Kender du forventningens glæde?
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
