvidløg under svitsningen...
Meget enkelt og det smager vildt godt.
Ja, det er ikke den dybe tallerken der er opfundet igen - men nogle gange er det de små ting der skal til for at få en positiv hverdag...
// Katrine
tirsdag den 25. juni 2013
Sommer, sol og slankekur...
Sommeren er over os og det er skønt og så kommer det store MEN...
Sommer er også sommertøj, bare ben og arme samt tid til bikini!
Ja, jeg er nok ligesom alle andre kvinder, eller det tror jeg ihvertfald – for sommeren skaber også lidt tøjkrise. Af en eller anden grund, så tror jeg at vintertøjet skjuler hele ens krop - så jeg ligner en str. 36 og når det så bliver sommer så kommer det hele frem til overfladen og straks var jeg tilbage til str. 40. Egentlig er der nok ikke sket ret meget, andet end at jeg nu skal vise lidt mere krop og det kræver lidt tilvænning.
Alt det her gentager sig hvert år: Alt tøj tages ud af skabet, alt prøves og 90% kasseres. Måske finder jeg et par t-shirt bagest i skabet, men hvor er alle sommerbukserne?
For lige pludselig går det op for mig om jeg har kageform og ikke bikiniform!
På nuværende tidspunkt er det kageform - men nyt tøj, gør sjovt nok underværker. Jeg var så heldig at Magasin lige havde startet udsalg forleden, hvor jeg tilfældigvis skulle mødes med nogle venner i byen - og fluks fandt jeg en buksedragt som sad ret fantastisk samt en par løse sommerbukser i lyse farver og som for en gangs skyld ikke er gennemsigtige. Heldigvis havde jeg ikke fået min fødselsdagsgave endnu og så er det jo godt, man kan købe den selv.
Ligegyldigt hvad jeg gør - så vil der altid være et eller andet som jeg vil være utilfreds med og er det godt eller skidt? Man skal vel altid prøve at gøre sig så fin, smuk og lækker som muligt - og vi har vel alle vores små ting. Nogle vil skjule de store lår, andre vil skjule de små bryster, andre er træt af de alt for store bryster osv. Min veninde er træt af at hendes ben er for tynde og her kan jeg godt tænke - er det virkeligt et problem? Og ja, det er jo fuldstændig det samme, som at jeg synes jeg har alt for tykke ben!
Jeg tror egentlig aldrig man bliver tilfreds. Alle modellerne vi ser i ugebladene har præcis samme problemer - mange udvikler spiseforstyrrelser og det bliver derfor meget alvorligt, at de ikke er helt tilfreds med deres krop. Der er jeg nu helt sikker på jeg aldrig når hen - men hvor langt vil jeg egentlig gå for skønheden?
Hvornår er man tilfreds? Hvornår er man perfekt?
Jeg ved jeg har det bedre med mig selv, når jeg lige taber mig 5 kg - men det betyder ikke jeg er helt tilfreds. Tilfreds er vel der, hvor man så holder op med at prøve og det håber jeg aldrig jeg når til. Husker tydeligt, da jeg var oppe ved min mormor dagen før hun døde. Her skulle jeg hjælpe hende med puden og da jeg havde gjort det bad hun mig om at lige rette hendes hår lidt til - for hun ville gerne se ordentlig ud! Hun var nemlig ikke ligeglad.
Er vores ideal lidt for højt for tiden. Når jeg går i svømmehallen, så ser jeg ikke ret mange af dem jeg ser i ugebladene og når der endelig dukker én af de superlækre op - så tænker jeg inde i mig selv: Kan hun nu egentlig lave en god sovs?
Jeg håber aldrig jeg bliver ligeglad og jeg tror jeg bliver ved at prøve at forbedre mig selv. Om det så betyder nyt tøj, ny udglattende creme (så rynkerne ikke ses så tydeligt), nye smykker eller ny taske - det kan jeg ikke sige, men jeg bliver ved med at prøve og sjovt nok - så tror jeg ikke jeg er den eneste...
Jeg er Katrine Minke Mikkelsen (for det hedder jeg nemlig helt officelt nu!), jeg burde tabe 5 kg, jeg synes min ben har det bedst gemt væk, jeg har en begyndende røvballerynke i pande, jeg har ikke store og fyldige bryster, men jeg har det fint alligevel og for pokker jeg kan lave en god sovs...
// Katrine
Sommer er også sommertøj, bare ben og arme samt tid til bikini!
Ja, jeg er nok ligesom alle andre kvinder, eller det tror jeg ihvertfald – for sommeren skaber også lidt tøjkrise. Af en eller anden grund, så tror jeg at vintertøjet skjuler hele ens krop - så jeg ligner en str. 36 og når det så bliver sommer så kommer det hele frem til overfladen og straks var jeg tilbage til str. 40. Egentlig er der nok ikke sket ret meget, andet end at jeg nu skal vise lidt mere krop og det kræver lidt tilvænning.
Alt det her gentager sig hvert år: Alt tøj tages ud af skabet, alt prøves og 90% kasseres. Måske finder jeg et par t-shirt bagest i skabet, men hvor er alle sommerbukserne?
For lige pludselig går det op for mig om jeg har kageform og ikke bikiniform!
På nuværende tidspunkt er det kageform - men nyt tøj, gør sjovt nok underværker. Jeg var så heldig at Magasin lige havde startet udsalg forleden, hvor jeg tilfældigvis skulle mødes med nogle venner i byen - og fluks fandt jeg en buksedragt som sad ret fantastisk samt en par løse sommerbukser i lyse farver og som for en gangs skyld ikke er gennemsigtige. Heldigvis havde jeg ikke fået min fødselsdagsgave endnu og så er det jo godt, man kan købe den selv.
Ligegyldigt hvad jeg gør - så vil der altid være et eller andet som jeg vil være utilfreds med og er det godt eller skidt? Man skal vel altid prøve at gøre sig så fin, smuk og lækker som muligt - og vi har vel alle vores små ting. Nogle vil skjule de store lår, andre vil skjule de små bryster, andre er træt af de alt for store bryster osv. Min veninde er træt af at hendes ben er for tynde og her kan jeg godt tænke - er det virkeligt et problem? Og ja, det er jo fuldstændig det samme, som at jeg synes jeg har alt for tykke ben!
Jeg tror egentlig aldrig man bliver tilfreds. Alle modellerne vi ser i ugebladene har præcis samme problemer - mange udvikler spiseforstyrrelser og det bliver derfor meget alvorligt, at de ikke er helt tilfreds med deres krop. Der er jeg nu helt sikker på jeg aldrig når hen - men hvor langt vil jeg egentlig gå for skønheden?
Hvornår er man tilfreds? Hvornår er man perfekt?
Jeg ved jeg har det bedre med mig selv, når jeg lige taber mig 5 kg - men det betyder ikke jeg er helt tilfreds. Tilfreds er vel der, hvor man så holder op med at prøve og det håber jeg aldrig jeg når til. Husker tydeligt, da jeg var oppe ved min mormor dagen før hun døde. Her skulle jeg hjælpe hende med puden og da jeg havde gjort det bad hun mig om at lige rette hendes hår lidt til - for hun ville gerne se ordentlig ud! Hun var nemlig ikke ligeglad.
Er vores ideal lidt for højt for tiden. Når jeg går i svømmehallen, så ser jeg ikke ret mange af dem jeg ser i ugebladene og når der endelig dukker én af de superlækre op - så tænker jeg inde i mig selv: Kan hun nu egentlig lave en god sovs?
Jeg håber aldrig jeg bliver ligeglad og jeg tror jeg bliver ved at prøve at forbedre mig selv. Om det så betyder nyt tøj, ny udglattende creme (så rynkerne ikke ses så tydeligt), nye smykker eller ny taske - det kan jeg ikke sige, men jeg bliver ved med at prøve og sjovt nok - så tror jeg ikke jeg er den eneste...
Jeg er Katrine Minke Mikkelsen (for det hedder jeg nemlig helt officelt nu!), jeg burde tabe 5 kg, jeg synes min ben har det bedst gemt væk, jeg har en begyndende røvballerynke i pande, jeg har ikke store og fyldige bryster, men jeg har det fint alligevel og for pokker jeg kan lave en god sovs...
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)