Sneen daler over Viby...

Så er december tæt på. Ved ikke rigtig om man kan kalde det sne, men jeg elsker sne og derfor sneede det i dag. Andre ville måske kalde det for slud - men det lyder slet ikke lige så hyggeligt - så jeg fastholder at det sneede i dag! 

Jeg elsker sne og det som sne gør ved lille travle Danmark. Sne gør det samme som en søndag gør. Vi går alle lige lidt ned i tempo. Tempoet og stressen bliver afgjort mindre og bilernes tempo bliver også sat betydeligt ned. Lige pludselig har man en grund til at tage det stille og roligt - for det sner! Samme fornemmelse har jeg også søndag morgen, hvis jeg løber en tur søndag morgen er der altid fuldstændig stille og alle er nede i tempo - der er jo en grund til at det hedder en søndagsbilist og heldigvis for det, for det er da skønt, at lige huske at nyde livet lidt, inden det forsvinder i stress og jag.

Så er det lige det lille MEN kommer - for jeg er bange for at den nye lukkelov laver søndag lidt om - så vi nu får to lørdage i træk. En dag hvor man stadig lige kan ordne indkøb med mere og det er bare ikke helt det samme - som når man ikke har den mulighed. Men sådan er udviklingen. Da jeg var i USA for 18 år siden havde mange supermarkeder åbent hele døgnet - så man må da sige at vi trods alt har holdt stand i nogle år. Jeg håber vi bliver ved med at holde lavt tempo om søndagen - hvis ikke må vi bare håbe, at det sner fremover på rigtig mange søndage.

Sne og december er lig med hygge og julepynt. Står du her i weekenden og skal lege Gertrud Sand er her lige et lille tip til nisselandskabet eller bare lidt sjov at lave med sine børn.

Disse er lavet af almindelige sukkerknalde som er limet sammen med limpistolen og da vi havde lavet igloen til Nikolaj - var der ingen vej udenom, for så ville Anna også have et prinsesseslot - og selvfølgelig fik prinsessen det. 

Jeg valgte at lime dem på et stykke pap - så er de nemmere at flytte rundt med. Kun fantasien sætter grænser - men pas på, der forsvinder som regel lidt af byggeklodserne under opførelsen.

Glædelig snedag - og så på en hverdag...

// Katrine

Kommunikation er vel vejen frem...

I denne tid er jeg på kursus på Ledelsesakademiet. Kommunikation, konflikthåndtering og forhandling - som det så fint hedder. Skønt at være væk lidt, få nogle nye input og så oven i købet lære nye ting og nye mennesker at kende. Det jeg altid interesserer mig mest for, er psykologien - der er mine ører altid helt stive og heldigvis er det en super underviser som er meget inde over psykologi.

Kommunikation er jo mange ting - men på dette kursus, har vi især været omkring det personlige aspekt. Vi er ikke ens som mennesker og vi bliver det heller aldrig og derfor skal kommunikationen ikke være ens til alle mennesker - logisk nok, men alligevel er det ikke altid at man tænker over det.

I dag skulle vi fremlægge en præsentation/holde et foredrag på 3 minutter. 3 minutter er jo ikke lang tid, så for mig var det ikke det store problem - det var da ihvertfald den første indskydelse jeg fik! MEN når der sidder et kursushold og betragter én imens man holder sit foredrag, med kun det ene formål at bedømme dine fremtoning, dit budskab, din energi, dit stemmeleje, dit valg af virkemidler (musik, billeder, powerpoint, remedier m.m), din indragelse af publikum, dit kropssprog osv. osv. - så begynder nervøsiteten at stige.
For mange er det svært bare at stille sig op og flere valgte ikke at gøre det - men her er jeg jo nok tilbøjelig til at tænke: Hvad er det værste der kan ske og vi er her vel for at lære? Og nej, der kan jo nok ikke ske det helt vilde - så det er bare med at kaste sig ud i det...

Jeg valgte selvfølgelig at holde et foredrag der hed - ja, prøv og gæt! Det hed sørme POSITIV HVERDAG HVER DAG
Her fortalte jeg kort om, hvordan vi har en tendens til at glæde os enormt til fredag, brokke os over vores arbejde og altid give andre skylden for vores dårlige hverdag. Ind i mellem havde jeg brudstykker af Steffen Brandts: Alt for meget brok - som jeg afspillede fra min Iphone.

Jeg har aldrig rigtig fået lært Powerpoint - så jeg måtte jo lære det hele mere eller mindre udenad, så jeg ikke konstant skulle kigge på mine noter. Powerpoint er god til rigtig mange ting - men når du skal skabe energi, tror jeg det er sundt at slukke for teknikken og få din egen energi frem.

Fantastisk dag - jeg gjorde det og fik super feed back. Alt det jeg selv synes var mine problemer - blev påpeget som mine styrker - så det er ikke altid man selv er klar over, hvordan man fremstår foran en forsamling. Det behøver ikke være de store ting i hverdagen der gør det til en god dag, men nogle gange er man nødt til at hoppe ud på dybt vand - for så at finde ud at man rent faktisk godt kan svømme - nogen gange måske bedre end man lige troede...

Tro på dig selv - du kan mere end du tror - også i hverdagen...


// Katrine

Sender du invitationer...

Ja, så er indbydelsen til julefrokosten klar og jeg må hellere vise den her på bloggen. Det kunne jo være du selv kunne få lidt inspiration til en af dine kommende invitationer. 

Jeg kan godt lide at lave invitationer – men det er jo selvfølgelig også en del af mit erhverv - men man kan nu også sagtens lave noget fint i word, jeg tror bare det handler om interesse. Jeg synes selv det er enormt dejligt at modtage en invitation med posten og jeg kan se at de eneste invitationer man efterhånden modtager pr. post er til bryllupper - for det er efterhånden den eneste fest hvor man gør lidt ud af invitationen. 

Det er en skam, men igen skal man jo også feje for sin egen dør først – for denne gang er min invitation også sendt på mail, for postvæsenet er ikke helt så positive overfor flere breve som jeg er – med deres prisstigninger de seneste år – så desværre er det nok udviklingen...

En invitation på vers og så oven i købet på en hverdag...

// Katrine

En overraskende by...

Hamborg – byen du som regel bare kører igennem – men den er meget mere end det. Jeg kan mærke at det er lang tid siden jeg har været på storbysferie, så hvis jeg nu skriver om tidligere oplevelser – kan det være det hjælper lidt på længslen.

Jeg havde lige været i London med min veninde og vi havde været så trætte af, at vi ikke kunne købe møbler med hjem fra Habitat – for Ryanair er ikke lige dem man har overvægt hos – så vi besluttede os for at køre til Hamborg og shoppe i bil året efter.

Min veninde Stine havde fortalt mig om Hamborg som en oplagt by til shopping og nu ville jeg selv prøve det. Jeg var på barsel og Lukas var 10 uger gammel, så han var nem at have med i barnevognen. Min veninde Karina, bettemand og jeg kørte lørdag morgen kl. 8 og 3 timer senere var vi i Hamborg – og selvfølgelig var første stop på vejen Habitat. Habitat har 2 butikker i Hamborg – den ene inde i midtbyen på NeuerWall og den anden nede ved havnen har parkering lige ved døren. Vi parkede lige udenfor butikken og kunne handle samt fylde det i bilen med det samme – dejligt nemt.

Bagefter kørte vi ind til byen og spiste frokost og shoppede hele dagen – for butikkerne lukker først kl. 20 i Hamborg om lørdagen. Vi kørte hjem igen efter aftensmaden og var hjemme i Aarhus igen sent om aftenen. Dejlig tur og meget billigere end at køre til København, da man er fri for broafgift. 

Jeg har efterfølgende været der igen med 3 andre veninder hvor vi tog af sted fredag eftermiddag og boede på 4 mands værelse på Hotel Meininger. Hotellet var meget billigt, så jeg var lidt nervøs for hvad vi kom frem til, men hotellet var så fint og vi gav kun 1600 kr. for værelset for 2 overnatninger – så det var billigt. Hvor var det bare hyggeligt at sove 4 veninder sammen – det er jo efterhånden ikke noget man gør særlig tit. Denne gang var vi også rigtige heldige med vejret og spise frokost nede ved kanalen i det skønneste solskin og shoppede resten af dagen. Lørdag aften skulle vi ud og have drinks i byen og min veninde Helena havde anbefalet EAST – og jeg må sige det levede fuldt op til forventningerne. Et super fedt sted og jeg ved fra andre, at maden og hotellet også er helt fantastisk. Husk at tage elevatoren op til VIP – hvis du får lov at vagterne.

Hamborg er et billigt alternativ til London, Berlin eller Paris – hvis ikke lige pengene rækker til den helt store ferie. Det eneste man så skal huske på – også lige en reminder til mig selv – er at det ikke er let at bytte sine ting, når er købt langt væk. Da Karina og jeg kom hjem med vores borde fra Habitat i Mushroom farve – så vi jo var overbevist om var HVID – fik vi en overraskelse. Jeg kan her løfte sløret for, at Mushroom er ikke hvid – de var beige! Så de krævede lige en tur til autolakeren – men en god tur, det var det nu alligevel.

Så næste gang du synes du trænger til lidt luftforandring – så prøv Hamborg – og du kan sagtens nå det på en hverdag...


// Katrine

Links til Hamborg

Artikel fra Politiken

Artikel fra Ekstrabladet

Shoppingguide – under Guides Hamburg kan du downloade dem som pdf

Tradition eller ej...

Juletid er tid til traditioner og julefrokoster. Min egen tradition er at holde tøsejulefrokost sammen med min veninde Karina. I år holder vi julefrokost for 19. gang. Det startede for 19 år siden i en lejlighed i Skovgaardsgade. Her boede jeg med min veninde Karina, hvor vi havde et værelse hver og en fælles stue - selvfølgelig en stue med terracotta-farvede vægge hvor den sort/hvid plakat af bygningsarbejderne i New York hang, for det var jo toplækkert den gang.

Julefrokosterne i de år gik vildt for sig - den gang handlede det knap så meget om maden, men nok mere om de våde varer og dem fik vi rigeligt af. Koncepten er altid det samme: Det er den 2. lørdag i december, man medbringer hver sin lille ting til maden, sine egne drikkevarer og en gave til pakkeleg - for nogle traditioner skal der ikke ændres på. Denne julefrokost er generelt altid et stort højdepunkt for mig i december - både fordi jeg glæder mig til at se alle mine veninder, men også fordi jeg elsker at samles og holde fest. 

Nogle år har det været med dans på bordene kl. 9 pga. alt for meget snaps og andre år har det været stille og roligt - så man ved aldrig hvad dagen bringer. Der var også det år hvor politiet kom - heldigvis havde vi lige slukket for musikken og var på vej i byen - så de gik heldigvis hurtigt igen - det skal lige siges at det er mange år siden! Den gang kunne man jo ikke selv se, at vi larmende - men havde jeg haft os som naboer, tror jeg nu også der var kommet en lille klage eller to, for høje hæle på plankegulve i fuld dans - mon ikke det larmer bare lidt hos underboen!

I år satser jeg på dans kl. 10 - det behøver ikke nødvendigvis at være på bordene - men dans skal der nu til. Min veninde Camilla plejer nu at være ret god til det med snaps, men hun er gravid i år - så andre må træde til - for der skal være fest, det trænger jeg til.

Vi skiftes altid til at holde det og i år er det hos Karina. Det år jeg holder det hjemme hos mig - bliver julepynten altid lidt flottere, når der nu kommer gæster. Sidste år ledte jeg hele byen rundt efter græs-grønne kugler - for det var lige den farve jeg havde lyst til. Jeg fandt dem ikke og så må man jo selv lave dem - så jeg købte nogle af de billige julekugler i en umoderne farve og så købte jeg noget spraymaling og fluks havde jeg grønne kugler. Der var sne på det tidspunkt - så det var nemt at stikke en masse pinde i jorden og så tog jeg ophænget af kuglen og satte den på pinden og så kunne man spraye dem hele vejen rundt med det samme. Da de var tørre, hængte jeg neonfarvet snor i og hængte dem alle hen over bordet med hvide kugler ind i mellem. Det ser godt ud når man samler mange kugler på samme sted - fremfor en lille klasse i hjørnet. 
Ved godt jeg er lidt sær, at jeg gider male kugler for det - men når jeg først har sat mig noget i hovedet, så skal det være altså være sådan. Kompromiset er som regel ikke en mulighed - så hellere lade være.

Samtidig fik jeg jo også malet et par lysestager og et lille juletræ - som jeg så efterfølgende kunne bruge til værtindegave til min anden venindes julefrokost - så man kan lige så godt få det hele malet med det samme, når man først er i gang.

I år ved jeg ikke helt hvad jeg ville have gjort - for der kommer de jo ikke hos mig, men jeg tror nu alligevel jeg vil lave noget lækkert med sælskind og neonfarvede kugler. Jeg skal nok love at vise det - hvis jeg får det lavet.

Nu nærmer december sig jo med hastige skridt og jeg glæder mig - for jeg tror ikke på julestress, det er noget man selv skaber. Det at købe julegaver skal gerne være sjovt - så der skal planlægning til. Jeg plejer som regel at få alle julegaverne købt på en lørdag og internettet er jo også kommet for at blive - så det er bare med at få bestilt. Drop julestressen og nyd at julen er på vej. Har du for travlt, så kræver det bare det lille ord NEJ - for det er kun dig selv der ved hvornår.

Det er dig der bestemmer over din egen julestress - også i hverdagen...


// Katrine

Mad som selv voksne kan lide...

Jeg laver sjældent mad til mine børn - jeg laver mad til os allesammen! Jeg tror ikke børn bliver bedre til at spise, ved kun at få det de kan lide hver dag - så jeg laver det jeg kan lide. Selvfølgelig har børnene favoritter og jeg kan også godt lide spagetti med kødsovs og pizza - men det er ikke det der præger menuen hjemme hos os. 

Jeg serverer selvfølgelig heller ikke chili con carne så stærk, at de ikke kan spise det, men at det er lidt stærkt gør ikke noget. Jeg tror de kloge siger, at man skal smage på noget 10 gange, før man kan bedømme om man kan lide det eller ej. Det betyder sommetider, at mine børn ikke kan lide det der bliver serveret. Der er som regel en ting på bordet de godt kan lide og så må de nøjes med det, men nysgerrigheden vinder som regel over kræsenheden (som de jo faktisk ikke ved de har, for de har ikke smagt på det) og efter et stykke tid spørger de som regel, om de må smage alligevel. 

Igennem årene er de blevet meget bedre til at spise meget forskelligt og vi har også lavet den regel hjemme hos os - at man siger ikke hvad man ikke kan lide - men man beder kun om det man godt kan lide. Det smitter nemlig hjemme hos os. Har min søn først udtalt sig om hvad han ikke kan lide, så kan min datter lige pludselig heller ikke lide det, men når de så ser lillebror skovle det ind - så må de overgive sig til nysgerrigheden og som regel finder de ud af, at det meste mad smager faktisk godt. 

Selvfølgelig skal de også have vitaminer og grøntsager - så igennem årene har jeg lavet flere kompromiser med maden - så vi alle kan og vil spise det. Gulerodssalat med revet gulerødder og rosiner kender de fleste - det er noget af det som de fleste børn kan lide, men for mig bliver det lidt kedeligt i længden - derfor har jeg lavet min egen version.

Gulerodssalat med æble

• revet gulerod
• æbler i tern
• soltørrede tranebær
• hakkede mandler

Denne salat er nem at lave og jeg tror de fleste børn (og voksne) vil kunne lide den - også på en hverdag...

// Katrine

Fri til dig selv...

Hvornår har du sidst haft en dag til dig selv. Her taler jeg nok mest til kvinder, for vi har en tendens til at bruge vores fridag på at vaske tøj, rydde op og måske kan vi også endelig lige få ryddet op på kontoret. Men hvornår har du sidst haft en hel dag, hvor du kun gør det du har lyst til? 

En dag hvor du ikke må vaske tøj, rydde op, forberede aftensmad med mere. En dag hvor du gør lige det, som du har udskudt til en dag du får tid. Måske er det bare at smide sig på sofaen med en god film eller se hele sæsonen af venner. Måske er det at løbe en tur. Måske er det at shoppe en hel dag uden afbrydelser. Måske har du lyst til at læse en god bog. 

Men kan man nu det. Kan man bruge en hel dag kun på sig selv. Jeg kender kommentaren fra min mand, når han kommer ind af døren: Hvad har du lavet i dag? Her skynder man sig straks at liste op, hvad man nu har lavet af diverse huslige pligter - for man skal jo helst have udrettet noget. Men jeg er ret sikker på, at han faktisk bare spørger for at være nysgerrig og høre om min dag og ikke for at få mig til at liste pligter op.

Næste gang jeg har en fridag - så vil jeg aflevere børnene fra morgenstunden og så vil jeg lave det billede, som jeg har haft i tankerne de sidste mange måneder. En collage blandet med maling og neonspray. Nu kan bloggen minde mig om hvad jeg selv har lovet mig selv og jeg lover at vise resultatet. Jeg vil ikke røre hverken vaskemaskinen eller opvaskemaskinen. Jeg vil bruge hele dagen på det, jeg har lyst til og jeg vil nyde det. Tør du at gøre bruge en hel dag kun på dig selv?

Når jeg så henter mine børn, vil jeg smile og nyde dem endnu mere - for jeg har brugt tid på mig og kun mig - og så oven i købet på en hverdag...



// Katrine

Spise i det fri...

I fredag havde jeg fri sammen med børnene og jeg havde lovet dem at vi skulle på skovtur. Regnen silede ned fra morgenstunden - så vejret var ikke helt til skovtur, men af sted det skulle vi nu - for nu havde jeg jo lovet det. Så på med regntøjet og af sted. Lige nede af vejen er vi så heldige, at der er en lille skov og 2 spejderhytter - og da vi går i den silende regn ned af trappen mod legepladsen - udbryder min datter: Mor, jeg ved hvor vi kan spise.

Hun løber hen mod den ene spejderhytte og ind under deres store halvtag med borde og bænke. Anna råber: Her kan vi sidde mor . her har vi været med børnehaven. Hvad der inden vi tog hjemmefra virkede lidt uoverskueligt i silende regn - blev nu til en hyggelig frokost i det fri - heldigvis dog i læ.

Det er ikke altid man kan forudsige hvad der sker - men det er helt sikkert, at hvis man ingenting gør - så sker der ingenting. Her blev det en lidt afvekslende frokost i silende regn, men dog i tørvejr - og så på en hverdag...



// Katrine

Man er vel stadig ung...

Kim havde fødselsdag forleden dag. Min mor havde fået forskellige ønsker og gik ned i Salling for at købe en cykeltrøje. Hun fortalte, at hun skulle købe en smart trøje til en ung mand. Ekspedienten spørger så om hans alder og min mor siger så: Han bliver 39 år!
I kan jo nok selv forestille jer ekspedientens udtryk i hovedet - han valgte ihvertfald ikke at kommentere det.

Man er vel så gammel som man føler sig, eller er man. For jeg føler mig jo ikke ret meget ældre end dem på 25. Føler selv jeg er med på beatet - men kan nu også godt mærke, at der blev kigget lidt sidste gang, jeg var i nattelivet og gik på dansegulvet. Vi følte lidt, at vi var bedstemødre på disko - men bedstemødre kan nu også godt have det sjovt.

Hver fredag kommer der Husk lige Tandbørsten. Jeg husker det tydeligt sidste gang det kom - for det er jo ikke så mange år siden - KUN 17 ÅR. Halvdelen af publikum var stadig i børnehave, da det blve sendt første gang og nu er det min søn der drøner op og blinker med lyset. 

Jeg bliver jo ikke ældre - men alt andet omkring mig gør - måske handler det om manglende selvindsigt. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at når jeg ser Amalie eller De unge mødre, så ved jeg jo godt at jeg er klogere - men er det kun alderen der gør mig klogere. For jeg tænker ikke, at jeg var så uvidende den gang - men for at være ærlig, så ved jeg det jo faktisk ikke. Jeg ved dog, at jeg nu ikke er en ung dame, men hvad er jeg så. Kvinde i sin bedste alder er man vel altid?

Vi holdte ihvertfald fødselsdag for en ung mand forleden med både gaver og lagkage. Lagkagen har jeg lavet utallige gange efter opfordring fra min veninde Mette - hun havde et trick til den helt rigtige creme.

Mettes lagkage

Lagkagebunde (hjemmebagt eller hjemmebragt)
1/2 l fløde
1 pk. rutebiler
3 bananer

Pisk fløden til skum. Tag lidt fra til pynt og bland resten med knuste rutebiler. Fordel flødecremen og bananskiver på bundene og afslut med glasur og flødeskum.

Rigtig let dessert og den smager rigtig godt - også på en hverdag...


// Katrine

Kreativ strik på mit niveau...

For år tilbage havde 4 af mine veninder en strikkeklub. Det var vildt hyggeligt og skønt at samtidig få lavet nogle af de projekter man har - samtidig med hyggelig snak og lidt kage.

Jeg kan huske hvordan min farmor kunne strikke samtidig med at hun så fjernsyn - det har jeg nu altid været ret imponeret af. Jeg er virkelig dårlig til at strikke og min tålmodighed er heller ikke særlig stor - så jeg måtte jo finde på noget. Jeg kan ikke strikke uden at kigge på det jeg strikker - men man kan jo også godt snakke selvom man ikke kigger op. 

De andre strikkede store tørklæder og halstørklæder - noget som min tålmodighed ikke helt rækker til. Jeg besluttede mig for at strikke et par bukser til min søn, men da jeg kun har lært at strikke i folkeskolen, var det der med at tage ind og ud - ikke noget der lå lige for. Disse bukser er strikket i ret-strik som 2 ens firkantede stykker. Disse 2 stykker er så syet sammen i det øverste stykke og resten af vejen ned er de syet sammen hver for sig - så det bliver til 2 ben. Derefter har jeg kommet elastik i taljen, elastik i benene og et par lapper på knæene. Så har man et par søde bukser til søde børn.

Mine veninder grinede meget da jeg fremlagde min ide, for de troede ikke helt på ideen, men disse bukser er nu brugt af alle 3 børn - oven i købet med mange positive kommentarer. Jeg elsker strikket tøj til børn og mine børn har gået meget både i veste og trøjer i strik - og heldigvis har de en produktiv farmor på det punkt - for ellers var det nok ikke sket.

Nogle gange handler det om at muligheder fremfor begrænsninger, for man kan hvis man vil - også i hverdagen...


// Katrine

Skal man have børn...

Samfundet er i dag indrettet sådan at man får mand/kone og børn. Og gud nåde trøste dem som ikke gør det. Flere bliver ligefrem provokeret af det. Jeg vil ikke have børn - den sætning kan få samtlige mødre op af stolen, for selvfølgelig skal man da det. Men hvad nu hvis man virkelig ikke har lyst? Hvad nu hvis man aldrig har fundet den rette at få dem? Hvad nu hvis man ikke kan?

Vi er tit meget hurtige til at spørge:

Har du fundet en kæreste? 
Uden at tænke over hvor meget det spørgsmål kan såre den man spørger, som jo nok spørger sig selv om det samme eller bare har valgt at leve alene! Men det siger man ikke højt - for så bliver man mødt med et HVORFOR og så skal man have de gode argumenter klar. For man bestemmer vel selv over sit eget liv?

Skal I ikke snart have børn?
Uden at tænke på om de måske ikke kan, om de ikke ikke vil eller om hun evt. lige har aborteret. Måske vil de slet ikke have børn! For man bestemmer vel selv over sit eget liv?

Jeg kender det fra mig selv - jeg er rigtig god til at stille de forkerte spørgsmål, men lige det med barnløshed og mangel på kæreste har jeg selv prøvet. Så disse spørgsmål venter jeg altid lidt med - for som regel kommer svaret lidt længere henne i samtalen.

Da jeg fandt den rette, havde jeg gået i 3-4 år og ledt efter ham. Heldigt for ham har jeg ikke fortrudt endnu - men jeg kan godt huske hvordan man nemt kan give sig selv skylden for alt og føler sig som en særling ingen vil have. Da jeg fandt Kim ledte jeg ikke, han kom bare tilfældigt med til min egen fest.

Da vi ville have børn kunne vi ikke. Vi blev undersøgt og alt var ok. Efter inseminering af flere omgange, flere aborter og reagensglasbehandling blev jeg endelig gravid. 14 uger før tid gik mit vand en morgen ude på badeværelset. Alt for tidligt. På Skejby spurgte de om de skulle tilkalde præsten - for det kunne være, vi ville have barnet døbt inden det evt. døde. Der blev jeg sur. Nu havde vi brugt 5 år på diverse behandlinger og havde aldrig været tættere på og så ville hun oven i købet tage alt håb fra mig. Præsten blev væk og heldigvis blev Nikolaj derinde i 6 uger og blev kun født 2 mdr. for tidligt. Anna blev også lavet med reagensbehandling og så havde vi de 2 børn, som samfundet ønsker.

Jeg havde i en periode haft det skidt, været træt og følt mig uoplagt. Gik og overbeviste mig selv om, at det nok ikke var noget - men var nok inderst inde bange for, at der var noget galt. En morgen fik jeg kvalme og så faldt ti-øren - jeg var gravid igen. Men vi kunne jo ikke eller kunne vi? 

Hvor meget er psykisk og kan man styre det? Der er mange der har de gode svar, om at man bare skal lade være med at tænke på det - så kommer den eneste ene af sig selv. Man skal også bare lade være med, at tænke på at blive gravid - så skal det nok komme af sig selv. Jeg vil give de kloge mennesker ret. For jeg tror også, at man skal lade være med at tænke på det og så sker det nemmere - MEN DET KAN MAN IKKE!!! Er der noget man virkelig gerne vil - så tænker man på det konstant.

Så jeg vil tværtimod sige, at vi andre kan tænke over det. Lad være med at spørge så meget til børn og kærester. Lad være med at dømme folk som vælger kun at få et barn. Lad være med at dømme dem som fravælger børn. Lev dig eget liv. Vi har tit så travlt med at dømme hvad andre gør. Jeg er ikke bedre end andre, men jeg vil nu alligevel overveje mine spørgsmål næste gang - også i hverdagen...


// Katrine 

Kreative børn...

Vi har vores egen lille grønne plet her i Viby. En lille park med sø, ænder og ikke at glemme - et kastanietræ. Da vi gik forbi forleden var mange af dem faldet ned. Så min datter fyldte lommerne. Kastanier er jo bare så flotte og kan bruges til mange ting. På vej hjem fra parken, brød solen igennem - sikke nogle farver.

Efteråret er kommet og brændeovnen bliver tændt. Flyverdragter og huer er fundet frem fra skabet. Denne årstid er netop det danskerne er kendt for - hygge. Efteråret er tid til stearinlys og hygge. Vi hygger hos os, ved at lave ting sammen. 























I går brugte vi kastanjerne til at lave små dyr og edderkopper med spind - som jeg kan huske fra da jeg selv var barn. Min søn på 2 år var også rigtig glad for hans æjerkof.





















Her står giraffen, hesten og pindsvinet og bliver enige om, hvem der er den smukkeste!


De er nemme at lave hul i med en opsprætter eller en syl. Har du oven i købet været i skoven og finde nogen, så er det bare med at finde flere ting. En gammel mand i kastanjer, hat på hovedet af en bog og en kroget pind som stok. Du kan lave hul hele vejen igennem og lave en halskæde eller bruge dem som pynt på en hårbøjle med lidt hjælp fra limpistolen. Kun fantasien sætter grænsen.

God efterårsferie til dem der har det og skøn hverdag til dem som er på arbejde...


// Katrine

Hvornår er man normal...

Min søn Nikolaj blev født for tidligt. Egentlig ikke noget jeg dvæler over - og så alligevel. For man bliver konstant mindet om det, hvis man ikke følger normalen. Hvad er normalt. Hvem bestemmer det. Jeg synes min søn er fantastisk. Han har haft mange ting at kæmpe med ift. de bivirkninger der er, ved at være født for tidligt. Men han har kæmpet og vi har kæmpet sammen med ham. Han har gået til motorik fra han var 2 år og det har været rigtig godt og har styrket ham på alle fronter. For han har lidt mange nederlag og selvværdet er derfor ikke det bedste i dag. 

Nikolaj er vild med LEGO. For i LEGO er alle lige. Du kan bygge LEGO på lige fod med alle de andre, selvom motorikken ikke er den bedste. Hans motorik er nu efterhånden ved at være på niveau med andre normale (hvad det så dækker over), men når man har været bagud i mange år, kræver det meget at prøve - for tænk nu hvis de andre griner. Men vi skal vel heller ikke, være lige gode til alt. 

Han har altid skelet på begge øjne og vi skal snart til tjek for en mulig operation. Det generer umiddelbart ikke Nikolaj eller os, men normalen er noget andet. Så vi har taget beslutningen om, at han skal opereres. For tænk hvis vores søn ikke bliver helt normal. Jeg ved godt at det er det bedste, men når jeg ser ham læse - som han jo efterhånden godt kan, selvom han ikke er helt normal - så får jeg igen tvivl. 
For hvordan ser man ud når man er helt normal? Og er normalt godt? Er normalt kedeligt?

Selvom det var onsdag i går - synes jeg at Nikolaj fortjente en kage efter 23 siders læsning, så har du flere æbler du skal have brugt, er denne opskrift god og nem.

Oldemors kage med æbleskiver

2 æg
1 kop sukker
1 kop mel
1 tsk. hjortetaksalt eller bagepulver
2 æbler


De 2 æg røres med sukker, til det er luftigt.
Tilsæt mel og hjortetaksalt eller bagepulver og rør igen.

Hæld dejen i en rund form på cirka 25 cm i diameter.
Skræl æblerne og skær dem i skiver og læg dem ned i dejen og drys med sukker på toppen.

Bages ca. 30 minutter ved 200 grader.


Min mor har altid serveret den med flødeskum eller med cremefraiche rørt med vaniliesukker.

Denne kage smager fantastisk, men er det nu normalt med dessert - og så på en hverdag...


// Katrine

Så er æblerne klar...

Haverne bugner af æbler og desværre er jeg ikke en af dem med et stort æbletræ. Jeg har ikke en gang et pæretræ længere, det væltede en mørk og stormfuld aften i foråret. Er du selv en af dem som har æbler, er det jo skønt - men er du ikke, så gør som mig. Jeg spørger alle dem jeg ved der har æbletræer, om jeg må komme forbi og tage alle deres nedfaldsæbler - for de er perfekte til gammeldags æblekage. Der bor en ældre dame oppe bag ved mig med rigtig mange æbletræer og jeg tror jeg vil en tur op forbi hende og spørge om jeg ikke skal hjælpe hende af med alle de skønne æbler.

Gammeldags æblekage er efterhånden gået lidt i glemmebogen - men det er faktisk en rigtig dejlig dessert - og så er den også nem at lave. Jeg laver tit en kæmpe portion og fryser det ned, så er det nemt at tage op hvis der kommer gæster.

Gammeldags æblekage

Æbler skrælles og kernehuset fjernes. Skær dem i mindre stykker og fyld en stor gryde med alle stykkerne. Hæld vand ved (ca. 1/2 liter) og lad det koge sammen til æblegrød.

Vil man ikke have klumper i, kan man bruge sin stavblender til sidst. Jeg tilsætter som regel lidt vanilie/vaniliesukker. Smag selv hvor meget.

Jeg tilsætter ikke sukker, for modspillet mellem de søde makroner og det lidt syrlige grød smager fantastisk.

Afkøl grøden og fyld den i en skål. Makroner knuses og fordeles ovenpå og afslut med flødeskum. 

Så til denne dessert siger jeg tak til Elsebeth og Steffen for dejlige æbler.

Det smager fantastisk - og serveret på oldemors tallerkner føles det helt rigtigt - også på en hverdag...



// Katrine