40 år OG...

Lige nu bliver mange omkring mig 40 år og ja, der er jo heller ikke andet end 1 år til jeg også bliver 40, og så kommer det store OG - for hvad er der lige med den fødselsdag?
Nogle får kæmpekrise, andre har en affære, andre går i panik over de ikke har nået det de ville og det er så her jeg undrer mig - for hvordan når man det man vil? Hvornår er man tilfreds?

Jeg afsluttede et kursus i går på Ledelsesakademiet i „Personlig planlægning og effektivitet“ og der diskuterede vi meget hvad der giver stress. Stress kommer til mange når de har for travlt på arbejde, samtidig med, at der sker forandringer/kriser i sit privatliv. Det er ofte når der sker forandringer mere end et sted, at man får stress - og konsekvensen er så nogle gange, at man bliver sygemeldt fra sit arbejde - for familie og børn, kan man sjældent sygemelde sig fra. Men hvordan undgår man så stress - hvis alle vidste det, var verden jo meget nemmere - men det er nok knap så enkelt, for den der som regel sidste erkender, at der er noget galt - er dig selv...

Erkendelse er som regel første skridt og den får man som regel først når man selv bliver gjort opmærksom på/opdager at noget er galt. Hvis ikke man reflekterer over sit liv og opdager at noget er galt - er det ret svært at ændre.

Og så kommer vi tilbage til 40 års fødselsdagen og nytårsaften for den sags skyld. Her er nogle dage, hvor man reflekterer og tænker over sit liv. Er det som det skal være, eller burde jeg lave noget andet, rejse til udlandet, få en ny mand, få et nyt job eller hvad det nu kan være - for tilfreds, det kan man da ikke være. Hvad ville der ske ved at tænke over i sit liv og revurdere om man er på vej den rigtige vej hver måned eller hver anden for den sags skyld. 40 år er lang tid at vente på at reflektere - og gennem livet har man jo truffet nogle valg. Nogle gode, nogle dårlige - men man traf dem fordi man troede de var gode i det øjeblik man traf dem. Jeg traf masser af dårlige valg da jeg var teenager, men det kan jeg jo ligesom ikke gøre noget ved nu. Jeg valgte min branche, fordi den interesserer mig og nu bliver der skåret ned over alt - men jeg traf et valg, fordi det passede til mig på det tidspunkt. Nu kan jeg da sagtens tænke at jeg burde have, jeg burde have og jeg burde - men det gjorde jeg ikke og hvem siger jeg ville have været mere tilfreds med livet, hvis jeg havde gjort det!

Hvor kommer panikken fra - hvad er det man ikke kan når bliver ældre?
Er det fordi man har truffet dårlige valg - måske, men da man traf dem var de jo gode. 
Man kan stadig få børn når man er 40
Man kan sagtens starte på universitetet når man er 40
Man kan sagtens lege når man er 40
Man kan stadig feste når man er 40 (har det måske lidt dårligere end da man var 20)
Man kan det man vil og gør....

Ved ikke hvorfor jeg bliver så provokeret af, at andre føler deres liv er halvslut - når man nærmer sig 40 år eller lidt mere, for hvem ved hvad det bedste liv er?
Hvem kan rådgive dig om hvad det bedste liv er?
Hvem ved hvad det bedste arbejde er?
Hvem ved hvornår man er lykkelig?

Det er der kun 1 der ved og du finder vedkommende ved at kigge dig selv i spejlet...

Vi er generelt sjældent tilfreds. Jeg er også helt klart modstander at bare lade stå til i 20 år, fordi man er tilfreds - men hvis man virkelig har tænkt over sit liv og ved man er tilfreds, er der så noget galt med at bare nyde livet og være tilfreds. 

Og ja, jeg er super optimist - og elsker mit liv. Det betyder ikke, at alt er perfekt i mit liv. Jeg føler at jeg skælder alt for meget ud på mine børn, jeg savner udfordringer på arbejde, jeg ville elske at have mere kærestetid med min mand, jeg kunne godt tænke mig at se veninder endnu mere, jeg mangler altid at tabe 5 kg., jeg er træt som et alderdomshjem når det er fredag aften osv. - men det er ikke de ting der fylder mest.

Jeg har accepteret at jeg ikke kan alt, livet er ikke kun en dans på roser - hvor meget jeg end ville og jeg er ikke perfekt - eller er jeg, for hvem bestemmer det? 
Er du perfekt - nok mere end du selv tror...

Store ord og så på en helt almindelig fantastisk hverdag....


// Katrine