Briller eller ej - vi elsker vores børn...

Min søn har fået briller. Først blev jeg faktisk lidt ked af det - for jeg kan selv huske hvor irriteret jeg selv var over mine briller i skolen, men efter vi alle har vænnet os til det, er det blevet helt fint. 

Min søn Nikolaj skeler og derfor har han gået til motorik på Klinik syn og indlæring i Harlev i mange år. Her hjælper de med, at det er øjnenes egne muskler der retter skelen op. Motorikken har rettet det rigtig meget op - men nogle gange må man kaste håndklædet i ringen og sige stop - så nu skal det sidste opereres. Jeg havde simpelthen ikke tiden eller lysten mere. Nikolaj var sur hver dag når vi skulle lave øvelser, jeg var sur hver dag over han ikke ville lave øvelserne - for det kræver en del træning - livet er for kort til at være sur, så nu tager vi den nemme løsning.

Han er langsynet lige som mig - ikke ret meget, men nok til at han skal gå med briller, så man ikke kommer til at rette øjnene forkert. Jeg slap med mine briller i 2.- 3.klasse fordi jeg ikke gad at gå med dem - og så sagde øjenlægen, at det var så lidt - så jeg kunne prøve uden. Som sagt så gjort og jeg har nu undværet dem i 30 år - indtil nu, for øjne bliver jo typisk mere langsynet med alderen.

Synes nu egentlig dette billede af 1. skoledag siger noget andet end jeg husker - men mon ikke man kan være glad med briller, også selvom man synes de ville være rare at undvære. (Ja, Mette - det er nogle år siden vi så sådan ud!)

Så se lige mor og søn....nu med briller

Jeg behøver kun mine til at læse med - så jeg har købt mine i Tiger, men lad os nu se hvor lang tid der går før jeg er nødt til at købe nogle der passer rigtigt.....


Positiv hverdag hver dag - også med briller...


// Katrine