torsdag den 24. december 2015
Hvor glæden er størst....
Julen er der man hygger sig sammen
og helst med and eller svinekammen
vi skal hygge, drikke, spise og feste
med familien og måske sin Bedste
Det er her vi savner og mindes
både dem der er borte og dem der findes
for i en travl verden og hverdag
gør man det man føler og ka'
Måske skulle du stoppe lidt
og tænke på om livet er lidt slidt
er det fuldt af stress og jag
eller er der masser af tid til hjemmebag
Måske er livet helt perfekt
med lutter lagkage og konfekt
så husk at nyde hvert øjeblik
for hverdagen er jo helt unik
Julen er hjerternes fest
det er her man ofte hygger sig bedst
man samles og får masser af glæde
og nogle lidt for meget væde
Men julen handler om at fælles være
sammen med dem som vi har kære
så vi sammen kan få de bedste dage
og gerne tilsat lidt julekage
Måske skulle hverdagen være som julen
bare uden konfekt og julesulen
med masser af kærlighed og glæde
man kunne jo starte i det spæde
Livet bliver nok aldrig helt perfekt
for hvem ved når livet er korrekt
vi er alle forskellige og heldigvis
sorger og glæder kommer almindeligvis
Men jeg tror dit liv er bedre end du tror
og jeg håber du også selv forstår
at værdsætte de ting du har kært
det håber jeg positiv hverdag hver dag har dig lært!
Glædelig jul og godt nytår
fredag den 11. december 2015
Har du det samme julepynt hver år...
Så er julen først rigtig startet hjemme ved mig. Ja, jeg indrømmer det er måske lige lovlig sent – men jeg afleverede min hovedopgave i går og ja, jeg må jo nok indrømme, at den og ansøgninger er kommet før julen de sidste par uger.
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.
Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.
Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.
I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...
De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.
Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.
En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.
Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i julestemning.
Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel.
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.
Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!
Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.
Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...
// Katrine
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.
Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.
Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.
I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...
De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.
Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.
En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.
Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i julestemning.
Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel.
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.
Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!
Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.
Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...
// Katrine
onsdag den 21. oktober 2015
Hvis bare jeg ....
Du kender det nok godt selv?
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
mandag den 5. oktober 2015
Modig eller dumdristig?
I sidste blog indlæg skrev jeg om at være modig. På det tidspunkt kunne jeg ikke helt skrive, hvad dennne modighed gik ud på.
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
OG ja, nu har denne proces skabt mig et fundament om hvad jeg vil og jeg har simpelthen søgt et job! Et job, jeg tror kan gøre min hverdag positiv hver dag - så kryds alt hvad du har, for nu vil jeg ud at løbe en tur....
// Katrine
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
Ugerne er gået og det har krævet mange timers gåture - for som kirkegaard siger:
At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste livet/miste sig selv.
Jeg har mistet fodfæstet et øjeblik - men når alternativet er at miste mig selv, så skal det hele nok gå og ja, lange gåture og en løbetur får bare min hjerne til at se på det positive, når de negative tanker kommer forbi - for det gør de også for mig!
// Katrine
mandag den 9. marts 2015
Det kræver mod...
Mod - enten har man det eller også har man det ikke?
Men er det nu så enkelt - for nogle har måske mod til noget, som jeg ikke har og omvendt. Jeg mener mod bruges i de situationer, hvor der er noget på spil. Du er nervøs og er måske lidt spændt på hvad din beslutning betyder for dig og for andre. Måske skuffer du nogen og måske glæder du andre.
Det kræver mod at gå imod strømmen - det kræver mod at sige fra...men alligevel er der nogen der ikke siger fra. De lever med noget, som de ikke bryder sig om - for når man først har sagt fra, så kan man jo ikke altid trække det tilbage igen.
Nogle gange kræver beslutninger også andre overvejelser - for man er jo ikke helt alene i denne verden. Vi kender det fra par der bliver sammen pga. børnene – og ja, man kan altid være bagklog og sige at man ikke skal blive sammen pga. børnene. Men for dem der står i situationen er det ikke altid så sort/hvidt. For hvem bestemmer hvad der er den rigtige beslutning?
Det kræver mod at træffe en beslutning - for hver gang du gør det, så vælger du noget andet fra. Men har du nogensinde overvejet at ved hver beslutning du tager, så vælger du også noget til og det er jo det du skal træffe din beslutninger efter.
At vælge til eller vælge fra - hvad vil du helst?
Jeg vil helst vælge til, men gør jeg nu også det her i mit helt almindelige dejlige liv. Det er et godt spørgsmål...men en ting ved jeg helt sikkert: Det er mig og kun mig der bestemmer over mit liv – spørgsmålet er så bare om jeg tør at vælge TIL i alle mine beslutninger? For når jeg vælger TIL, så vælger jeg vel også noget andet fra...så alt i alt er det vel igen et spørgsmål om hvad der er vigtigst og om jeg er modig nok til at vælge TIL på det som er vigtigst for mig.
Er jeg modig? Det er et godt spørgsmål...men jeg har ihvertfald fundet ud af den seneste tid – at mod til at vælge til, kan give nye fantastiske oplevelser og nye dejlige mennesker i mit liv og jeg er sikker på at de er med til at give mig og min familie en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
Men er det nu så enkelt - for nogle har måske mod til noget, som jeg ikke har og omvendt. Jeg mener mod bruges i de situationer, hvor der er noget på spil. Du er nervøs og er måske lidt spændt på hvad din beslutning betyder for dig og for andre. Måske skuffer du nogen og måske glæder du andre.
Det kræver mod at gå imod strømmen - det kræver mod at sige fra...men alligevel er der nogen der ikke siger fra. De lever med noget, som de ikke bryder sig om - for når man først har sagt fra, så kan man jo ikke altid trække det tilbage igen.
Nogle gange kræver beslutninger også andre overvejelser - for man er jo ikke helt alene i denne verden. Vi kender det fra par der bliver sammen pga. børnene – og ja, man kan altid være bagklog og sige at man ikke skal blive sammen pga. børnene. Men for dem der står i situationen er det ikke altid så sort/hvidt. For hvem bestemmer hvad der er den rigtige beslutning?
Det kræver mod at træffe en beslutning - for hver gang du gør det, så vælger du noget andet fra. Men har du nogensinde overvejet at ved hver beslutning du tager, så vælger du også noget til og det er jo det du skal træffe din beslutninger efter.
At vælge til eller vælge fra - hvad vil du helst?
Jeg vil helst vælge til, men gør jeg nu også det her i mit helt almindelige dejlige liv. Det er et godt spørgsmål...men en ting ved jeg helt sikkert: Det er mig og kun mig der bestemmer over mit liv – spørgsmålet er så bare om jeg tør at vælge TIL i alle mine beslutninger? For når jeg vælger TIL, så vælger jeg vel også noget andet fra...så alt i alt er det vel igen et spørgsmål om hvad der er vigtigst og om jeg er modig nok til at vælge TIL på det som er vigtigst for mig.
Er jeg modig? Det er et godt spørgsmål...men jeg har ihvertfald fundet ud af den seneste tid – at mod til at vælge til, kan give nye fantastiske oplevelser og nye dejlige mennesker i mit liv og jeg er sikker på at de er med til at give mig og min familie en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
torsdag den 8. januar 2015
Forsæt - er det så med vilje...
Så blev det 2015 og alle plakatsøjler så langt øjet rækker viser billeder af sund mad og toptrænede maver - for nu sker det, nu skal alle have opfyldt deres nytårsforsæt og for mange er det lig med slankekur og træning.
Jeg elsker ordet forsæt - for det betyder man gør noget med vilje og ikke tilfældigt. Man tager stilling til sit liv og overvejer hvad der ville være godt. Men hvorfor er det kun til nytår vi har tradition for at lave et forsæt - det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville ønske at alle lavede månedsforsæt, ugeforsæt eller timeforsæt og i al sin enkelhed, går det vel bare ud på, at man hele tiden lever livet med vilje. Gør det man har lyst til og prioriterer det man gerne vil. OG ja, måske gør du det også - så er det bare skønt, men desværre hører jeg også om mange, som er kede af deres liv.
Ked af overvægt, konen/manden, arbejdet, børnene eller hvad det nu må være. Der er absolut intet i vejen med at stræbe efter noget der er bedre - men nogle gange tror jeg også bare man skal være tilfreds. Tilfreds med sig selv og sit liv. Jeg er absolut ikke en af dem der altid er tilfreds - men heldigvis har jeg en mand som er god til at minde mig om at leve livet her og nu.
Et lillle eksempel fra min egen hverdag forleden dag: Jeg skulle ned og prøve nye skistøvler og det er som regel ikke noget mine børn synes er ret sjovt, at vente på - så jeg siger til min mand: Det kunne nu være rart hvis børnene var lidt større, så de lige kunne være alene hjemme nu? Han kigger på mig og siger: Det er da også en god alder de har nu! OG ja lige præcis - det er jo en fantastisk alder de har lige nu, men jeg har også en tendens til at lige stræbe efter det jeg ikke har og når det sker, så har jeg heldigvis en dejlig mand, der lige får mig til at nyde det jeg har lige her og nu.
Kroppen har også stor fokus lige nu. Alle slankebøgerne står på række i den lokale Føtex og ja, jeg ville da også gerne lige veje 5 kg mindre - men det gør jeg altså ikke lige nu. Jeg har med vilje bestemt, at træning de sidste par måneder skulle nedprioriteres pga. mit nye arbejde. Nu er jeg ved at være med på arbejdsfronten og nu kan jeg igen give den gas med træning - ja, man kan jo undre sig over hvor hurtigt man kommer ud af form og bliver lidt deform. Men det hele går jo nok - jeg mener ikke man bare skal smide alt selvkritik væk, men skal vel heller ikke altid stræbe efter topmodellerne. Hvis jeg nu var topmodel, så synes jeg sikkert også at der var en eller anden ting, der altid kunne forbedres - sådan vil det nok altid være, jeg har ihvertfald tendensen til at stræbe efter noget mere og derfor skal jeg med vilje stoppe og og lave forsæt hele tiden.
Når jeg nu nævner topmodel - så kommer jeg til at tænke på Renee Toft Simonsen. Jeg fik hendes biografi i julegave og den er faktisk ret god og fangede mig med det samme. Jeg tror man har en tendens til at tro at alle med succes har haft en nem opvækst, for når det går dem godt - så er det fordi de har haft det nemt. Det er så langt fra tilfældet med Renee, men hun har så bare haft styrke til at det ikke skulle fylde hele hendes liv. På det punkt er vi alle forskellige og heldigvis for det, men kan også nogle gange undre mig hvad det er, der gør at vi har denne styrke. Jeg tror jeg har noget af den selv - ved ikke hvordan den er kommet, men måske tror jeg bare på at jeg er god nok - og dem der ikke synes det, ja - det er jo så deres problem. Det betyder jo ikke at jeg er gået igennem livet uden forhindringer - husker tydeligt mobning omkring manglende udvikling, hvor jeg blev kaldt øgenavne som fugleklat, strygebræt og fladmast. Det var da absolut ikke sjovt og det græd jeg mange tårer over den gang, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. I dag kan jeg så fortælle min datter, at man ikke nødvendigvis skal ligne Linse Kesler for at have et godt liv. Det betyder ikke at jeg har tænkt at mobning ikke er rart og derfor ikke har drillet andre, slet ikke - og måske har nogle af mine ord gjort andre ondt. Ja, det var ihvertfald ikke med forsæt, jeg var ung og uvidende og troede af en eller anden grund på at det jeg gjorde var rigtigt.
Men hvad er det så der gør at man tror på sig selv - hviler i sig selv og ikke gå ned af modgang eller mobning? Og må man tro på sig selv i dette jantelovs danmark? Jeg ser ihvertfald en tendens til at man tror for meget på sig selv, så meget at man tror, man har lov til at sige lige hvad der passer én og der synes jeg ihvertfald ikke vi skal hen. Empati og jantelov skal følges ad hånd i hånd.
Hvordan gør man så det? Ja, jeg tænker stadig og den dag, jeg ved det præcist - så vil jeg med forsæt gøre det resten af livet. Indtil dag, så prøver jeg mig frem og det gør at jeg har en mere postiv hverdag hver dag end hvis jeg ikke prøvede - for livet er jo med vilje og heldigvis for det...
// Katrine
Jeg elsker ordet forsæt - for det betyder man gør noget med vilje og ikke tilfældigt. Man tager stilling til sit liv og overvejer hvad der ville være godt. Men hvorfor er det kun til nytår vi har tradition for at lave et forsæt - det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville ønske at alle lavede månedsforsæt, ugeforsæt eller timeforsæt og i al sin enkelhed, går det vel bare ud på, at man hele tiden lever livet med vilje. Gør det man har lyst til og prioriterer det man gerne vil. OG ja, måske gør du det også - så er det bare skønt, men desværre hører jeg også om mange, som er kede af deres liv.
Ked af overvægt, konen/manden, arbejdet, børnene eller hvad det nu må være. Der er absolut intet i vejen med at stræbe efter noget der er bedre - men nogle gange tror jeg også bare man skal være tilfreds. Tilfreds med sig selv og sit liv. Jeg er absolut ikke en af dem der altid er tilfreds - men heldigvis har jeg en mand som er god til at minde mig om at leve livet her og nu.
Et lillle eksempel fra min egen hverdag forleden dag: Jeg skulle ned og prøve nye skistøvler og det er som regel ikke noget mine børn synes er ret sjovt, at vente på - så jeg siger til min mand: Det kunne nu være rart hvis børnene var lidt større, så de lige kunne være alene hjemme nu? Han kigger på mig og siger: Det er da også en god alder de har nu! OG ja lige præcis - det er jo en fantastisk alder de har lige nu, men jeg har også en tendens til at lige stræbe efter det jeg ikke har og når det sker, så har jeg heldigvis en dejlig mand, der lige får mig til at nyde det jeg har lige her og nu.
Kroppen har også stor fokus lige nu. Alle slankebøgerne står på række i den lokale Føtex og ja, jeg ville da også gerne lige veje 5 kg mindre - men det gør jeg altså ikke lige nu. Jeg har med vilje bestemt, at træning de sidste par måneder skulle nedprioriteres pga. mit nye arbejde. Nu er jeg ved at være med på arbejdsfronten og nu kan jeg igen give den gas med træning - ja, man kan jo undre sig over hvor hurtigt man kommer ud af form og bliver lidt deform. Men det hele går jo nok - jeg mener ikke man bare skal smide alt selvkritik væk, men skal vel heller ikke altid stræbe efter topmodellerne. Hvis jeg nu var topmodel, så synes jeg sikkert også at der var en eller anden ting, der altid kunne forbedres - sådan vil det nok altid være, jeg har ihvertfald tendensen til at stræbe efter noget mere og derfor skal jeg med vilje stoppe og og lave forsæt hele tiden.
Når jeg nu nævner topmodel - så kommer jeg til at tænke på Renee Toft Simonsen. Jeg fik hendes biografi i julegave og den er faktisk ret god og fangede mig med det samme. Jeg tror man har en tendens til at tro at alle med succes har haft en nem opvækst, for når det går dem godt - så er det fordi de har haft det nemt. Det er så langt fra tilfældet med Renee, men hun har så bare haft styrke til at det ikke skulle fylde hele hendes liv. På det punkt er vi alle forskellige og heldigvis for det, men kan også nogle gange undre mig hvad det er, der gør at vi har denne styrke. Jeg tror jeg har noget af den selv - ved ikke hvordan den er kommet, men måske tror jeg bare på at jeg er god nok - og dem der ikke synes det, ja - det er jo så deres problem. Det betyder jo ikke at jeg er gået igennem livet uden forhindringer - husker tydeligt mobning omkring manglende udvikling, hvor jeg blev kaldt øgenavne som fugleklat, strygebræt og fladmast. Det var da absolut ikke sjovt og det græd jeg mange tårer over den gang, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. I dag kan jeg så fortælle min datter, at man ikke nødvendigvis skal ligne Linse Kesler for at have et godt liv. Det betyder ikke at jeg har tænkt at mobning ikke er rart og derfor ikke har drillet andre, slet ikke - og måske har nogle af mine ord gjort andre ondt. Ja, det var ihvertfald ikke med forsæt, jeg var ung og uvidende og troede af en eller anden grund på at det jeg gjorde var rigtigt.
Men hvad er det så der gør at man tror på sig selv - hviler i sig selv og ikke gå ned af modgang eller mobning? Og må man tro på sig selv i dette jantelovs danmark? Jeg ser ihvertfald en tendens til at man tror for meget på sig selv, så meget at man tror, man har lov til at sige lige hvad der passer én og der synes jeg ihvertfald ikke vi skal hen. Empati og jantelov skal følges ad hånd i hånd.
Hvordan gør man så det? Ja, jeg tænker stadig og den dag, jeg ved det præcist - så vil jeg med forsæt gøre det resten af livet. Indtil dag, så prøver jeg mig frem og det gør at jeg har en mere postiv hverdag hver dag end hvis jeg ikke prøvede - for livet er jo med vilje og heldigvis for det...
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)