fredag den 29. november 2013

Har du tid....

De fleste kan nok nikke genkendende til, at man ikke har tid nok. Nu har jeg arbejdet over hver dag de sidste mange måneder, da jeg har været meget optaget af mit arbejde og nye opgaver MEN....bliver man egentlig en bedre arbejdskraft af at arbejde meget hver dag? Jeg tror det ikke! 

Måske føler man, at man når mere – men ofte bliver man småstresset af tankerne om, hvad man så ikke kan nå på hjemmefronten. Jeg gør ihvertfald! Måske tager det overhånd og måske ender det helt forkert med en sygemelding. Meningen med at arbejde meget, er vel også at man får mere fra hånden? Jeg er helt sikker på at jeg også har fået mere fra hånden de sidste mange måneder - men nu er det nået et leje, hvor jeg bliver utilfreds. Utilfreds med at jeg ikke når hjem til tiden, utilfreds med at jeg sidder i trafikken og igen henter børn sent, utilfreds over jeg ikke nåede at handle inden jeg hentede børn, utilfreds over at jeg stadig ikke har fået købt rammer til de billeder der har lagt i skuffen det sidste halve år, utilfreds, utilfreds, utilfreds....

Jeg er helt sikker på, at det er sundt nok med lidt stress - men kun lidt. Jeg har også været høj over de ting jeg har udrettet, men jeg tror også på at jeg er en person som består af meget mere end arbejde! Det tror jeg faktisk vi alle gør! 

Vi prøver alle at tilfredsstille disse 3 parametre: 

MIG SELV

FAMILIE & VENNER

ARBEJDE!

Glemmer man en af dem i længere tid, så kan de godt udløse utilfredshed eller i mere alvorlige tilfælde føre til stress.

Vi er selvfølgelig alle forskellige, så vi har forskellige behov. Vi har alle forskellige værdier for vores liv - og ja man kan ikke altid opfylde alle drømme på en gang, så livet er en stor prioritering...

Nogle gange kan man arbejde meget, nogle gange har man mange private ting om ørerne og så kan man ikke arbejde meget og her går det nogle gange galt! For du er nødt til selv at tage stilling til hvad du vil - prioritere! Hvis du gerne vil arbejde meget, er du nødt til at se på konsekvensen af det og hvis du har det fint med konsekvensen, er det jo helt fint at arbejde meget. Men føler du konstant at du løber og løber, når aldrig det du vil og generelt føler dig utilfreds - så skal der måske lidt justeringer til.

Jeg siger ikke det er nemt - for måske kræver den prioritering store konsekvenser for noget andet. Måske skal du skifte arbejde, måske er flextid en løsning, måske skal du gå ned i tid, måske skal du i en periode helt holde med at arbejde. Her vil mange arbejdsgivere måske ikke være helt enige, men jeg tror på at glade medarbejdere arbejder klart mere end dem som er utilfreds og stressede. De er bedre til at overskue tingene, finder nemmere på nye tiltag og får derved også fundet nye løsninger - som så i sidste ende giver en bedre og mere effektiv medarbejder.

Nu får jeg det til at lyde som om arbejdspladsen har skylden og det er jo langt fra sandt. Måske skal man kigge på privatlivet. Måske kunne børnene hentes af nogle andre, måske skulle man lave madplaner og kun handle en gang om ugen, måske måske måske - det er kun dig der ved hvad der er godt i dit liv...

Jeg ved ihvertfald, at jeg de næste mange uger vil jeg gå til tiden. Jeg bliver ikke en bedre medarbejder af at blive. Det jeg ikke når i dag, det når jeg i morgen. 

Livet er dit, prioriteringen er din – jeg kan bare opfordre dig til at tænke over dit liv!

Jeg vil have en positiv hverdag hver dag - vil du?

// Katrine

mandag den 25. november 2013

Fester du....

Jeg elsker at feste. Tror egentlig altid jeg har været lidt af en festabe og derfor elsker jeg også at holde fester. Ja, hvis du spørger mig lige de sidste par timer op til at jeg skal holde en fest - så kan det godt være jeg ikke er så begejstret som nu, for der jeg nok lidt fest-stresset. Det er nu blevet bedre med alderen - for hvis der er noget jeg ikke når, så overbeviser jeg bare mine stressede tanker om at: Gæsterne ved jo faktisk ikke hvad du har glemt!!
Nå, det så er sagt - er det så det værd. Man planlægger, sender indbydelser, gør rent, køber ind, pynter op, laver mad og drøner tit rundt de første mange timer. Dagen efter har man ondt i hovedet, er træt, skal rydde op og gøre rent...

Men hvad er det så, der gør at jeg elsker fester og også det at holde fester? Ja, jeg sad lige og talte med min mand om det søndag morgen - og der kom han lige med ordet der siger det hele: GRIN! For det er jo lige præcis derfor jeg elsker fester - fordi man griner. Jeg griner generelt alt for lidt og efter lidt alkolhol og noget god musik, så griner jeg bare meget meget mere. Jeg elsker at grine og til en fest, der er man lige der hvor man er. Man er tilstede. Man glemmer livets alvorlige side et øjeblik og så griner man sammen!

Slå dig løs og grin - livet er herligt, så nyd det og husk en fest er altid altid umagen værd. Det kan godt være det er hurtigt overstået - men oplevelsen varer ved og de gode oplevelser er dem jeg har brug for, for at holde en positiv hverdag....

Så hold en fest, hold to for den sags skyld og nyd det, for det er nu fantastisk og sidde der mandag morgen og stadig grine – og så oven i købet på en hverdag...

fredag den 15. november 2013

Trenden kan være dyr....

Ja, jeg har haft lidt at se til på det sidste, så jeg har jo helt glemt at fortælle om messen UP...

Så har du lyst til lidt tips om hvad jeg så - så læs med her....


Naturen er stadig hot - om du så er til det eller not.

Træ, skind, gevir, urban gardening, metaller (kobber er stadig hot)


























og paller er stadig et hit....både som sofaer med mere



























Men diamanter er også helt klart det nye sort - nu mener jeg ikke den lille der sidder på fingeren men selve faconen....lamper formet som diamanter, plakater med diamanter eller vedhæng i metaller formet som diamanter. Diamanter stammer jo også fra naturen - men de er sjældent noget man har for mange er, så her var en måde at komme billigt til diamanter.

Louise Roe lavet et vedhæng som er ret fint. Det kan bruges både om halsen, som nøglering eller som pynt på juletræet.

Her ligger de som bordpynt og det ser jo også ret fint ud!




























Eller her hvor de er brugt på væggen som en juledekoration, ret fint...































Jeg tror ihvertfald diamanter kommer mere frem her det næste stykke tid, både i den ene og den anden form - måske er du også heldig at få en af dem til fingeren, men den trend har du selv mere kontrol over....

Louise Roe er ihvertfald en af dem, som laver nogle fine ting - vil du læse mere om hende og hendes ting, kan du linke videre til hende side her: Louise Roe

Hun laver nemlig også nogle ret flotte grafiske ting og hendes kalender er også ret fin.






















Der er ikke noget som en god frokost og det får vi som regel altid når vi er på messe. Denne gang fik vi en brunch serveret i en lille frugtkasse. Ret god ide som man nemt kunne kopiere, hvis man skulle i skoven eller til stranden og spise - men mon ikke man venter nogle måneder endnu før det bliver aktuelt, men det vejr der er lige nu...

Det var alt for nu og min positive hverdag...

// Katrine




tirsdag den 12. november 2013

Jeg er her stadig...

Jeg er travl, travl, travl - men på den gode måde. Jeg har haft masser af nye udfordringer  på mit arbejde og det har krævet mange overarbejdstimer. Men da jeg bevidst har valgt at jeg ikke vil have stress og jag i mit liv, så har jeg i denne periode måtte vælge nogle ting fra - og det har så lige været bloggen, desværre...

Derfor har den været lidt stille, eller skal vi sige meget stille på det sidste! Jeg savner at skrive og jeg kan mærke bare nu, hvor jeg sidder her lidt over midnat og egentlig burde gå i seng - at det er næsten som om fingrene selv beder om at blive ved. Tastaturet bliver suget til min fingre - men nej, uden søvn duer helten ikke...så jeg må hellere stoppe igen, mens legen er god for os begge!!!

Tingene er ved at blive normale igen, den første milepæl er nået, så jeg vender snart stærkt tilbage igen - for den positive hverdag er der ikke nogen der kan lave om på, travlt eller ej....

// Katrine