Er livet så nemt...

Sad i dag og hørte radio på vej hjem. En udsendelse om hvordan vi lever her i samfundet og hvordan vi tit sætter vores forventninger til livet alt for højt ift. virkeligheden. Vi vil gerne have det gode liv, hvor alt er perfekt. 

Vi skal styrke vores videnssamfund. Vi skal tage uddannelser og gerne lange uddannelser. For at vores børn kan tage disse uddannelser, så er det selvfølgelig klart, at vores børn skal have bestået folkeskolen og gerne med godt resultat. 

Vi skal have mange børn. Vi skal have søde, robuste og trygge børn, for som forskeren sagde, så kan børn der er utrygge ikke lære noget som helst - de bruger alt deres energi på at skabe tryghed. For at få disse søde, robuste og trygge børn, så var det vigtigt at de ikke fik for mange skift og det var vigtigt at de havde MEGET tid med deres forældre.

Min opfattelse af samfundsnormen er, at vi helst skal tjene gode penge og være ressourcestærke forældre. Gerne have villa, volvo og vuf, et godt og interessant job med masser af udfordringer. Masser af overskud til vores børn, venner og familie. Have det nye indenfor IT, så vi ikke kommer bagefter på den front. Spise sundt og dyrke godt med motion. Aflevere vores børn sent og hente dem tidligt. Efteruddanne os og gerne deltage i frivilligt arbejde. Tage på ferier og gerne flere gange om året, for børn har også godt af ferie......ja listen er lang...

Er det lidt som TV2 synger: ...det er samfundets skyld!.....

Ja, måske er det den generelle holdning – for der er da klart noget der ikke hænger sammen OG ja, forventningerne er nok skruet lidt højt op hvis man tror man kan det hele og lidt til!!! Men de jobs på nedsat tid med masser af udfordringer og meget høj løn (så man har råd til alle de ferier, Ipads og økologisk mad), er altså ikke nogen der hænger på ret mange træer....

Hvad er så løsningen - ja, hvis du spørger mig, så er det nok at forventningerne er sat alt for højt. Man kan ikke det hele og det tror jeg også folketinget har glemt.

Vi er alle forskellige, men vi skal også leve. Vi træffer nogle valg ud fra det vi synes der er vigtigt. Nogle gange tænker vi måske ikke over, om vi træffer vores valg ud fra hvad samfundet forventer eller om vi gør det vi selv vil. Men hvad er vigtigt og hvad er det rigtige? 

Fakta fra forskeren var, at vi får flere og flere børn med diagnose, vi får flere og flere voksne med stressproblemer og depression. Er forventningen til det gode liv for høj? Kunne mindre ikke gøre det?

Måske skulle man nogen gange ikke altid gøre hvad andre forventer, men derimod hvad man selv vil og så acceptere at der er noget man ikke får og det er helt ok...

Bivirkningen kunne måske være, at man kunne få en positiv hverdag hver dag?

// Katrine