onsdag den 3. december 2014

Julefryd eller julestress

Så nærmer julen sig med hastige skridt. 

Jeg tror julen for mange betyder rigtig meget og man har jo en hel måned at glæde sig i eller glæder vi os nu egentlig i denne søde juletid?

Julefester, julearrangementer, julegaver, juleindkøb og ikke mindst julefrokoster. For mange bliver det hurtigt en stressende måned og ja, jeg indrømmer der er mange arrangementer og så kommer det store MEN...

Hvad blev der af at nyde at købe julegaver - finde lige præcis den specielle ting man gerne vil give. Og hvad med julefesten i skolen eller institutionen, er det ikke også hyggeligt? Julefrokoster er vel også en hyggeligt begivenhed, hvor man mødes med kollegaerne, venner eller familie?

Jeg går ikke ind for julestress - det kan godt være en travl måned pga. af mange arrangementer - men det er allesammen glædelige begivenheder som gør både mig selv og min familie godt tilpas. Og synes jeg det er for meget, så må jeg jo bare melde afbud - det valg har man altid. 

Nu har jeg lige pyntet lidt op til jul og jeg synes det er sådan en hyggelig begivenhed. Jeg pakker som regel pynten ud sent om aftenen, hvor jeg har det helt for mig selv. Nyder at pakke de gamle ting ud fra familiemedlemmer som ikke er her mere og mindes dem og hvordan julen var i deres selskab. Nyder derefter at pakke mine egne børns forskellige kreationer fra vuggestue, børnehave og skole ud. Jeg fandt blandt andet denne engel som min søn lavede i vuggestuen for nogle år siden. Meget enkel engel, lavet af en trekant, et pasbillede og 2 håndaftryk som vinger. Med en gang laminering holder den for evigt. Han er jo min helt egen engel.




Denne ville da glæde enhver bedsteforælder eller familiemedlem, der lige trænger til en personlig gave.

På pinterest fandt jeg disse gode juleideer og tænkte du også måske havde brug for lidt nye ideer her til jul - for det er nu lidt hyggeligt...det synes jeg ihvertfald.




Lidt hyggelig til julekort - selvom det nu ikke er mange jeg får længere. Jeg bliver nu ved med at sende julekort alligevel - for det er nu engang en af mine traditioner.


Og se nu hvad kaffefiltre kan blive til - dem må jeg vist købe nogle af i morgen



























Så findes vand da vist ikke sødere...
































Lidt sødt til kaffen eller ved siden af...









































Dem ville mine børn være vilde med - og de er da ret nemme at lave selv.

Herhjemme er jeg ikke helt færdig endnu - men jeg har lige pyntet rullebordet og det er da blevet rart fint, så mon ikke det også bliver jul i år...










































Ups, ser nu på billedet at jeg stadig ikke har fået hængt uret op jeg fik i fødselsdagsgave. Men det er jo også kun 7 mdr. siden - så mon ikke det går... ha ha fik i den.

Når jeg pynter til jul, flytter jeg også lidt rundt på billederne
Over rullebordet hænger et billede af mindeparken i Aarhus, hvor man kigger op mod slottet. Et billede jeg lige har fået af min far - det var et han fik i konfirmationsgave. Ret fint billede og når der følger lidt historie med, så hænger det godt sammen med jul og traditioner - ihvertfald for mig.

Husk nu og nyd den dejlige jul - der går jo et helt år inden den kommer igen. Nyd din familie, nyd alt det usunde og nyd alt selskabet - det er så hurtigt ovre igen...

Hvis ikke vi ses inden - så vil jeg gerne ønske en rigtig glædelig jul og et godt nytår, håber vi ses igen til et „positiv hverdag hver dag“ år.

Måske ses vi på de kommende julemarkeder i Aarhus - jeg er ihvertfald nødt til at lige kigge forbi disse 2, ikke fordi jeg mangler noget - men fordi jeg bare ikke kan lade være...

Se mere på disse 2 links:

Finders Keepers i DGi huset her i weekenden

Arkitektskolens julemarked



// Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar