Så rundede jeg det skarpe hjørne, som man siger - 40 år!
En rund fødselsdag som denne får mig til at reflektere. Er der sket noget på disse 10 år siden sidste runde fødselsdag, eller er livet bare forsvundet forbi?
Lige først når jeg tænker 10 år, så synes jeg de er forsvundet meget hurtigt, men når jeg så tænker på mine børn, ferier, minder m.m. – så er der trods alt sket lidt i mit liv.
Sjovt som man ændrer opfattelse. Da jeg var 20 var dem på 30 gamle. Da jeg blev 30 var der stadig lang vej til 40 år og nu hvor jeg er 40 følger jeg mig jævnaldrende med dem på 30! Ja, jeg ved jo godt at dem på 30 synes der er lang vej fra 30 til 40 og sådan havde jeg jo også det selv da jeg var 30 - men langsomt bliver det hele udjævnet. 50 år ligger heller ikke så langt ude i fremtiden nu og jeg føler mig ikke meget yngre end dem på 50.
Så hvad er jeg så? En på 40 der desperat prøver at være som de unge eller en der bare er blevet voksen og ikke går så højt op i hvad jeg er? Jeg er ihvertfald ikke helt ligeglad, for jeg tager mig selv i gang på gang at kommentere når andre synes jeg er gammel, eller nogen skyder mig yngre end jeg er. Måske er jeg bare blevet voksen....og er måske også lidt bange for at blive en tand for kedelig, for voksen er måske lidt et skældsord inde i mit hoved. Er man så pludselig for gammel til at lege, pjatte og være skide fuld – for hvis det stadig er ok selvom man er voksen, så tager jeg gerne titlen. For pjat, leg og drinks – det kan jeg altså ikke undvære endnu.
Måske er jeg blevet voksen, det var ihvertfald en af de ting vi diskuterede i sidste uge, da jeg fik præsenteret min Garuda personprofil. Flere af punkterne gik på, at jeg hvilede i mig selv og ikke tog tingene så tungt. Det tror jeg nu egentlig aldrig jeg har gjort - men denne gang kunne jeg virkelig kende mig selv. Det kan anbefales (personlighedstests), jeg ved godt at mange siger det er forfærdeligt at putte folk i kasser, men det kan altså tit lade sig gøre og min påstand er, at du lærer noget om dig selv hver gang. Jeg gør ihvertfald og det får mig til at tænke lidt over om jeg gør det rigtige i mit liv hver gang.
Har du mod på en lille gratis test, vil jeg anbefale denne test på jobindex: Persontypetest og husk nu DER FINDES INGEN DÅRLIGE ELLER GODE PROFILER. Vi er alle forskellige og derfor opfører vi os også forskelligt, men det betyder ikke man er bedre end andre. Vi har alle svagheder og vi har alle styrker - men det er virkeligt svært at gøre noget ved sine svagheder, hvis ikke man kender dem. Er du nysgerrig så er jeg ENFP.
40 år er jeg ihvertfald og jeg har det faktisk helt fantastisk. Dejlig familie, børn og mand samt masser af gode venner og kollegaer – hvad kan man så ønske sig mere. For mig er alle mine relationer livsvigtige – og jeg værdsætter hver og en!
Ensom dame 40 år – lille og buttet, med mørkt og krøllet hår. Denne sang skrålede og dansede jeg til i fredags stangstiv (for at sige det mildt, for 30'erne skulle afsluttes med maner) og jeg vil sige meget - men krøller, det har jeg altså ikke!!!!
40 år er skønt og især når man nu er blevet forkælet med masser af gaver, lykkeønskninger og ikke mindst fantastisk restaurantbesøg, som jeg er nødt til at lige gøre lidt reklame for her.
Har du lyst til virkelig lækker mad fra en kok der har arbejdet på NOMA og drinks fra Danmarks bedste bartender – så skal du besøge St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade. Deres kombination af lækker mad og cocktails, synes jeg ihvertfald er et besøg værd. Deres Apothekerkur kan klart anbefales. Læs mere her: St. Pauls Apothek
De formår også at bruge simple ting på en ny måde - lækre drinks i syltetøjsglas er et godt eksempel. Har du ikke lyst til alkohol, kan du også bestille alkoholfri drinks og det nød mine børn til fulde...så lad bilen stå hjemme denne dag, hvis du gerne vil have dem med alkohol.
40, fed og færdig – ja, det er der måske nogen der synes, men heldigvis så er jeg så voksen at jeg lidt ligeglad hvad andre synes og min nylige test bekræfter det jo også – så mon ikke det hele går alligevel, krisen er ihvertfald ikke kommet til mig endnu.....det kan jo være den kommer næste år, hvem ved?
Lige nu holder den positive hverdag hver dag ved, trods de 40 år...
// Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar