Så sidder jeg foran computeren og er bare nødt til at fortælle om dagens træning. Hvorfor tror vi altid, at vi kan mindre end vi kan!
Til træning i dag skulle vi danne par og så var en af øvelserne, at skiftevis tage hinanden op på ryggen og gå frem og tilbage med hinanden oppe på ryggen. Først kigger de fleste forvirret rundt og tænker han har sagt forkert.
Så går alvoren op for de fleste og så begynder brokken:
Kan vi ikke finde en anden sjov øvelse...
Det kan jeg jo ikke...
Det har jeg slet ikke kræfter til....
Jeg kiggede på min makker og så sagde hun: Det kan vi da godt, kan vi ikke?
og så blev jeg bare så glad - for selvfølgelig kunne vi da det!
Jeg må indrømme, jeg tænkte også mit da øvelsen blev givet - vendte det hurtigt i mit hoved og blev enige med mig selv om, at man kan jo kun prøve! Lidt ligesom jeg siger til mine børn, når der er noget de ikke kan lide. Du ved jo ikke, om du kan lide det, hvis du ikke har smagt på det!
Du ved ikke om du kan
- hvis ikke du prøver!
Her viste det sig faktisk, at vi sagtens kunne løfte hinanden og endda løbe med hinanden på ryggen og det var faktisk oven i købet super sjovt. Det er lang tid siden jeg har grint så meget til en træningstime.
Bagefter var alle simpelthen så glade og smilende. Vi talte mere sammen end vi plejer. Der var flere der sagde farvel end de plejer. Stemingen var lige løftet enormt, for vi havde lige været fælles om noget, hvor flere havde overskredet en grænse - at løfte en fremmed på ryggen. Vi gjorde det og det viste sig jo at vi godt kunne - selvom tvivlen var der ved de fleste.
Det er altid sundt at overskride en grænse - også selvom det er en lille 'en - og så oven i købet på en hverdag....
// Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar