torsdag den 27. september 2012

Skal sko passe...

Min datter elsker nye sko og det gør hendes mor også - men nogle gange passer de indkøbte sko ikke og det er både jeg og mine børn trætte af. Når jeg kommer hjem med nye sko - så er min datters kommentar altid: Mor, jeg ved de passer mig!

Hun er nemlig bange for at de ikke passer, for så skal hun vente flere dage på nye sko og tålmodighed er ikke hendes styrke, eller hendes mors for den sags skyld.

Jeg har udviklet min egen lille enkle metode, til at købe de rigtige størrelser til ungerne, så man undgår at skal af sted igen, for at bytte. Jeg har tit stået nede i skobutikken og ikke kunne beslutte mig - fordi jeg var usikker på størrelsen.

Men det er slut nu - for nu aftegner jeg deres fod på et stykke pap, skriver navn og dato på og klipper den ud. Nu har jeg altid foden med i skobutikken eller kan nemt bestille sko på nettet - for den er nem at måle. 























Har man tid og lyst, kan man gemme dem og så kan de følge med i, hvor meget deres fødder vokser for hvert år der går.

En lille ting som gør det hele lidt nemmere i hverdagen...


// Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar