Salat og tilbehør generelt er altid mit store problem, når jeg skal finde ideer til aftensmad. Kødet er altid ret let at finde, men tilbehøret skal jo helst være noget alle kan lide, hurtigt at lave og lækkert.
Jeg springer også over, hvor gærdet er lavest en gang i mellem, så vi køber også take-away. Vi er ikke så meget for McD, pizza og burgere, så derfor får vi mad fra MrMums.dk. MrMums.dk kan jeg klart anbefale. De laver hver dag en ny dagens ret og den har vi benyttet os af flere gange. Vi synes det er super lækkert og man sidder ikke med den der flade fornemmelse af friture og fedt bagefter. Til dagens ret kan man vælge salat og i den fik jeg en dag syltede rødløg. Disse syltede løg har jeg så efterfølgende selv prøvet at lave og er kommet frem til denne opskrift:
Syltede rødløg
3 rødløg
1 dl. eddike
1 dl. sukker
De 3 rødløg skrælles, halveres og skæres i skiver. Lægges i gryden med eddike og sukker og koges i 15 minutter. Færdig.
Hæld rødløgene inkl. lagen på glas og luk låget.
Opbevares på køl når de er afkølet.
Glassene kan for bedre holdbarhed skylles med atamon.
Låget fra atamonen fyldes halvt med atamon og hældes i glasset - sæt låget på og ryst glasset, så atamonen bliver fordelt i hele glasset - også på undersiden af låget.
De kan sagtens holde sig i flere uger uden atamon - så hvis de skal bruges hurtigt behøver man ikke at bruge atamon - men de bliver som regel også spist ret hurtigt.
Salat med syltede rødløg
Disse rødløg er så lækre i salat og vores favorit for tiden er denne salat:
Salat (alt kan bruges)
Blomkål i buketter
Mozzarellaost i skiver
Syltede rødløg
Peanuts eller salatmix på toppen.
Lækkert og nemt for både store og små - også i hverdagen.
// Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar