Nytåret skal være med stil...

Nytårsaften – årets sidste dag og det er tid til fest og farver. Jeg elsker at holde fest og ikke mindst nytårsaften, hvor den som regel lige får en tak ekstra. Maden er lige lidt bedre, hælene bliver lige lidt højere og den får ikke for lidt med guld og glimmer.

Jeg husker tydeligt hvordan jeg for 20 år siden drønede rundt i Magasin lige inden lukketid den 31. december og ledte efter netop det outfit der gjorde mig lige det flottere – de tider er ovre nu, for nu går jeg bare ind på bagerste hylde i skabet og finder som regel et eller andet festligt. Jeg tror nu ikke det er fordi jeg er blevet flottere med årene og ikke behøver nyt tøj, men måske er man bare lidt mere bevidst om at tøj godt kan genbruges. I år bliver det sort – ikke den store overraskelse, for jeg tror det er en farve der passer de fleste kvinder ret godt!

Bordet bliver også mest sort i år. Julekuglerne i loftet er nu omdannet til perler, da de har fået selskab af diamanter. Denne aften synes jeg man skal give fuld gas med bling bling og hvad er bedre end blandt perler og diamanter.

Pynten på bordet bliver også sort. Sorte fjerboaer, lange sorte handsker, glimmermasker og skæg i forskellige afskygninger – godt vi har Tiger-butikken. For ligesom juletræet der kan spises, bliver bordet i år, et bord der kan bruges af alle i selskabet. Lysestagerne er lavet af whiskyglas fra IKEA – som ligner diamanter lidt.

For lige at gøre bordet ekstra fint, er tallerkenerne i år en marmorflise. Mine forældre havde nogle rester stående i garagen og de er ret fine som tallerkner. Jeg brugte dem også til en julefrokost for nylig og det ser ret fint ud. Marmor er jo absolut også en af de ting der kommer voldsomt tilbage indenfor boliginteriør for tiden, så jeg må jo også hellere være med på moden.

Her er et billede af bordet fra julefrokosten, hvor jeg brugte de samme fliser som tallerkner…


Nu har jeg klippet ret meget de sidste par uger og jeg ved at jeg næste år finder på noget nyt – så jeg synes også jeg skulle genbruge lidt. Så da vi skulle på kirkegården her i juledagene tog jeg lidt af julepynten ned og så skrev vi en hilsen på denne julekugle. Det så flot ud ved gravstedet og mine børn var glade for at de var lidt med til at skrive på den – bare en ide, hvis du har det tilgode…




























Jeg håber I alle får en fantastisk nytårsaften og vi ses igen i 2014
- håber du får en aften med masser af hygge, dejligt selskab og så lige lidt bling!

Op på hælene, spids læbestiften og så er du godt på vej – Godt nytår fra positiv hverdag hverdag, her på en af årets sidste hverdage…

// Katrine

Glædelig jul og godt nytår...

Så er julen her igen og sørme om den ikke kommer hver år...

Juleaften er for mig helt speciel. Det er en dag hvor jeg virkelige tænker over livet og især dem som nu mangler denne aften. Nogle år har været svære at komme igennem, da sorgen var tæt på og andre år har det været nemmere, da sorgen har haft lidt tid til at sunde sig. Jeg vil nok inderst inde helst bevare juleaften, som den var altid - men livet går videre og man udvikler sig, stifter familie, mister familie og lige så stille så forandrer livet sig...

Juleaften bliver aldrig det samme som da man var barn og den skuffelse, kan nogle gange godt sidde lidt i mig stadigvæk, men når man så kigger på børnene i selskabet så kan man selv huske hvad det var...
Forventningens glæde over juletræ, lækkerier og gaver. Her var ingen bekymringer - alt var bare lutter lykke og idyl. Bekymringerne kommer først når man bliver lidt ældre, så indfinder julestress og reflektionen over hvad man gjorde engang, dem der mangler og sådan gjorde vi altid. Juleaften er for mange også en kompromis-aften – hvis man nu skal holde det et andet sted end man plejer og for mange kan det godt skabe store problemer, netop fordi juleaften for mange skal være PRÆCIS som det plejer.
Mange rejser måske væk, netop for at undgå denne aften, eller bare for at nyde at gøre det på en anden måde – ens egen måde!

Men hvad er der med den aften – er det ikke bare en aften som alle andre? Hvad er det der gør den så speciel? Er det det at give gaver, det at modtage gaver, er det juletræet, er det maden, er det dem man er sammen med, er det det kristne? 
Hvad er det som gør lige præcis denne aften så speciel?

Nu hvor jeg ikke helt er barn længere, er det nok mere maden og hyggen og nok knap så meget gaverne, jeg glæder mig til – for ja, jeg må nok indrømme det, jeg mangler jo faktisk ikke noget…
Jeg synes nu også det er hyggeligt at give gaver, men jeg bruger nok ikke så lang tid på at finde gaverne længere. Jeg startede fredag aften, lidt mere søndag eftermiddag og så købte jeg den sidste i dag mandag – så ligefrem julestress over gaverne, det har jeg ikke haft.
Julen skal være hyggelig og det er jo sådan kun der selv der bestemmer hvordan den bliver det. Jeg er selv en af dem der gør det samme år efter år og en af de ting jeg skal er at besøge min farmor/farfar og min mormor/morfar på kirkegården. De mangler til min juleaften og der går mange tanker til dem og de andre i familien som ikke er her længere i disse dage. Jeg tænker på hvor dejlige de var og hvor dejligt det var, at jeg faktisk nåede at nyde dem, mens de var her. Jeg ville gerne have haft dem her meget længere og især dem i familien som gik alt for tidligt bort – men desværre er jeg ikke herre over livets gang, jeg kan bare hele tiden huske mig selv på at leve mit liv mens jeg er her.

Lev dit liv som var hver dag den sidste - det betyder for mig at du gør det du har mulighed for, absolut ikke at du går rundt og frygter døden. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter hvis ikke jeg lever mit liv – det skylder jeg mig selv og min familie.

Så jeg vil glæde mig til i morgen sammen med familien – huske på de gode minder, spise det dejlige mad, betragte mine børn og genkende fornemmelsen af forventningens glæde, måske få tid til at gå i kirke og så vil jeg nyde livet, men samtidig skal der nu også være plads til en lille klump i halsen når vi synger Dejlig er Jorden…

Glædelig jul til jer alle – jeg håber i får en fantastisk jul…

// Katrine

Julepynt 2013...

Så fik jeg endelig julepyntet – bedre sent end aldrig. I år består julepynten mest af hjemmelavede pap-julekugler.

Her over bordet har jeg klippet dem i sort- og kobberkarton og med den sorte voksdug (som ligner skind til forveksling) på bordet, passer det godt sammen...

Voksdugen har jeg købt i stofbutikken på rådhuspladsen i Aarhus.





















Her har jeg klippet julekugler af nogle plakatrester fra mit arbejde – men de kunne også laves i pap med pålimet papir, børnetegninger, indpakningspapir, tapet eller hvad du nu har....

Julekuglerne er lavet ved at tegne omkring en tallerken på ca. 20 cm i diameter. 2 cm inden stregen mødes tegnes en firkant ud og på toppen af den en halvmåne, så det ligner en julekugle. Kuglen klippes ud med en saks. Hullet laves med en almindelig hulmaskine og så er de klar til at hænge op...

En kobberbøjle fra Hay med lidt pynt - lidt anderledes ophæng til væggen..

Husk nu badeværelset, skal også føle det er jul - grisen er fra sidste år, den kan du læse mere om her

Juletræet er i år holdt i kobber og sort. For at få det lidt grafisk har jeg hængt nogle fine grafiske ophæng fra FrkHansen.dk på som jeg købte på FindersKeepers marked for nogle uger siden - et marked jeg absolut kan anbefale. Sammen med dem klippede jeg nogle bogstaver sammen med min datter, som er meget vild med bogstaver for tiden - så der er selvfølgelig alle vores forbogstaver her i familien...

Her har jeg taget et kobberfad, sat 4 Kähler stager i samt sten fra stranden. Ovenpå „klipperne“ går en neonfarvet isbjørn (viskelæder fra Tiger-butikken) - næsten som at være på Grønland ved julemanden...

Ja, som man nok kan se, så er der hverken nisser eller røde toner hjemme hos os i år - men jul det bliver det altså alligevel. Så husk det er kun dig selv der bestemmer hvad der er julepynt for dig. Dette er julepynt for mig i år og det er netop med til at give mig positiv hverdag resten af december...


// Katrine

Så er det december...

Så er det december og jeg vil sige med det samme, jeg elsker december. Jeg elsker jul og alt hvad der har med jul at gøre. Jeg elsker alle de kreative ting som jeg får lavet i denne tid - for nu er der deadline på, og så får jeg det lavet!

Jeg ved det er december, når min datter den 1. december slog øjnene op og sagde: Hvorfor er der ingen sne, mor? 

Jeg ved det er december når kalenderen er fyldt med julearrangementer. 

Jeg ved det er december når man skal have julesok med i børnehaven og julepakke med i skolen og der er julebanko nede ved spejderne. 

Jeg ved det er december når vi har flere tømmermænd og ungerne får lov til at se fjernsyn i uanede mængder - når bare vir får ro.

Jeg ved det er december når julemusikken vælter ud af højtalerne.

Jeg ved det er december når mine børn er hurtigt ud af sengen hver morgen, da de skal åbne julekalender.

jeg ved det er december, når jeg næsten har nået kvalmegrænsen af fester af den ene eller anden slags - men julen er også den højtid hvor vi ser hinanden. Vi prioriterer hinanden og vi spiser til den store guldmedalje og det er så dejligt.

Jeg elsker det og nogle gange hader jeg det. For det er det det er: Mange hyggelige ting på alt for lidt tid og så bliver det lidt presset - men også hyggelig hyggeligt! 

Forleden dag skulle min søn og datter have en julesok med i børnehaven. Annas julesok kunne jeg godt finde - det var straks værre med den til Lukas! Hvis man ikke har en sok, må man jo lave en og som sagt så gjort…

Denne har jeg foldet af noget gaveppair - en sjov ide til pakkeleg eller andet, når man nu lige står og mangler en sjov indpakning!

Jeg ved det er december når min to-do liste af kreative projekter er meget meget lang. Lige i dag står der: pynte op til jul indenfor (ja, det har jeg ikke nået endnu. Så det vil jeg få aftenen til at gå med, nu hvor min søn ikke skal  køres til spejderlejr alligevel (han har fået en dejlig maveinfluenza).

Udenfor hang jeg lyskæder op forleden, samt udhulede en gammel lettere rådden træstub, så jeg nu har en træstub med plads til lysestager og det ser så hyggeligt ud, når altså lysene ikke bliver blæst ud af Bodil.

Positiv hverdag hver dag er tilbage i næste uge, muligvis med billeder af julepynten, som jeg tror bliver sort og kobber i år - men man ved aldrig med mig, jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu….også på en hverdag…

// Katrine

Har du tid....

De fleste kan nok nikke genkendende til, at man ikke har tid nok. Nu har jeg arbejdet over hver dag de sidste mange måneder, da jeg har været meget optaget af mit arbejde og nye opgaver MEN....bliver man egentlig en bedre arbejdskraft af at arbejde meget hver dag? Jeg tror det ikke! 

Måske føler man, at man når mere – men ofte bliver man småstresset af tankerne om, hvad man så ikke kan nå på hjemmefronten. Jeg gør ihvertfald! Måske tager det overhånd og måske ender det helt forkert med en sygemelding. Meningen med at arbejde meget, er vel også at man får mere fra hånden? Jeg er helt sikker på at jeg også har fået mere fra hånden de sidste mange måneder - men nu er det nået et leje, hvor jeg bliver utilfreds. Utilfreds med at jeg ikke når hjem til tiden, utilfreds med at jeg sidder i trafikken og igen henter børn sent, utilfreds over jeg ikke nåede at handle inden jeg hentede børn, utilfreds over at jeg stadig ikke har fået købt rammer til de billeder der har lagt i skuffen det sidste halve år, utilfreds, utilfreds, utilfreds....

Jeg er helt sikker på, at det er sundt nok med lidt stress - men kun lidt. Jeg har også været høj over de ting jeg har udrettet, men jeg tror også på at jeg er en person som består af meget mere end arbejde! Det tror jeg faktisk vi alle gør! 

Vi prøver alle at tilfredsstille disse 3 parametre: 

MIG SELV

FAMILIE & VENNER

ARBEJDE!

Glemmer man en af dem i længere tid, så kan de godt udløse utilfredshed eller i mere alvorlige tilfælde føre til stress.

Vi er selvfølgelig alle forskellige, så vi har forskellige behov. Vi har alle forskellige værdier for vores liv - og ja man kan ikke altid opfylde alle drømme på en gang, så livet er en stor prioritering...

Nogle gange kan man arbejde meget, nogle gange har man mange private ting om ørerne og så kan man ikke arbejde meget og her går det nogle gange galt! For du er nødt til selv at tage stilling til hvad du vil - prioritere! Hvis du gerne vil arbejde meget, er du nødt til at se på konsekvensen af det og hvis du har det fint med konsekvensen, er det jo helt fint at arbejde meget. Men føler du konstant at du løber og løber, når aldrig det du vil og generelt føler dig utilfreds - så skal der måske lidt justeringer til.

Jeg siger ikke det er nemt - for måske kræver den prioritering store konsekvenser for noget andet. Måske skal du skifte arbejde, måske er flextid en løsning, måske skal du gå ned i tid, måske skal du i en periode helt holde med at arbejde. Her vil mange arbejdsgivere måske ikke være helt enige, men jeg tror på at glade medarbejdere arbejder klart mere end dem som er utilfreds og stressede. De er bedre til at overskue tingene, finder nemmere på nye tiltag og får derved også fundet nye løsninger - som så i sidste ende giver en bedre og mere effektiv medarbejder.

Nu får jeg det til at lyde som om arbejdspladsen har skylden og det er jo langt fra sandt. Måske skal man kigge på privatlivet. Måske kunne børnene hentes af nogle andre, måske skulle man lave madplaner og kun handle en gang om ugen, måske måske måske - det er kun dig der ved hvad der er godt i dit liv...

Jeg ved ihvertfald, at jeg de næste mange uger vil jeg gå til tiden. Jeg bliver ikke en bedre medarbejder af at blive. Det jeg ikke når i dag, det når jeg i morgen. 

Livet er dit, prioriteringen er din – jeg kan bare opfordre dig til at tænke over dit liv!

Jeg vil have en positiv hverdag hver dag - vil du?

// Katrine

Fester du....

Jeg elsker at feste. Tror egentlig altid jeg har været lidt af en festabe og derfor elsker jeg også at holde fester. Ja, hvis du spørger mig lige de sidste par timer op til at jeg skal holde en fest - så kan det godt være jeg ikke er så begejstret som nu, for der jeg nok lidt fest-stresset. Det er nu blevet bedre med alderen - for hvis der er noget jeg ikke når, så overbeviser jeg bare mine stressede tanker om at: Gæsterne ved jo faktisk ikke hvad du har glemt!!
Nå, det så er sagt - er det så det værd. Man planlægger, sender indbydelser, gør rent, køber ind, pynter op, laver mad og drøner tit rundt de første mange timer. Dagen efter har man ondt i hovedet, er træt, skal rydde op og gøre rent...

Men hvad er det så, der gør at jeg elsker fester og også det at holde fester? Ja, jeg sad lige og talte med min mand om det søndag morgen - og der kom han lige med ordet der siger det hele: GRIN! For det er jo lige præcis derfor jeg elsker fester - fordi man griner. Jeg griner generelt alt for lidt og efter lidt alkolhol og noget god musik, så griner jeg bare meget meget mere. Jeg elsker at grine og til en fest, der er man lige der hvor man er. Man er tilstede. Man glemmer livets alvorlige side et øjeblik og så griner man sammen!

Slå dig løs og grin - livet er herligt, så nyd det og husk en fest er altid altid umagen værd. Det kan godt være det er hurtigt overstået - men oplevelsen varer ved og de gode oplevelser er dem jeg har brug for, for at holde en positiv hverdag....

Så hold en fest, hold to for den sags skyld og nyd det, for det er nu fantastisk og sidde der mandag morgen og stadig grine – og så oven i købet på en hverdag...

Trenden kan være dyr....

Ja, jeg har haft lidt at se til på det sidste, så jeg har jo helt glemt at fortælle om messen UP...

Så har du lyst til lidt tips om hvad jeg så - så læs med her....


Naturen er stadig hot - om du så er til det eller not.

Træ, skind, gevir, urban gardening, metaller (kobber er stadig hot)

og paller er stadig et hit....både som sofaer med mere

Men diamanter er også helt klart det nye sort - nu mener jeg ikke den lille der sidder på fingeren men selve faconen....lamper formet som diamanter, plakater med diamanter eller vedhæng i metaller formet som diamanter. Diamanter stammer jo også fra naturen - men de er sjældent noget man har for mange er, så her var en måde at komme billigt til diamanter.

Louise Roe lavet et vedhæng som er ret fint. Det kan bruges både om halsen, som nøglering eller som pynt på juletræet.

Her ligger de som bordpynt og det ser jo også ret fint ud!

Eller her hvor de er brugt på væggen som en juledekoration, ret fint...

Jeg tror ihvertfald diamanter kommer mere frem her det næste stykke tid, både i den ene og den anden form - måske er du også heldig at få en af dem til fingeren, men den trend har du selv mere kontrol over....

Louise Roe er ihvertfald en af dem, som laver nogle fine ting - vil du læse mere om hende og hendes ting, kan du linke videre til hende side her: Louise Roe

Hun laver nemlig også nogle ret flotte grafiske ting og hendes kalender er også ret fin.

Der er ikke noget som en god frokost og det får vi som regel altid når vi er på messe. Denne gang fik vi en brunch serveret i en lille frugtkasse. Ret god ide som man nemt kunne kopiere, hvis man skulle i skoven eller til stranden og spise - men mon ikke man venter nogle måneder endnu før det bliver aktuelt, men det vejr der er lige nu...

Det var alt for nu og min positive hverdag...

// Katrine

Jeg er her stadig...

Jeg er travl, travl, travl - men på den gode måde. Jeg har haft masser af nye udfordringer  på mit arbejde og det har krævet mange overarbejdstimer. Men da jeg bevidst har valgt at jeg ikke vil have stress og jag i mit liv, så har jeg i denne periode måtte vælge nogle ting fra - og det har så lige været bloggen, desværre...

Derfor har den været lidt stille, eller skal vi sige meget stille på det sidste! Jeg savner at skrive og jeg kan mærke bare nu, hvor jeg sidder her lidt over midnat og egentlig burde gå i seng - at det er næsten som om fingrene selv beder om at blive ved. Tastaturet bliver suget til min fingre - men nej, uden søvn duer helten ikke...så jeg må hellere stoppe igen, mens legen er god for os begge!!!

Tingene er ved at blive normale igen, den første milepæl er nået, så jeg vender snart stærkt tilbage igen - for den positive hverdag er der ikke nogen der kan lave om på, travlt eller ej....

// Katrine

Hvor er du på vej hen...

Hvorfor er det vi generelt altid er på vej? Når vi møder nogen, så er de som regel altid på vej? Når vi spørger indtil dem, så er de på vej til at blive et eller andet. På vej til at stifte familie, på vej til at købe bolig, på vej i nyt job, på vej til at få en ny uddannelse eller hvad det nu må være...på vej, på vej, på vej...

Hvad med vejen derhen - den glemmer man nogle gange - for vejen derhen fra start til slut af et givent projekt - det er jo selve livet! Livet leves hele tiden, hvert lille sekund leves livet. Livet er ligeglad med uddannelse, arbejde, børn og indkøb - livet vil bare gerne have det godt - og ja, det er rigtig nok at man tit gør livet meget sjovere ved at gøre noget - men husk vejen til dit mål, er også livet..

Jeg kender det fra mig selv - jeg er altid på vej et sted hen. Enten i form at uddannelse, nye projekter eller hvad det nu må være. Jeg keder mig hurtigt, hvis ikke der sker noget nyt - men jeg skal også huske at nyde, når nu mine børn bare vil lege pandekager med syltetøj - selvom mit hoved er fyldt op med flyttekaos på arbejdet og jeg har lektier i baghovedet. Når jeg nu gang på gang tager mig selv I at sige: Jeg skal lige.....

Hvor er jeg på vej hen? Måske skulle jeg bare lige et øjeblik være lige her - det er vel også de små ting der tilsammen giver lige præcis mit liv...

Husk livet begynder jo ikke først når du når dine mål - for så sætter du bare nye - livet er jo netop det der ligger i mellem den start og den slutning - nyd du er på vej, men glem ikke vejen derhen....heller ikke på denne positive hverdag....

Hvor er du på vej hen?

// Katrine

Man skal høre sandheden fra...

Der er et ordsprog der siger, at man skal høre sandheden fra børn og fulde mennesker.

Jeg har nu en tilføjelse:
Man skal høre sandheden fra børn, fulde mennesker og optikere!

Ja, jeg var nemlig til optiker i lørdags. Min mand skulle ind og hente et par brille han havde til gode og mens vi venter, spørger jeg om de evt. havde tid til en synsprøve. De havde en tid et kvarter efter - så den snuppede jeg. Først skulle jeg til en indledende øjenundersøgelse ved en ung fyr og efter testen kigger han på mig og siger: Ja, du skal da vist helt sikkert have briller. Jeg får så fremstammet, at jeg da har briller til at læse med. Fortalte ikke lige at det var dem til 20 kr. fra Tiger-butikken - selvom de nu har gjort det godt i lang tid.

Efter synsprøven inde ved optikeren kom der så følgende resultat. Jeg skal gå med briller altid. Jeg kan selvfølgelig lade være - men jeg har her på det sidste haft meget svært ved at koncentrere mig om at læse og det er ikke en god kombination med lektier om aftenen.

Mine læsebriller skal op på næsten +3 og dagsbrillen på knap +2. Så gad da vide hvorfor de briller på +1 begynder at halte lidt bagefter???

Ja, nogle gange er selverkendelse en grim ting - for jeg vidste jo godt at jeg ikke kunne læse de små bogstaver længere. Jeg kan heller ikke længere læse varedeklarationen på varerne i REMA uden briller og skal jeg bare læse det mindste, så skal jeg have fundet brillerne først. Ja og nu er det så heldigt så man bliver kun mere og mere langsynet med alderen - så vi kan gisne om hvor højt jeg kommer op....

Ja, den eneste ulempe ved det hele, er jo nok at der lige pludselig går mode i det - for jeg er ikke god til at holde mig til det samme i længere tid af gangen - men her bliver det nu nok lidt dyrt i længden hvis jeg skal skifte briller som jeg skifter strømper.

Briller eller ej - jeg er stadig den samme, bare lidt mere smart til daglig med de nye grå biller og lidt klogere at se på når jeg påfører mig læsebrillen...

OG tro det eller lad være - jeg vil også bruge dem i hverdagen, for der skal man jo også være smart....

//Katrine

I dag er det bloggens fødselsdag....

Hurra Hurra Hurra....

Ja, så gik der et år. I dag er det 1 år siden jeg skrev mit første indlæg på denne blog. Jeg havde hørt nok af brok og tænkte dette skulle være mit indspark til at vi alle husker at værdsætte vores liv - også i hverdagen!

Har du glemt det første indlæg kan du læse det her: 12. september 2012

Hvad er der så sket i dette år? Ja, for mig er det en lille dagbog - nu skriver jeg jo ikke om alt hvad der sker i mit liv, men jeg deler på denne måde nogle af de gode ting som jeg synes andre også kan gøre brug af. Vi kan lige så godt lære af hinandens erfaringer. Hermed ikke sagt, at alt hvad jeg gør er rigtigt - men man kan jo altid høre andres mening inden man danner sin egen.

Måske er du kommet til at tænke over dit liv - måske ikke, men her er ihvertfald et af de indlæg som jeg synes rammer godt: Er græsset altid grønnere...

Ja, mad fik også hurtigt en lille plads på denne blog. Sjovt som næsten alle mine opskrifter er enten kager eller salat. Jeg vil jo stadig fremhæve Toves gulerodskage, som du kan finde her: Verdens bedste gulerodskage eller hvad med salaten med syltede løg, den var ret populær: Salat med syltede løg

De kreative ting og ting til boligen er også en stor del af mig og min interesse. Denne interesse har jeg ikke fået udlevet så meget som jeg har lyst til - men mit liv er fuld af prioriteringer og lige nu er det familie, venner, arbejde, motion og akademiuddanelsen som bliver prioriteret højest - men julen nærmer sig, så mon jeg helt kan lade være når vi nærmer os...

Denne blog er lidt af hvert - fuldstændig som mig. Jeg er nok lidt af hvert.
Jeg har en mening om alt - ja, jeg kan faktisk sjældent holde min mund. Om du så kan lide det eller ej - det er jeg ikke herre over, men måske nærmer den runde fødselsdag sig snart og så er det måske tid til at læse dette indlæg igen: 40 år og...

Jeg skal ikke kunne sige hvad bloggen har givet dig - men for mig har det været sjovt. Jeg har nydt hvert et ord - om bloggen fejrer fødselsdag til næste år, det må kun tiden vise, men lige nu er det stadig sjovt...

Dejligt at du læser med og tak for alle de søde kommentarer jeg har fået her eller når jeg har mødt nogen af jer. Det er med til at gøre at jeg har, ja gæt selv:
positiv hverdag hver dag

// Katrine

Sund nutella - kan man det...

Jeg er opvokset uden Nutella og pålægschokolade og derfor er det aldrig noget jeg har købt eller spist. Ikke fordi jeg er hellig på nogen måde, men der er vel ingen grund til at introducere noget som jeg ved ikke er specielt sundt. Når det først er der, så spiser jeg det - så godt kender jeg trods alt mig selv!

Min søn er nu begyndt at undre sig over hvorfor vi nu aldrig har nogle af delene i vores køleskab, for det har alle andre - det er da ihvertfald hans påstand! Og han er fuldstændig vild med søde sager - præcis som hans mor....

Så jeg har introduceret denne sunde udgave i stedet
– for så kan man synde på den gode måde...

Majs Nutella

130-150 gr. dadler uden sten
20-30 gr. usødet kakaopulver
1/2 - 1 dl. plantemælk - ris, soja eller havre
(jeg bruger nu bare almindelig skummetmælk!)

Blend det hele i en foodprocessor - start med lidt mælk og fyld så på, indtil du har den ønskede konsistens.

Opbevares på køl og vær opmærksom på, at holdbarheden er ikke mere end 3-4 dage når du bruger almindelig mælk - hvis det da får lov at stå så længe....

Denne nutella fik jeg til en polterabend og jeg synes den smager super godt. Jeg er dog bare ikke så vild med det på brød - men det er jo som sagt en smagssag.

Derfor har jeg i stedet brugt det som glasur samt ovenpå bananer og med kokosdrys som afslutning - når man nu bare hungrer efter noget sødt....

Hjemmelavet nutella kan sagtens spises med god samvittighed - også på en helt almindelig hverdag...

// Katrine

Er du anderledes....

Er du din værste fjende?

Jeg tror vi (nok især kvinder) har en tendens til at altid tro vi er dårligere end vi er. Vi gør det ikke godt nok som forældre, vi gør det ikke godt nok på arbejdspladsen, vi gør ikke nok for vores parforhold. Men hvad er godt nok?

Af en eller anden grund, så tror vi altid, at andre gør det bedre end os selv. Jeg er selv fuldstændig på samme måde. Når jeg henter mine børn lidt senere end jeg plejer og ser hvordan børnehaven er suget for børn lang tid før lukketid - så får man straks følelsen af, at man er en dårlig mor. Hvordan kan næsten alle børn blive afleveret sent og hentet tidligt? Og, nej sådan er det jo slet heller ikke - men det er kun det jeg ser i det øjeblik. Man spejler sig i andre og hvad de gør. 

Lidt ligesom når man går i svømmehallen. Alle andre end mig i svømmehallen er str. 36, med selvfølgelig store fyldige bryster og slanke ben. Og, nej - nu er jeg jo efterhånden blevet lokket med i svømmehallen flere gange (er bare ikke den store vandhund) - og der er faktisk flest helt almindelige kvinder ligesom mig. Der er nogen der har lidt topmave, nogen hvis numse også trænger til et løft, nogen med små bryster og nogen med store. Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg kigger på andre og sammenligner med mig selv og jo ældre jeg bliver, jo flere gange jeg ser andre kvindekroppe - jo mere bliver jeg overbevist om, at det er de færreste der ligner dem i reklamerne. Jeg ved det jo godt - men når jeg står hjemme foran spejlet - så har jeg en tendens til at tænke, at alle andre end mig i hele verden har mega lange tynde ben!

Jeg ved det jo godt, når jeg bruger min fornuft - men sjovt nok så er den fornuft nogle gange langt væk. Jeg tror vi alle har en tendens til at tro at alle andre end èn selv er fuldstændig tilfreds med deres liv. Spørgsmålet er så hvornår jeg bliver tilfreds - jeg tror det aldrig. Når jeg først har tabt de kilo der irriterer lige nu - så kommer der bare et nyt mål. Når jeg først er holdt med at råbe (som jeg gør) af mine børn, så gør jeg sikkert noget andet...

Jeg er ikke perfekt - jeg gør bare tingene anderledes end dig. Det gør vi alle. Vi er forskellige. Jeg kender mig selv, jeg kunne måske gøre det bedre - men jeg er ikke sikker, for så ville jeg vel gøre det? Jeg gør hvad jeg kan og jeg tror faktisk ikke andre kan kan leve mit liv bedre end mig selv. Andre kan gøre det anderledes og det er noget helt andet, for vi kan altid lære noget. Jeg lærer af andre, jeg lærer af mine fejl, jeg lærer af mine succeshistorier.

Hvem gør det bedst. Hvem er dommeren? Ja, for mit liv er det mig selv og jo ældre jeg bliver, jo mere hviler jeg i mig selv. Endelig giver det udtryk mening - at hvile i sig selv! For mig betyder det, at jeg gør som jeg gør, jeg lever mit liv helt på min måde - uden at tænke over om andre gør det bedre. Jeg er den jeg er og det er jeg stolt af og hvis du synes noget andet - så er det fordi du er anderledes end mig og det har du helt ret til at være - også på en helt almindelig tirsdag aften....

// Katrine

Er jeg ung eller gammel....

Man er vel så gammel som man føler sig eller?

Jeg føler mig absolut ikke gammel - men når jeg efter en Helmig koncert drikker alt for meget, så jeg ikke kan køre bilen op til min venindes datters barnedåb dagen efter, så føler jeg mig for gammel og måske lidt for ung og ufornuftig - for det burde jeg nok have med i overvejelserne om natten. Jeg burde ihvertfald være gammel nok til at have lært, at knap halvanden time i kirke med enorme tømmermænd er ikke altid sagen. Jeg plejer at elske at være med i kirke til barnedåb, bryllup med mere - men lige den dag, ville jeg faktisk hellere være i min seng. Jeg hankede selvfølgelig op i mig selv og blev hurtig frisk - så det blev en rigtig god dag alligevel.

I lørdags var det så firmafesten der stod for tur. Min arbejdsplads har fornylig købt et andet trykkeri og vi skal nu snart samles under et tag - så denne fest var en ryste-sammen-fest. I det nye trykkeri er der flere unge, dvs. flere i 20'erne og 2 på 30 blandt andet - så lige pludselig er jeg ikke den yngste længere. Det har jeg ellers været i nogle år efterhånden på min arbejdsplads. Når man sidder der og spiser, hygger og selvfølgelig også nyder lidt alkohol - så synes jeg jo absolut, at jeg er jævnaldrende med dem på 30. Og, ja uden at fornærme nogen - så føler mig også lidt yngre end dem på halvtreds. Men hvad tænker dem på 20-30 år så om mig: Gamle kone, så gå dog i seng. Og dem på halvtreds tænker jo nok at de er jævnaldrende med mig? Jeg tror generelt altid man føler sig lidt yngre end man er - livet går stærkt og nogle gange kan man ikke altid følge med.

I dag er det vores bryllupdag. 8 år er gået siden jeg fik overtalt min mand til at det var en god ide at blive surprice-gift til barnedåben (Ja, man kan faktisk godt blive gift, selvom man aldrig er blevet friet til) Den gang var jeg 31 og ja, jeg føler jo nærmest at det var i går. Det går stærkt det liv - så det er bare med at huske at nyde det....

Når jeg står i supermarkedet og et barn har tabt noget og jeg samler det op og giver det til barnet - så siger moderen: Kan du sige tak til damen! Ja, jeg ved ikke rigtig hvad man skal sige i stedet for - pigen lyder jo også helt forkert. Så hvad er betegnelsen for en kvinde i sin bedste alder...

Er jeg ung eller er jeg gammel. Ja, jeg ved det ikke rigtig. Jeg ved bare, at selvom man er så gammel som man føler sig, så er jeg trods alt blevet lidt klogere på livet end da jeg var 20 år. Jeg synes stadig livet er en fest og holder mig sjældent tilbage, når der er alkohol - så ja, mon ikke jeg har det ligesådan når jeg er 50? Nu har jeg ihvertfald en 2x40 års fødselsdagsfest på lørdag og der opfører jeg mig nok som én på 20 om aftenen og natten og når jeg vågner føler jeg mig nok som en på 60 (og her går min påstand jo så på, at man åbenbart er træt når man er 60) - men heldigvis er man vel så gammel som man føler sig!

Fuck det er mega nice at leve (som vi unge siger) også selvom det er en hverdag...


// Katrine