Nogle gange bliver man lige rystet lidt i sine overbevisninger og det er nok sundt nok eller er det nu det?
Jeg har aldrig kunnet lide smør - indtil jeg for nylig tog en bid af min datters bolle med smør. Hold da op det smagte godt. Nu er smør jo ikke lige det sundeste, så måske ville det være lidt smart hvis det var noget andet jeg havde sat min kærlighed på. Nu kan jeg nemlig ikke undvære det. Nybagte boller med smør, knækbrød med smør - og hvis jeg så kunne nøjes med 1 bolle eller 1 knækbrød, så ville det være fint - men, nej - der skal flere til....
Har du fulgt lidt med her på bloggen - kunne du høre mig fortælle om et kommende bryllup samt en plan om at tabe et par kilo inden. Men lige nu er min rygrad fuldstændig blød som smør - for jeg kan ikke lade være med at spise brød og selvfølgelig med rigeligt med smør. Jeg synes at PLEJER er forsvundet - for jeg plejer faktisk at være rimelig god til at sætte mål og så nå dem, men lige nu går vægten kun den forkerte vej! Samtidig er min mand begyndt at træne på et triathlon-hold, så hans vægt går kun ned ned og ned, og det passer ikke rigtig fruen her...
Jeg besluttede mig for at gøre noget ved det og det skulle så starte i mandags - havde så lige glemt at jeg skulle på Excel-kursus på Hotel Marselis med rundstykker til morgen, stor buffet til frokost og kage om eftermiddagen. Igen var rygraden blød som smør - endda rigeligt med smør.
På kurset sad jeg ved siden af en mand. Da han fortalte at han havde en søn på 5 år, lige havde løbet Hamburg marathon i weekenden - som så var hans nr. 26 i rækken af marathon samt gik meget op i langrend og altid deltog i Vasa-løbet som er ca. 100 km langt - så tænkte min hjerne straks at han maks. var sidst i fyrrene - og han lignede også en på den alder. Men nej, han fylder nemlig rund om 3 år - der fylder han 60 år! Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev helt mundlam - og så tog panikken over, for hvad gjorde jeg.....jeg tog lige et stykke kage fra buffeten!
Ligegyldig hvad jeg gør, så bliver jeg aldrig så aktiv som ham - men heldigvis så gjorde det et eller andet ved mig - for man er nødt til at gøre et eller andet for at holde sig ung. Han var helt klart et bevis på at man er så ung som man føler sig. Men men men rygraden er stadig blød som smør i disse dage - nogle gange har man rygrad, andre dage har man bare ikke....
I dag da vi fik rundstykker på arbejde - der tog jeg et rundstykke med rigeligt smør og jeg nød det - for selvom det ikke helt går som jeg ville ønske ift. min rygrad, så tænker jeg over det - og så må vi håbe at mine tanker bliver til handling på et tidspunkt.
Handling skal der til - så måske skal jeg kun tage skrabet smør i morgen, helt undvære det kan jeg nok ikke, det er jo trods alt en hverdag og den skal vi jo nyde...
// Katrine
onsdag den 24. april 2013
onsdag den 17. april 2013
Lockout eller ej...
Lock eller ej - ja, for at være ærlig - så har jeg ikke sat mig ind i konflikten. Til gengæld har jeg nu prøvet at være lærer for 4 skønne drenge. I Nikolajs klasse er der 24 - så jeg må godt nok tage hatten af for deres tålmodighed.
Hjemme i min skole skulle de lave dansk opgaver og matematik - og ja, selve opgaverne voldte ikke rigtig problemer - det var nok nærmere det med at få ro, som var problemet. Det gik nu fint - men de er bare ikke vant til at skulle lave noget - for normalt når man kommer hjem til hinanden, står den kun på leg.
Forleden var de hjemme ved Sander fra klassen og hans mor er læge. Der tegnede de hinanden af på en papairsdug. Efterfølgende tegnede de så mund, spiserør, mave, lever og ja hele vejen igennem. Hun havde også købt grisehjerter som de skar op og fik fortalt om hvordan hjertet fungerede. Fuldstændig fantastisk - der kan vi tale om god undervisning - Nikolaj fortalte ihvertfald vidt og bredt om hvad de havde lavet. Så konflikt er også godt for noget...
Er nu også helt fortrøstningsfuld - for da vi havde klippet skæg og trutmunde til sugerørene (så smagte kakaomælken bedre) - så spurgte de alle om der ikke var skole her igen i morgen!
Mangler du en lille kreativ ting med dine eller andres børn - så kunne disse skæg-sugerør eller trutmund-sugerør måske være noget. Karton, saks og sugerør - så er det kun fantasien der sætter grænser.
Lillebror synes ihvertfald de var sjove
Anna og veninden Melua nød også deres trutmund...
Konflikt eller ej. Min søn har det fint - men jeg må jo indrømme at dem der har børn i 9. klasse eller andre som har eksamen eller andet, der er det faktisk et ret stort problem. Vi må håbe de finder ud af - og i mellemtiden må vi så bruge alle midler for at få hverdagen til at forblive positiv...
// Katrine
Hjemme i min skole skulle de lave dansk opgaver og matematik - og ja, selve opgaverne voldte ikke rigtig problemer - det var nok nærmere det med at få ro, som var problemet. Det gik nu fint - men de er bare ikke vant til at skulle lave noget - for normalt når man kommer hjem til hinanden, står den kun på leg.
Forleden var de hjemme ved Sander fra klassen og hans mor er læge. Der tegnede de hinanden af på en papairsdug. Efterfølgende tegnede de så mund, spiserør, mave, lever og ja hele vejen igennem. Hun havde også købt grisehjerter som de skar op og fik fortalt om hvordan hjertet fungerede. Fuldstændig fantastisk - der kan vi tale om god undervisning - Nikolaj fortalte ihvertfald vidt og bredt om hvad de havde lavet. Så konflikt er også godt for noget...
Er nu også helt fortrøstningsfuld - for da vi havde klippet skæg og trutmunde til sugerørene (så smagte kakaomælken bedre) - så spurgte de alle om der ikke var skole her igen i morgen!
Mangler du en lille kreativ ting med dine eller andres børn - så kunne disse skæg-sugerør eller trutmund-sugerør måske være noget. Karton, saks og sugerør - så er det kun fantasien der sætter grænser.
Lillebror synes ihvertfald de var sjove
Anna og veninden Melua nød også deres trutmund...
Konflikt eller ej. Min søn har det fint - men jeg må jo indrømme at dem der har børn i 9. klasse eller andre som har eksamen eller andet, der er det faktisk et ret stort problem. Vi må håbe de finder ud af - og i mellemtiden må vi så bruge alle midler for at få hverdagen til at forblive positiv...
// Katrine
tirsdag den 16. april 2013
Eksisterer jeg?
Nu skrev jeg jo i fredags, at jeg var noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen
- eller det troede jeg da ihvertfald!!
Lige nu er jeg faktisk ikke-eksisterende - i mit pas står der Katrine Minke Mikkelsen, på mit sygesikringsbevis (ja, sundhedskort er stadig ikke det rigtige betegnelse i mit hoved endnu) står der også Katrine Minke Mikkelsen, men men men her på det sidste har jeg på kursusbeviser samt breve fra kommunen fået breve til Katrine Bang Mikkelsen.
Jeg har tænkt over det og tænkt at det var nok en fejl - så jeg ringede til kommunen og fortalte dem om problemstillingen. Her var svaret at jeg var registreret som Katrine Bang Mikkelsen - men ring lige til kirkekontoret - og som sagt så gjort...
Her kunne de så forklare, at da jeg blev gift for 8 år siden fik jeg automatisk tildelt Mikkelsen efter min mand. Mellemnavnet Minke var jeg så efterfølgende nede på kirkekontoret at få lavet om til et adresseringsnavn. Adresseringsnavnet er så det vigtige ord i denne sammenhæng - for det er det som gør hele forskellen. For 8 år siden brugte de adresseringsnavnet som det navn der angav personens navn - men det gør de ikke længere, og derfor er jeg nu blevet til Katrine Bang Mikkelsen. Måske hørte jeg ikke efter den gang - for jeg troede absolut at jeg havde skiftet navn til Katrine Minke Mikkelsen - men nej, det havde jeg ikke...
Jeg er noget - jeg er Katrine Bang Mikkelsen (selvom mit pas siger noget andet), så mon ikke jeg skal på kirkekontoret en af dagene, for jeg har det nu bedst med det navn jeg nu har heddet de sidste 8 år. Loven er nu lavet om - så nu kan jeg godt ændre det rigtigt.
Hvem tror du lige du er - ja, lige nu er jeg da lidt i tvivl....
Ved du hvem du er?
// Katrine
- eller det troede jeg da ihvertfald!!
Lige nu er jeg faktisk ikke-eksisterende - i mit pas står der Katrine Minke Mikkelsen, på mit sygesikringsbevis (ja, sundhedskort er stadig ikke det rigtige betegnelse i mit hoved endnu) står der også Katrine Minke Mikkelsen, men men men her på det sidste har jeg på kursusbeviser samt breve fra kommunen fået breve til Katrine Bang Mikkelsen.
Jeg har tænkt over det og tænkt at det var nok en fejl - så jeg ringede til kommunen og fortalte dem om problemstillingen. Her var svaret at jeg var registreret som Katrine Bang Mikkelsen - men ring lige til kirkekontoret - og som sagt så gjort...
Her kunne de så forklare, at da jeg blev gift for 8 år siden fik jeg automatisk tildelt Mikkelsen efter min mand. Mellemnavnet Minke var jeg så efterfølgende nede på kirkekontoret at få lavet om til et adresseringsnavn. Adresseringsnavnet er så det vigtige ord i denne sammenhæng - for det er det som gør hele forskellen. For 8 år siden brugte de adresseringsnavnet som det navn der angav personens navn - men det gør de ikke længere, og derfor er jeg nu blevet til Katrine Bang Mikkelsen. Måske hørte jeg ikke efter den gang - for jeg troede absolut at jeg havde skiftet navn til Katrine Minke Mikkelsen - men nej, det havde jeg ikke...
Jeg er noget - jeg er Katrine Bang Mikkelsen (selvom mit pas siger noget andet), så mon ikke jeg skal på kirkekontoret en af dagene, for jeg har det nu bedst med det navn jeg nu har heddet de sidste 8 år. Loven er nu lavet om - så nu kan jeg godt ændre det rigtigt.
Hvem tror du lige du er - ja, lige nu er jeg da lidt i tvivl....
Ved du hvem du er?
// Katrine
fredag den 12. april 2013
Janteloven regerer stadig....
I går blev jeg anerkendt - og hvor er det en dejlig følelse, så tak for det Helle - det betyder mere end du tror.
Anderkendelse er vel en af de største motivationsfaktorer der findes. Jeg er ikke specielt god til at modtage den - og har I flere år taget mig selv I, at glemme at sige tak for rosen - og det er jo ret dumt! Hvis ikke man anderkender, at man bliver anderkendt - så kan man jo heller ikke forvente at dem der anderkender, gider at gentage anderkendelserne - så lad os endelig anderkende hinanden.
Et eller andet sted ligger janteloven jo og lurer på os alle - for man skal jo ikke tro man er noget!
Jeg tror jeg er noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen.
Er det så mere end andre - nej, men jeg er anderledes end andre, for vi er ikke ens. Og ja, jeg er positiv, bruger masser af tillægsord og fortæller med glæde om mit liv og hvad jeg laver.
Er det så pral?
Er jeg for selvglad?
Ja, nogle vil nok sige ja - men jeg er jo faktisk bare som jeg er. Jeg er før blevet gjort opmærksom på at min selvtillid ikke fejler noget. Tværtimod. Men er det forkert?
Jeg kan ikke sige hvad min mor og far har gjort for at lære mig det - men de har lært mig, at jeg skal klare mig selv - og måske er det det at prøve alting selv der giver selvtillid - for kun ved at prøve finder man ud af - at man kan mere end man tror.
Der er altid for lidt og for meget - og man kan altid diskutere hvor grænsen er. Vi har sikkert mange af os siddet foran skærmen, når Blachman havler de unge ned, som ikke kan synge. Deres selvtillid har været i top - de troede de kunne synge, men den anerkendelse de har fået er måske fra deres mor og far - som jo synes deres lille pusling kan alt. Vi ser For Lækker Til Love - og havler dem ned, fordi de synes de er alt for lækre. Hvad er det der gør, at vi synes det er sjovt at se på det negative - vi venter på at de skal dumme sig og være dumme at høre på. Er det så vi kan hævde os - og fortælle os selv, at vi ihvertfald er meget klogere og smukkere eller???? Jeg kender ikke svaret - ved bare, at jeg også nyder at se Amalie dumme sig samt grine af dem der ikke kan synge i Xfactor. Jeg ved ikke hvorfor - men måske skulle vi anderkende alle lidt mere.
Lige anderkendelse er lige det jeg læser om for tiden på mit akademifag. AI (Apreciate Inquiry) - som kort fortalt går ud på, at man tager udgangspunkt i det der fungerer - frem for altid at fokusere på det der ikke fungerer. Jeg tror det virker - lad os fokusere på positive ting. Jeg kan ihvertfald mærke at vi danskere går imod janteloven - det går ikke stærkt, men jeg tror det bliver bedre.
Vi er alle noget - meget mere end vi tror...og selvfølgelig også i hverdagen
- jeg ved ihvertfald at der er én der elsker min blog og det er da fantastisk...
// Katrine
Anderkendelse er vel en af de største motivationsfaktorer der findes. Jeg er ikke specielt god til at modtage den - og har I flere år taget mig selv I, at glemme at sige tak for rosen - og det er jo ret dumt! Hvis ikke man anderkender, at man bliver anderkendt - så kan man jo heller ikke forvente at dem der anderkender, gider at gentage anderkendelserne - så lad os endelig anderkende hinanden.
Et eller andet sted ligger janteloven jo og lurer på os alle - for man skal jo ikke tro man er noget!
Jeg tror jeg er noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen.
Er det så mere end andre - nej, men jeg er anderledes end andre, for vi er ikke ens. Og ja, jeg er positiv, bruger masser af tillægsord og fortæller med glæde om mit liv og hvad jeg laver.
Er det så pral?
Er jeg for selvglad?
Ja, nogle vil nok sige ja - men jeg er jo faktisk bare som jeg er. Jeg er før blevet gjort opmærksom på at min selvtillid ikke fejler noget. Tværtimod. Men er det forkert?
Jeg kan ikke sige hvad min mor og far har gjort for at lære mig det - men de har lært mig, at jeg skal klare mig selv - og måske er det det at prøve alting selv der giver selvtillid - for kun ved at prøve finder man ud af - at man kan mere end man tror.
Der er altid for lidt og for meget - og man kan altid diskutere hvor grænsen er. Vi har sikkert mange af os siddet foran skærmen, når Blachman havler de unge ned, som ikke kan synge. Deres selvtillid har været i top - de troede de kunne synge, men den anerkendelse de har fået er måske fra deres mor og far - som jo synes deres lille pusling kan alt. Vi ser For Lækker Til Love - og havler dem ned, fordi de synes de er alt for lækre. Hvad er det der gør, at vi synes det er sjovt at se på det negative - vi venter på at de skal dumme sig og være dumme at høre på. Er det så vi kan hævde os - og fortælle os selv, at vi ihvertfald er meget klogere og smukkere eller???? Jeg kender ikke svaret - ved bare, at jeg også nyder at se Amalie dumme sig samt grine af dem der ikke kan synge i Xfactor. Jeg ved ikke hvorfor - men måske skulle vi anderkende alle lidt mere.
Lige anderkendelse er lige det jeg læser om for tiden på mit akademifag. AI (Apreciate Inquiry) - som kort fortalt går ud på, at man tager udgangspunkt i det der fungerer - frem for altid at fokusere på det der ikke fungerer. Jeg tror det virker - lad os fokusere på positive ting. Jeg kan ihvertfald mærke at vi danskere går imod janteloven - det går ikke stærkt, men jeg tror det bliver bedre.
Vi er alle noget - meget mere end vi tror...og selvfølgelig også i hverdagen
- jeg ved ihvertfald at der er én der elsker min blog og det er da fantastisk...
// Katrine
torsdag den 11. april 2013
Briller eller ej - vi elsker vores børn...
Min søn har fået briller. Først blev jeg faktisk lidt ked af det - for jeg kan selv huske hvor irriteret jeg selv var over mine briller i skolen, men efter vi alle har vænnet os til det, er det blevet helt fint.
Min søn Nikolaj skeler og derfor har han gået til motorik på Klinik syn og indlæring i Harlev i mange år. Her hjælper de med, at det er øjnenes egne muskler der retter skelen op. Motorikken har rettet det rigtig meget op - men nogle gange må man kaste håndklædet i ringen og sige stop - så nu skal det sidste opereres. Jeg havde simpelthen ikke tiden eller lysten mere. Nikolaj var sur hver dag når vi skulle lave øvelser, jeg var sur hver dag over han ikke ville lave øvelserne - for det kræver en del træning - livet er for kort til at være sur, så nu tager vi den nemme løsning.
Han er langsynet lige som mig - ikke ret meget, men nok til at han skal gå med briller, så man ikke kommer til at rette øjnene forkert. Jeg slap med mine briller i 2.- 3.klasse fordi jeg ikke gad at gå med dem - og så sagde øjenlægen, at det var så lidt - så jeg kunne prøve uden. Som sagt så gjort og jeg har nu undværet dem i 30 år - indtil nu, for øjne bliver jo typisk mere langsynet med alderen.
Synes nu egentlig dette billede af 1. skoledag siger noget andet end jeg husker - men mon ikke man kan være glad med briller, også selvom man synes de ville være rare at undvære. (Ja, Mette - det er nogle år siden vi så sådan ud!)
Så se lige mor og søn....nu med briller
Jeg behøver kun mine til at læse med - så jeg har købt mine i Tiger, men lad os nu se hvor lang tid der går før jeg er nødt til at købe nogle der passer rigtigt.....
Positiv hverdag hver dag - også med briller...
// Katrine
Min søn Nikolaj skeler og derfor har han gået til motorik på Klinik syn og indlæring i Harlev i mange år. Her hjælper de med, at det er øjnenes egne muskler der retter skelen op. Motorikken har rettet det rigtig meget op - men nogle gange må man kaste håndklædet i ringen og sige stop - så nu skal det sidste opereres. Jeg havde simpelthen ikke tiden eller lysten mere. Nikolaj var sur hver dag når vi skulle lave øvelser, jeg var sur hver dag over han ikke ville lave øvelserne - for det kræver en del træning - livet er for kort til at være sur, så nu tager vi den nemme løsning.
Han er langsynet lige som mig - ikke ret meget, men nok til at han skal gå med briller, så man ikke kommer til at rette øjnene forkert. Jeg slap med mine briller i 2.- 3.klasse fordi jeg ikke gad at gå med dem - og så sagde øjenlægen, at det var så lidt - så jeg kunne prøve uden. Som sagt så gjort og jeg har nu undværet dem i 30 år - indtil nu, for øjne bliver jo typisk mere langsynet med alderen.
Synes nu egentlig dette billede af 1. skoledag siger noget andet end jeg husker - men mon ikke man kan være glad med briller, også selvom man synes de ville være rare at undvære. (Ja, Mette - det er nogle år siden vi så sådan ud!)
Så se lige mor og søn....nu med briller
Jeg behøver kun mine til at læse med - så jeg har købt mine i Tiger, men lad os nu se hvor lang tid der går før jeg er nødt til at købe nogle der passer rigtigt.....
Positiv hverdag hver dag - også med briller...
// Katrine
mandag den 8. april 2013
Aprilsnar...
Ja, som kom april og dermed er vi på vej mod lysere tider, solskin og varme - eller måske er det en aprilsnar. Min søn var ihvertfald meget bekymret, da Google skrev at de lukkede Youtube - så der måtte vi lige forklare hvad en aprilsnar var!
Kalenderen viser april og det gør den i skrigende pink. Pastelfarverne er det helt hotte lige nu og bliver vist over alt - især når det gælder interiør. Så jeg var nødt til at sætte en dejlig pastel-lyseblå til månedens kalender. Måske kan du bruge samme tip - hvis du også har denne lille krukke med låg fra Louise Campbell (Kähler) - for der medfølger altid elastikker i 6 farver, og de kan bruges til flere ting. Her har jeg brugt dem omkring 4 gamle mælkeflasker fra min farfar, som var mejerist. En nem og billig måde at tilføje farver.
April er også som regel og så den måned hvor mine vinduer bliver pudset - ja, jeg indrømmer det - det sker ikke tit! Men når solen står på ruderne i disse dage, kan jeg godt se at de virkelig trænger til en forårsrengøring. En forårsrengøring det trængte mine pynteting også til - så derfor fjernede jeg alt hvad der stod og startede forfra. Fandt alt hvad der var i skabene og placerede det meste igen - dog med den regel, at intet måtte stå samme sted som før.
Det er nemlig ikke kun mine vinduer der trænger til forår - det gør mine tanker også - og de skriger efter nye ting til sofaen, til vindueskarme med mere - men pungen skriger også efter penge, så her må jeg være kreativ på billige måder....
Jeg tog en gammel lysestage og min kobber-spraymaling og fem minutter efter havde jeg en ny lysestage. Købte en lille ny vase (den runde med riller) i Tiger-butikken til 30 kr. (det var der trods alt råd til) og vupti - et stk. ny vindueskarm. Grenene har jeg taget ind fra haven og efter få dage kommer der blade på. Ja, sneen på græsplænen skal man bare se bort fra - for nu er der dømt forår hjemme hos mig!
Sjovt - som man lægger mærke til sine ting på en anden måde - bare fordi de har fået en anden placering, så det kan anbefales - det er næsten som om jeg har fået nye ting.
Man kunne også kalde min nye POP phone for en aprilsnar - men den er rigtig nok og den virker. Dejligt at man nu kan snakke uden at afbryde med kinden samt holde røret med skulderen uden at tabe telefonen - kitch på den fede måde. Nu kan jeg endelig finde telefonen i tasken og nå at tage den inden der bliver lagt på - for du kan tage telefonen ved at trykke på røret. Nysgerrig - så hedder den POP phone og er købt på Designdelicatessen.dk - en hjemmeside som absolut er et besøg værd, hvis du mangler en gave eller ting til boligen.
Læs mere om den på dette link - den er på bud lige nu...
Nyd denne hverdag - den kommer sjældent igen...
// Katrine
Kalenderen viser april og det gør den i skrigende pink. Pastelfarverne er det helt hotte lige nu og bliver vist over alt - især når det gælder interiør. Så jeg var nødt til at sætte en dejlig pastel-lyseblå til månedens kalender. Måske kan du bruge samme tip - hvis du også har denne lille krukke med låg fra Louise Campbell (Kähler) - for der medfølger altid elastikker i 6 farver, og de kan bruges til flere ting. Her har jeg brugt dem omkring 4 gamle mælkeflasker fra min farfar, som var mejerist. En nem og billig måde at tilføje farver.
April er også som regel og så den måned hvor mine vinduer bliver pudset - ja, jeg indrømmer det - det sker ikke tit! Men når solen står på ruderne i disse dage, kan jeg godt se at de virkelig trænger til en forårsrengøring. En forårsrengøring det trængte mine pynteting også til - så derfor fjernede jeg alt hvad der stod og startede forfra. Fandt alt hvad der var i skabene og placerede det meste igen - dog med den regel, at intet måtte stå samme sted som før.
Det er nemlig ikke kun mine vinduer der trænger til forår - det gør mine tanker også - og de skriger efter nye ting til sofaen, til vindueskarme med mere - men pungen skriger også efter penge, så her må jeg være kreativ på billige måder....
Jeg tog en gammel lysestage og min kobber-spraymaling og fem minutter efter havde jeg en ny lysestage. Købte en lille ny vase (den runde med riller) i Tiger-butikken til 30 kr. (det var der trods alt råd til) og vupti - et stk. ny vindueskarm. Grenene har jeg taget ind fra haven og efter få dage kommer der blade på. Ja, sneen på græsplænen skal man bare se bort fra - for nu er der dømt forår hjemme hos mig!
Sjovt - som man lægger mærke til sine ting på en anden måde - bare fordi de har fået en anden placering, så det kan anbefales - det er næsten som om jeg har fået nye ting.
Man kunne også kalde min nye POP phone for en aprilsnar - men den er rigtig nok og den virker. Dejligt at man nu kan snakke uden at afbryde med kinden samt holde røret med skulderen uden at tabe telefonen - kitch på den fede måde. Nu kan jeg endelig finde telefonen i tasken og nå at tage den inden der bliver lagt på - for du kan tage telefonen ved at trykke på røret. Nysgerrig - så hedder den POP phone og er købt på Designdelicatessen.dk - en hjemmeside som absolut er et besøg værd, hvis du mangler en gave eller ting til boligen.
Læs mere om den på dette link - den er på bud lige nu...
Nyd denne hverdag - den kommer sjældent igen...
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)