Kan telefonen ringe...

Alle har efterhånden en mobiltelefon. Jeg var en af dem der fik den sent og har kun haft Iphone i lidt over et år (ikke at man skal have det) - men jeg kan godt se at den er smart og føler efterhånden også, at den er en del af min hverdag. Jeg kan skrive sms, jeg kan tjekke min mail, gå på facebook, linkedin, twitter, google+ med mere - men kan den egentlig ringe?  

Det hedder jo en telefon, men efterhånden er den eneste kontakt jeg har med venner og veninder kun på sms, facebook og mail. Jeg er ikke bedre selv - for efterhånden som man vænner sig til, at al kommunikation foregår på den måde, så smitter det. Det er nemt og man kan skrive hvornår på døgnet man lige har tid. Men hånden på hjertet, hvor mange har du ringet til, for lige at sludre i den sidste uge? Jeg har ringet til min mand samt min veninde Helena. Min veninde Helena er super god til at ringe og jeg elsker hende for det - for en samtale giver altid mere end bare den korte besked, man lige skulle give. Man får lige vendt dagens små ting og får lidt mere indsigt i, hvad der sker i hinandens liv. 

For 10 år siden talte jeg i telefon hver dag, man havde altid lige et eller andet man lige skulle tale om. Telefonsamtaler er også årsagen til, at min mand kalder mig BRANK (mit tidligere mellemnavn var Bang) - for når man lige var i gang med en god samtale, så glemte man alt om maden og så brændte den tit på. Når fastnet-telefonen (ja, den har vi stadig) ringer, så kan jeg tælle på en hånd hvem det er. Jeg ved godt at vi har travlt i dag - vi har arbejde, fritid, sport, mand og måske børn. Samtidig så mødes vi sjældnere og sjældnere og kommunikerer på sms, mail og sociale medier - men kender vi til hinandens hverdag? Er vi der for hinanden når vi har det skidt? Det er svært at skjule at man har det skidt i en telefonsamtale, men på sms er det let.

Jeg har igennem årene lavet flere grupper af veninder, hvor vi så mødes ca. en gang hver anden måned - hvis det kan lade sig gøre - for ellers ses vi ikke. For vi har så travlt med andre ting - men når vi så mødes, så kan vi næsten ikke slippe hinanden igen. Når jeg mødes med Mette, Stine og Mia, så er klokken som regel 01.00 inden jeg ligger i min seng og det er på en ganske almindelig hverdag! Jeg er så træt dagen efter, når vækkeuret ringer 5.45 - men mit sind er fyldt af dejlige samtaler og pigesladder fra dagen før, så søvnen er kun en lille bivirkning. Vi siger hver gang når vi mødes, at denne aften skal ikke være sent - men det er yderst sjældent at det sker. Og hvor er det bare skønt - vi ofrer en lille smule af vores egen søvn, for at være der for hinanden på godt og ondt!

Dette indlæg er ikke for at give dårlig samvittighed, men derimod for at huske på at samtale er nu bedst, når vi taler sammen. Sms, mail, facebook er ikke samtale. Jeg vil selv indrømme, at jeg vil for alt i verden ikke vil undvære de sociale medier, for de giver mig en viden og min nysgerrighed kan slet ikke lade være. 

Telefonsamtalen er forhåbentlig kommet for at blive - for selvfølgelig kan vi ikke mødes med alle vi kender hver eftermiddag, men jeg synes bare tendensen er blevet at man ikke vil forstyrre - så hellere lade være. Førhen fik man utallige opringninger og kort på sin fødselsdag - nu får man en masse beskeder på facebook eller på sms i stedet og det er vildt hyggeligt, men det er altså bare ikke helt det samme, som en der ringer og spørger hvordan dagen er gået, hvad man har fået i gave m.m.

Jeg kender det fra mig selv - jeg er også selv begyndt at skrive en sms eller en besked på Facebook på en venindes fødselsdag eller mærkedag. Jeg har endda formået at besvare en sms fra min veninde med en ny sms, da hendes far døde (undskyld Mia) - der havde en opringning fra min side helt klart været på sin plads! Jeg har skrevet på facebook til min tidligere kollega, da hans mor døde for nylig (undskyld Bo) - der havde en opringning også været på sin plads. Jeg har sikkert gjort det flere gange - men næste gang sådan noget sker, vil jeg tage min telefon og ringe, for det er nu det mindste man kan gøre. Græde lidt sammen i telefonen og vise at man trods alt er der for hinanden. Hvis man vil være venner/veninder må man også godt vise sine følelser og jeg vil påstå at dem kan en sms og mail altså ikke vise korrekt.

Sms, mails og facebook er gode til mange ting, men næste gang du vil skrive til en god ven/veninde - så lov mig, at du lige overvejer, om ikke en opringning var en bedre ide - også i hverdagen...


// Katrine