Her om vinteren synes jeg nogle gange man mangler lidt inspiration til tilbehøret. Den tunge vintermad, som bare er dejlig når det er bidende koldt passer ikke altid sammen med en grøn salat.
Jeg er selv ikke vild med bladselleri, så Waldorf Salat har ikke altid været min favorit - men så erstattede jeg det med knoldselleri og det kom der denne børnevenlige (er nu lige så god til voksne) udgave ud af...
Waldorf salat (til 4 personer)
1/2 bakke vindruer uden sten halveres
2 æbler i små tern
1/2 - 1 groft revet knoldselleri
10-20 valnødder i mindre stykker
2-3 dl. cremefraiche 9%
Det hele blandes sammen og serveres.
Husk at gemme lidt valnødder og vindruer til pynt.
En nem salat, som vi har fået i dag, på en helt almindelig hverdag...
// Katrine
Jeg er vild med træ i boligen, der er et eller andet over træ - det er bare smukt...
Jeg har flere træstammer stående til pynt og efter den seneste fødselsdag fest, hvor det at slå søm i var det helt store hit, havde vi en meget stor træstamme stående. Jeg fik min mand til at vende den om (så sømmene kom nedad) og så satte han 4 hjul på og så havde jeg den fineste skammel.
Jeg har i lang tid ledt efter en skammel til min Alcapulco stol. Alcapulco stolen er rigtig flot at kigge på, men man sidder altså ikke ret godt i den med mindre man har en høj skammel stående foran og det har jeg jo så nu....et sort gedeskind fra IKEA giver lige det sidste pift...
I weekenden skulle jeg til fødselsdag - en af de mange 40 års fødselsdage i år. Jeg havde købt en koglestage og en løgkrukke fra Kähler og synes lige der manglede lidt natur som kontrast - så jeg synes hun skulle have en lysestage. Heldigvis havde Bodil sørget for at vælte et par birketræer i nærheden, så det var nemt at finde birkegrene. Jeg fandt et stykke og fik min mand til at save et lille stykke af og så var planen at der skulle bores et hul i toppen til et lys - men planen blev ændret, for vi havde ikke noget bor. I stedet fandt jeg en metal ring, som jeg tidligere har brugt til at holde et lys fast i ler. Jeg bankede den lige så stille fast og bagefter beklædte jeg ringen med kobbertape.
Den blev bare så fin – jeg er vist nødt til at lave et par stykker til mig selv!
Jeg er vild med træ - men nogen gange kan man måske bruge en erstatning, se bare disse fine skamler i stof og strik
Disse skamler i strik (Seletti - Bosque seating) kan købes på Designdelicatessen.dk
- klik her for mere info
Eller hvad med disse naturtro stofskamler/puf fra Merowings - de er også fra Designdelicatessen.dk - klik her for mere info
Det kan da kun være positivt at bruge gammelt træ og træstubbe til noget nyt og flot
- og levende lys er da bare så hyggeligt, nu hvor sneen daler og det er så smukt...
// Katrine
Mellem jul og nytår prøvede vi noget nyt. Vi synes at der skulle ske et eller andet – min mand foreslog Lalandia og ikke et ondt ord om Lalandia, men badeland er bare ikke min favorit, så det blev hurtigt nedstemt.
Hvad med en lille weeekendtur til Sverige, hvor vi kan stå på ski - var min respons på Lalandia-forslaget. I Sverige var der ingen sne, så det var nok knap så sjovt!
Men spørgsmålet gjorde at vi ledte efter alternativer og til sidst fandt vi dette - Alpincenter Hamburg-Wittenburg.
Vi bestilte igennem Feline, og kunne komme afsted dagen efter, så det var bare med at pakke kufferterne, for det var billigt! Vi kørte tidligt fredag morgen og var fremme kl. 11 ved en meget stor metaltingest!
Hurtigt ind og klæde om (så hurtigt man nu kan med 3 små børn) hente ski og støvler og så var vi klar. Meget mærkelig fornemmelse at stå og tage skitøj på i 20 graders varme og så åbne en dør, og så er der 0 grader og sne.
Midt i hallen er der en stolelift og i den ene side er der en T-lift, så vi stod ikke meget i kø. Der er 2 bakker i hallen og nej, de er ikke verdens længste - men for børn af min størrelse (3, 5 og 8) var de rigeligt lange og stejle. Øverst oppe er der en øvebakke med et liftbånd i den ene side, som er nemt at komme op med, når man ikke er rutineret, så det er rigtig godt til nybegyndere. I den anden side øverst er der en lille funpark, til dem der har lyst til det...
Når så børnene er trætte, så kan man i bunden af restauranten benytte sig af et stort legeland - det kunne ihvertfald få min trætte søn på 3 år til lige at glemme trætheden lidt...
Hotellet er i samme bygning, så det er meget korte afstande man skal gå med ski og støvler - og det betyder meget, når man har børn med.
Morgenmaden var ganske fin og buffeten er som en traditionel tysk buffet - man skal absolut ikke regne med gourmet, men der er noget for enhver smag.
Turen derned tager knap 4 timer, da det er på vej over mod Berlin. Vi bestilte 2 dage med hotel og all inclusiv. Her var inkluderet 2 hotelværelser til os 5, ski og støvler samt liftkort. Morgenmadsbuffet og frokost- og aftenbuffet fra kl. 11 - 21.30. Der er fri adgang til skibakkerne fra kl. 10 - 23 og legelandet lukker kl. 20.
Udenfor er der en stor legeplads og under selve skibakken er der en Go-cart bane
- så man er selv ude om det, hvis man keder sig...
Vi gav 3000 kr. for os alle 5 inkl. hotel, mad, ski, støvler og liftkort – og det var absolut pengene værd. Jeg synes det er alletiders sted til nybegyndere eller til familier med børn, så det kan klart anbefales – hvis du som jeg også er lidt træt af badeland!
Der er skiskole i hallen, så du har også mulighed for at få undervisning, hvis du trænger til lidt genopfriskning....
Vi tog ikke egne ski med og det er jeg glad for, for vi mistede vores ski af 3 omgange. Den ene gang forsvandt de fra hotellets skirum - så jeg tror ikke jeg ville risikere at medbringe egne ski. Det var ikke noget problem at få nye – men lidt træls at stå i kø igen, for at hente ski for 3. gang!
Skiferie indendørs - ja, det kan sjovt nok godt lade sig gøre! Alpincenter Hamburg-Wittenburg er et besøg værd og er helt klart med til at give en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
Sad i dag og hørte radio på vej hjem. En udsendelse om hvordan vi lever her i samfundet og hvordan vi tit sætter vores forventninger til livet alt for højt ift. virkeligheden. Vi vil gerne have det gode liv, hvor alt er perfekt.
Vi skal styrke vores videnssamfund. Vi skal tage uddannelser og gerne lange uddannelser. For at vores børn kan tage disse uddannelser, så er det selvfølgelig klart, at vores børn skal have bestået folkeskolen og gerne med godt resultat.
Vi skal have mange børn. Vi skal have søde, robuste og trygge børn, for som forskeren sagde, så kan børn der er utrygge ikke lære noget som helst - de bruger alt deres energi på at skabe tryghed. For at få disse søde, robuste og trygge børn, så var det vigtigt at de ikke fik for mange skift og det var vigtigt at de havde MEGET tid med deres forældre.
Min opfattelse af samfundsnormen er, at vi helst skal tjene gode penge og være ressourcestærke forældre. Gerne have villa, volvo og vuf, et godt og interessant job med masser af udfordringer. Masser af overskud til vores børn, venner og familie. Have det nye indenfor IT, så vi ikke kommer bagefter på den front. Spise sundt og dyrke godt med motion. Aflevere vores børn sent og hente dem tidligt. Efteruddanne os og gerne deltage i frivilligt arbejde. Tage på ferier og gerne flere gange om året, for børn har også godt af ferie......ja listen er lang...
Er det lidt som TV2 synger: ...det er samfundets skyld!.....
Ja, måske er det den generelle holdning – for der er da klart noget der ikke hænger sammen OG ja, forventningerne er nok skruet lidt højt op hvis man tror man kan det hele og lidt til!!! Men de jobs på nedsat tid med masser af udfordringer og meget høj løn (så man har råd til alle de ferier, Ipads og økologisk mad), er altså ikke nogen der hænger på ret mange træer....
Hvad er så løsningen - ja, hvis du spørger mig, så er det nok at forventningerne er sat alt for højt. Man kan ikke det hele og det tror jeg også folketinget har glemt.
Vi er alle forskellige, men vi skal også leve. Vi træffer nogle valg ud fra det vi synes der er vigtigt. Nogle gange tænker vi måske ikke over, om vi træffer vores valg ud fra hvad samfundet forventer eller om vi gør det vi selv vil. Men hvad er vigtigt og hvad er det rigtige?
Fakta fra forskeren var, at vi får flere og flere børn med diagnose, vi får flere og flere voksne med stressproblemer og depression. Er forventningen til det gode liv for høj? Kunne mindre ikke gøre det?
Måske skulle man nogen gange ikke altid gøre hvad andre forventer, men derimod hvad man selv vil og så acceptere at der er noget man ikke får og det er helt ok...
Bivirkningen kunne måske være, at man kunne få en positiv hverdag hver dag?
// Katrine
