Nytårsaften – årets sidste dag og det er tid til fest og farver. Jeg elsker at holde fest og ikke mindst nytårsaften, hvor den som regel lige får en tak ekstra. Maden er lige lidt bedre, hælene bliver lige lidt højere og den får ikke for lidt med guld og glimmer.
Jeg husker tydeligt hvordan jeg for 20 år siden drønede rundt i Magasin lige inden lukketid den 31. december og ledte efter netop det outfit der gjorde mig lige det flottere – de tider er ovre nu, for nu går jeg bare ind på bagerste hylde i skabet og finder som regel et eller andet festligt. Jeg tror nu ikke det er fordi jeg er blevet flottere med årene og ikke behøver nyt tøj, men måske er man bare lidt mere bevidst om at tøj godt kan genbruges. I år bliver det sort – ikke den store overraskelse, for jeg tror det er en farve der passer de fleste kvinder ret godt!
Bordet bliver også mest sort i år. Julekuglerne i loftet er nu omdannet til perler, da de har fået selskab af diamanter. Denne aften synes jeg man skal give fuld gas med bling bling og hvad er bedre end blandt perler og diamanter.
Pynten på bordet bliver også sort. Sorte fjerboaer, lange sorte handsker, glimmermasker og skæg i forskellige afskygninger – godt vi har Tiger-butikken. For ligesom juletræet der kan spises, bliver bordet i år, et bord der kan bruges af alle i selskabet. Lysestagerne er lavet af whiskyglas fra IKEA – som ligner diamanter lidt.
For lige at gøre bordet ekstra fint, er tallerkenerne i år en marmorflise. Mine forældre havde nogle rester stående i garagen og de er ret fine som tallerkner. Jeg brugte dem også til en julefrokost for nylig og det ser ret fint ud. Marmor er jo absolut også en af de ting der kommer voldsomt tilbage indenfor boliginteriør for tiden, så jeg må jo også hellere være med på moden.
Her er et billede af bordet fra julefrokosten, hvor jeg brugte de samme fliser som tallerkner…
Nu har jeg klippet ret meget de sidste par uger og jeg ved at jeg næste år finder på noget nyt – så jeg synes også jeg skulle genbruge lidt. Så da vi skulle på kirkegården her i juledagene tog jeg lidt af julepynten ned og så skrev vi en hilsen på denne julekugle. Det så flot ud ved gravstedet og mine børn var glade for at de var lidt med til at skrive på den – bare en ide, hvis du har det tilgode…
Jeg håber I alle får en fantastisk nytårsaften og vi ses igen i 2014
- håber du får en aften med masser af hygge, dejligt selskab og så lige lidt bling!
Op på hælene, spids læbestiften og så er du godt på vej – Godt nytår fra positiv hverdag hverdag, her på en af årets sidste hverdage…
// Katrine
Så er julen her igen og sørme om den ikke kommer hver år...
Juleaften er for mig helt speciel. Det er en dag hvor jeg virkelige tænker over livet og især dem som nu mangler denne aften. Nogle år har været svære at komme igennem, da sorgen var tæt på og andre år har det været nemmere, da sorgen har haft lidt tid til at sunde sig. Jeg vil nok inderst inde helst bevare juleaften, som den var altid - men livet går videre og man udvikler sig, stifter familie, mister familie og lige så stille så forandrer livet sig...
Juleaften bliver aldrig det samme som da man var barn og den skuffelse, kan nogle gange godt sidde lidt i mig stadigvæk, men når man så kigger på børnene i selskabet så kan man selv huske hvad det var...
Forventningens glæde over juletræ, lækkerier og gaver. Her var ingen bekymringer - alt var bare lutter lykke og idyl. Bekymringerne kommer først når man bliver lidt ældre, så indfinder julestress og reflektionen over hvad man gjorde engang, dem der mangler og sådan gjorde vi altid. Juleaften er for mange også en kompromis-aften – hvis man nu skal holde det et andet sted end man plejer og for mange kan det godt skabe store problemer, netop fordi juleaften for mange skal være PRÆCIS som det plejer.
Mange rejser måske væk, netop for at undgå denne aften, eller bare for at nyde at gøre det på en anden måde – ens egen måde!
Men hvad er der med den aften – er det ikke bare en aften som alle andre? Hvad er det der gør den så speciel? Er det det at give gaver, det at modtage gaver, er det juletræet, er det maden, er det dem man er sammen med, er det det kristne?
Hvad er det som gør lige præcis denne aften så speciel?
Nu hvor jeg ikke helt er barn længere, er det nok mere maden og hyggen og nok knap så meget gaverne, jeg glæder mig til – for ja, jeg må nok indrømme det, jeg mangler jo faktisk ikke noget…
Jeg synes nu også det er hyggeligt at give gaver, men jeg bruger nok ikke så lang tid på at finde gaverne længere. Jeg startede fredag aften, lidt mere søndag eftermiddag og så købte jeg den sidste i dag mandag – så ligefrem julestress over gaverne, det har jeg ikke haft.
Julen skal være hyggelig og det er jo sådan kun der selv der bestemmer hvordan den bliver det. Jeg er selv en af dem der gør det samme år efter år og en af de ting jeg skal er at besøge min farmor/farfar og min mormor/morfar på kirkegården. De mangler til min juleaften og der går mange tanker til dem og de andre i familien som ikke er her længere i disse dage. Jeg tænker på hvor dejlige de var og hvor dejligt det var, at jeg faktisk nåede at nyde dem, mens de var her. Jeg ville gerne have haft dem her meget længere og især dem i familien som gik alt for tidligt bort – men desværre er jeg ikke herre over livets gang, jeg kan bare hele tiden huske mig selv på at leve mit liv mens jeg er her.
Lev dit liv som var hver dag den sidste - det betyder for mig at du gør det du har mulighed for, absolut ikke at du går rundt og frygter døden. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter hvis ikke jeg lever mit liv – det skylder jeg mig selv og min familie.
Så jeg vil glæde mig til i morgen sammen med familien – huske på de gode minder, spise det dejlige mad, betragte mine børn og genkende fornemmelsen af forventningens glæde, måske få tid til at gå i kirke og så vil jeg nyde livet, men samtidig skal der nu også være plads til en lille klump i halsen når vi synger Dejlig er Jorden…
Glædelig jul til jer alle – jeg håber i får en fantastisk jul…
// Katrine
Så fik jeg endelig julepyntet – bedre sent end aldrig. I år består julepynten mest af hjemmelavede pap-julekugler.
Her over bordet har jeg klippet dem i sort- og kobberkarton og med den sorte voksdug (som ligner skind til forveksling) på bordet, passer det godt sammen...
Voksdugen har jeg købt i stofbutikken på rådhuspladsen i Aarhus.
Her har jeg klippet julekugler af nogle plakatrester fra mit arbejde – men de kunne også laves i pap med pålimet papir, børnetegninger, indpakningspapir, tapet eller hvad du nu har....
Julekuglerne er lavet ved at tegne omkring en tallerken på ca. 20 cm i diameter. 2 cm inden stregen mødes tegnes en firkant ud og på toppen af den en halvmåne, så det ligner en julekugle. Kuglen klippes ud med en saks. Hullet laves med en almindelig hulmaskine og så er de klar til at hænge op...
En kobberbøjle fra Hay med lidt pynt - lidt anderledes ophæng til væggen..
Husk nu badeværelset, skal også føle det er jul - grisen er fra sidste år, den kan du læse mere om her
Juletræet er i år holdt i kobber og sort. For at få det lidt grafisk har jeg hængt nogle fine grafiske ophæng fra FrkHansen.dk på som jeg købte på FindersKeepers marked for nogle uger siden - et marked jeg absolut kan anbefale. Sammen med dem klippede jeg nogle bogstaver sammen med min datter, som er meget vild med bogstaver for tiden - så der er selvfølgelig alle vores forbogstaver her i familien...
Her har jeg taget et kobberfad, sat 4 Kähler stager i samt sten fra stranden. Ovenpå „klipperne“ går en neonfarvet isbjørn (viskelæder fra Tiger-butikken) - næsten som at være på Grønland ved julemanden...
Ja, som man nok kan se, så er der hverken nisser eller røde toner hjemme hos os i år - men jul det bliver det altså alligevel. Så husk det er kun dig selv der bestemmer hvad der er julepynt for dig. Dette er julepynt for mig i år og det er netop med til at give mig positiv hverdag resten af december...
// Katrine
Så er det december og jeg vil sige med det samme, jeg elsker december. Jeg elsker jul og alt hvad der har med jul at gøre. Jeg elsker alle de kreative ting som jeg får lavet i denne tid - for nu er der deadline på, og så får jeg det lavet!
Jeg ved det er december, når min datter den 1. december slog øjnene op og sagde: Hvorfor er der ingen sne, mor?
Jeg ved det er december når kalenderen er fyldt med julearrangementer.
Jeg ved det er december når man skal have julesok med i børnehaven og julepakke med i skolen og der er julebanko nede ved spejderne.
Jeg ved det er december når vi har flere tømmermænd og ungerne får lov til at se fjernsyn i uanede mængder - når bare vir får ro.
Jeg ved det er december når julemusikken vælter ud af højtalerne.
Jeg ved det er december når mine børn er hurtigt ud af sengen hver morgen, da de skal åbne julekalender.
jeg ved det er december, når jeg næsten har nået kvalmegrænsen af fester af den ene eller anden slags - men julen er også den højtid hvor vi ser hinanden. Vi prioriterer hinanden og vi spiser til den store guldmedalje og det er så dejligt.
Jeg elsker det og nogle gange hader jeg det. For det er det det er: Mange hyggelige ting på alt for lidt tid og så bliver det lidt presset - men også hyggelig hyggeligt!
Forleden dag skulle min søn og datter have en julesok med i børnehaven. Annas julesok kunne jeg godt finde - det var straks værre med den til Lukas! Hvis man ikke har en sok, må man jo lave en og som sagt så gjort…
Denne har jeg foldet af noget gaveppair - en sjov ide til pakkeleg eller andet, når man nu lige står og mangler en sjov indpakning!
Jeg ved det er december når min to-do liste af kreative projekter er meget meget lang. Lige i dag står der: pynte op til jul indenfor (ja, det har jeg ikke nået endnu. Så det vil jeg få aftenen til at gå med, nu hvor min søn ikke skal køres til spejderlejr alligevel (han har fået en dejlig maveinfluenza).
Udenfor hang jeg lyskæder op forleden, samt udhulede en gammel lettere rådden træstub, så jeg nu har en træstub med plads til lysestager og det ser så hyggeligt ud, når altså lysene ikke bliver blæst ud af Bodil.
Positiv hverdag hver dag er tilbage i næste uge, muligvis med billeder af julepynten, som jeg tror bliver sort og kobber i år - men man ved aldrig med mig, jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu….også på en hverdag…
// Katrine
