Har du godt? Dette spørgsmål stiller jeg ofte mig selv – nok lidt for ofte, men det har altid givet mig en god indikator for hvordan jeg har det.
Jeg bliver påvirket af mange forskellige ting og jeg kender efterhånden mig selv så godt til, at jeg ved når indikatoren nærmer nogle af de dårlige dage – som alle har, så ved jeg hvad jeg skal gøre for at få dem vendt.....og så alligevel – for nogle gange bliver man taget med bukserne nede – det skete for mig for et par måneder siden.
Her var dagene pludselig svære. Selvtilliden var i bund grundet både mangel på arbejde, for mange kilo og alt for meget sukker, som styrede mig i den helt forkerte retning – og sjovt nok, så når man er på den anden side, kan man let se hvad der gik galt.
For når dagene er svære, så er min reparation sukker. Nok ikke det smarte, for det går ud over vægten og påvirker selvtilliden og pludselig kan man ikke se sig ud ad det igen.
Men nu er det vendt og hvad gjorde jeg så. Ja, nu er det jo ikke nødvendigvis noget der virker for dig, men hvis det kan give dig lidt inspiration til at styre dit eget liv, frem for at lade det sejle, så er her min opskrift....
For det første, så overbeviste jeg mig selv om at jeg nok ikke kan multitaske (selvom det praler vi kvinder ofte med) Det vil sige, jeg kan ikke spise klid morgen, middag og aften, løbetræne hver dag og samtidig finde drømmejobbet.....en ting af gangen!
Jeg startede med at begynde at spise anderledes. Ingen slik, kage og unødvendigt sukker. 3 måltider om dagen og gode solide måltider der gjorde jeg ikke var ved at dø af sult. Da jeg havde gjort det i 4 uger, havde min krop vænnet sig af med sukkertrangen og langsomt fik jeg energien tilbage.
Denne energi brugte jeg så på at begynde at løbe igen. For mig handlede det om at løbet skulle give mig energi – så jeg løb hen til stadionsøerne, satte mig på en bænk et øjeblik og nød mig selv. Jeg gjorde det – jeg var ude at løbe og det gjorde mig godt. OG ja det var ikke lange ture – men i stedet for at fokusere på hvor kort turen havde været, så fokuserede jeg på at jeg nu var af sted og det gjorde mig godt. Væk med de negative tanker og frem med de positive...
OG virkede det så? Ja, altså nu er der gået ca. 2,5 måned og jeg har nu tabt 7 kg. Kan styre mit sukkerindtag, føler mig bare bedre med mig selv og har fået det gode humør tilbage igen. Drømmejobbet er ikke kommet endnu – men nu har jeg modet til at søge og ser ikke ledighed som en skam – men tværtimod en tiltrængt pause, som gør mig og min familie godt. Jobbet skal nok komme og hver gang jeg tvivler, så husker jeg på min venindes ord: Det er bare fordi du ikke har fundet det rigtige match!
OG ja det er lige præcis som alt andet i livet. Det skal passe til mig og jeg skal passe til dem – ellers vil det ikke nødvendigvis give god mening og livet skal bare give mening for mig.
Det handler om at nyde vejen frem til dette nye arbejde og det gør jeg virkelig i fulde drag. Lige nu følger jeg et forløb hos Karrierecoach i Viby, hvor jeg har mødt mange nye mennesker som giver mig energi. Jeg bliver nok aldrig god til at gå hjemme for mig selv – jeg skal tale og udfordres og det i sig selv giver mig energi.
Har jeg så lært noget nyt om mig selv? Ja, jeg skal blive ved med at stille mig selv spørgsmålet: Har du det godt? og så skal jeg bare huske at dyrke motion – for de endorfiner hjælper mig for vildt til det gode liv.
Positiv hverdag hver dag er på rette spor – hvad med dig? Har du det godt?
// Katrine
mandag den 11. juli 2016
onsdag den 6. april 2016
Er du god til at prioritere?
Prioritering?
Hvad betyder det ord for dig – for mig har det ret stor betydning. Det har det sådan set altid haft både privat og på mit arbejde.
På mit arbejde vidste jeg at jeg ikke kunne nå alt - så det var altid et spørgsmål om at prioritere. Jeg tænker de fleste kan nikke genkendende til følelsen af, at man vil det hele – men simpelthen ikke har råd eller tid til det.
Nogle vil gerne arbejde meget, nogle vil gerne have meget fritid, nogle går hjemme med deres børn i lang tid, nogle har deres børn i institution det meste af dagen, nogle dyrker meget motion, nogle dyrker aldrig motion, nogle er på de sociale medier konstant, nogle er aldrig på de sociale meder, nogle ser ofte TV, nogle fravælger TV, nogle køber økologisk, nogle køber færdigretter og sådan kan jeg blive ved...
Nu er det sat lidt på spidsen – for de fleste af os vil nok lidt at det hele og det er her hvor vi prioriterer! For prioritering er svært. Når du vælger noget til, så vælger du også noget fra. Og vi har generelt kun lyst til at vælge til – det med at vælge fra er sjældent sjovt.
Det sidste halve år har mit hoved været fyldt af mig mig mig! Var det det rigtige at sige min faste stilling op. Hvad skal jeg så. Kan jeg selv eller skal jeg have hjælp. Hvad er det jeg kan. Hvad er det jeg vil. Hvordan hænger det sammen med familien og dem omkring mig.
OG ja – det var det helt rigtige at sige min stilling op – for jeg vil noget andet. Det der nu er svært, det er at forblive kræsen. For det må jeg indrømme – jeg har været kræsen indtil nu. Jeg søger kun det jeg vil og det jeg tror jeg kan fungere i. Alt andet ville være spild af både min og en kommende arbejdsgivers tid (og penge).
Det der så er svært, det er at nyde processen. Men som min veninde sagde i morges: Der er helt sikkert en grund til, at du ikke har fundet drømmejobbet endnu - det er fordi det ikke har været der endnu. Så nyd nu perioden – det er ikke sikkert du nogensinde får den mulighed igen.
Dejligt med et morgenopkald der lige kan få mine værdier på plads! For ja, arbejdsglæde er bare en kæmpe værdi for mig og jeg opnår kun arbejdsglæde ved at søge det jeg gerne vil og samtidig få den tillid og fleksibilitet der gør at jeg og min familie hænger sammen – så er jeg faktisk heller ikke et sekund i tvivl om at jeg vil skabe kæmpe værdi for en virksomhed. Så lige nu går jeg ikke på kompromis og så ser vi hvor længe jeg kan fastholde denne plan. Om ikke andet – så kan jeg læse min egne tanker her og mon ikke det giver lidt stof til eftertanke.
På mit job brugte jeg ofte denne matrix – som tit kan give det overblik man mangler ift. prioritering. Den lærte jeg på et kursus i personlig planlægning for lidt over 3 år siden og den virker for mig – måske virker den også for dig?
Her har jeg prøvet at skrive nogle af mine opgaver ind i den...
Det der så har været min udfordring indtil nu – det er at jobsøgning haster ikke. Den er vigtig, men heldigvis købte vi hus for 16 år siden og dermed inden krisen, så vores udgifter er meget små. Når den ikke haster, så bliver den heller ikke prioriteret som det første – men den er stadig vigtig, for jeg har brug for udfordringerne. På den positive side giver det mig tid til at finde det rigtige og det er jo også absolut det bedste – men når man som mig, arbejder bedste under deadlines, bliver den underprioriteret.
Ideen med dette værktøj, er at bruge tiden korrekt. Det der ikke er vigtigt og ikke haster skal droppes eller minimeres. Og samtidig får man tænkt over om det man gør er vigtigt eller ej og det kan nogle gange være en øjenåbner.
Jeg vil nu have flyttet jobsøgningen højere op på min prioriteringsliste – for på et eller andet tidspunkt kommer den jo over i HASTER og det er nu ofte bedre at have tid til at lave et godt forarbejde, frem for at haste det igennem. For jeg må jo indrømme at jeg i starten nød at bare gå hjemme og prioritere min familie – men at være hjemmegående for lang tid er bare ikke nok for mig.
Dette har jeg nu fået lavet om - så jeg nu har lavet en plan der prioriterer de forskellige
opgaver der ligger i at være jobsøgende, så vi kommer fra plan til aktiv handling.
Min plan består nu af:
Netværksdag - gøre mig synlig, opsøge netværk, linkedin om mandagen
Søge opslåede stillinger om tirsdagen
Opdatere ansøgning, CV, research af virksomheder om onsdagen
Søge uopfordrede stillinger om torsdagen
og fredag gør jeg det jeg har lyst til med god samvittighed!
og samtidig kan jeg mærke at motion, mødes med venner og udfordringer gør mig godt og derfor har jeg i disse 2 uger flere sociale ting i kalenderen.
Disse 3 dage har jeg holdt mig til denne plan og jeg kan mærke en markant forskel – pludselig går jeg fra at være jobsøgende fra morgen til aften – til nu at være på arbejde som jobsøgende og ja, jeg kan bare sige – små ting kan skabe store forandringer og den positive hverdag er nu tæt på igen...for man må ikke underkende, at jo bedre man har – jo bedre kan man sælge sig selv!
// Katrine
Hvad betyder det ord for dig – for mig har det ret stor betydning. Det har det sådan set altid haft både privat og på mit arbejde.
På mit arbejde vidste jeg at jeg ikke kunne nå alt - så det var altid et spørgsmål om at prioritere. Jeg tænker de fleste kan nikke genkendende til følelsen af, at man vil det hele – men simpelthen ikke har råd eller tid til det.
Nogle vil gerne arbejde meget, nogle vil gerne have meget fritid, nogle går hjemme med deres børn i lang tid, nogle har deres børn i institution det meste af dagen, nogle dyrker meget motion, nogle dyrker aldrig motion, nogle er på de sociale medier konstant, nogle er aldrig på de sociale meder, nogle ser ofte TV, nogle fravælger TV, nogle køber økologisk, nogle køber færdigretter og sådan kan jeg blive ved...
Nu er det sat lidt på spidsen – for de fleste af os vil nok lidt at det hele og det er her hvor vi prioriterer! For prioritering er svært. Når du vælger noget til, så vælger du også noget fra. Og vi har generelt kun lyst til at vælge til – det med at vælge fra er sjældent sjovt.
Det sidste halve år har mit hoved været fyldt af mig mig mig! Var det det rigtige at sige min faste stilling op. Hvad skal jeg så. Kan jeg selv eller skal jeg have hjælp. Hvad er det jeg kan. Hvad er det jeg vil. Hvordan hænger det sammen med familien og dem omkring mig.
OG ja – det var det helt rigtige at sige min stilling op – for jeg vil noget andet. Det der nu er svært, det er at forblive kræsen. For det må jeg indrømme – jeg har været kræsen indtil nu. Jeg søger kun det jeg vil og det jeg tror jeg kan fungere i. Alt andet ville være spild af både min og en kommende arbejdsgivers tid (og penge).
Det der så er svært, det er at nyde processen. Men som min veninde sagde i morges: Der er helt sikkert en grund til, at du ikke har fundet drømmejobbet endnu - det er fordi det ikke har været der endnu. Så nyd nu perioden – det er ikke sikkert du nogensinde får den mulighed igen.
Dejligt med et morgenopkald der lige kan få mine værdier på plads! For ja, arbejdsglæde er bare en kæmpe værdi for mig og jeg opnår kun arbejdsglæde ved at søge det jeg gerne vil og samtidig få den tillid og fleksibilitet der gør at jeg og min familie hænger sammen – så er jeg faktisk heller ikke et sekund i tvivl om at jeg vil skabe kæmpe værdi for en virksomhed. Så lige nu går jeg ikke på kompromis og så ser vi hvor længe jeg kan fastholde denne plan. Om ikke andet – så kan jeg læse min egne tanker her og mon ikke det giver lidt stof til eftertanke.
På mit job brugte jeg ofte denne matrix – som tit kan give det overblik man mangler ift. prioritering. Den lærte jeg på et kursus i personlig planlægning for lidt over 3 år siden og den virker for mig – måske virker den også for dig?
Her har jeg prøvet at skrive nogle af mine opgaver ind i den...
Det der så har været min udfordring indtil nu – det er at jobsøgning haster ikke. Den er vigtig, men heldigvis købte vi hus for 16 år siden og dermed inden krisen, så vores udgifter er meget små. Når den ikke haster, så bliver den heller ikke prioriteret som det første – men den er stadig vigtig, for jeg har brug for udfordringerne. På den positive side giver det mig tid til at finde det rigtige og det er jo også absolut det bedste – men når man som mig, arbejder bedste under deadlines, bliver den underprioriteret.
Ideen med dette værktøj, er at bruge tiden korrekt. Det der ikke er vigtigt og ikke haster skal droppes eller minimeres. Og samtidig får man tænkt over om det man gør er vigtigt eller ej og det kan nogle gange være en øjenåbner.
Jeg vil nu have flyttet jobsøgningen højere op på min prioriteringsliste – for på et eller andet tidspunkt kommer den jo over i HASTER og det er nu ofte bedre at have tid til at lave et godt forarbejde, frem for at haste det igennem. For jeg må jo indrømme at jeg i starten nød at bare gå hjemme og prioritere min familie – men at være hjemmegående for lang tid er bare ikke nok for mig.
Dette har jeg nu fået lavet om - så jeg nu har lavet en plan der prioriterer de forskellige
opgaver der ligger i at være jobsøgende, så vi kommer fra plan til aktiv handling.
Min plan består nu af:
Netværksdag - gøre mig synlig, opsøge netværk, linkedin om mandagen
Søge opslåede stillinger om tirsdagen
Opdatere ansøgning, CV, research af virksomheder om onsdagen
Søge uopfordrede stillinger om torsdagen
og fredag gør jeg det jeg har lyst til med god samvittighed!
og samtidig kan jeg mærke at motion, mødes med venner og udfordringer gør mig godt og derfor har jeg i disse 2 uger flere sociale ting i kalenderen.
Disse 3 dage har jeg holdt mig til denne plan og jeg kan mærke en markant forskel – pludselig går jeg fra at være jobsøgende fra morgen til aften – til nu at være på arbejde som jobsøgende og ja, jeg kan bare sige – små ting kan skabe store forandringer og den positive hverdag er nu tæt på igen...for man må ikke underkende, at jo bedre man har – jo bedre kan man sælge sig selv!
// Katrine
søndag den 3. april 2016
Ledig - så har man jo fri...
Jeg er stadig ledig, arbejdsløs, jobsøgende, leder efter nye udfordringer eller hvad man nu vælger at kalde det. Lige gyldig hvad man kalder det, så er det en situation som er ukendt for mig – eller ihvertfald den negative del af det – indtil nu.
Jeg har nu været ledig i snart 6 måneder og nu er det faktisk ikke så spændende længere. I starten der må jeg nok ærligt indrømme, der nød jeg at have mere tid om morgenen og at mine børn kunne komme tidligt hjem fra skole og børnehave...men det var også i en periode hvor jeg havde flere projekter i den skolebestyrelse jeg sidder i, samtidig skrev jeg min afsluttende opgave på min uddannelse – jeg følte at min hjerne stadig blev brugt. Disse projekter gjorde, at jeg følte, jeg skabte en værdi for andre og de bidrog til at min hjerne blev holdt aktiv.
Projekter slutter som sagt og pludselig stod jeg i ingenmandsland. Et land jeg aldrig har været i før. Det er der hvor man har masser af tid, men man har intet overskud til at bruge den fornuftigt. Skal man sidde på facebook hele dagen, skal man se TV hele dagen eller skal man søge job hele dagen? Ja ingen er delene er nok ret sundt. Jeg valgte at kigge efter job om morgenen og så igen om formiddagen og så igen om eftermiddagen og så kunne jeg lige skrive en ansøgning om aftenen. Ind i mellem kunne man så spise, handle eller vaske tøj. Dagen efter kunne jeg så være ude ved nogen og det gjorde at jeg fik dårlig samvittighed omkring jobsøgning, så jeg igen sad til langt over midnat og søgte eller undersøgte en given virksomhed. Jeg har nu mærket på egen krop, at dette er ikke vejen til nyt job – for man har konstant dårlig samvittighed og slapper aldrig af. Dem der har prøvet det, kan nok nikke genkendende til mønsteret...
Langsomt går man ned i kadence – man kan ikke tage sig sammen til vasketøjet, maden bliver den nemme udgave og motion kommer man slet ikke afsted til. Det er der jeg er nu. JEG ER BLEVET DOVEN OG JEG HADER DET!!!!
Det giver jo ingen mening, når jeg tænker logisk over det. Når man har arbejde, så drømmer man om tid til sport og læse en god bog og masser af tid med sine børn. Men pludselig havner man i ingenmandsland og så er der ligesom noget der tager over - hjernen bliver simpelthen stresset over at komme fra den ene yderlighed til den anden og selvtilliden får pludselig et ordentlig hak nedad. For kan jeg egentlig noget overhovedet? Det må da være derfor jeg intet arbejde har. Alle andre jeg kender har nærmest et arbejde, så det må jo være mig der er noget galt med?
Disse tanker gør ikke noget godt for selvtilliden og når jeg har det lidt skidt med mig selv, så spiser jeg - så ergo situationen lige nu er:
Jeg dyrker nærmest ingen motion, jeg har konstant dårlig samvittighed over for om jeg søger godt nok, jeg har taget 6 kg på, selvtilliden er i bund og jeg ser faktisk næsten ingen mennesker!!!
For dem der kender mig – er dette absolut ikke min normale adfærd og jeg må nu også sige, at jeg lærer ret meget om mig selv for tiden. For pludselig kan jeg godt se, at jeg godt kan blive stresset af at ikke lave noget!
Nu kender jeg heldigvis mig selv ret godt og er ikke på vej til at blive stresset – men hvis jeg lader stå til. så vil det nok komme før eller siden....som sagt så gjort og at skrive dette indlæg, er først skridt på vejen ud af denne tilstand.
Jeg har nemlig bedt om hjælp. Noget der faktisk er svært – men det er faktisk kun mig selv, der kan hjælpe mig ud af denne situation. Forleden var jeg ude ved mit 2. møde med A-kassen og der kiggede hun på mig og sagde: Hvordan går det så? Jeg overvejede et kort sekund at sige: Det går da fint! Men ærlighed er nok bare mig i en nøddeskal, så hun fik hele fortællingen om vasketøjet, manglende motion og dårlig ikke målrettet og effektiv jobsøgning. Og så skete det bedste, for hun sagde at det var helt normalt – tværtimod ville hun have undret sig hvis jeg stadig kunne holde optimismen og gejsten. Bare det at vide, at der er andre som mig, gjorde en verden til forskel!
Og hvad gør man så ved det. Ja, hvis man vil ændre noget – er man nødt til at gøre noget anderledes og som sagt som gjort. I morgen starter jeg på en positiv hverdag hver dag igen - dvs. vi har lavet en plan, min konsulent og jeg. En plan der gør, at jeg nu skal holde fri om aftenen og i weekenden, kun skal søge i en afgrænset tidsinterval hvor jeg så er effektiv og får min hjerne op i gear. Ud over det, så skal jeg gøre noget af det der giver mig energi – og ja, det er så derfor jeg skriver her i dag, for at skrive på denne blog giver mig energi. Det er ligesom om at alle de tanker bliver stærkere når jeg får dem skrevet ned. Det forpligter mere og det er ihvertfald noget af det jeg har brug for lige nu.
Jeg skal ud af den onde cirkel og ind i de positive tanker igen og bare det at genfortælle det her samt tanken om at jeg nu i morgen skal starte på mit nye "arbejde" som aktiv og effektiv jobsøgende fjerner en del af bekymringerne.
For lige nu er drømmen om det perfekte job der passer lige til mig stadig intakt – vi har bare ikke fundet hinanden endnu.
// Katrine
PS. Hvis du kender en der kender en, som mangler en ekspert i kommunikation og HR, der gerne vil arbejde med leder- og medarbejderudvikling, kommunikation, forventningsafstemning, værdiskabelse samt arbejdsglæde, så prik mig lige på skulderen...for jeg tager imod alt den hjælp jeg kan få!
Jeg har nu været ledig i snart 6 måneder og nu er det faktisk ikke så spændende længere. I starten der må jeg nok ærligt indrømme, der nød jeg at have mere tid om morgenen og at mine børn kunne komme tidligt hjem fra skole og børnehave...men det var også i en periode hvor jeg havde flere projekter i den skolebestyrelse jeg sidder i, samtidig skrev jeg min afsluttende opgave på min uddannelse – jeg følte at min hjerne stadig blev brugt. Disse projekter gjorde, at jeg følte, jeg skabte en værdi for andre og de bidrog til at min hjerne blev holdt aktiv.
Projekter slutter som sagt og pludselig stod jeg i ingenmandsland. Et land jeg aldrig har været i før. Det er der hvor man har masser af tid, men man har intet overskud til at bruge den fornuftigt. Skal man sidde på facebook hele dagen, skal man se TV hele dagen eller skal man søge job hele dagen? Ja ingen er delene er nok ret sundt. Jeg valgte at kigge efter job om morgenen og så igen om formiddagen og så igen om eftermiddagen og så kunne jeg lige skrive en ansøgning om aftenen. Ind i mellem kunne man så spise, handle eller vaske tøj. Dagen efter kunne jeg så være ude ved nogen og det gjorde at jeg fik dårlig samvittighed omkring jobsøgning, så jeg igen sad til langt over midnat og søgte eller undersøgte en given virksomhed. Jeg har nu mærket på egen krop, at dette er ikke vejen til nyt job – for man har konstant dårlig samvittighed og slapper aldrig af. Dem der har prøvet det, kan nok nikke genkendende til mønsteret...
Langsomt går man ned i kadence – man kan ikke tage sig sammen til vasketøjet, maden bliver den nemme udgave og motion kommer man slet ikke afsted til. Det er der jeg er nu. JEG ER BLEVET DOVEN OG JEG HADER DET!!!!
Det giver jo ingen mening, når jeg tænker logisk over det. Når man har arbejde, så drømmer man om tid til sport og læse en god bog og masser af tid med sine børn. Men pludselig havner man i ingenmandsland og så er der ligesom noget der tager over - hjernen bliver simpelthen stresset over at komme fra den ene yderlighed til den anden og selvtilliden får pludselig et ordentlig hak nedad. For kan jeg egentlig noget overhovedet? Det må da være derfor jeg intet arbejde har. Alle andre jeg kender har nærmest et arbejde, så det må jo være mig der er noget galt med?
Disse tanker gør ikke noget godt for selvtilliden og når jeg har det lidt skidt med mig selv, så spiser jeg - så ergo situationen lige nu er:
Jeg dyrker nærmest ingen motion, jeg har konstant dårlig samvittighed over for om jeg søger godt nok, jeg har taget 6 kg på, selvtilliden er i bund og jeg ser faktisk næsten ingen mennesker!!!
For dem der kender mig – er dette absolut ikke min normale adfærd og jeg må nu også sige, at jeg lærer ret meget om mig selv for tiden. For pludselig kan jeg godt se, at jeg godt kan blive stresset af at ikke lave noget!
Nu kender jeg heldigvis mig selv ret godt og er ikke på vej til at blive stresset – men hvis jeg lader stå til. så vil det nok komme før eller siden....som sagt så gjort og at skrive dette indlæg, er først skridt på vejen ud af denne tilstand.
Jeg har nemlig bedt om hjælp. Noget der faktisk er svært – men det er faktisk kun mig selv, der kan hjælpe mig ud af denne situation. Forleden var jeg ude ved mit 2. møde med A-kassen og der kiggede hun på mig og sagde: Hvordan går det så? Jeg overvejede et kort sekund at sige: Det går da fint! Men ærlighed er nok bare mig i en nøddeskal, så hun fik hele fortællingen om vasketøjet, manglende motion og dårlig ikke målrettet og effektiv jobsøgning. Og så skete det bedste, for hun sagde at det var helt normalt – tværtimod ville hun have undret sig hvis jeg stadig kunne holde optimismen og gejsten. Bare det at vide, at der er andre som mig, gjorde en verden til forskel!
Og hvad gør man så ved det. Ja, hvis man vil ændre noget – er man nødt til at gøre noget anderledes og som sagt som gjort. I morgen starter jeg på en positiv hverdag hver dag igen - dvs. vi har lavet en plan, min konsulent og jeg. En plan der gør, at jeg nu skal holde fri om aftenen og i weekenden, kun skal søge i en afgrænset tidsinterval hvor jeg så er effektiv og får min hjerne op i gear. Ud over det, så skal jeg gøre noget af det der giver mig energi – og ja, det er så derfor jeg skriver her i dag, for at skrive på denne blog giver mig energi. Det er ligesom om at alle de tanker bliver stærkere når jeg får dem skrevet ned. Det forpligter mere og det er ihvertfald noget af det jeg har brug for lige nu.
Jeg skal ud af den onde cirkel og ind i de positive tanker igen og bare det at genfortælle det her samt tanken om at jeg nu i morgen skal starte på mit nye "arbejde" som aktiv og effektiv jobsøgende fjerner en del af bekymringerne.
For lige nu er drømmen om det perfekte job der passer lige til mig stadig intakt – vi har bare ikke fundet hinanden endnu.
// Katrine
PS. Hvis du kender en der kender en, som mangler en ekspert i kommunikation og HR, der gerne vil arbejde med leder- og medarbejderudvikling, kommunikation, forventningsafstemning, værdiskabelse samt arbejdsglæde, så prik mig lige på skulderen...for jeg tager imod alt den hjælp jeg kan få!
torsdag den 24. december 2015
Hvor glæden er størst....
Julen er der man hygger sig sammen
og helst med and eller svinekammen
vi skal hygge, drikke, spise og feste
med familien og måske sin Bedste
Det er her vi savner og mindes
både dem der er borte og dem der findes
for i en travl verden og hverdag
gør man det man føler og ka'
Måske skulle du stoppe lidt
og tænke på om livet er lidt slidt
er det fuldt af stress og jag
eller er der masser af tid til hjemmebag
Måske er livet helt perfekt
med lutter lagkage og konfekt
så husk at nyde hvert øjeblik
for hverdagen er jo helt unik
Julen er hjerternes fest
det er her man ofte hygger sig bedst
man samles og får masser af glæde
og nogle lidt for meget væde
Men julen handler om at fælles være
sammen med dem som vi har kære
så vi sammen kan få de bedste dage
og gerne tilsat lidt julekage
Måske skulle hverdagen være som julen
bare uden konfekt og julesulen
med masser af kærlighed og glæde
man kunne jo starte i det spæde
Livet bliver nok aldrig helt perfekt
for hvem ved når livet er korrekt
vi er alle forskellige og heldigvis
sorger og glæder kommer almindeligvis
Men jeg tror dit liv er bedre end du tror
og jeg håber du også selv forstår
at værdsætte de ting du har kært
det håber jeg positiv hverdag hver dag har dig lært!
Glædelig jul og godt nytår
fredag den 11. december 2015
Har du det samme julepynt hver år...
Så er julen først rigtig startet hjemme ved mig. Ja, jeg indrømmer det er måske lige lovlig sent – men jeg afleverede min hovedopgave i går og ja, jeg må jo nok indrømme, at den og ansøgninger er kommet før julen de sidste par uger.
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.
Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.
Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.
I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...
De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.
Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.
En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.
Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i julestemning.
Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel.
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.
Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!
Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.
Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...
// Katrine
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.
Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.
Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.
I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...
De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.
Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.
En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.
Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i julestemning.
Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel.
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.
Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!
Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.
Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...
// Katrine
onsdag den 21. oktober 2015
Hvis bare jeg ....
Du kender det nok godt selv?
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
mandag den 5. oktober 2015
Modig eller dumdristig?
I sidste blog indlæg skrev jeg om at være modig. På det tidspunkt kunne jeg ikke helt skrive, hvad dennne modighed gik ud på.
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
OG ja, nu har denne proces skabt mig et fundament om hvad jeg vil og jeg har simpelthen søgt et job! Et job, jeg tror kan gøre min hverdag positiv hver dag - så kryds alt hvad du har, for nu vil jeg ud at løbe en tur....
// Katrine
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
Ugerne er gået og det har krævet mange timers gåture - for som kirkegaard siger:
At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste livet/miste sig selv.
Jeg har mistet fodfæstet et øjeblik - men når alternativet er at miste mig selv, så skal det hele nok gå og ja, lange gåture og en løbetur får bare min hjerne til at se på det positive, når de negative tanker kommer forbi - for det gør de også for mig!
// Katrine
mandag den 9. marts 2015
Det kræver mod...
Mod - enten har man det eller også har man det ikke?
Men er det nu så enkelt - for nogle har måske mod til noget, som jeg ikke har og omvendt. Jeg mener mod bruges i de situationer, hvor der er noget på spil. Du er nervøs og er måske lidt spændt på hvad din beslutning betyder for dig og for andre. Måske skuffer du nogen og måske glæder du andre.
Det kræver mod at gå imod strømmen - det kræver mod at sige fra...men alligevel er der nogen der ikke siger fra. De lever med noget, som de ikke bryder sig om - for når man først har sagt fra, så kan man jo ikke altid trække det tilbage igen.
Nogle gange kræver beslutninger også andre overvejelser - for man er jo ikke helt alene i denne verden. Vi kender det fra par der bliver sammen pga. børnene – og ja, man kan altid være bagklog og sige at man ikke skal blive sammen pga. børnene. Men for dem der står i situationen er det ikke altid så sort/hvidt. For hvem bestemmer hvad der er den rigtige beslutning?
Det kræver mod at træffe en beslutning - for hver gang du gør det, så vælger du noget andet fra. Men har du nogensinde overvejet at ved hver beslutning du tager, så vælger du også noget til og det er jo det du skal træffe din beslutninger efter.
At vælge til eller vælge fra - hvad vil du helst?
Jeg vil helst vælge til, men gør jeg nu også det her i mit helt almindelige dejlige liv. Det er et godt spørgsmål...men en ting ved jeg helt sikkert: Det er mig og kun mig der bestemmer over mit liv – spørgsmålet er så bare om jeg tør at vælge TIL i alle mine beslutninger? For når jeg vælger TIL, så vælger jeg vel også noget andet fra...så alt i alt er det vel igen et spørgsmål om hvad der er vigtigst og om jeg er modig nok til at vælge TIL på det som er vigtigst for mig.
Er jeg modig? Det er et godt spørgsmål...men jeg har ihvertfald fundet ud af den seneste tid – at mod til at vælge til, kan give nye fantastiske oplevelser og nye dejlige mennesker i mit liv og jeg er sikker på at de er med til at give mig og min familie en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
Men er det nu så enkelt - for nogle har måske mod til noget, som jeg ikke har og omvendt. Jeg mener mod bruges i de situationer, hvor der er noget på spil. Du er nervøs og er måske lidt spændt på hvad din beslutning betyder for dig og for andre. Måske skuffer du nogen og måske glæder du andre.
Det kræver mod at gå imod strømmen - det kræver mod at sige fra...men alligevel er der nogen der ikke siger fra. De lever med noget, som de ikke bryder sig om - for når man først har sagt fra, så kan man jo ikke altid trække det tilbage igen.
Nogle gange kræver beslutninger også andre overvejelser - for man er jo ikke helt alene i denne verden. Vi kender det fra par der bliver sammen pga. børnene – og ja, man kan altid være bagklog og sige at man ikke skal blive sammen pga. børnene. Men for dem der står i situationen er det ikke altid så sort/hvidt. For hvem bestemmer hvad der er den rigtige beslutning?
Det kræver mod at træffe en beslutning - for hver gang du gør det, så vælger du noget andet fra. Men har du nogensinde overvejet at ved hver beslutning du tager, så vælger du også noget til og det er jo det du skal træffe din beslutninger efter.
At vælge til eller vælge fra - hvad vil du helst?
Jeg vil helst vælge til, men gør jeg nu også det her i mit helt almindelige dejlige liv. Det er et godt spørgsmål...men en ting ved jeg helt sikkert: Det er mig og kun mig der bestemmer over mit liv – spørgsmålet er så bare om jeg tør at vælge TIL i alle mine beslutninger? For når jeg vælger TIL, så vælger jeg vel også noget andet fra...så alt i alt er det vel igen et spørgsmål om hvad der er vigtigst og om jeg er modig nok til at vælge TIL på det som er vigtigst for mig.
Er jeg modig? Det er et godt spørgsmål...men jeg har ihvertfald fundet ud af den seneste tid – at mod til at vælge til, kan give nye fantastiske oplevelser og nye dejlige mennesker i mit liv og jeg er sikker på at de er med til at give mig og min familie en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
torsdag den 8. januar 2015
Forsæt - er det så med vilje...
Så blev det 2015 og alle plakatsøjler så langt øjet rækker viser billeder af sund mad og toptrænede maver - for nu sker det, nu skal alle have opfyldt deres nytårsforsæt og for mange er det lig med slankekur og træning.
Jeg elsker ordet forsæt - for det betyder man gør noget med vilje og ikke tilfældigt. Man tager stilling til sit liv og overvejer hvad der ville være godt. Men hvorfor er det kun til nytår vi har tradition for at lave et forsæt - det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville ønske at alle lavede månedsforsæt, ugeforsæt eller timeforsæt og i al sin enkelhed, går det vel bare ud på, at man hele tiden lever livet med vilje. Gør det man har lyst til og prioriterer det man gerne vil. OG ja, måske gør du det også - så er det bare skønt, men desværre hører jeg også om mange, som er kede af deres liv.
Ked af overvægt, konen/manden, arbejdet, børnene eller hvad det nu må være. Der er absolut intet i vejen med at stræbe efter noget der er bedre - men nogle gange tror jeg også bare man skal være tilfreds. Tilfreds med sig selv og sit liv. Jeg er absolut ikke en af dem der altid er tilfreds - men heldigvis har jeg en mand som er god til at minde mig om at leve livet her og nu.
Et lillle eksempel fra min egen hverdag forleden dag: Jeg skulle ned og prøve nye skistøvler og det er som regel ikke noget mine børn synes er ret sjovt, at vente på - så jeg siger til min mand: Det kunne nu være rart hvis børnene var lidt større, så de lige kunne være alene hjemme nu? Han kigger på mig og siger: Det er da også en god alder de har nu! OG ja lige præcis - det er jo en fantastisk alder de har lige nu, men jeg har også en tendens til at lige stræbe efter det jeg ikke har og når det sker, så har jeg heldigvis en dejlig mand, der lige får mig til at nyde det jeg har lige her og nu.
Kroppen har også stor fokus lige nu. Alle slankebøgerne står på række i den lokale Føtex og ja, jeg ville da også gerne lige veje 5 kg mindre - men det gør jeg altså ikke lige nu. Jeg har med vilje bestemt, at træning de sidste par måneder skulle nedprioriteres pga. mit nye arbejde. Nu er jeg ved at være med på arbejdsfronten og nu kan jeg igen give den gas med træning - ja, man kan jo undre sig over hvor hurtigt man kommer ud af form og bliver lidt deform. Men det hele går jo nok - jeg mener ikke man bare skal smide alt selvkritik væk, men skal vel heller ikke altid stræbe efter topmodellerne. Hvis jeg nu var topmodel, så synes jeg sikkert også at der var en eller anden ting, der altid kunne forbedres - sådan vil det nok altid være, jeg har ihvertfald tendensen til at stræbe efter noget mere og derfor skal jeg med vilje stoppe og og lave forsæt hele tiden.
Når jeg nu nævner topmodel - så kommer jeg til at tænke på Renee Toft Simonsen. Jeg fik hendes biografi i julegave og den er faktisk ret god og fangede mig med det samme. Jeg tror man har en tendens til at tro at alle med succes har haft en nem opvækst, for når det går dem godt - så er det fordi de har haft det nemt. Det er så langt fra tilfældet med Renee, men hun har så bare haft styrke til at det ikke skulle fylde hele hendes liv. På det punkt er vi alle forskellige og heldigvis for det, men kan også nogle gange undre mig hvad det er, der gør at vi har denne styrke. Jeg tror jeg har noget af den selv - ved ikke hvordan den er kommet, men måske tror jeg bare på at jeg er god nok - og dem der ikke synes det, ja - det er jo så deres problem. Det betyder jo ikke at jeg er gået igennem livet uden forhindringer - husker tydeligt mobning omkring manglende udvikling, hvor jeg blev kaldt øgenavne som fugleklat, strygebræt og fladmast. Det var da absolut ikke sjovt og det græd jeg mange tårer over den gang, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. I dag kan jeg så fortælle min datter, at man ikke nødvendigvis skal ligne Linse Kesler for at have et godt liv. Det betyder ikke at jeg har tænkt at mobning ikke er rart og derfor ikke har drillet andre, slet ikke - og måske har nogle af mine ord gjort andre ondt. Ja, det var ihvertfald ikke med forsæt, jeg var ung og uvidende og troede af en eller anden grund på at det jeg gjorde var rigtigt.
Men hvad er det så der gør at man tror på sig selv - hviler i sig selv og ikke gå ned af modgang eller mobning? Og må man tro på sig selv i dette jantelovs danmark? Jeg ser ihvertfald en tendens til at man tror for meget på sig selv, så meget at man tror, man har lov til at sige lige hvad der passer én og der synes jeg ihvertfald ikke vi skal hen. Empati og jantelov skal følges ad hånd i hånd.
Hvordan gør man så det? Ja, jeg tænker stadig og den dag, jeg ved det præcist - så vil jeg med forsæt gøre det resten af livet. Indtil dag, så prøver jeg mig frem og det gør at jeg har en mere postiv hverdag hver dag end hvis jeg ikke prøvede - for livet er jo med vilje og heldigvis for det...
// Katrine
Jeg elsker ordet forsæt - for det betyder man gør noget med vilje og ikke tilfældigt. Man tager stilling til sit liv og overvejer hvad der ville være godt. Men hvorfor er det kun til nytår vi har tradition for at lave et forsæt - det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville ønske at alle lavede månedsforsæt, ugeforsæt eller timeforsæt og i al sin enkelhed, går det vel bare ud på, at man hele tiden lever livet med vilje. Gør det man har lyst til og prioriterer det man gerne vil. OG ja, måske gør du det også - så er det bare skønt, men desværre hører jeg også om mange, som er kede af deres liv.
Ked af overvægt, konen/manden, arbejdet, børnene eller hvad det nu må være. Der er absolut intet i vejen med at stræbe efter noget der er bedre - men nogle gange tror jeg også bare man skal være tilfreds. Tilfreds med sig selv og sit liv. Jeg er absolut ikke en af dem der altid er tilfreds - men heldigvis har jeg en mand som er god til at minde mig om at leve livet her og nu.
Et lillle eksempel fra min egen hverdag forleden dag: Jeg skulle ned og prøve nye skistøvler og det er som regel ikke noget mine børn synes er ret sjovt, at vente på - så jeg siger til min mand: Det kunne nu være rart hvis børnene var lidt større, så de lige kunne være alene hjemme nu? Han kigger på mig og siger: Det er da også en god alder de har nu! OG ja lige præcis - det er jo en fantastisk alder de har lige nu, men jeg har også en tendens til at lige stræbe efter det jeg ikke har og når det sker, så har jeg heldigvis en dejlig mand, der lige får mig til at nyde det jeg har lige her og nu.
Kroppen har også stor fokus lige nu. Alle slankebøgerne står på række i den lokale Føtex og ja, jeg ville da også gerne lige veje 5 kg mindre - men det gør jeg altså ikke lige nu. Jeg har med vilje bestemt, at træning de sidste par måneder skulle nedprioriteres pga. mit nye arbejde. Nu er jeg ved at være med på arbejdsfronten og nu kan jeg igen give den gas med træning - ja, man kan jo undre sig over hvor hurtigt man kommer ud af form og bliver lidt deform. Men det hele går jo nok - jeg mener ikke man bare skal smide alt selvkritik væk, men skal vel heller ikke altid stræbe efter topmodellerne. Hvis jeg nu var topmodel, så synes jeg sikkert også at der var en eller anden ting, der altid kunne forbedres - sådan vil det nok altid være, jeg har ihvertfald tendensen til at stræbe efter noget mere og derfor skal jeg med vilje stoppe og og lave forsæt hele tiden.
Når jeg nu nævner topmodel - så kommer jeg til at tænke på Renee Toft Simonsen. Jeg fik hendes biografi i julegave og den er faktisk ret god og fangede mig med det samme. Jeg tror man har en tendens til at tro at alle med succes har haft en nem opvækst, for når det går dem godt - så er det fordi de har haft det nemt. Det er så langt fra tilfældet med Renee, men hun har så bare haft styrke til at det ikke skulle fylde hele hendes liv. På det punkt er vi alle forskellige og heldigvis for det, men kan også nogle gange undre mig hvad det er, der gør at vi har denne styrke. Jeg tror jeg har noget af den selv - ved ikke hvordan den er kommet, men måske tror jeg bare på at jeg er god nok - og dem der ikke synes det, ja - det er jo så deres problem. Det betyder jo ikke at jeg er gået igennem livet uden forhindringer - husker tydeligt mobning omkring manglende udvikling, hvor jeg blev kaldt øgenavne som fugleklat, strygebræt og fladmast. Det var da absolut ikke sjovt og det græd jeg mange tårer over den gang, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. I dag kan jeg så fortælle min datter, at man ikke nødvendigvis skal ligne Linse Kesler for at have et godt liv. Det betyder ikke at jeg har tænkt at mobning ikke er rart og derfor ikke har drillet andre, slet ikke - og måske har nogle af mine ord gjort andre ondt. Ja, det var ihvertfald ikke med forsæt, jeg var ung og uvidende og troede af en eller anden grund på at det jeg gjorde var rigtigt.
Men hvad er det så der gør at man tror på sig selv - hviler i sig selv og ikke gå ned af modgang eller mobning? Og må man tro på sig selv i dette jantelovs danmark? Jeg ser ihvertfald en tendens til at man tror for meget på sig selv, så meget at man tror, man har lov til at sige lige hvad der passer én og der synes jeg ihvertfald ikke vi skal hen. Empati og jantelov skal følges ad hånd i hånd.
Hvordan gør man så det? Ja, jeg tænker stadig og den dag, jeg ved det præcist - så vil jeg med forsæt gøre det resten af livet. Indtil dag, så prøver jeg mig frem og det gør at jeg har en mere postiv hverdag hver dag end hvis jeg ikke prøvede - for livet er jo med vilje og heldigvis for det...
// Katrine
onsdag den 3. december 2014
Julefryd eller julestress
Så nærmer julen sig med hastige skridt.
Jeg tror julen for mange betyder rigtig meget og man har jo en hel måned at glæde sig i eller glæder vi os nu egentlig i denne søde juletid?
Julefester, julearrangementer, julegaver, juleindkøb og ikke mindst julefrokoster. For mange bliver det hurtigt en stressende måned og ja, jeg indrømmer der er mange arrangementer og så kommer det store MEN...
Hvad blev der af at nyde at købe julegaver - finde lige præcis den specielle ting man gerne vil give. Og hvad med julefesten i skolen eller institutionen, er det ikke også hyggeligt? Julefrokoster er vel også en hyggeligt begivenhed, hvor man mødes med kollegaerne, venner eller familie?
Jeg går ikke ind for julestress - det kan godt være en travl måned pga. af mange arrangementer - men det er allesammen glædelige begivenheder som gør både mig selv og min familie godt tilpas. Og synes jeg det er for meget, så må jeg jo bare melde afbud - det valg har man altid.
Nu har jeg lige pyntet lidt op til jul og jeg synes det er sådan en hyggelig begivenhed. Jeg pakker som regel pynten ud sent om aftenen, hvor jeg har det helt for mig selv. Nyder at pakke de gamle ting ud fra familiemedlemmer som ikke er her mere og mindes dem og hvordan julen var i deres selskab. Nyder derefter at pakke mine egne børns forskellige kreationer fra vuggestue, børnehave og skole ud. Jeg fandt blandt andet denne engel som min søn lavede i vuggestuen for nogle år siden. Meget enkel engel, lavet af en trekant, et pasbillede og 2 håndaftryk som vinger. Med en gang laminering holder den for evigt. Han er jo min helt egen engel.
Denne ville da glæde enhver bedsteforælder eller familiemedlem, der lige trænger til en personlig gave.
På pinterest fandt jeg disse gode juleideer og tænkte du også måske havde brug for lidt nye ideer her til jul - for det er nu lidt hyggeligt...det synes jeg ihvertfald.
Så findes vand da vist ikke sødere...
Dem ville mine børn være vilde med - og de er da ret nemme at lave selv.
Herhjemme er jeg ikke helt færdig endnu - men jeg har lige pyntet rullebordet og det er da blevet rart fint, så mon ikke det også bliver jul i år...
Ups, ser nu på billedet at jeg stadig ikke har fået hængt uret op jeg fik i fødselsdagsgave. Men det er jo også kun 7 mdr. siden - så mon ikke det går... ha ha fik i den.
Når jeg pynter til jul, flytter jeg også lidt rundt på billederne
Over rullebordet hænger et billede af mindeparken i Aarhus, hvor man kigger op mod slottet. Et billede jeg lige har fået af min far - det var et han fik i konfirmationsgave. Ret fint billede og når der følger lidt historie med, så hænger det godt sammen med jul og traditioner - ihvertfald for mig.
Husk nu og nyd den dejlige jul - der går jo et helt år inden den kommer igen. Nyd din familie, nyd alt det usunde og nyd alt selskabet - det er så hurtigt ovre igen...
Hvis ikke vi ses inden - så vil jeg gerne ønske en rigtig glædelig jul og et godt nytår, håber vi ses igen til et „positiv hverdag hver dag“ år.
Måske ses vi på de kommende julemarkeder i Aarhus - jeg er ihvertfald nødt til at lige kigge forbi disse 2, ikke fordi jeg mangler noget - men fordi jeg bare ikke kan lade være...
Se mere på disse 2 links:
Finders Keepers i DGi huset her i weekenden
Arkitektskolens julemarked
// Katrine
Jeg tror julen for mange betyder rigtig meget og man har jo en hel måned at glæde sig i eller glæder vi os nu egentlig i denne søde juletid?
Julefester, julearrangementer, julegaver, juleindkøb og ikke mindst julefrokoster. For mange bliver det hurtigt en stressende måned og ja, jeg indrømmer der er mange arrangementer og så kommer det store MEN...
Hvad blev der af at nyde at købe julegaver - finde lige præcis den specielle ting man gerne vil give. Og hvad med julefesten i skolen eller institutionen, er det ikke også hyggeligt? Julefrokoster er vel også en hyggeligt begivenhed, hvor man mødes med kollegaerne, venner eller familie?
Jeg går ikke ind for julestress - det kan godt være en travl måned pga. af mange arrangementer - men det er allesammen glædelige begivenheder som gør både mig selv og min familie godt tilpas. Og synes jeg det er for meget, så må jeg jo bare melde afbud - det valg har man altid.
Nu har jeg lige pyntet lidt op til jul og jeg synes det er sådan en hyggelig begivenhed. Jeg pakker som regel pynten ud sent om aftenen, hvor jeg har det helt for mig selv. Nyder at pakke de gamle ting ud fra familiemedlemmer som ikke er her mere og mindes dem og hvordan julen var i deres selskab. Nyder derefter at pakke mine egne børns forskellige kreationer fra vuggestue, børnehave og skole ud. Jeg fandt blandt andet denne engel som min søn lavede i vuggestuen for nogle år siden. Meget enkel engel, lavet af en trekant, et pasbillede og 2 håndaftryk som vinger. Med en gang laminering holder den for evigt. Han er jo min helt egen engel.
På pinterest fandt jeg disse gode juleideer og tænkte du også måske havde brug for lidt nye ideer her til jul - for det er nu lidt hyggeligt...det synes jeg ihvertfald.
Lidt hyggelig til julekort - selvom det nu ikke er mange jeg får længere. Jeg bliver nu ved med at sende julekort alligevel - for det er nu engang en af mine traditioner.
Og se nu hvad kaffefiltre kan blive til - dem må jeg vist købe nogle af i morgen
Så findes vand da vist ikke sødere...
Lidt sødt til kaffen eller ved siden af...
Dem ville mine børn være vilde med - og de er da ret nemme at lave selv.
Herhjemme er jeg ikke helt færdig endnu - men jeg har lige pyntet rullebordet og det er da blevet rart fint, så mon ikke det også bliver jul i år...
Ups, ser nu på billedet at jeg stadig ikke har fået hængt uret op jeg fik i fødselsdagsgave. Men det er jo også kun 7 mdr. siden - så mon ikke det går... ha ha fik i den.
Når jeg pynter til jul, flytter jeg også lidt rundt på billederne
Over rullebordet hænger et billede af mindeparken i Aarhus, hvor man kigger op mod slottet. Et billede jeg lige har fået af min far - det var et han fik i konfirmationsgave. Ret fint billede og når der følger lidt historie med, så hænger det godt sammen med jul og traditioner - ihvertfald for mig.
Husk nu og nyd den dejlige jul - der går jo et helt år inden den kommer igen. Nyd din familie, nyd alt det usunde og nyd alt selskabet - det er så hurtigt ovre igen...
Hvis ikke vi ses inden - så vil jeg gerne ønske en rigtig glædelig jul og et godt nytår, håber vi ses igen til et „positiv hverdag hver dag“ år.
Måske ses vi på de kommende julemarkeder i Aarhus - jeg er ihvertfald nødt til at lige kigge forbi disse 2, ikke fordi jeg mangler noget - men fordi jeg bare ikke kan lade være...
Se mere på disse 2 links:
Finders Keepers i DGi huset her i weekenden
Arkitektskolens julemarked
// Katrine
torsdag den 13. november 2014
Må man være glad...
Jeg er travl for tiden - ja, jeg indrømmer at bloggen har været lidt forsømt. Men heldigvis kan travl også være godt, for jeg er glad...
Forleden var jeg til foredrag med Karen Marie Lillelund og hun kan virkelig anbefales. Jeg grinte faktisk næsten konstant i den time hun var på scenen. Mange af hendes pointer er at vi som danskere er det lykkeligste folkefærd - vi ved det åbenbart bare ikke selv - for man må helst ikke være for glad. Hvis man på sin arbejdsplads er for glad, griner og joker med andre - så er der noget galt. For hvis man er alt for glad tror kollegaerne automatisk at man har alt for meget tid og ikke har noget at lave - for at gå på arbejde kan da absolut ikke være sjovt! Med det samme man har lidt overskud og virker for glad, får man hurtigt kommentaren „hvaaa har du ikke noget at lave - for så kan jeg da hurtigt give dig noget“
OG ja - jeg må jo give hende ret - for jeg har flere gange fået lignende kommentarer hvis jeg har haft det lidt for sjovt. Men men men - det de lige har glemt i det er, at der er lavet undersøgelser der påpeger at hvis man har det sjovt på sin arbejdsplads er man langt mere effektiv.
Hvis jeg tænker over det, giver resultatet af denne undersøgelse også rigtig god mening for mig. Når du er glad, så bliver problemer pludselig til små udfordringer i stedet. Tænk nu hvis man også fik andre til at grine eller måske bare smile - det ville da være fantastisk.
Jeg griner for lidt - det blev jeg ihvertfald opmærksom på under dette foredrag - for hold da op hvor er man bare godt tilpas efter sådan en grinetur...pludselig taler man med sidemanden, selvom man nærmest ikke har lagt mærke til dem før. Pludselig får man noget fælles at tale om - humor.
Så jeg prøver lige med en børnejoke - det kan jo være den også virker på voksne:
Hvorfor tager århusianerne døren af, når de går på toilettet?
Så husk det - SMIL og verden smiler igen og lige det er helt klart med til at gøre min hverdag til positiv hverdag hver dag
PS. Så man ikke kan kigge ind af nøglehullet...
// Katrine
Kom der et lille smil?
- så husk at del det...
Forleden var jeg til foredrag med Karen Marie Lillelund og hun kan virkelig anbefales. Jeg grinte faktisk næsten konstant i den time hun var på scenen. Mange af hendes pointer er at vi som danskere er det lykkeligste folkefærd - vi ved det åbenbart bare ikke selv - for man må helst ikke være for glad. Hvis man på sin arbejdsplads er for glad, griner og joker med andre - så er der noget galt. For hvis man er alt for glad tror kollegaerne automatisk at man har alt for meget tid og ikke har noget at lave - for at gå på arbejde kan da absolut ikke være sjovt! Med det samme man har lidt overskud og virker for glad, får man hurtigt kommentaren „hvaaa har du ikke noget at lave - for så kan jeg da hurtigt give dig noget“
OG ja - jeg må jo give hende ret - for jeg har flere gange fået lignende kommentarer hvis jeg har haft det lidt for sjovt. Men men men - det de lige har glemt i det er, at der er lavet undersøgelser der påpeger at hvis man har det sjovt på sin arbejdsplads er man langt mere effektiv.
Hvis jeg tænker over det, giver resultatet af denne undersøgelse også rigtig god mening for mig. Når du er glad, så bliver problemer pludselig til små udfordringer i stedet. Tænk nu hvis man også fik andre til at grine eller måske bare smile - det ville da være fantastisk.
Jeg griner for lidt - det blev jeg ihvertfald opmærksom på under dette foredrag - for hold da op hvor er man bare godt tilpas efter sådan en grinetur...pludselig taler man med sidemanden, selvom man nærmest ikke har lagt mærke til dem før. Pludselig får man noget fælles at tale om - humor.
Så jeg prøver lige med en børnejoke - det kan jo være den også virker på voksne:
Hvorfor tager århusianerne døren af, når de går på toilettet?
Så husk det - SMIL og verden smiler igen og lige det er helt klart med til at gøre min hverdag til positiv hverdag hver dag
PS. Så man ikke kan kigge ind af nøglehullet...
// Katrine
Kom der et lille smil?
- så husk at del det...
tirsdag den 19. august 2014
Hvem mon vinder...
Hvis du læste med i sidste indlæg, er jeg nu gået fra ligeglad til absolut ikke ligeglad. Alt det som jeg gerne vil, er nu gået op i en højere enhed – et spændende arbejde som jeg går op i og bliver udfordret ud og samtidig uden at det går ud over familielivet derhjemme.
Lige nu er jeg 2 personer:
Fru Arbejdsom:
Hende der på arbejde glemmer alt om klokken, tiden går alt for hurtigt og jeg har nu i halvanden uge glemt at ringe til lægen omkring min søns 4-års undersøgelse. Hun henter børnene lidt senere end normalt eller kommer sent hjem og sidder ved computeren og arbejder til midnat hver dag. Glemmer at lave invitationer til min veninde og sover alt for lidt. Rider på bølgen og er høj af udfordringer og rigtig godt tilpas på arbejdet. Føler sig forpligtet til at give den en ekstra skalle og gør det i stor stil.
Fru Familieliv:
Hende der har styr på alle aftaler. Husker at ringe til lægen. Henter børnene til det tidspunkt hun har aftalt. Glemmer arbejdet og er til stede når børnene er hjemme. Husker at koble fra og ikke arbejde konstant. Husker selvfølgelig at hjælpe veninder med invitationer. Går rimelig tidligt i seng og er frisk og veludhvilet om morgenen. Ved at man ikke kan give den en skalle hele tiden, for så brænder man ud og er så ikke meget værd.
Jeg tror på, at disse 2 skal kombineres for at man har en positiv hverdag hver dag. Spørgsmålet er så bare hvordan? Lige nu er jeg Fru arbejdsom og Fru Familieliv er lidt på standby – men jeg ved at om et par uger, så er jeg nødt til at skifte igen, for ellers tager stress og jag over. Som det er med alt andet her i livet – alt med måde.
Jeg tror på at man skal gribe chancen når den er der og jeg er sikker på at jeg bliver en meget bedre mor, af at en gang i mellem at være Fru Arbejdsom. Det kan jeg ikke være hele tiden og nogle gange kan det være svært at vælge Fru Familieliv til, når der forventes meget af én på arbejdet.
Lige nu er der sket et skift i mit liv, som gør at jeg kan kombinere dem. Jeg har tit hørt kommentarer om at det kan man ikke – men heldigvis så hører jeg ikke efter. Jeg bestemmer selv over mit liv og man kan sagtens være Fru Arbejdsom hvis bare jeg erkender at det er vigtigt at hun også holder fri, så hun ikke går rundt med dårlig samvittighed over at hun ikke er Fru Familieliv. Er der noget vi kvinder er gode til (ved godt jeg generaliserer), så er det dårlig samvittighed. Væk med den og husk du gør det bedste du kan – og hvis ikke, så husk du har altid et valg.
Lige nu har jeg valgt jobbet til, men det betyder ikke at jeg har valgt børn og mand fra og jeg er sikker på at det bliver vildt spændende, udfordrende og fantastisk....og selvfølgelig medvirkende til at opretholde en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
Lige nu er jeg 2 personer:
Fru Arbejdsom:
Hende der på arbejde glemmer alt om klokken, tiden går alt for hurtigt og jeg har nu i halvanden uge glemt at ringe til lægen omkring min søns 4-års undersøgelse. Hun henter børnene lidt senere end normalt eller kommer sent hjem og sidder ved computeren og arbejder til midnat hver dag. Glemmer at lave invitationer til min veninde og sover alt for lidt. Rider på bølgen og er høj af udfordringer og rigtig godt tilpas på arbejdet. Føler sig forpligtet til at give den en ekstra skalle og gør det i stor stil.
Fru Familieliv:
Hende der har styr på alle aftaler. Husker at ringe til lægen. Henter børnene til det tidspunkt hun har aftalt. Glemmer arbejdet og er til stede når børnene er hjemme. Husker at koble fra og ikke arbejde konstant. Husker selvfølgelig at hjælpe veninder med invitationer. Går rimelig tidligt i seng og er frisk og veludhvilet om morgenen. Ved at man ikke kan give den en skalle hele tiden, for så brænder man ud og er så ikke meget værd.
Jeg tror på, at disse 2 skal kombineres for at man har en positiv hverdag hver dag. Spørgsmålet er så bare hvordan? Lige nu er jeg Fru arbejdsom og Fru Familieliv er lidt på standby – men jeg ved at om et par uger, så er jeg nødt til at skifte igen, for ellers tager stress og jag over. Som det er med alt andet her i livet – alt med måde.
Jeg tror på at man skal gribe chancen når den er der og jeg er sikker på at jeg bliver en meget bedre mor, af at en gang i mellem at være Fru Arbejdsom. Det kan jeg ikke være hele tiden og nogle gange kan det være svært at vælge Fru Familieliv til, når der forventes meget af én på arbejdet.
Lige nu er der sket et skift i mit liv, som gør at jeg kan kombinere dem. Jeg har tit hørt kommentarer om at det kan man ikke – men heldigvis så hører jeg ikke efter. Jeg bestemmer selv over mit liv og man kan sagtens være Fru Arbejdsom hvis bare jeg erkender at det er vigtigt at hun også holder fri, så hun ikke går rundt med dårlig samvittighed over at hun ikke er Fru Familieliv. Er der noget vi kvinder er gode til (ved godt jeg generaliserer), så er det dårlig samvittighed. Væk med den og husk du gør det bedste du kan – og hvis ikke, så husk du har altid et valg.
Lige nu har jeg valgt jobbet til, men det betyder ikke at jeg har valgt børn og mand fra og jeg er sikker på at det bliver vildt spændende, udfordrende og fantastisk....og selvfølgelig medvirkende til at opretholde en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
torsdag den 3. juli 2014
Er du ligeglad...
Hvor ville jeg ønske jeg var ligeglad – måske er livet lettere når man ikke tager tingene så tungt. Desværre er jeg ikke en af dem der er ligeglad.
Jeg blander mig i alt og måske også alt for meget - men jeg kan ikke lade være, når jeg nu kan se at det kan blive meget bedre (det er ihvertfald det jeg selv fornemmer). OG hvad gør det så ved mig? Ja, for det meste skaber det en masse frustration og jeg kan ihvertfald fornemme at ligegyldighed tænder mig af. Jeg bliver irriteret og i dårligt humør, for ligegyldighed betyder for mig at man er ligeglad med andre end sig selv. „Jeg gør hvad der passer mig og det har vel ingen indflydelse på andre“ = egoisme på højt plan. Bare det at skrive det, får næsten raseriet op i mig igen.
Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker og det skal vi absolut også fortsætte med at være – men når man kan se at andre ved siden af én nærmest skriger efter at man forandrer sig og man så stadig bare gør som man altid har gjort - så synes jeg ikke man tænker på ret mange andre end sig selv.
Denne blog er netop med til at holde mig oppe på, at vi kun lever en gang og livet er alt for dejligt til at være sur, så nu har jeg for en gangs skyld besluttet at være en lille smule ligeglad. Jeg har sagt min mening og det er jeg faktisk stolt af og nu må jeg bare have tålmodighed og være måske lidt ligeglad, selvom det er fuldstændig imod hele den person jeg er. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg har tålmodighed inden jeg igen bare er nødt til at sige min mening – for det kan jo være det virker 32. gang....
Jeg har altid en mening og siger den tit og det bliver ikke altid opfattet positivt. Her på det sidste har jeg virkelig sagt min mening – dog ikke her på bloggen og det har jeg faktisk fået mange kommentarer omkring. Kun dejlige kommentarer om at jeg ikke skriver så tit mere – og det er helt korrekt. Det er sommer og jeg er netop ikke ligeglad og derfor er min tid foran computeren ikke haft første prioritet ift. min dejlige familie, hus, havearbejde, udeliv, børnefødselsdage m.m.
Igen kan jeg bare sige, at jeg er sjældent ligeglad – for når jeg hører positive kommentarer om at der faktisk er nogen der savner mine indlæg, så bliver jeg smigret og det er jeg absolut ikke ligeglad med. Faktisk synes jeg det er så dejligt at der findes andre som mig, som også har en mening og oven i købet deler den med mig. OG jeg kan jo så heller ikke lade være med at dele min mening her, når der virkelig er noget der går mig på...
Man skal vælge sine kampe, som et gammelt ordsprog siger - nogle gange hører jeg åbenbart bare ikke ordentligt efter for jeg kæmper stadig. Lige for tiden en meget stille kamp, for den foregår lige nu inde i mig selv og jeg prøver at få en positiv hverdag hver dag ved netop at være en lille smule ligeglad, for at være sur går jo også ud over andre og det er jeg ikke ligeglad med....så må jeg jo bare vente at se hvor lang tid jeg kan opretholde denne ligegyldighed...
// Katrine
Jeg blander mig i alt og måske også alt for meget - men jeg kan ikke lade være, når jeg nu kan se at det kan blive meget bedre (det er ihvertfald det jeg selv fornemmer). OG hvad gør det så ved mig? Ja, for det meste skaber det en masse frustration og jeg kan ihvertfald fornemme at ligegyldighed tænder mig af. Jeg bliver irriteret og i dårligt humør, for ligegyldighed betyder for mig at man er ligeglad med andre end sig selv. „Jeg gør hvad der passer mig og det har vel ingen indflydelse på andre“ = egoisme på højt plan. Bare det at skrive det, får næsten raseriet op i mig igen.
Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker og det skal vi absolut også fortsætte med at være – men når man kan se at andre ved siden af én nærmest skriger efter at man forandrer sig og man så stadig bare gør som man altid har gjort - så synes jeg ikke man tænker på ret mange andre end sig selv.
Denne blog er netop med til at holde mig oppe på, at vi kun lever en gang og livet er alt for dejligt til at være sur, så nu har jeg for en gangs skyld besluttet at være en lille smule ligeglad. Jeg har sagt min mening og det er jeg faktisk stolt af og nu må jeg bare have tålmodighed og være måske lidt ligeglad, selvom det er fuldstændig imod hele den person jeg er. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg har tålmodighed inden jeg igen bare er nødt til at sige min mening – for det kan jo være det virker 32. gang....
Jeg har altid en mening og siger den tit og det bliver ikke altid opfattet positivt. Her på det sidste har jeg virkelig sagt min mening – dog ikke her på bloggen og det har jeg faktisk fået mange kommentarer omkring. Kun dejlige kommentarer om at jeg ikke skriver så tit mere – og det er helt korrekt. Det er sommer og jeg er netop ikke ligeglad og derfor er min tid foran computeren ikke haft første prioritet ift. min dejlige familie, hus, havearbejde, udeliv, børnefødselsdage m.m.
Igen kan jeg bare sige, at jeg er sjældent ligeglad – for når jeg hører positive kommentarer om at der faktisk er nogen der savner mine indlæg, så bliver jeg smigret og det er jeg absolut ikke ligeglad med. Faktisk synes jeg det er så dejligt at der findes andre som mig, som også har en mening og oven i købet deler den med mig. OG jeg kan jo så heller ikke lade være med at dele min mening her, når der virkelig er noget der går mig på...
Man skal vælge sine kampe, som et gammelt ordsprog siger - nogle gange hører jeg åbenbart bare ikke ordentligt efter for jeg kæmper stadig. Lige for tiden en meget stille kamp, for den foregår lige nu inde i mig selv og jeg prøver at få en positiv hverdag hver dag ved netop at være en lille smule ligeglad, for at være sur går jo også ud over andre og det er jeg ikke ligeglad med....så må jeg jo bare vente at se hvor lang tid jeg kan opretholde denne ligegyldighed...
// Katrine
onsdag den 11. juni 2014
Glæder du dig...
Kender du forventningens glæde?
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)