Jeg ved det er december, når min datter den 1. december slog øjnene op og sagde: Hvorfor er der ingen sne, mor?
Jeg ved det er december når kalenderen er fyldt med julearrangementer.
Jeg ved det er december når man skal have julesok med i børnehaven og julepakke med i skolen og der er julebanko nede ved spejderne.
Jeg ved det er december når vi har flere tømmermænd og ungerne får lov til at se fjernsyn i uanede mængder - når bare vir får ro.
Jeg ved det er december når julemusikken vælter ud af højtalerne.
Jeg ved det er december når mine børn er hurtigt ud af sengen hver morgen, da de skal åbne julekalender.
jeg ved det er december, når jeg næsten har nået kvalmegrænsen af fester af den ene eller anden slags - men julen er også den højtid hvor vi ser hinanden. Vi prioriterer hinanden og vi spiser til den store guldmedalje og det er så dejligt.
Jeg elsker det og nogle gange hader jeg det. For det er det det er: Mange hyggelige ting på alt for lidt tid og så bliver det lidt presset - men også hyggelig hyggeligt!
Forleden dag skulle min søn og datter have en julesok med i børnehaven. Annas julesok kunne jeg godt finde - det var straks værre med den til Lukas! Hvis man ikke har en sok, må man jo lave en og som sagt så gjort…
Denne har jeg foldet af noget gaveppair - en sjov ide til pakkeleg eller andet, når man nu lige står og mangler en sjov indpakning!
Jeg ved det er december når min to-do liste af kreative projekter er meget meget lang. Lige i dag står der: pynte op til jul indenfor (ja, det har jeg ikke nået endnu. Så det vil jeg få aftenen til at gå med, nu hvor min søn ikke skal køres til spejderlejr alligevel (han har fået en dejlig maveinfluenza).
Udenfor hang jeg lyskæder op forleden, samt udhulede en gammel lettere rådden træstub, så jeg nu har en træstub med plads til lysestager og det ser så hyggeligt ud, når altså lysene ikke bliver blæst ud af Bodil.
Positiv hverdag hver dag er tilbage i næste uge, muligvis med billeder af julepynten, som jeg tror bliver sort og kobber i år - men man ved aldrig med mig, jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu….også på en hverdag…
// Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar