Der er et ordsprog der siger, at man skal høre sandheden fra børn og fulde mennesker.
Jeg har nu en tilføjelse:
Man skal høre sandheden fra børn, fulde mennesker og optikere!
Ja, jeg var nemlig til optiker i lørdags. Min mand skulle ind og hente et par brille han havde til gode og mens vi venter, spørger jeg om de evt. havde tid til en synsprøve. De havde en tid et kvarter efter - så den snuppede jeg. Først skulle jeg til en indledende øjenundersøgelse ved en ung fyr og efter testen kigger han på mig og siger: Ja, du skal da vist helt sikkert have briller. Jeg får så fremstammet, at jeg da har briller til at læse med. Fortalte ikke lige at det var dem til 20 kr. fra Tiger-butikken - selvom de nu har gjort det godt i lang tid.
Efter synsprøven inde ved optikeren kom der så følgende resultat. Jeg skal gå med briller altid. Jeg kan selvfølgelig lade være - men jeg har her på det sidste haft meget svært ved at koncentrere mig om at læse og det er ikke en god kombination med lektier om aftenen.
Mine læsebriller skal op på næsten +3 og dagsbrillen på knap +2. Så gad da vide hvorfor de briller på +1 begynder at halte lidt bagefter???
Ja, nogle gange er selverkendelse en grim ting - for jeg vidste jo godt at jeg ikke kunne læse de små bogstaver længere. Jeg kan heller ikke længere læse varedeklarationen på varerne i REMA uden briller og skal jeg bare læse det mindste, så skal jeg have fundet brillerne først. Ja og nu er det så heldigt så man bliver kun mere og mere langsynet med alderen - så vi kan gisne om hvor højt jeg kommer op....
Ja, den eneste ulempe ved det hele, er jo nok at der lige pludselig går mode i det - for jeg er ikke god til at holde mig til det samme i længere tid af gangen - men her bliver det nu nok lidt dyrt i længden hvis jeg skal skifte briller som jeg skifter strømper.
Briller eller ej - jeg er stadig den samme, bare lidt mere smart til daglig med de nye grå biller og lidt klogere at se på når jeg påfører mig læsebrillen...
OG tro det eller lad være - jeg vil også bruge dem i hverdagen, for der skal man jo også være smart....
//Katrine
tirsdag den 17. september 2013
torsdag den 12. september 2013
I dag er det bloggens fødselsdag....
Hurra Hurra Hurra....
Ja, så gik der et år. I dag er det 1 år siden jeg skrev mit første indlæg på denne blog. Jeg havde hørt nok af brok og tænkte dette skulle være mit indspark til at vi alle husker at værdsætte vores liv - også i hverdagen!
Har du glemt det første indlæg kan du læse det her: 12. september 2012
Hvad er der så sket i dette år? Ja, for mig er det en lille dagbog - nu skriver jeg jo ikke om alt hvad der sker i mit liv, men jeg deler på denne måde nogle af de gode ting som jeg synes andre også kan gøre brug af. Vi kan lige så godt lære af hinandens erfaringer. Hermed ikke sagt, at alt hvad jeg gør er rigtigt - men man kan jo altid høre andres mening inden man danner sin egen.
Måske er du kommet til at tænke over dit liv - måske ikke, men her er ihvertfald et af de indlæg som jeg synes rammer godt: Er græsset altid grønnere...
Ja, mad fik også hurtigt en lille plads på denne blog. Sjovt som næsten alle mine opskrifter er enten kager eller salat. Jeg vil jo stadig fremhæve Toves gulerodskage, som du kan finde her: Verdens bedste gulerodskage eller hvad med salaten med syltede løg, den var ret populær: Salat med syltede løg
De kreative ting og ting til boligen er også en stor del af mig og min interesse. Denne interesse har jeg ikke fået udlevet så meget som jeg har lyst til - men mit liv er fuld af prioriteringer og lige nu er det familie, venner, arbejde, motion og akademiuddanelsen som bliver prioriteret højest - men julen nærmer sig, så mon jeg helt kan lade være når vi nærmer os...
Denne blog er lidt af hvert - fuldstændig som mig. Jeg er nok lidt af hvert.
Jeg har en mening om alt - ja, jeg kan faktisk sjældent holde min mund. Om du så kan lide det eller ej - det er jeg ikke herre over, men måske nærmer den runde fødselsdag sig snart og så er det måske tid til at læse dette indlæg igen: 40 år og...
Jeg skal ikke kunne sige hvad bloggen har givet dig - men for mig har det været sjovt. Jeg har nydt hvert et ord - om bloggen fejrer fødselsdag til næste år, det må kun tiden vise, men lige nu er det stadig sjovt...
Dejligt at du læser med og tak for alle de søde kommentarer jeg har fået her eller når jeg har mødt nogen af jer. Det er med til at gøre at jeg har, ja gæt selv:
positiv hverdag hver dag
// Katrine
Ja, så gik der et år. I dag er det 1 år siden jeg skrev mit første indlæg på denne blog. Jeg havde hørt nok af brok og tænkte dette skulle være mit indspark til at vi alle husker at værdsætte vores liv - også i hverdagen!
Har du glemt det første indlæg kan du læse det her: 12. september 2012
Hvad er der så sket i dette år? Ja, for mig er det en lille dagbog - nu skriver jeg jo ikke om alt hvad der sker i mit liv, men jeg deler på denne måde nogle af de gode ting som jeg synes andre også kan gøre brug af. Vi kan lige så godt lære af hinandens erfaringer. Hermed ikke sagt, at alt hvad jeg gør er rigtigt - men man kan jo altid høre andres mening inden man danner sin egen.
Måske er du kommet til at tænke over dit liv - måske ikke, men her er ihvertfald et af de indlæg som jeg synes rammer godt: Er græsset altid grønnere...
Ja, mad fik også hurtigt en lille plads på denne blog. Sjovt som næsten alle mine opskrifter er enten kager eller salat. Jeg vil jo stadig fremhæve Toves gulerodskage, som du kan finde her: Verdens bedste gulerodskage eller hvad med salaten med syltede løg, den var ret populær: Salat med syltede løg
De kreative ting og ting til boligen er også en stor del af mig og min interesse. Denne interesse har jeg ikke fået udlevet så meget som jeg har lyst til - men mit liv er fuld af prioriteringer og lige nu er det familie, venner, arbejde, motion og akademiuddanelsen som bliver prioriteret højest - men julen nærmer sig, så mon jeg helt kan lade være når vi nærmer os...
Denne blog er lidt af hvert - fuldstændig som mig. Jeg er nok lidt af hvert.
Jeg har en mening om alt - ja, jeg kan faktisk sjældent holde min mund. Om du så kan lide det eller ej - det er jeg ikke herre over, men måske nærmer den runde fødselsdag sig snart og så er det måske tid til at læse dette indlæg igen: 40 år og...
Jeg skal ikke kunne sige hvad bloggen har givet dig - men for mig har det været sjovt. Jeg har nydt hvert et ord - om bloggen fejrer fødselsdag til næste år, det må kun tiden vise, men lige nu er det stadig sjovt...
Dejligt at du læser med og tak for alle de søde kommentarer jeg har fået her eller når jeg har mødt nogen af jer. Det er med til at gøre at jeg har, ja gæt selv:
positiv hverdag hver dag
// Katrine
onsdag den 11. september 2013
Sund nutella - kan man det...
Jeg er opvokset uden Nutella og pålægschokolade og derfor er det aldrig noget jeg har købt eller spist. Ikke fordi jeg er hellig på nogen måde, men der er vel ingen grund til at introducere noget som jeg ved ikke er specielt sundt. Når det først er der, så spiser jeg det - så godt kender jeg trods alt mig selv!
Min søn er nu begyndt at undre sig over hvorfor vi nu aldrig har nogle af delene i vores køleskab, for det har alle andre - det er da ihvertfald hans påstand! Og han er fuldstændig vild med søde sager - præcis som hans mor....
Så jeg har introduceret denne sunde udgave i stedet
– for så kan man synde på den gode måde...
20-30 gr. usødet kakaopulver
1/2 - 1 dl. plantemælk - ris, soja eller havre
(jeg bruger nu bare almindelig skummetmælk!)
Blend det hele i en foodprocessor - start med lidt mælk og fyld så på, indtil du har den ønskede konsistens.
Opbevares på køl og vær opmærksom på, at holdbarheden er ikke mere end 3-4 dage når du bruger almindelig mælk - hvis det da får lov at stå så længe....
Denne nutella fik jeg til en polterabend og jeg synes den smager super godt. Jeg er dog bare ikke så vild med det på brød - men det er jo som sagt en smagssag.
Min søn er nu begyndt at undre sig over hvorfor vi nu aldrig har nogle af delene i vores køleskab, for det har alle andre - det er da ihvertfald hans påstand! Og han er fuldstændig vild med søde sager - præcis som hans mor....
Så jeg har introduceret denne sunde udgave i stedet
– for så kan man synde på den gode måde...
Majs Nutella
130-150 gr. dadler uden sten20-30 gr. usødet kakaopulver
1/2 - 1 dl. plantemælk - ris, soja eller havre
(jeg bruger nu bare almindelig skummetmælk!)
Blend det hele i en foodprocessor - start med lidt mælk og fyld så på, indtil du har den ønskede konsistens.
Opbevares på køl og vær opmærksom på, at holdbarheden er ikke mere end 3-4 dage når du bruger almindelig mælk - hvis det da får lov at stå så længe....
Derfor har jeg i stedet brugt det som glasur samt ovenpå bananer og med kokosdrys som afslutning - når man nu bare hungrer efter noget sødt....
Hjemmelavet nutella kan sagtens spises med god samvittighed - også på en helt almindelig hverdag...
// Katrine
tirsdag den 10. september 2013
Er du anderledes....
Er du din værste fjende?
Jeg tror vi (nok især kvinder) har en tendens til at altid tro vi er dårligere end vi er. Vi gør det ikke godt nok som forældre, vi gør det ikke godt nok på arbejdspladsen, vi gør ikke nok for vores parforhold. Men hvad er godt nok?
Af en eller anden grund, så tror vi altid, at andre gør det bedre end os selv. Jeg er selv fuldstændig på samme måde. Når jeg henter mine børn lidt senere end jeg plejer og ser hvordan børnehaven er suget for børn lang tid før lukketid - så får man straks følelsen af, at man er en dårlig mor. Hvordan kan næsten alle børn blive afleveret sent og hentet tidligt? Og, nej sådan er det jo slet heller ikke - men det er kun det jeg ser i det øjeblik. Man spejler sig i andre og hvad de gør.
Lidt ligesom når man går i svømmehallen. Alle andre end mig i svømmehallen er str. 36, med selvfølgelig store fyldige bryster og slanke ben. Og, nej - nu er jeg jo efterhånden blevet lokket med i svømmehallen flere gange (er bare ikke den store vandhund) - og der er faktisk flest helt almindelige kvinder ligesom mig. Der er nogen der har lidt topmave, nogen hvis numse også trænger til et løft, nogen med små bryster og nogen med store. Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg kigger på andre og sammenligner med mig selv og jo ældre jeg bliver, jo flere gange jeg ser andre kvindekroppe - jo mere bliver jeg overbevist om, at det er de færreste der ligner dem i reklamerne. Jeg ved det jo godt - men når jeg står hjemme foran spejlet - så har jeg en tendens til at tænke, at alle andre end mig i hele verden har mega lange tynde ben!
Jeg ved det jo godt, når jeg bruger min fornuft - men sjovt nok så er den fornuft nogle gange langt væk. Jeg tror vi alle har en tendens til at tro at alle andre end èn selv er fuldstændig tilfreds med deres liv. Spørgsmålet er så hvornår jeg bliver tilfreds - jeg tror det aldrig. Når jeg først har tabt de kilo der irriterer lige nu - så kommer der bare et nyt mål. Når jeg først er holdt med at råbe (som jeg gør) af mine børn, så gør jeg sikkert noget andet...
Jeg er ikke perfekt - jeg gør bare tingene anderledes end dig. Det gør vi alle. Vi er forskellige. Jeg kender mig selv, jeg kunne måske gøre det bedre - men jeg er ikke sikker, for så ville jeg vel gøre det? Jeg gør hvad jeg kan og jeg tror faktisk ikke andre kan kan leve mit liv bedre end mig selv. Andre kan gøre det anderledes og det er noget helt andet, for vi kan altid lære noget. Jeg lærer af andre, jeg lærer af mine fejl, jeg lærer af mine succeshistorier.
Hvem gør det bedst. Hvem er dommeren? Ja, for mit liv er det mig selv og jo ældre jeg bliver, jo mere hviler jeg i mig selv. Endelig giver det udtryk mening - at hvile i sig selv! For mig betyder det, at jeg gør som jeg gør, jeg lever mit liv helt på min måde - uden at tænke over om andre gør det bedre. Jeg er den jeg er og det er jeg stolt af og hvis du synes noget andet - så er det fordi du er anderledes end mig og det har du helt ret til at være - også på en helt almindelig tirsdag aften....
// Katrine
Jeg tror vi (nok især kvinder) har en tendens til at altid tro vi er dårligere end vi er. Vi gør det ikke godt nok som forældre, vi gør det ikke godt nok på arbejdspladsen, vi gør ikke nok for vores parforhold. Men hvad er godt nok?
Af en eller anden grund, så tror vi altid, at andre gør det bedre end os selv. Jeg er selv fuldstændig på samme måde. Når jeg henter mine børn lidt senere end jeg plejer og ser hvordan børnehaven er suget for børn lang tid før lukketid - så får man straks følelsen af, at man er en dårlig mor. Hvordan kan næsten alle børn blive afleveret sent og hentet tidligt? Og, nej sådan er det jo slet heller ikke - men det er kun det jeg ser i det øjeblik. Man spejler sig i andre og hvad de gør.
Lidt ligesom når man går i svømmehallen. Alle andre end mig i svømmehallen er str. 36, med selvfølgelig store fyldige bryster og slanke ben. Og, nej - nu er jeg jo efterhånden blevet lokket med i svømmehallen flere gange (er bare ikke den store vandhund) - og der er faktisk flest helt almindelige kvinder ligesom mig. Der er nogen der har lidt topmave, nogen hvis numse også trænger til et løft, nogen med små bryster og nogen med store. Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg kigger på andre og sammenligner med mig selv og jo ældre jeg bliver, jo flere gange jeg ser andre kvindekroppe - jo mere bliver jeg overbevist om, at det er de færreste der ligner dem i reklamerne. Jeg ved det jo godt - men når jeg står hjemme foran spejlet - så har jeg en tendens til at tænke, at alle andre end mig i hele verden har mega lange tynde ben!
Jeg ved det jo godt, når jeg bruger min fornuft - men sjovt nok så er den fornuft nogle gange langt væk. Jeg tror vi alle har en tendens til at tro at alle andre end èn selv er fuldstændig tilfreds med deres liv. Spørgsmålet er så hvornår jeg bliver tilfreds - jeg tror det aldrig. Når jeg først har tabt de kilo der irriterer lige nu - så kommer der bare et nyt mål. Når jeg først er holdt med at råbe (som jeg gør) af mine børn, så gør jeg sikkert noget andet...
Jeg er ikke perfekt - jeg gør bare tingene anderledes end dig. Det gør vi alle. Vi er forskellige. Jeg kender mig selv, jeg kunne måske gøre det bedre - men jeg er ikke sikker, for så ville jeg vel gøre det? Jeg gør hvad jeg kan og jeg tror faktisk ikke andre kan kan leve mit liv bedre end mig selv. Andre kan gøre det anderledes og det er noget helt andet, for vi kan altid lære noget. Jeg lærer af andre, jeg lærer af mine fejl, jeg lærer af mine succeshistorier.
Hvem gør det bedst. Hvem er dommeren? Ja, for mit liv er det mig selv og jo ældre jeg bliver, jo mere hviler jeg i mig selv. Endelig giver det udtryk mening - at hvile i sig selv! For mig betyder det, at jeg gør som jeg gør, jeg lever mit liv helt på min måde - uden at tænke over om andre gør det bedre. Jeg er den jeg er og det er jeg stolt af og hvis du synes noget andet - så er det fordi du er anderledes end mig og det har du helt ret til at være - også på en helt almindelig tirsdag aften....
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)