Hvornår har du sidst haft en dag til dig selv. Her taler jeg nok mest til kvinder, for vi har en tendens til at bruge vores fridag på at vaske tøj, rydde op og måske kan vi også endelig lige få ryddet op på kontoret. Men hvornår har du sidst haft en hel dag, hvor du kun gør det du har lyst til?
En dag hvor du ikke må vaske tøj, rydde op, forberede aftensmad med mere. En dag hvor du gør lige det, som du har udskudt til en dag du får tid. Måske er det bare at smide sig på sofaen med en god film eller se hele sæsonen af venner. Måske er det at løbe en tur. Måske er det at shoppe en hel dag uden afbrydelser. Måske har du lyst til at læse en god bog.
Men kan man nu det. Kan man bruge en hel dag kun på sig selv. Jeg kender kommentaren fra min mand, når han kommer ind af døren: Hvad har du lavet i dag? Her skynder man sig straks at liste op, hvad man nu har lavet af diverse huslige pligter - for man skal jo helst have udrettet noget. Men jeg er ret sikker på, at han faktisk bare spørger for at være nysgerrig og høre om min dag og ikke for at få mig til at liste pligter op.
Næste gang jeg har en fridag - så vil jeg aflevere børnene fra morgenstunden og så vil jeg lave det billede, som jeg har haft i tankerne de sidste mange måneder. En collage blandet med maling og neonspray. Nu kan bloggen minde mig om hvad jeg selv har lovet mig selv og jeg lover at vise resultatet. Jeg vil ikke røre hverken vaskemaskinen eller opvaskemaskinen. Jeg vil bruge hele dagen på det, jeg har lyst til og jeg vil nyde det. Tør du at gøre bruge en hel dag kun på dig selv?
Når jeg så henter mine børn, vil jeg smile og nyde dem endnu mere - for jeg har brugt tid på mig og kun mig - og så oven i købet på en hverdag...
// Katrine
mandag den 29. oktober 2012
torsdag den 25. oktober 2012
Spise i det fri...
I fredag havde jeg fri sammen med børnene og jeg havde lovet dem at vi skulle på skovtur. Regnen silede ned fra morgenstunden - så vejret var ikke helt til skovtur, men af sted det skulle vi nu - for nu havde jeg jo lovet det. Så på med regntøjet og af sted. Lige nede af vejen er vi så heldige, at der er en lille skov og 2 spejderhytter - og da vi går i den silende regn ned af trappen mod legepladsen - udbryder min datter: Mor, jeg ved hvor vi kan spise.
Hun løber hen mod den ene spejderhytte og ind under deres store halvtag med borde og bænke. Anna råber: Her kan vi sidde mor . her har vi været med børnehaven. Hvad der inden vi tog hjemmefra virkede lidt uoverskueligt i silende regn - blev nu til en hyggelig frokost i det fri - heldigvis dog i læ.
Det er ikke altid man kan forudsige hvad der sker - men det er helt sikkert, at hvis man ingenting gør - så sker der ingenting. Her blev det en lidt afvekslende frokost i silende regn, men dog i tørvejr - og så på en hverdag...
// Katrine
Hun løber hen mod den ene spejderhytte og ind under deres store halvtag med borde og bænke. Anna råber: Her kan vi sidde mor . her har vi været med børnehaven. Hvad der inden vi tog hjemmefra virkede lidt uoverskueligt i silende regn - blev nu til en hyggelig frokost i det fri - heldigvis dog i læ.
Det er ikke altid man kan forudsige hvad der sker - men det er helt sikkert, at hvis man ingenting gør - så sker der ingenting. Her blev det en lidt afvekslende frokost i silende regn, men dog i tørvejr - og så på en hverdag...
// Katrine
onsdag den 24. oktober 2012
Man er vel stadig ung...
Kim havde fødselsdag forleden dag. Min mor havde fået forskellige ønsker og gik ned i Salling for at købe en cykeltrøje. Hun fortalte, at hun skulle købe en smart trøje til en ung mand. Ekspedienten spørger så om hans alder og min mor siger så: Han bliver 39 år!
I kan jo nok selv forestille jer ekspedientens udtryk i hovedet - han valgte ihvertfald ikke at kommentere det.
Man er vel så gammel som man føler sig, eller er man. For jeg føler mig jo ikke ret meget ældre end dem på 25. Føler selv jeg er med på beatet - men kan nu også godt mærke, at der blev kigget lidt sidste gang, jeg var i nattelivet og gik på dansegulvet. Vi følte lidt, at vi var bedstemødre på disko - men bedstemødre kan nu også godt have det sjovt.
Hver fredag kommer der Husk lige Tandbørsten. Jeg husker det tydeligt sidste gang det kom - for det er jo ikke så mange år siden - KUN 17 ÅR. Halvdelen af publikum var stadig i børnehave, da det blve sendt første gang og nu er det min søn der drøner op og blinker med lyset.
Jeg bliver jo ikke ældre - men alt andet omkring mig gør - måske handler det om manglende selvindsigt. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at når jeg ser Amalie eller De unge mødre, så ved jeg jo godt at jeg er klogere - men er det kun alderen der gør mig klogere. For jeg tænker ikke, at jeg var så uvidende den gang - men for at være ærlig, så ved jeg det jo faktisk ikke. Jeg ved dog, at jeg nu ikke er en ung dame, men hvad er jeg så. Kvinde i sin bedste alder er man vel altid?
Vi holdte ihvertfald fødselsdag for en ung mand forleden med både gaver og lagkage. Lagkagen har jeg lavet utallige gange efter opfordring fra min veninde Mette - hun havde et trick til den helt rigtige creme.
Lagkagebunde (hjemmebagt eller hjemmebragt)
1/2 l fløde
1 pk. rutebiler
3 bananer
Pisk fløden til skum. Tag lidt fra til pynt og bland resten med knuste rutebiler. Fordel flødecremen og bananskiver på bundene og afslut med glasur og flødeskum.
Rigtig let dessert og den smager rigtig godt - også på en hverdag...
// Katrine
I kan jo nok selv forestille jer ekspedientens udtryk i hovedet - han valgte ihvertfald ikke at kommentere det.
Man er vel så gammel som man føler sig, eller er man. For jeg føler mig jo ikke ret meget ældre end dem på 25. Føler selv jeg er med på beatet - men kan nu også godt mærke, at der blev kigget lidt sidste gang, jeg var i nattelivet og gik på dansegulvet. Vi følte lidt, at vi var bedstemødre på disko - men bedstemødre kan nu også godt have det sjovt.
Hver fredag kommer der Husk lige Tandbørsten. Jeg husker det tydeligt sidste gang det kom - for det er jo ikke så mange år siden - KUN 17 ÅR. Halvdelen af publikum var stadig i børnehave, da det blve sendt første gang og nu er det min søn der drøner op og blinker med lyset.
Jeg bliver jo ikke ældre - men alt andet omkring mig gør - måske handler det om manglende selvindsigt. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at når jeg ser Amalie eller De unge mødre, så ved jeg jo godt at jeg er klogere - men er det kun alderen der gør mig klogere. For jeg tænker ikke, at jeg var så uvidende den gang - men for at være ærlig, så ved jeg det jo faktisk ikke. Jeg ved dog, at jeg nu ikke er en ung dame, men hvad er jeg så. Kvinde i sin bedste alder er man vel altid?
Vi holdte ihvertfald fødselsdag for en ung mand forleden med både gaver og lagkage. Lagkagen har jeg lavet utallige gange efter opfordring fra min veninde Mette - hun havde et trick til den helt rigtige creme.
Mettes lagkage
Lagkagebunde (hjemmebagt eller hjemmebragt)
1/2 l fløde
1 pk. rutebiler
3 bananer
Pisk fløden til skum. Tag lidt fra til pynt og bland resten med knuste rutebiler. Fordel flødecremen og bananskiver på bundene og afslut med glasur og flødeskum.
Rigtig let dessert og den smager rigtig godt - også på en hverdag...
// Katrine
torsdag den 18. oktober 2012
Kreativ strik på mit niveau...
For år tilbage havde 4 af mine veninder en strikkeklub. Det var vildt hyggeligt og skønt at samtidig få lavet nogle af de projekter man har - samtidig med hyggelig snak og lidt kage.
Jeg kan huske hvordan min farmor kunne strikke samtidig med at hun så fjernsyn - det har jeg nu altid været ret imponeret af. Jeg er virkelig dårlig til at strikke og min tålmodighed er heller ikke særlig stor - så jeg måtte jo finde på noget. Jeg kan ikke strikke uden at kigge på det jeg strikker - men man kan jo også godt snakke selvom man ikke kigger op.
De andre strikkede store tørklæder og halstørklæder - noget som min tålmodighed ikke helt rækker til. Jeg besluttede mig for at strikke et par bukser til min søn, men da jeg kun har lært at strikke i folkeskolen, var det der med at tage ind og ud - ikke noget der lå lige for. Disse bukser er strikket i ret-strik som 2 ens firkantede stykker. Disse 2 stykker er så syet sammen i det øverste stykke og resten af vejen ned er de syet sammen hver for sig - så det bliver til 2 ben. Derefter har jeg kommet elastik i taljen, elastik i benene og et par lapper på knæene. Så har man et par søde bukser til søde børn.
Mine veninder grinede meget da jeg fremlagde min ide, for de troede ikke helt på ideen, men disse bukser er nu brugt af alle 3 børn - oven i købet med mange positive kommentarer. Jeg elsker strikket tøj til børn og mine børn har gået meget både i veste og trøjer i strik - og heldigvis har de en produktiv farmor på det punkt - for ellers var det nok ikke sket.
Nogle gange handler det om at muligheder fremfor begrænsninger, for man kan hvis man vil - også i hverdagen...
// Katrine
Jeg kan huske hvordan min farmor kunne strikke samtidig med at hun så fjernsyn - det har jeg nu altid været ret imponeret af. Jeg er virkelig dårlig til at strikke og min tålmodighed er heller ikke særlig stor - så jeg måtte jo finde på noget. Jeg kan ikke strikke uden at kigge på det jeg strikker - men man kan jo også godt snakke selvom man ikke kigger op.
De andre strikkede store tørklæder og halstørklæder - noget som min tålmodighed ikke helt rækker til. Jeg besluttede mig for at strikke et par bukser til min søn, men da jeg kun har lært at strikke i folkeskolen, var det der med at tage ind og ud - ikke noget der lå lige for. Disse bukser er strikket i ret-strik som 2 ens firkantede stykker. Disse 2 stykker er så syet sammen i det øverste stykke og resten af vejen ned er de syet sammen hver for sig - så det bliver til 2 ben. Derefter har jeg kommet elastik i taljen, elastik i benene og et par lapper på knæene. Så har man et par søde bukser til søde børn.
Mine veninder grinede meget da jeg fremlagde min ide, for de troede ikke helt på ideen, men disse bukser er nu brugt af alle 3 børn - oven i købet med mange positive kommentarer. Jeg elsker strikket tøj til børn og mine børn har gået meget både i veste og trøjer i strik - og heldigvis har de en produktiv farmor på det punkt - for ellers var det nok ikke sket.
Nogle gange handler det om at muligheder fremfor begrænsninger, for man kan hvis man vil - også i hverdagen...
// Katrine
onsdag den 17. oktober 2012
Skal man have børn...
Samfundet er i dag indrettet sådan at man får mand/kone og børn. Og gud nåde trøste dem som ikke gør det. Flere bliver ligefrem provokeret af det. Jeg vil ikke have børn - den sætning kan få samtlige mødre op af stolen, for selvfølgelig skal man da det. Men hvad nu hvis man virkelig ikke har lyst? Hvad nu hvis man aldrig har fundet den rette at få dem? Hvad nu hvis man ikke kan?
Vi er tit meget hurtige til at spørge:
Har du fundet en kæreste?
Uden at tænke over hvor meget det spørgsmål kan såre den man spørger, som jo nok spørger sig selv om det samme eller bare har valgt at leve alene! Men det siger man ikke højt - for så bliver man mødt med et HVORFOR og så skal man have de gode argumenter klar. For man bestemmer vel selv over sit eget liv?
Skal I ikke snart have børn?
Uden at tænke på om de måske ikke kan, om de ikke ikke vil eller om hun evt. lige har aborteret. Måske vil de slet ikke have børn! For man bestemmer vel selv over sit eget liv?
Jeg kender det fra mig selv - jeg er rigtig god til at stille de forkerte spørgsmål, men lige det med barnløshed og mangel på kæreste har jeg selv prøvet. Så disse spørgsmål venter jeg altid lidt med - for som regel kommer svaret lidt længere henne i samtalen.
Da jeg fandt den rette, havde jeg gået i 3-4 år og ledt efter ham. Heldigt for ham har jeg ikke fortrudt endnu - men jeg kan godt huske hvordan man nemt kan give sig selv skylden for alt og føler sig som en særling ingen vil have. Da jeg fandt Kim ledte jeg ikke, han kom bare tilfældigt med til min egen fest.
Da vi ville have børn kunne vi ikke. Vi blev undersøgt og alt var ok. Efter inseminering af flere omgange, flere aborter og reagensglasbehandling blev jeg endelig gravid. 14 uger før tid gik mit vand en morgen ude på badeværelset. Alt for tidligt. På Skejby spurgte de om de skulle tilkalde præsten - for det kunne være, vi ville have barnet døbt inden det evt. døde. Der blev jeg sur. Nu havde vi brugt 5 år på diverse behandlinger og havde aldrig været tættere på og så ville hun oven i købet tage alt håb fra mig. Præsten blev væk og heldigvis blev Nikolaj derinde i 6 uger og blev kun født 2 mdr. for tidligt. Anna blev også lavet med reagensbehandling og så havde vi de 2 børn, som samfundet ønsker.
Jeg havde i en periode haft det skidt, været træt og følt mig uoplagt. Gik og overbeviste mig selv om, at det nok ikke var noget - men var nok inderst inde bange for, at der var noget galt. En morgen fik jeg kvalme og så faldt ti-øren - jeg var gravid igen. Men vi kunne jo ikke eller kunne vi?
Hvor meget er psykisk og kan man styre det? Der er mange der har de gode svar, om at man bare skal lade være med at tænke på det - så kommer den eneste ene af sig selv. Man skal også bare lade være med, at tænke på at blive gravid - så skal det nok komme af sig selv. Jeg vil give de kloge mennesker ret. For jeg tror også, at man skal lade være med at tænke på det og så sker det nemmere - MEN DET KAN MAN IKKE!!! Er der noget man virkelig gerne vil - så tænker man på det konstant.
Så jeg vil tværtimod sige, at vi andre kan tænke over det. Lad være med at spørge så meget til børn og kærester. Lad være med at dømme folk som vælger kun at få et barn. Lad være med at dømme dem som fravælger børn. Lev dig eget liv. Vi har tit så travlt med at dømme hvad andre gør. Jeg er ikke bedre end andre, men jeg vil nu alligevel overveje mine spørgsmål næste gang - også i hverdagen...
// Katrine
Vi er tit meget hurtige til at spørge:
Har du fundet en kæreste?
Uden at tænke over hvor meget det spørgsmål kan såre den man spørger, som jo nok spørger sig selv om det samme eller bare har valgt at leve alene! Men det siger man ikke højt - for så bliver man mødt med et HVORFOR og så skal man have de gode argumenter klar. For man bestemmer vel selv over sit eget liv?
Skal I ikke snart have børn?
Uden at tænke på om de måske ikke kan, om de ikke ikke vil eller om hun evt. lige har aborteret. Måske vil de slet ikke have børn! For man bestemmer vel selv over sit eget liv?
Jeg kender det fra mig selv - jeg er rigtig god til at stille de forkerte spørgsmål, men lige det med barnløshed og mangel på kæreste har jeg selv prøvet. Så disse spørgsmål venter jeg altid lidt med - for som regel kommer svaret lidt længere henne i samtalen.
Da jeg fandt den rette, havde jeg gået i 3-4 år og ledt efter ham. Heldigt for ham har jeg ikke fortrudt endnu - men jeg kan godt huske hvordan man nemt kan give sig selv skylden for alt og føler sig som en særling ingen vil have. Da jeg fandt Kim ledte jeg ikke, han kom bare tilfældigt med til min egen fest.
Da vi ville have børn kunne vi ikke. Vi blev undersøgt og alt var ok. Efter inseminering af flere omgange, flere aborter og reagensglasbehandling blev jeg endelig gravid. 14 uger før tid gik mit vand en morgen ude på badeværelset. Alt for tidligt. På Skejby spurgte de om de skulle tilkalde præsten - for det kunne være, vi ville have barnet døbt inden det evt. døde. Der blev jeg sur. Nu havde vi brugt 5 år på diverse behandlinger og havde aldrig været tættere på og så ville hun oven i købet tage alt håb fra mig. Præsten blev væk og heldigvis blev Nikolaj derinde i 6 uger og blev kun født 2 mdr. for tidligt. Anna blev også lavet med reagensbehandling og så havde vi de 2 børn, som samfundet ønsker.
Jeg havde i en periode haft det skidt, været træt og følt mig uoplagt. Gik og overbeviste mig selv om, at det nok ikke var noget - men var nok inderst inde bange for, at der var noget galt. En morgen fik jeg kvalme og så faldt ti-øren - jeg var gravid igen. Men vi kunne jo ikke eller kunne vi?
Hvor meget er psykisk og kan man styre det? Der er mange der har de gode svar, om at man bare skal lade være med at tænke på det - så kommer den eneste ene af sig selv. Man skal også bare lade være med, at tænke på at blive gravid - så skal det nok komme af sig selv. Jeg vil give de kloge mennesker ret. For jeg tror også, at man skal lade være med at tænke på det og så sker det nemmere - MEN DET KAN MAN IKKE!!! Er der noget man virkelig gerne vil - så tænker man på det konstant.
Så jeg vil tværtimod sige, at vi andre kan tænke over det. Lad være med at spørge så meget til børn og kærester. Lad være med at dømme folk som vælger kun at få et barn. Lad være med at dømme dem som fravælger børn. Lev dig eget liv. Vi har tit så travlt med at dømme hvad andre gør. Jeg er ikke bedre end andre, men jeg vil nu alligevel overveje mine spørgsmål næste gang - også i hverdagen...
// Katrine
tirsdag den 16. oktober 2012
Kreative børn...
Vi har vores egen lille grønne plet her i Viby. En lille park med sø, ænder og ikke at glemme - et kastanietræ. Da vi gik forbi forleden var mange af dem faldet ned. Så min datter fyldte lommerne. Kastanier er jo bare så flotte og kan bruges til mange ting. På vej hjem fra parken, brød solen igennem - sikke nogle farver.
Efteråret er kommet og brændeovnen bliver tændt. Flyverdragter og huer er fundet frem fra skabet. Denne årstid er netop det danskerne er kendt for - hygge. Efteråret er tid til stearinlys og hygge. Vi hygger hos os, ved at lave ting sammen.
I går brugte vi kastanjerne til at lave små dyr og edderkopper med spind - som jeg kan huske fra da jeg selv var barn. Min søn på 2 år var også rigtig glad for hans æjerkof.
Her står giraffen, hesten og pindsvinet og bliver enige om, hvem der er den smukkeste!
De er nemme at lave hul i med en opsprætter eller en syl. Har du oven i købet været i skoven og finde nogen, så er det bare med at finde flere ting. En gammel mand i kastanjer, hat på hovedet af en bog og en kroget pind som stok. Du kan lave hul hele vejen igennem og lave en halskæde eller bruge dem som pynt på en hårbøjle med lidt hjælp fra limpistolen. Kun fantasien sætter grænsen.
God efterårsferie til dem der har det og skøn hverdag til dem som er på arbejde...
// Katrine
Efteråret er kommet og brændeovnen bliver tændt. Flyverdragter og huer er fundet frem fra skabet. Denne årstid er netop det danskerne er kendt for - hygge. Efteråret er tid til stearinlys og hygge. Vi hygger hos os, ved at lave ting sammen.
I går brugte vi kastanjerne til at lave små dyr og edderkopper med spind - som jeg kan huske fra da jeg selv var barn. Min søn på 2 år var også rigtig glad for hans æjerkof.
Her står giraffen, hesten og pindsvinet og bliver enige om, hvem der er den smukkeste!
De er nemme at lave hul i med en opsprætter eller en syl. Har du oven i købet været i skoven og finde nogen, så er det bare med at finde flere ting. En gammel mand i kastanjer, hat på hovedet af en bog og en kroget pind som stok. Du kan lave hul hele vejen igennem og lave en halskæde eller bruge dem som pynt på en hårbøjle med lidt hjælp fra limpistolen. Kun fantasien sætter grænsen.
God efterårsferie til dem der har det og skøn hverdag til dem som er på arbejde...
// Katrine
torsdag den 11. oktober 2012
Hvornår er man normal...
Min søn Nikolaj blev født for tidligt. Egentlig ikke noget jeg dvæler over - og så alligevel. For man bliver konstant mindet om det, hvis man ikke følger normalen. Hvad er normalt. Hvem bestemmer det. Jeg synes min søn er fantastisk. Han har haft mange ting at kæmpe med ift. de bivirkninger der er, ved at være født for tidligt. Men han har kæmpet og vi har kæmpet sammen med ham. Han har gået til motorik fra han var 2 år og det har været rigtig godt og har styrket ham på alle fronter. For han har lidt mange nederlag og selvværdet er derfor ikke det bedste i dag.
Nikolaj er vild med LEGO. For i LEGO er alle lige. Du kan bygge LEGO på lige fod med alle de andre, selvom motorikken ikke er den bedste. Hans motorik er nu efterhånden ved at være på niveau med andre normale (hvad det så dækker over), men når man har været bagud i mange år, kræver det meget at prøve - for tænk nu hvis de andre griner. Men vi skal vel heller ikke, være lige gode til alt.
Han har altid skelet på begge øjne og vi skal snart til tjek for en mulig operation. Det generer umiddelbart ikke Nikolaj eller os, men normalen er noget andet. Så vi har taget beslutningen om, at han skal opereres. For tænk hvis vores søn ikke bliver helt normal. Jeg ved godt at det er det bedste, men når jeg ser ham læse - som han jo efterhånden godt kan, selvom han ikke er helt normal - så får jeg igen tvivl.
For hvordan ser man ud når man er helt normal? Og er normalt godt? Er normalt kedeligt?
Selvom det var onsdag i går - synes jeg at Nikolaj fortjente en kage efter 23 siders læsning, så har du flere æbler du skal have brugt, er denne opskrift god og nem.
1 kop sukker
1 kop mel
1 tsk. hjortetaksalt eller bagepulver
2 æbler
De 2 æg røres med sukker, til det er luftigt.
Tilsæt mel og hjortetaksalt eller bagepulver og rør igen.
Hæld dejen i en rund form på cirka 25 cm i diameter.
Skræl æblerne og skær dem i skiver og læg dem ned i dejen og drys med sukker på toppen.
Bages ca. 30 minutter ved 200 grader.
Min mor har altid serveret den med flødeskum eller med cremefraiche rørt med vaniliesukker.
Denne kage smager fantastisk, men er det nu normalt med dessert - og så på en hverdag...
// Katrine
Nikolaj er vild med LEGO. For i LEGO er alle lige. Du kan bygge LEGO på lige fod med alle de andre, selvom motorikken ikke er den bedste. Hans motorik er nu efterhånden ved at være på niveau med andre normale (hvad det så dækker over), men når man har været bagud i mange år, kræver det meget at prøve - for tænk nu hvis de andre griner. Men vi skal vel heller ikke, være lige gode til alt.
Han har altid skelet på begge øjne og vi skal snart til tjek for en mulig operation. Det generer umiddelbart ikke Nikolaj eller os, men normalen er noget andet. Så vi har taget beslutningen om, at han skal opereres. For tænk hvis vores søn ikke bliver helt normal. Jeg ved godt at det er det bedste, men når jeg ser ham læse - som han jo efterhånden godt kan, selvom han ikke er helt normal - så får jeg igen tvivl.
For hvordan ser man ud når man er helt normal? Og er normalt godt? Er normalt kedeligt?
Selvom det var onsdag i går - synes jeg at Nikolaj fortjente en kage efter 23 siders læsning, så har du flere æbler du skal have brugt, er denne opskrift god og nem.
Oldemors kage med æbleskiver
2 æg1 kop sukker
1 kop mel
1 tsk. hjortetaksalt eller bagepulver
2 æbler
De 2 æg røres med sukker, til det er luftigt.
Tilsæt mel og hjortetaksalt eller bagepulver og rør igen.
Hæld dejen i en rund form på cirka 25 cm i diameter.
Skræl æblerne og skær dem i skiver og læg dem ned i dejen og drys med sukker på toppen.
Bages ca. 30 minutter ved 200 grader.
Min mor har altid serveret den med flødeskum eller med cremefraiche rørt med vaniliesukker.
Denne kage smager fantastisk, men er det nu normalt med dessert - og så på en hverdag...
// Katrine
onsdag den 10. oktober 2012
Så er æblerne klar...
Haverne bugner af æbler og desværre er jeg ikke en af dem med et stort æbletræ. Jeg har ikke en gang et pæretræ længere, det væltede en mørk og stormfuld aften i foråret. Er du selv en af dem som har æbler, er det jo skønt - men er du ikke, så gør som mig. Jeg spørger alle dem jeg ved der har æbletræer, om jeg må komme forbi og tage alle deres nedfaldsæbler - for de er perfekte til gammeldags æblekage. Der bor en ældre dame oppe bag ved mig med rigtig mange æbletræer og jeg tror jeg vil en tur op forbi hende og spørge om jeg ikke skal hjælpe hende af med alle de skønne æbler.
Gammeldags æblekage er efterhånden gået lidt i glemmebogen - men det er faktisk en rigtig dejlig dessert - og så er den også nem at lave. Jeg laver tit en kæmpe portion og fryser det ned, så er det nemt at tage op hvis der kommer gæster.
Så til denne dessert siger jeg tak til Elsebeth og Steffen for dejlige æbler.
Det smager fantastisk - og serveret på oldemors tallerkner føles det helt rigtigt - også på en hverdag...
// Katrine
Gammeldags æblekage er efterhånden gået lidt i glemmebogen - men det er faktisk en rigtig dejlig dessert - og så er den også nem at lave. Jeg laver tit en kæmpe portion og fryser det ned, så er det nemt at tage op hvis der kommer gæster.
Gammeldags æblekage
Æbler skrælles og kernehuset fjernes. Skær dem i mindre stykker og fyld en stor gryde med alle stykkerne. Hæld vand ved (ca. 1/2 liter) og lad det koge sammen til æblegrød.
Vil man ikke have klumper i, kan man bruge sin stavblender til sidst. Jeg tilsætter som regel lidt vanilie/vaniliesukker. Smag selv hvor meget.
Jeg tilsætter ikke sukker, for modspillet mellem de søde makroner og det lidt syrlige grød smager fantastisk.
Afkøl grøden og fyld den i en skål. Makroner knuses og fordeles ovenpå og afslut med flødeskum.
Så til denne dessert siger jeg tak til Elsebeth og Steffen for dejlige æbler.
Det smager fantastisk - og serveret på oldemors tallerkner føles det helt rigtigt - også på en hverdag...
// Katrine
tirsdag den 9. oktober 2012
En stjerne til en stjerne...
I går aftes var jeg ude ved min veninde Karina. En lille værtindegave skulle hun lige have. Jeg går egentlig ikke så højt op i værtindegaver, men jeg synes lige der stod hendes navn på denne stjerne.
Julestjernen er jo symbol på mange ting - blandt andet ledestjernen og min veninde har i mange år ledt og har nu fundet - både på den ene og den anden måde. Og hvor er det skønt, når man kan mærke at ens veninde har det godt. Hun har altid interesseret sig for horoskop, håndlæsning med mere, men har de sidste mange år taget skridtet fuldt ud og betalt for en uddannelse som clairvoyant og medie. Hun har været på utallige (dyre) kurser i England og Tyskland og hun er nu en af dem som tilbyder andre kurser indenfor dette. Hun fulgte sin egen stjerne og den ledte hende ind i verden, som hun aldrig havde forestillet sig skulle ændre hendes liv - men det gjorde den - og jeg synes hun er så sej fordi hun tog springet. Hun gjorde det på trods af alle andres meninger, om hvad det nu var og hvad man da kunne bruge det til - for man må da kunne bruge sine penge mere fornuftigt. Hun turde og hun gjorde det og hun bliver ved med at udvikle sig med nu at lære fra sig.
Har du brug for en clairvoyance eller en afdødekontakt, så læs mere på hendes hjemmeside karinagraabaek.dk - det kan anbefales!
Jeg var selv meget skeptisk i starten og tænkte at det var noget underligt noget at kunne kommunikere med afdøde - men jeg har nu prøvet både en clairvoyance (dog ikke af Karina, for man må ikke kende vedkommende) og afdødekontakt - og jeg må sige at der er nok mere mellem himmel og jord end vi altid tror. Er du i tvivl så prøv...
Stjernerne har jeg lavet igennem de sidste 10 år - dog oftest af strimler med en bredde på ca. 4-5 cm - men denne er lavet af papir hvor bredden er 10 cm og så har jeg tapet 2 sammen, for ellers var den ikke lang nok. Den færdige stjerne er 42 cm i diameter - så den er stor, men synes også den blev så fin.
Lidt bånd fra Hay og lidt perler, så er den klar til at pynte i hendes stue - også i hverdagen...
// Katrine
Julestjernen er jo symbol på mange ting - blandt andet ledestjernen og min veninde har i mange år ledt og har nu fundet - både på den ene og den anden måde. Og hvor er det skønt, når man kan mærke at ens veninde har det godt. Hun har altid interesseret sig for horoskop, håndlæsning med mere, men har de sidste mange år taget skridtet fuldt ud og betalt for en uddannelse som clairvoyant og medie. Hun har været på utallige (dyre) kurser i England og Tyskland og hun er nu en af dem som tilbyder andre kurser indenfor dette. Hun fulgte sin egen stjerne og den ledte hende ind i verden, som hun aldrig havde forestillet sig skulle ændre hendes liv - men det gjorde den - og jeg synes hun er så sej fordi hun tog springet. Hun gjorde det på trods af alle andres meninger, om hvad det nu var og hvad man da kunne bruge det til - for man må da kunne bruge sine penge mere fornuftigt. Hun turde og hun gjorde det og hun bliver ved med at udvikle sig med nu at lære fra sig.
Har du brug for en clairvoyance eller en afdødekontakt, så læs mere på hendes hjemmeside karinagraabaek.dk - det kan anbefales!
Jeg var selv meget skeptisk i starten og tænkte at det var noget underligt noget at kunne kommunikere med afdøde - men jeg har nu prøvet både en clairvoyance (dog ikke af Karina, for man må ikke kende vedkommende) og afdødekontakt - og jeg må sige at der er nok mere mellem himmel og jord end vi altid tror. Er du i tvivl så prøv...
Stjernerne har jeg lavet igennem de sidste 10 år - dog oftest af strimler med en bredde på ca. 4-5 cm - men denne er lavet af papir hvor bredden er 10 cm og så har jeg tapet 2 sammen, for ellers var den ikke lang nok. Den færdige stjerne er 42 cm i diameter - så den er stor, men synes også den blev så fin.
Lidt bånd fra Hay og lidt perler, så er den klar til at pynte i hendes stue - også i hverdagen...
// Katrine
mandag den 8. oktober 2012
Coaching - en dille eller...
Tirsdag var jeg til foredrag i HK. Foredraget hed På vej til næste job - og det er nok det jeg er - på vej...
Jeg ved ikke hvor jeg ender, men jeg er nødt til at gøre noget, for at finde ud af det. Jeg havde nok ikke helt læst, hvad foredraget præcist handlede om, blot det at det gav nogle værktøjer, der giver mod til at handle.
Foredragsholderen var coachen Helle Kragh. Et fantastisk positivt menneske, som netop kunne bekræfte mig, i alt hvad min hjerne fyldes med for tiden - og lidt til. Det handler om at være positiv og se muligheder, frem for begrænsninger.
Det første spørgsmål hun som regel stiller sine klienter er:
Hvis alt var muligt, hvad ville du så virkelig gerne?
Det kan være svært formange at svare på dette lige med det samme - men en mulig opskrift kunne være, at gå en tur på flere timer helt alene ved vandet. Når man så endelig når frem til, hvad man allerhelst vil, så har man igen en tendens til at tvivle. Pessimismen overtager og svar som disse kommer:
• Det kan jeg jo ikke, for der er finanskrise og ingen job at få
• Det kan jeg ikke, for jeg er nødt til at tænke på økonomien
• Det kan jeg ikke, for hvad vil andre ikke tænke
• og så videre...
Men har man nu virkelig tænkt over, hvad man vil eller er det bare en hurtig tanke. Hvis du virkelig vil, så finder du måder. Hvis du virkelig vil læse, men ikke har råd - så låner man pengene i banken eller sælger sit hus og lejer en billig lejlighed istedet. Hvis du virkelig vil, så er du ikke bange for hvad andre tænker - de er bare misundelige over at de ikke selv tør. Hvis du virkelig vil, så gør du det!
Spørgsmålet er om man vil sidde i gyngestolen som gammel og tænke, at det skulle jeg have gjort eller om man hellere vil tænke: Hvor var jeg sej - jeg gjorde det!
Man skal ikke være bange for at træffe et forkert valg - for man kan jo træffe et nyt, hvis det viser sig at være forkert. Du har kun et liv og det er dit - det er kun dig der ved hvad du vil og det er kun dig der kan lave det om.
Man kan bruge rigtig lang tid på at tænke - men det komme man ikke videre af. Der skal handling til.
Bor du på sjælland og har brug for en, der kan hjælpe dig med at se, hvad du selv ikke altid kan se - så kontakt Helle Kragh - en fantastisk coach. Hellekragh-coaching.dk
Jeg har også brugt de sidste 2 år på at tænke og nu er jeg endelig kommet frem til, at der skal handles - jeg har kun et liv og det skal leves - også i hverdagen...
// Katrine
Jeg ved ikke hvor jeg ender, men jeg er nødt til at gøre noget, for at finde ud af det. Jeg havde nok ikke helt læst, hvad foredraget præcist handlede om, blot det at det gav nogle værktøjer, der giver mod til at handle.
Foredragsholderen var coachen Helle Kragh. Et fantastisk positivt menneske, som netop kunne bekræfte mig, i alt hvad min hjerne fyldes med for tiden - og lidt til. Det handler om at være positiv og se muligheder, frem for begrænsninger.
Det første spørgsmål hun som regel stiller sine klienter er:
Hvis alt var muligt, hvad ville du så virkelig gerne?
Det kan være svært formange at svare på dette lige med det samme - men en mulig opskrift kunne være, at gå en tur på flere timer helt alene ved vandet. Når man så endelig når frem til, hvad man allerhelst vil, så har man igen en tendens til at tvivle. Pessimismen overtager og svar som disse kommer:
• Det kan jeg jo ikke, for der er finanskrise og ingen job at få
• Det kan jeg ikke, for jeg er nødt til at tænke på økonomien
• Det kan jeg ikke, for hvad vil andre ikke tænke
• og så videre...
Men har man nu virkelig tænkt over, hvad man vil eller er det bare en hurtig tanke. Hvis du virkelig vil, så finder du måder. Hvis du virkelig vil læse, men ikke har råd - så låner man pengene i banken eller sælger sit hus og lejer en billig lejlighed istedet. Hvis du virkelig vil, så er du ikke bange for hvad andre tænker - de er bare misundelige over at de ikke selv tør. Hvis du virkelig vil, så gør du det!
Spørgsmålet er om man vil sidde i gyngestolen som gammel og tænke, at det skulle jeg have gjort eller om man hellere vil tænke: Hvor var jeg sej - jeg gjorde det!
Man skal ikke være bange for at træffe et forkert valg - for man kan jo træffe et nyt, hvis det viser sig at være forkert. Du har kun et liv og det er dit - det er kun dig der ved hvad du vil og det er kun dig der kan lave det om.
Man kan bruge rigtig lang tid på at tænke - men det komme man ikke videre af. Der skal handling til.
Bor du på sjælland og har brug for en, der kan hjælpe dig med at se, hvad du selv ikke altid kan se - så kontakt Helle Kragh - en fantastisk coach. Hellekragh-coaching.dk
Jeg har også brugt de sidste 2 år på at tænke og nu er jeg endelig kommet frem til, at der skal handles - jeg har kun et liv og det skal leves - også i hverdagen...
// Katrine
onsdag den 3. oktober 2012
Kunst for en halvtredser...
Ingerslev er et yndet sted og især når der er marked. For dem der ikke kender det, kan jeg fortælle, at det er en plads i Aarhus som afholder frugt- og grøntmarked hver onsdag og lørdag samt bagagerumsmarked på udvalgte søndage.
Se følgende link, hvis du er interesseret i hvilke søndage der er marked.
Denne søndag var sidste bagagerumsmarked for i år og der var fuldt hus. Min veninde havde en stand, så jeg jeg tog Anna og Lukas med på en lille tur - for vi kunne jo altid tage ind og snakke lidt.
Anna spottede hurtigt en lille miniglobus til 25 kr. - som hun meget gerne ville have og til 25 kr. fik hun den. Hun er er allerede ved at udvikle et udemærket shoppegen - gad vide hvem hun har arvet det af - jeg har det jo stadig!
Jeg spottede hurtigt et gammelt parkeringsskilt - som jeg synes passede perfekt hjem til vores stue. Vi har derhjemme en lille regel omkring fjernsyn - det bliver først tændt sent eftermiddag - så dette passer perfekt! Så må vi se om det virker.
Min mand synes nu ikke det var helt så sjovt, som jeg synes - men han kender mig, så han hængte det op uden brok!
Lidt længere nede stod min veninde og hun havde lige en nederdel som også passede lige til Anna. En mand solgte nogle forskellige spil og det kan vi godt lide hjemme hos - så jeg købte et spil TRIC TRAC til 15 kr. Jeg havde det selv, da jeg var barn. En lille kasse med tallene fra 1-9 og så 2 terninger og så gælder det om at få dem alle ned. Han havde også et spil fra LEGO - Lego Creator, og til 25 kr. måtte vi hellere tage det med også.
Længere nede mødte jeg også flere som jeg ikke har set eller talt med i lang tid - så alt i alt en rigtig hyggelig shoppetur, hvor jeg kom hjem med 5 ting:
Miniglobus/sparebøsse til 25,-
Nederdel til 20,-
Skilt til 50,-
Tric Trac spil til 15,-
Lego Creator spil til 25,-
Så alt i alt 135 kr.
Har efterfølgende været inde og tjekke cirka-priser og jeg skulle have været af med mere end 2000 kr., hvis jeg vel og mærket havde købt det fra ny.
En besparelse på 93% er vel også ok - så jeg sparede jo nærmest penge ved at købe, det siger jeg ihvertfald til min mand!
Det eneste der ikke er godt er, at markeder sjældent er på en hverdag...
// Katrine
tirsdag den 2. oktober 2012
Syltede løg...
Salat og tilbehør generelt er altid mit store problem, når jeg skal finde ideer til aftensmad. Kødet er altid ret let at finde, men tilbehøret skal jo helst være noget alle kan lide, hurtigt at lave og lækkert.
Jeg springer også over, hvor gærdet er lavest en gang i mellem, så vi køber også take-away. Vi er ikke så meget for McD, pizza og burgere, så derfor får vi mad fra MrMums.dk. MrMums.dk kan jeg klart anbefale. De laver hver dag en ny dagens ret og den har vi benyttet os af flere gange. Vi synes det er super lækkert og man sidder ikke med den der flade fornemmelse af friture og fedt bagefter. Til dagens ret kan man vælge salat og i den fik jeg en dag syltede rødløg. Disse syltede løg har jeg så efterfølgende selv prøvet at lave og er kommet frem til denne opskrift:
Syltede rødløg
3 rødløg
1 dl. eddike
1 dl. sukker
De 3 rødløg skrælles, halveres og skæres i skiver. Lægges i gryden med eddike og sukker og koges i 15 minutter. Færdig.
Hæld rødløgene inkl. lagen på glas og luk låget.
Opbevares på køl når de er afkølet.
Glassene kan for bedre holdbarhed skylles med atamon.
Låget fra atamonen fyldes halvt med atamon og hældes i glasset - sæt låget på og ryst glasset, så atamonen bliver fordelt i hele glasset - også på undersiden af låget.
De kan sagtens holde sig i flere uger uden atamon - så hvis de skal bruges hurtigt behøver man ikke at bruge atamon - men de bliver som regel også spist ret hurtigt.
Salat med syltede rødløg
Disse rødløg er så lækre i salat og vores favorit for tiden er denne salat:
Salat (alt kan bruges)
Blomkål i buketter
Mozzarellaost i skiver
Syltede rødløg
Peanuts eller salatmix på toppen.
Lækkert og nemt for både store og små - også i hverdagen.
// Katrine
mandag den 1. oktober 2012
Kan telefonen ringe...
Alle har efterhånden en mobiltelefon. Jeg var en af dem der fik den sent og har kun haft Iphone i lidt over et år (ikke at man skal have det) - men jeg kan godt se at den er smart og føler efterhånden også, at den er en del af min hverdag. Jeg kan skrive sms, jeg kan tjekke min mail, gå på facebook, linkedin, twitter, google+ med mere - men kan den egentlig ringe?
Det hedder jo en telefon, men efterhånden er den eneste kontakt jeg har med venner og veninder kun på sms, facebook og mail. Jeg er ikke bedre selv - for efterhånden som man vænner sig til, at al kommunikation foregår på den måde, så smitter det. Det er nemt og man kan skrive hvornår på døgnet man lige har tid. Men hånden på hjertet, hvor mange har du ringet til, for lige at sludre i den sidste uge? Jeg har ringet til min mand samt min veninde Helena. Min veninde Helena er super god til at ringe og jeg elsker hende for det - for en samtale giver altid mere end bare den korte besked, man lige skulle give. Man får lige vendt dagens små ting og får lidt mere indsigt i, hvad der sker i hinandens liv.
For 10 år siden talte jeg i telefon hver dag, man havde altid lige et eller andet man lige skulle tale om. Telefonsamtaler er også årsagen til, at min mand kalder mig BRANK (mit tidligere mellemnavn var Bang) - for når man lige var i gang med en god samtale, så glemte man alt om maden og så brændte den tit på. Når fastnet-telefonen (ja, den har vi stadig) ringer, så kan jeg tælle på en hånd hvem det er. Jeg ved godt at vi har travlt i dag - vi har arbejde, fritid, sport, mand og måske børn. Samtidig så mødes vi sjældnere og sjældnere og kommunikerer på sms, mail og sociale medier - men kender vi til hinandens hverdag? Er vi der for hinanden når vi har det skidt? Det er svært at skjule at man har det skidt i en telefonsamtale, men på sms er det let.
Jeg har igennem årene lavet flere grupper af veninder, hvor vi så mødes ca. en gang hver anden måned - hvis det kan lade sig gøre - for ellers ses vi ikke. For vi har så travlt med andre ting - men når vi så mødes, så kan vi næsten ikke slippe hinanden igen. Når jeg mødes med Mette, Stine og Mia, så er klokken som regel 01.00 inden jeg ligger i min seng og det er på en ganske almindelig hverdag! Jeg er så træt dagen efter, når vækkeuret ringer 5.45 - men mit sind er fyldt af dejlige samtaler og pigesladder fra dagen før, så søvnen er kun en lille bivirkning. Vi siger hver gang når vi mødes, at denne aften skal ikke være sent - men det er yderst sjældent at det sker. Og hvor er det bare skønt - vi ofrer en lille smule af vores egen søvn, for at være der for hinanden på godt og ondt!
Dette indlæg er ikke for at give dårlig samvittighed, men derimod for at huske på at samtale er nu bedst, når vi taler sammen. Sms, mail, facebook er ikke samtale. Jeg vil selv indrømme, at jeg vil for alt i verden ikke vil undvære de sociale medier, for de giver mig en viden og min nysgerrighed kan slet ikke lade være.
Telefonsamtalen er forhåbentlig kommet for at blive - for selvfølgelig kan vi ikke mødes med alle vi kender hver eftermiddag, men jeg synes bare tendensen er blevet at man ikke vil forstyrre - så hellere lade være. Førhen fik man utallige opringninger og kort på sin fødselsdag - nu får man en masse beskeder på facebook eller på sms i stedet og det er vildt hyggeligt, men det er altså bare ikke helt det samme, som en der ringer og spørger hvordan dagen er gået, hvad man har fået i gave m.m.
Jeg kender det fra mig selv - jeg er også selv begyndt at skrive en sms eller en besked på Facebook på en venindes fødselsdag eller mærkedag. Jeg har endda formået at besvare en sms fra min veninde med en ny sms, da hendes far døde (undskyld Mia) - der havde en opringning fra min side helt klart været på sin plads! Jeg har skrevet på facebook til min tidligere kollega, da hans mor døde for nylig (undskyld Bo) - der havde en opringning også været på sin plads. Jeg har sikkert gjort det flere gange - men næste gang sådan noget sker, vil jeg tage min telefon og ringe, for det er nu det mindste man kan gøre. Græde lidt sammen i telefonen og vise at man trods alt er der for hinanden. Hvis man vil være venner/veninder må man også godt vise sine følelser og jeg vil påstå at dem kan en sms og mail altså ikke vise korrekt.
Sms, mails og facebook er gode til mange ting, men næste gang du vil skrive til en god ven/veninde - så lov mig, at du lige overvejer, om ikke en opringning var en bedre ide - også i hverdagen...
// Katrine
Det hedder jo en telefon, men efterhånden er den eneste kontakt jeg har med venner og veninder kun på sms, facebook og mail. Jeg er ikke bedre selv - for efterhånden som man vænner sig til, at al kommunikation foregår på den måde, så smitter det. Det er nemt og man kan skrive hvornår på døgnet man lige har tid. Men hånden på hjertet, hvor mange har du ringet til, for lige at sludre i den sidste uge? Jeg har ringet til min mand samt min veninde Helena. Min veninde Helena er super god til at ringe og jeg elsker hende for det - for en samtale giver altid mere end bare den korte besked, man lige skulle give. Man får lige vendt dagens små ting og får lidt mere indsigt i, hvad der sker i hinandens liv.
For 10 år siden talte jeg i telefon hver dag, man havde altid lige et eller andet man lige skulle tale om. Telefonsamtaler er også årsagen til, at min mand kalder mig BRANK (mit tidligere mellemnavn var Bang) - for når man lige var i gang med en god samtale, så glemte man alt om maden og så brændte den tit på. Når fastnet-telefonen (ja, den har vi stadig) ringer, så kan jeg tælle på en hånd hvem det er. Jeg ved godt at vi har travlt i dag - vi har arbejde, fritid, sport, mand og måske børn. Samtidig så mødes vi sjældnere og sjældnere og kommunikerer på sms, mail og sociale medier - men kender vi til hinandens hverdag? Er vi der for hinanden når vi har det skidt? Det er svært at skjule at man har det skidt i en telefonsamtale, men på sms er det let.
Jeg har igennem årene lavet flere grupper af veninder, hvor vi så mødes ca. en gang hver anden måned - hvis det kan lade sig gøre - for ellers ses vi ikke. For vi har så travlt med andre ting - men når vi så mødes, så kan vi næsten ikke slippe hinanden igen. Når jeg mødes med Mette, Stine og Mia, så er klokken som regel 01.00 inden jeg ligger i min seng og det er på en ganske almindelig hverdag! Jeg er så træt dagen efter, når vækkeuret ringer 5.45 - men mit sind er fyldt af dejlige samtaler og pigesladder fra dagen før, så søvnen er kun en lille bivirkning. Vi siger hver gang når vi mødes, at denne aften skal ikke være sent - men det er yderst sjældent at det sker. Og hvor er det bare skønt - vi ofrer en lille smule af vores egen søvn, for at være der for hinanden på godt og ondt!
Dette indlæg er ikke for at give dårlig samvittighed, men derimod for at huske på at samtale er nu bedst, når vi taler sammen. Sms, mail, facebook er ikke samtale. Jeg vil selv indrømme, at jeg vil for alt i verden ikke vil undvære de sociale medier, for de giver mig en viden og min nysgerrighed kan slet ikke lade være.
Telefonsamtalen er forhåbentlig kommet for at blive - for selvfølgelig kan vi ikke mødes med alle vi kender hver eftermiddag, men jeg synes bare tendensen er blevet at man ikke vil forstyrre - så hellere lade være. Førhen fik man utallige opringninger og kort på sin fødselsdag - nu får man en masse beskeder på facebook eller på sms i stedet og det er vildt hyggeligt, men det er altså bare ikke helt det samme, som en der ringer og spørger hvordan dagen er gået, hvad man har fået i gave m.m.
Jeg kender det fra mig selv - jeg er også selv begyndt at skrive en sms eller en besked på Facebook på en venindes fødselsdag eller mærkedag. Jeg har endda formået at besvare en sms fra min veninde med en ny sms, da hendes far døde (undskyld Mia) - der havde en opringning fra min side helt klart været på sin plads! Jeg har skrevet på facebook til min tidligere kollega, da hans mor døde for nylig (undskyld Bo) - der havde en opringning også været på sin plads. Jeg har sikkert gjort det flere gange - men næste gang sådan noget sker, vil jeg tage min telefon og ringe, for det er nu det mindste man kan gøre. Græde lidt sammen i telefonen og vise at man trods alt er der for hinanden. Hvis man vil være venner/veninder må man også godt vise sine følelser og jeg vil påstå at dem kan en sms og mail altså ikke vise korrekt.
Sms, mails og facebook er gode til mange ting, men næste gang du vil skrive til en god ven/veninde - så lov mig, at du lige overvejer, om ikke en opringning var en bedre ide - også i hverdagen...
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)