Har du godt? Dette spørgsmål stiller jeg ofte mig selv – nok lidt for ofte, men det har altid givet mig en god indikator for hvordan jeg har det.
Jeg bliver påvirket af mange forskellige ting og jeg kender efterhånden mig selv så godt til, at jeg ved når indikatoren nærmer nogle af de dårlige dage – som alle har, så ved jeg hvad jeg skal gøre for at få dem vendt.....og så alligevel – for nogle gange bliver man taget med bukserne nede – det skete for mig for et par måneder siden.
Her var dagene pludselig svære. Selvtilliden var i bund grundet både mangel på arbejde, for mange kilo og alt for meget sukker, som styrede mig i den helt forkerte retning – og sjovt nok, så når man er på den anden side, kan man let se hvad der gik galt.
For når dagene er svære, så er min reparation sukker. Nok ikke det smarte, for det går ud over vægten og påvirker selvtilliden og pludselig kan man ikke se sig ud ad det igen.
Men nu er det vendt og hvad gjorde jeg så. Ja, nu er det jo ikke nødvendigvis noget der virker for dig, men hvis det kan give dig lidt inspiration til at styre dit eget liv, frem for at lade det sejle, så er her min opskrift....
For det første, så overbeviste jeg mig selv om at jeg nok ikke kan multitaske (selvom det praler vi kvinder ofte med) Det vil sige, jeg kan ikke spise klid morgen, middag og aften, løbetræne hver dag og samtidig finde drømmejobbet.....en ting af gangen!
Jeg startede med at begynde at spise anderledes. Ingen slik, kage og unødvendigt sukker. 3 måltider om dagen og gode solide måltider der gjorde jeg ikke var ved at dø af sult. Da jeg havde gjort det i 4 uger, havde min krop vænnet sig af med sukkertrangen og langsomt fik jeg energien tilbage.
Denne energi brugte jeg så på at begynde at løbe igen. For mig handlede det om at løbet skulle give mig energi – så jeg løb hen til stadionsøerne, satte mig på en bænk et øjeblik og nød mig selv. Jeg gjorde det – jeg var ude at løbe og det gjorde mig godt. OG ja det var ikke lange ture – men i stedet for at fokusere på hvor kort turen havde været, så fokuserede jeg på at jeg nu var af sted og det gjorde mig godt. Væk med de negative tanker og frem med de positive...
OG virkede det så? Ja, altså nu er der gået ca. 2,5 måned og jeg har nu tabt 7 kg. Kan styre mit sukkerindtag, føler mig bare bedre med mig selv og har fået det gode humør tilbage igen. Drømmejobbet er ikke kommet endnu – men nu har jeg modet til at søge og ser ikke ledighed som en skam – men tværtimod en tiltrængt pause, som gør mig og min familie godt. Jobbet skal nok komme og hver gang jeg tvivler, så husker jeg på min venindes ord: Det er bare fordi du ikke har fundet det rigtige match!
OG ja det er lige præcis som alt andet i livet. Det skal passe til mig og jeg skal passe til dem – ellers vil det ikke nødvendigvis give god mening og livet skal bare give mening for mig.
Det handler om at nyde vejen frem til dette nye arbejde og det gør jeg virkelig i fulde drag. Lige nu følger jeg et forløb hos Karrierecoach i Viby, hvor jeg har mødt mange nye mennesker som giver mig energi. Jeg bliver nok aldrig god til at gå hjemme for mig selv – jeg skal tale og udfordres og det i sig selv giver mig energi.
Har jeg så lært noget nyt om mig selv? Ja, jeg skal blive ved med at stille mig selv spørgsmålet: Har du det godt? og så skal jeg bare huske at dyrke motion – for de endorfiner hjælper mig for vildt til det gode liv.
Positiv hverdag hver dag er på rette spor – hvad med dig? Har du det godt?
// Katrine
Viser opslag med etiketten Mit liv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mit liv. Vis alle opslag
mandag den 11. juli 2016
onsdag den 6. april 2016
Er du god til at prioritere?
Prioritering?
Hvad betyder det ord for dig – for mig har det ret stor betydning. Det har det sådan set altid haft både privat og på mit arbejde.
På mit arbejde vidste jeg at jeg ikke kunne nå alt - så det var altid et spørgsmål om at prioritere. Jeg tænker de fleste kan nikke genkendende til følelsen af, at man vil det hele – men simpelthen ikke har råd eller tid til det.
Nogle vil gerne arbejde meget, nogle vil gerne have meget fritid, nogle går hjemme med deres børn i lang tid, nogle har deres børn i institution det meste af dagen, nogle dyrker meget motion, nogle dyrker aldrig motion, nogle er på de sociale medier konstant, nogle er aldrig på de sociale meder, nogle ser ofte TV, nogle fravælger TV, nogle køber økologisk, nogle køber færdigretter og sådan kan jeg blive ved...
Nu er det sat lidt på spidsen – for de fleste af os vil nok lidt at det hele og det er her hvor vi prioriterer! For prioritering er svært. Når du vælger noget til, så vælger du også noget fra. Og vi har generelt kun lyst til at vælge til – det med at vælge fra er sjældent sjovt.
Det sidste halve år har mit hoved været fyldt af mig mig mig! Var det det rigtige at sige min faste stilling op. Hvad skal jeg så. Kan jeg selv eller skal jeg have hjælp. Hvad er det jeg kan. Hvad er det jeg vil. Hvordan hænger det sammen med familien og dem omkring mig.
OG ja – det var det helt rigtige at sige min stilling op – for jeg vil noget andet. Det der nu er svært, det er at forblive kræsen. For det må jeg indrømme – jeg har været kræsen indtil nu. Jeg søger kun det jeg vil og det jeg tror jeg kan fungere i. Alt andet ville være spild af både min og en kommende arbejdsgivers tid (og penge).
Det der så er svært, det er at nyde processen. Men som min veninde sagde i morges: Der er helt sikkert en grund til, at du ikke har fundet drømmejobbet endnu - det er fordi det ikke har været der endnu. Så nyd nu perioden – det er ikke sikkert du nogensinde får den mulighed igen.
Dejligt med et morgenopkald der lige kan få mine værdier på plads! For ja, arbejdsglæde er bare en kæmpe værdi for mig og jeg opnår kun arbejdsglæde ved at søge det jeg gerne vil og samtidig få den tillid og fleksibilitet der gør at jeg og min familie hænger sammen – så er jeg faktisk heller ikke et sekund i tvivl om at jeg vil skabe kæmpe værdi for en virksomhed. Så lige nu går jeg ikke på kompromis og så ser vi hvor længe jeg kan fastholde denne plan. Om ikke andet – så kan jeg læse min egne tanker her og mon ikke det giver lidt stof til eftertanke.
På mit job brugte jeg ofte denne matrix – som tit kan give det overblik man mangler ift. prioritering. Den lærte jeg på et kursus i personlig planlægning for lidt over 3 år siden og den virker for mig – måske virker den også for dig?
Her har jeg prøvet at skrive nogle af mine opgaver ind i den...
Det der så har været min udfordring indtil nu – det er at jobsøgning haster ikke. Den er vigtig, men heldigvis købte vi hus for 16 år siden og dermed inden krisen, så vores udgifter er meget små. Når den ikke haster, så bliver den heller ikke prioriteret som det første – men den er stadig vigtig, for jeg har brug for udfordringerne. På den positive side giver det mig tid til at finde det rigtige og det er jo også absolut det bedste – men når man som mig, arbejder bedste under deadlines, bliver den underprioriteret.
Ideen med dette værktøj, er at bruge tiden korrekt. Det der ikke er vigtigt og ikke haster skal droppes eller minimeres. Og samtidig får man tænkt over om det man gør er vigtigt eller ej og det kan nogle gange være en øjenåbner.
Jeg vil nu have flyttet jobsøgningen højere op på min prioriteringsliste – for på et eller andet tidspunkt kommer den jo over i HASTER og det er nu ofte bedre at have tid til at lave et godt forarbejde, frem for at haste det igennem. For jeg må jo indrømme at jeg i starten nød at bare gå hjemme og prioritere min familie – men at være hjemmegående for lang tid er bare ikke nok for mig.
Dette har jeg nu fået lavet om - så jeg nu har lavet en plan der prioriterer de forskellige
opgaver der ligger i at være jobsøgende, så vi kommer fra plan til aktiv handling.
Min plan består nu af:
Netværksdag - gøre mig synlig, opsøge netværk, linkedin om mandagen
Søge opslåede stillinger om tirsdagen
Opdatere ansøgning, CV, research af virksomheder om onsdagen
Søge uopfordrede stillinger om torsdagen
og fredag gør jeg det jeg har lyst til med god samvittighed!
og samtidig kan jeg mærke at motion, mødes med venner og udfordringer gør mig godt og derfor har jeg i disse 2 uger flere sociale ting i kalenderen.
Disse 3 dage har jeg holdt mig til denne plan og jeg kan mærke en markant forskel – pludselig går jeg fra at være jobsøgende fra morgen til aften – til nu at være på arbejde som jobsøgende og ja, jeg kan bare sige – små ting kan skabe store forandringer og den positive hverdag er nu tæt på igen...for man må ikke underkende, at jo bedre man har – jo bedre kan man sælge sig selv!
// Katrine
Hvad betyder det ord for dig – for mig har det ret stor betydning. Det har det sådan set altid haft både privat og på mit arbejde.
På mit arbejde vidste jeg at jeg ikke kunne nå alt - så det var altid et spørgsmål om at prioritere. Jeg tænker de fleste kan nikke genkendende til følelsen af, at man vil det hele – men simpelthen ikke har råd eller tid til det.
Nogle vil gerne arbejde meget, nogle vil gerne have meget fritid, nogle går hjemme med deres børn i lang tid, nogle har deres børn i institution det meste af dagen, nogle dyrker meget motion, nogle dyrker aldrig motion, nogle er på de sociale medier konstant, nogle er aldrig på de sociale meder, nogle ser ofte TV, nogle fravælger TV, nogle køber økologisk, nogle køber færdigretter og sådan kan jeg blive ved...
Nu er det sat lidt på spidsen – for de fleste af os vil nok lidt at det hele og det er her hvor vi prioriterer! For prioritering er svært. Når du vælger noget til, så vælger du også noget fra. Og vi har generelt kun lyst til at vælge til – det med at vælge fra er sjældent sjovt.
Det sidste halve år har mit hoved været fyldt af mig mig mig! Var det det rigtige at sige min faste stilling op. Hvad skal jeg så. Kan jeg selv eller skal jeg have hjælp. Hvad er det jeg kan. Hvad er det jeg vil. Hvordan hænger det sammen med familien og dem omkring mig.
OG ja – det var det helt rigtige at sige min stilling op – for jeg vil noget andet. Det der nu er svært, det er at forblive kræsen. For det må jeg indrømme – jeg har været kræsen indtil nu. Jeg søger kun det jeg vil og det jeg tror jeg kan fungere i. Alt andet ville være spild af både min og en kommende arbejdsgivers tid (og penge).
Det der så er svært, det er at nyde processen. Men som min veninde sagde i morges: Der er helt sikkert en grund til, at du ikke har fundet drømmejobbet endnu - det er fordi det ikke har været der endnu. Så nyd nu perioden – det er ikke sikkert du nogensinde får den mulighed igen.
Dejligt med et morgenopkald der lige kan få mine værdier på plads! For ja, arbejdsglæde er bare en kæmpe værdi for mig og jeg opnår kun arbejdsglæde ved at søge det jeg gerne vil og samtidig få den tillid og fleksibilitet der gør at jeg og min familie hænger sammen – så er jeg faktisk heller ikke et sekund i tvivl om at jeg vil skabe kæmpe værdi for en virksomhed. Så lige nu går jeg ikke på kompromis og så ser vi hvor længe jeg kan fastholde denne plan. Om ikke andet – så kan jeg læse min egne tanker her og mon ikke det giver lidt stof til eftertanke.
På mit job brugte jeg ofte denne matrix – som tit kan give det overblik man mangler ift. prioritering. Den lærte jeg på et kursus i personlig planlægning for lidt over 3 år siden og den virker for mig – måske virker den også for dig?
Her har jeg prøvet at skrive nogle af mine opgaver ind i den...
Det der så har været min udfordring indtil nu – det er at jobsøgning haster ikke. Den er vigtig, men heldigvis købte vi hus for 16 år siden og dermed inden krisen, så vores udgifter er meget små. Når den ikke haster, så bliver den heller ikke prioriteret som det første – men den er stadig vigtig, for jeg har brug for udfordringerne. På den positive side giver det mig tid til at finde det rigtige og det er jo også absolut det bedste – men når man som mig, arbejder bedste under deadlines, bliver den underprioriteret.
Ideen med dette værktøj, er at bruge tiden korrekt. Det der ikke er vigtigt og ikke haster skal droppes eller minimeres. Og samtidig får man tænkt over om det man gør er vigtigt eller ej og det kan nogle gange være en øjenåbner.
Jeg vil nu have flyttet jobsøgningen højere op på min prioriteringsliste – for på et eller andet tidspunkt kommer den jo over i HASTER og det er nu ofte bedre at have tid til at lave et godt forarbejde, frem for at haste det igennem. For jeg må jo indrømme at jeg i starten nød at bare gå hjemme og prioritere min familie – men at være hjemmegående for lang tid er bare ikke nok for mig.
Dette har jeg nu fået lavet om - så jeg nu har lavet en plan der prioriterer de forskellige
opgaver der ligger i at være jobsøgende, så vi kommer fra plan til aktiv handling.
Min plan består nu af:
Netværksdag - gøre mig synlig, opsøge netværk, linkedin om mandagen
Søge opslåede stillinger om tirsdagen
Opdatere ansøgning, CV, research af virksomheder om onsdagen
Søge uopfordrede stillinger om torsdagen
og fredag gør jeg det jeg har lyst til med god samvittighed!
og samtidig kan jeg mærke at motion, mødes med venner og udfordringer gør mig godt og derfor har jeg i disse 2 uger flere sociale ting i kalenderen.
Disse 3 dage har jeg holdt mig til denne plan og jeg kan mærke en markant forskel – pludselig går jeg fra at være jobsøgende fra morgen til aften – til nu at være på arbejde som jobsøgende og ja, jeg kan bare sige – små ting kan skabe store forandringer og den positive hverdag er nu tæt på igen...for man må ikke underkende, at jo bedre man har – jo bedre kan man sælge sig selv!
// Katrine
søndag den 3. april 2016
Ledig - så har man jo fri...
Jeg er stadig ledig, arbejdsløs, jobsøgende, leder efter nye udfordringer eller hvad man nu vælger at kalde det. Lige gyldig hvad man kalder det, så er det en situation som er ukendt for mig – eller ihvertfald den negative del af det – indtil nu.
Jeg har nu været ledig i snart 6 måneder og nu er det faktisk ikke så spændende længere. I starten der må jeg nok ærligt indrømme, der nød jeg at have mere tid om morgenen og at mine børn kunne komme tidligt hjem fra skole og børnehave...men det var også i en periode hvor jeg havde flere projekter i den skolebestyrelse jeg sidder i, samtidig skrev jeg min afsluttende opgave på min uddannelse – jeg følte at min hjerne stadig blev brugt. Disse projekter gjorde, at jeg følte, jeg skabte en værdi for andre og de bidrog til at min hjerne blev holdt aktiv.
Projekter slutter som sagt og pludselig stod jeg i ingenmandsland. Et land jeg aldrig har været i før. Det er der hvor man har masser af tid, men man har intet overskud til at bruge den fornuftigt. Skal man sidde på facebook hele dagen, skal man se TV hele dagen eller skal man søge job hele dagen? Ja ingen er delene er nok ret sundt. Jeg valgte at kigge efter job om morgenen og så igen om formiddagen og så igen om eftermiddagen og så kunne jeg lige skrive en ansøgning om aftenen. Ind i mellem kunne man så spise, handle eller vaske tøj. Dagen efter kunne jeg så være ude ved nogen og det gjorde at jeg fik dårlig samvittighed omkring jobsøgning, så jeg igen sad til langt over midnat og søgte eller undersøgte en given virksomhed. Jeg har nu mærket på egen krop, at dette er ikke vejen til nyt job – for man har konstant dårlig samvittighed og slapper aldrig af. Dem der har prøvet det, kan nok nikke genkendende til mønsteret...
Langsomt går man ned i kadence – man kan ikke tage sig sammen til vasketøjet, maden bliver den nemme udgave og motion kommer man slet ikke afsted til. Det er der jeg er nu. JEG ER BLEVET DOVEN OG JEG HADER DET!!!!
Det giver jo ingen mening, når jeg tænker logisk over det. Når man har arbejde, så drømmer man om tid til sport og læse en god bog og masser af tid med sine børn. Men pludselig havner man i ingenmandsland og så er der ligesom noget der tager over - hjernen bliver simpelthen stresset over at komme fra den ene yderlighed til den anden og selvtilliden får pludselig et ordentlig hak nedad. For kan jeg egentlig noget overhovedet? Det må da være derfor jeg intet arbejde har. Alle andre jeg kender har nærmest et arbejde, så det må jo være mig der er noget galt med?
Disse tanker gør ikke noget godt for selvtilliden og når jeg har det lidt skidt med mig selv, så spiser jeg - så ergo situationen lige nu er:
Jeg dyrker nærmest ingen motion, jeg har konstant dårlig samvittighed over for om jeg søger godt nok, jeg har taget 6 kg på, selvtilliden er i bund og jeg ser faktisk næsten ingen mennesker!!!
For dem der kender mig – er dette absolut ikke min normale adfærd og jeg må nu også sige, at jeg lærer ret meget om mig selv for tiden. For pludselig kan jeg godt se, at jeg godt kan blive stresset af at ikke lave noget!
Nu kender jeg heldigvis mig selv ret godt og er ikke på vej til at blive stresset – men hvis jeg lader stå til. så vil det nok komme før eller siden....som sagt så gjort og at skrive dette indlæg, er først skridt på vejen ud af denne tilstand.
Jeg har nemlig bedt om hjælp. Noget der faktisk er svært – men det er faktisk kun mig selv, der kan hjælpe mig ud af denne situation. Forleden var jeg ude ved mit 2. møde med A-kassen og der kiggede hun på mig og sagde: Hvordan går det så? Jeg overvejede et kort sekund at sige: Det går da fint! Men ærlighed er nok bare mig i en nøddeskal, så hun fik hele fortællingen om vasketøjet, manglende motion og dårlig ikke målrettet og effektiv jobsøgning. Og så skete det bedste, for hun sagde at det var helt normalt – tværtimod ville hun have undret sig hvis jeg stadig kunne holde optimismen og gejsten. Bare det at vide, at der er andre som mig, gjorde en verden til forskel!
Og hvad gør man så ved det. Ja, hvis man vil ændre noget – er man nødt til at gøre noget anderledes og som sagt som gjort. I morgen starter jeg på en positiv hverdag hver dag igen - dvs. vi har lavet en plan, min konsulent og jeg. En plan der gør, at jeg nu skal holde fri om aftenen og i weekenden, kun skal søge i en afgrænset tidsinterval hvor jeg så er effektiv og får min hjerne op i gear. Ud over det, så skal jeg gøre noget af det der giver mig energi – og ja, det er så derfor jeg skriver her i dag, for at skrive på denne blog giver mig energi. Det er ligesom om at alle de tanker bliver stærkere når jeg får dem skrevet ned. Det forpligter mere og det er ihvertfald noget af det jeg har brug for lige nu.
Jeg skal ud af den onde cirkel og ind i de positive tanker igen og bare det at genfortælle det her samt tanken om at jeg nu i morgen skal starte på mit nye "arbejde" som aktiv og effektiv jobsøgende fjerner en del af bekymringerne.
For lige nu er drømmen om det perfekte job der passer lige til mig stadig intakt – vi har bare ikke fundet hinanden endnu.
// Katrine
PS. Hvis du kender en der kender en, som mangler en ekspert i kommunikation og HR, der gerne vil arbejde med leder- og medarbejderudvikling, kommunikation, forventningsafstemning, værdiskabelse samt arbejdsglæde, så prik mig lige på skulderen...for jeg tager imod alt den hjælp jeg kan få!
Jeg har nu været ledig i snart 6 måneder og nu er det faktisk ikke så spændende længere. I starten der må jeg nok ærligt indrømme, der nød jeg at have mere tid om morgenen og at mine børn kunne komme tidligt hjem fra skole og børnehave...men det var også i en periode hvor jeg havde flere projekter i den skolebestyrelse jeg sidder i, samtidig skrev jeg min afsluttende opgave på min uddannelse – jeg følte at min hjerne stadig blev brugt. Disse projekter gjorde, at jeg følte, jeg skabte en værdi for andre og de bidrog til at min hjerne blev holdt aktiv.
Projekter slutter som sagt og pludselig stod jeg i ingenmandsland. Et land jeg aldrig har været i før. Det er der hvor man har masser af tid, men man har intet overskud til at bruge den fornuftigt. Skal man sidde på facebook hele dagen, skal man se TV hele dagen eller skal man søge job hele dagen? Ja ingen er delene er nok ret sundt. Jeg valgte at kigge efter job om morgenen og så igen om formiddagen og så igen om eftermiddagen og så kunne jeg lige skrive en ansøgning om aftenen. Ind i mellem kunne man så spise, handle eller vaske tøj. Dagen efter kunne jeg så være ude ved nogen og det gjorde at jeg fik dårlig samvittighed omkring jobsøgning, så jeg igen sad til langt over midnat og søgte eller undersøgte en given virksomhed. Jeg har nu mærket på egen krop, at dette er ikke vejen til nyt job – for man har konstant dårlig samvittighed og slapper aldrig af. Dem der har prøvet det, kan nok nikke genkendende til mønsteret...
Langsomt går man ned i kadence – man kan ikke tage sig sammen til vasketøjet, maden bliver den nemme udgave og motion kommer man slet ikke afsted til. Det er der jeg er nu. JEG ER BLEVET DOVEN OG JEG HADER DET!!!!
Det giver jo ingen mening, når jeg tænker logisk over det. Når man har arbejde, så drømmer man om tid til sport og læse en god bog og masser af tid med sine børn. Men pludselig havner man i ingenmandsland og så er der ligesom noget der tager over - hjernen bliver simpelthen stresset over at komme fra den ene yderlighed til den anden og selvtilliden får pludselig et ordentlig hak nedad. For kan jeg egentlig noget overhovedet? Det må da være derfor jeg intet arbejde har. Alle andre jeg kender har nærmest et arbejde, så det må jo være mig der er noget galt med?
Disse tanker gør ikke noget godt for selvtilliden og når jeg har det lidt skidt med mig selv, så spiser jeg - så ergo situationen lige nu er:
Jeg dyrker nærmest ingen motion, jeg har konstant dårlig samvittighed over for om jeg søger godt nok, jeg har taget 6 kg på, selvtilliden er i bund og jeg ser faktisk næsten ingen mennesker!!!
For dem der kender mig – er dette absolut ikke min normale adfærd og jeg må nu også sige, at jeg lærer ret meget om mig selv for tiden. For pludselig kan jeg godt se, at jeg godt kan blive stresset af at ikke lave noget!
Nu kender jeg heldigvis mig selv ret godt og er ikke på vej til at blive stresset – men hvis jeg lader stå til. så vil det nok komme før eller siden....som sagt så gjort og at skrive dette indlæg, er først skridt på vejen ud af denne tilstand.
Jeg har nemlig bedt om hjælp. Noget der faktisk er svært – men det er faktisk kun mig selv, der kan hjælpe mig ud af denne situation. Forleden var jeg ude ved mit 2. møde med A-kassen og der kiggede hun på mig og sagde: Hvordan går det så? Jeg overvejede et kort sekund at sige: Det går da fint! Men ærlighed er nok bare mig i en nøddeskal, så hun fik hele fortællingen om vasketøjet, manglende motion og dårlig ikke målrettet og effektiv jobsøgning. Og så skete det bedste, for hun sagde at det var helt normalt – tværtimod ville hun have undret sig hvis jeg stadig kunne holde optimismen og gejsten. Bare det at vide, at der er andre som mig, gjorde en verden til forskel!
Og hvad gør man så ved det. Ja, hvis man vil ændre noget – er man nødt til at gøre noget anderledes og som sagt som gjort. I morgen starter jeg på en positiv hverdag hver dag igen - dvs. vi har lavet en plan, min konsulent og jeg. En plan der gør, at jeg nu skal holde fri om aftenen og i weekenden, kun skal søge i en afgrænset tidsinterval hvor jeg så er effektiv og får min hjerne op i gear. Ud over det, så skal jeg gøre noget af det der giver mig energi – og ja, det er så derfor jeg skriver her i dag, for at skrive på denne blog giver mig energi. Det er ligesom om at alle de tanker bliver stærkere når jeg får dem skrevet ned. Det forpligter mere og det er ihvertfald noget af det jeg har brug for lige nu.
Jeg skal ud af den onde cirkel og ind i de positive tanker igen og bare det at genfortælle det her samt tanken om at jeg nu i morgen skal starte på mit nye "arbejde" som aktiv og effektiv jobsøgende fjerner en del af bekymringerne.
For lige nu er drømmen om det perfekte job der passer lige til mig stadig intakt – vi har bare ikke fundet hinanden endnu.
// Katrine
PS. Hvis du kender en der kender en, som mangler en ekspert i kommunikation og HR, der gerne vil arbejde med leder- og medarbejderudvikling, kommunikation, forventningsafstemning, værdiskabelse samt arbejdsglæde, så prik mig lige på skulderen...for jeg tager imod alt den hjælp jeg kan få!
onsdag den 21. oktober 2015
Hvis bare jeg ....
Du kender det nok godt selv?
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
mandag den 5. oktober 2015
Modig eller dumdristig?
I sidste blog indlæg skrev jeg om at være modig. På det tidspunkt kunne jeg ikke helt skrive, hvad dennne modighed gik ud på.
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
OG ja, nu har denne proces skabt mig et fundament om hvad jeg vil og jeg har simpelthen søgt et job! Et job, jeg tror kan gøre min hverdag positiv hver dag - så kryds alt hvad du har, for nu vil jeg ud at løbe en tur....
// Katrine
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
Ugerne er gået og det har krævet mange timers gåture - for som kirkegaard siger:
At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste livet/miste sig selv.
Jeg har mistet fodfæstet et øjeblik - men når alternativet er at miste mig selv, så skal det hele nok gå og ja, lange gåture og en løbetur får bare min hjerne til at se på det positive, når de negative tanker kommer forbi - for det gør de også for mig!
// Katrine
torsdag den 3. juli 2014
Er du ligeglad...
Hvor ville jeg ønske jeg var ligeglad – måske er livet lettere når man ikke tager tingene så tungt. Desværre er jeg ikke en af dem der er ligeglad.
Jeg blander mig i alt og måske også alt for meget - men jeg kan ikke lade være, når jeg nu kan se at det kan blive meget bedre (det er ihvertfald det jeg selv fornemmer). OG hvad gør det så ved mig? Ja, for det meste skaber det en masse frustration og jeg kan ihvertfald fornemme at ligegyldighed tænder mig af. Jeg bliver irriteret og i dårligt humør, for ligegyldighed betyder for mig at man er ligeglad med andre end sig selv. „Jeg gør hvad der passer mig og det har vel ingen indflydelse på andre“ = egoisme på højt plan. Bare det at skrive det, får næsten raseriet op i mig igen.
Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker og det skal vi absolut også fortsætte med at være – men når man kan se at andre ved siden af én nærmest skriger efter at man forandrer sig og man så stadig bare gør som man altid har gjort - så synes jeg ikke man tænker på ret mange andre end sig selv.
Denne blog er netop med til at holde mig oppe på, at vi kun lever en gang og livet er alt for dejligt til at være sur, så nu har jeg for en gangs skyld besluttet at være en lille smule ligeglad. Jeg har sagt min mening og det er jeg faktisk stolt af og nu må jeg bare have tålmodighed og være måske lidt ligeglad, selvom det er fuldstændig imod hele den person jeg er. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg har tålmodighed inden jeg igen bare er nødt til at sige min mening – for det kan jo være det virker 32. gang....
Jeg har altid en mening og siger den tit og det bliver ikke altid opfattet positivt. Her på det sidste har jeg virkelig sagt min mening – dog ikke her på bloggen og det har jeg faktisk fået mange kommentarer omkring. Kun dejlige kommentarer om at jeg ikke skriver så tit mere – og det er helt korrekt. Det er sommer og jeg er netop ikke ligeglad og derfor er min tid foran computeren ikke haft første prioritet ift. min dejlige familie, hus, havearbejde, udeliv, børnefødselsdage m.m.
Igen kan jeg bare sige, at jeg er sjældent ligeglad – for når jeg hører positive kommentarer om at der faktisk er nogen der savner mine indlæg, så bliver jeg smigret og det er jeg absolut ikke ligeglad med. Faktisk synes jeg det er så dejligt at der findes andre som mig, som også har en mening og oven i købet deler den med mig. OG jeg kan jo så heller ikke lade være med at dele min mening her, når der virkelig er noget der går mig på...
Man skal vælge sine kampe, som et gammelt ordsprog siger - nogle gange hører jeg åbenbart bare ikke ordentligt efter for jeg kæmper stadig. Lige for tiden en meget stille kamp, for den foregår lige nu inde i mig selv og jeg prøver at få en positiv hverdag hver dag ved netop at være en lille smule ligeglad, for at være sur går jo også ud over andre og det er jeg ikke ligeglad med....så må jeg jo bare vente at se hvor lang tid jeg kan opretholde denne ligegyldighed...
// Katrine
Jeg blander mig i alt og måske også alt for meget - men jeg kan ikke lade være, når jeg nu kan se at det kan blive meget bedre (det er ihvertfald det jeg selv fornemmer). OG hvad gør det så ved mig? Ja, for det meste skaber det en masse frustration og jeg kan ihvertfald fornemme at ligegyldighed tænder mig af. Jeg bliver irriteret og i dårligt humør, for ligegyldighed betyder for mig at man er ligeglad med andre end sig selv. „Jeg gør hvad der passer mig og det har vel ingen indflydelse på andre“ = egoisme på højt plan. Bare det at skrive det, får næsten raseriet op i mig igen.
Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker og det skal vi absolut også fortsætte med at være – men når man kan se at andre ved siden af én nærmest skriger efter at man forandrer sig og man så stadig bare gør som man altid har gjort - så synes jeg ikke man tænker på ret mange andre end sig selv.
Denne blog er netop med til at holde mig oppe på, at vi kun lever en gang og livet er alt for dejligt til at være sur, så nu har jeg for en gangs skyld besluttet at være en lille smule ligeglad. Jeg har sagt min mening og det er jeg faktisk stolt af og nu må jeg bare have tålmodighed og være måske lidt ligeglad, selvom det er fuldstændig imod hele den person jeg er. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg har tålmodighed inden jeg igen bare er nødt til at sige min mening – for det kan jo være det virker 32. gang....
Jeg har altid en mening og siger den tit og det bliver ikke altid opfattet positivt. Her på det sidste har jeg virkelig sagt min mening – dog ikke her på bloggen og det har jeg faktisk fået mange kommentarer omkring. Kun dejlige kommentarer om at jeg ikke skriver så tit mere – og det er helt korrekt. Det er sommer og jeg er netop ikke ligeglad og derfor er min tid foran computeren ikke haft første prioritet ift. min dejlige familie, hus, havearbejde, udeliv, børnefødselsdage m.m.
Igen kan jeg bare sige, at jeg er sjældent ligeglad – for når jeg hører positive kommentarer om at der faktisk er nogen der savner mine indlæg, så bliver jeg smigret og det er jeg absolut ikke ligeglad med. Faktisk synes jeg det er så dejligt at der findes andre som mig, som også har en mening og oven i købet deler den med mig. OG jeg kan jo så heller ikke lade være med at dele min mening her, når der virkelig er noget der går mig på...
Man skal vælge sine kampe, som et gammelt ordsprog siger - nogle gange hører jeg åbenbart bare ikke ordentligt efter for jeg kæmper stadig. Lige for tiden en meget stille kamp, for den foregår lige nu inde i mig selv og jeg prøver at få en positiv hverdag hver dag ved netop at være en lille smule ligeglad, for at være sur går jo også ud over andre og det er jeg ikke ligeglad med....så må jeg jo bare vente at se hvor lang tid jeg kan opretholde denne ligegyldighed...
// Katrine
onsdag den 11. juni 2014
Glæder du dig...
Kender du forventningens glæde?
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
torsdag den 22. maj 2014
40, fed og færdig...
Så rundede jeg det skarpe hjørne, som man siger - 40 år!
En rund fødselsdag som denne får mig til at reflektere. Er der sket noget på disse 10 år siden sidste runde fødselsdag, eller er livet bare forsvundet forbi?
Lige først når jeg tænker 10 år, så synes jeg de er forsvundet meget hurtigt, men når jeg så tænker på mine børn, ferier, minder m.m. – så er der trods alt sket lidt i mit liv.
Sjovt som man ændrer opfattelse. Da jeg var 20 var dem på 30 gamle. Da jeg blev 30 var der stadig lang vej til 40 år og nu hvor jeg er 40 følger jeg mig jævnaldrende med dem på 30! Ja, jeg ved jo godt at dem på 30 synes der er lang vej fra 30 til 40 og sådan havde jeg jo også det selv da jeg var 30 - men langsomt bliver det hele udjævnet. 50 år ligger heller ikke så langt ude i fremtiden nu og jeg føler mig ikke meget yngre end dem på 50.
Så hvad er jeg så? En på 40 der desperat prøver at være som de unge eller en der bare er blevet voksen og ikke går så højt op i hvad jeg er? Jeg er ihvertfald ikke helt ligeglad, for jeg tager mig selv i gang på gang at kommentere når andre synes jeg er gammel, eller nogen skyder mig yngre end jeg er. Måske er jeg bare blevet voksen....og er måske også lidt bange for at blive en tand for kedelig, for voksen er måske lidt et skældsord inde i mit hoved. Er man så pludselig for gammel til at lege, pjatte og være skide fuld – for hvis det stadig er ok selvom man er voksen, så tager jeg gerne titlen. For pjat, leg og drinks – det kan jeg altså ikke undvære endnu.
Måske er jeg blevet voksen, det var ihvertfald en af de ting vi diskuterede i sidste uge, da jeg fik præsenteret min Garuda personprofil. Flere af punkterne gik på, at jeg hvilede i mig selv og ikke tog tingene så tungt. Det tror jeg nu egentlig aldrig jeg har gjort - men denne gang kunne jeg virkelig kende mig selv. Det kan anbefales (personlighedstests), jeg ved godt at mange siger det er forfærdeligt at putte folk i kasser, men det kan altså tit lade sig gøre og min påstand er, at du lærer noget om dig selv hver gang. Jeg gør ihvertfald og det får mig til at tænke lidt over om jeg gør det rigtige i mit liv hver gang.
Har du mod på en lille gratis test, vil jeg anbefale denne test på jobindex: Persontypetest og husk nu DER FINDES INGEN DÅRLIGE ELLER GODE PROFILER. Vi er alle forskellige og derfor opfører vi os også forskelligt, men det betyder ikke man er bedre end andre. Vi har alle svagheder og vi har alle styrker - men det er virkeligt svært at gøre noget ved sine svagheder, hvis ikke man kender dem. Er du nysgerrig så er jeg ENFP.
40 år er jeg ihvertfald og jeg har det faktisk helt fantastisk. Dejlig familie, børn og mand samt masser af gode venner og kollegaer – hvad kan man så ønske sig mere. For mig er alle mine relationer livsvigtige – og jeg værdsætter hver og en!
Ensom dame 40 år – lille og buttet, med mørkt og krøllet hår. Denne sang skrålede og dansede jeg til i fredags stangstiv (for at sige det mildt, for 30'erne skulle afsluttes med maner) og jeg vil sige meget - men krøller, det har jeg altså ikke!!!!
40 år er skønt og især når man nu er blevet forkælet med masser af gaver, lykkeønskninger og ikke mindst fantastisk restaurantbesøg, som jeg er nødt til at lige gøre lidt reklame for her.
Har du lyst til virkelig lækker mad fra en kok der har arbejdet på NOMA og drinks fra Danmarks bedste bartender – så skal du besøge St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade. Deres kombination af lækker mad og cocktails, synes jeg ihvertfald er et besøg værd. Deres Apothekerkur kan klart anbefales. Læs mere her: St. Pauls Apothek
De formår også at bruge simple ting på en ny måde - lækre drinks i syltetøjsglas er et godt eksempel. Har du ikke lyst til alkohol, kan du også bestille alkoholfri drinks og det nød mine børn til fulde...så lad bilen stå hjemme denne dag, hvis du gerne vil have dem med alkohol.
40, fed og færdig – ja, det er der måske nogen der synes, men heldigvis så er jeg så voksen at jeg lidt ligeglad hvad andre synes og min nylige test bekræfter det jo også – så mon ikke det hele går alligevel, krisen er ihvertfald ikke kommet til mig endnu.....det kan jo være den kommer næste år, hvem ved?
Lige nu holder den positive hverdag hver dag ved, trods de 40 år...
// Katrine
En rund fødselsdag som denne får mig til at reflektere. Er der sket noget på disse 10 år siden sidste runde fødselsdag, eller er livet bare forsvundet forbi?
Lige først når jeg tænker 10 år, så synes jeg de er forsvundet meget hurtigt, men når jeg så tænker på mine børn, ferier, minder m.m. – så er der trods alt sket lidt i mit liv.
Sjovt som man ændrer opfattelse. Da jeg var 20 var dem på 30 gamle. Da jeg blev 30 var der stadig lang vej til 40 år og nu hvor jeg er 40 følger jeg mig jævnaldrende med dem på 30! Ja, jeg ved jo godt at dem på 30 synes der er lang vej fra 30 til 40 og sådan havde jeg jo også det selv da jeg var 30 - men langsomt bliver det hele udjævnet. 50 år ligger heller ikke så langt ude i fremtiden nu og jeg føler mig ikke meget yngre end dem på 50.
Så hvad er jeg så? En på 40 der desperat prøver at være som de unge eller en der bare er blevet voksen og ikke går så højt op i hvad jeg er? Jeg er ihvertfald ikke helt ligeglad, for jeg tager mig selv i gang på gang at kommentere når andre synes jeg er gammel, eller nogen skyder mig yngre end jeg er. Måske er jeg bare blevet voksen....og er måske også lidt bange for at blive en tand for kedelig, for voksen er måske lidt et skældsord inde i mit hoved. Er man så pludselig for gammel til at lege, pjatte og være skide fuld – for hvis det stadig er ok selvom man er voksen, så tager jeg gerne titlen. For pjat, leg og drinks – det kan jeg altså ikke undvære endnu.
Måske er jeg blevet voksen, det var ihvertfald en af de ting vi diskuterede i sidste uge, da jeg fik præsenteret min Garuda personprofil. Flere af punkterne gik på, at jeg hvilede i mig selv og ikke tog tingene så tungt. Det tror jeg nu egentlig aldrig jeg har gjort - men denne gang kunne jeg virkelig kende mig selv. Det kan anbefales (personlighedstests), jeg ved godt at mange siger det er forfærdeligt at putte folk i kasser, men det kan altså tit lade sig gøre og min påstand er, at du lærer noget om dig selv hver gang. Jeg gør ihvertfald og det får mig til at tænke lidt over om jeg gør det rigtige i mit liv hver gang.
Har du mod på en lille gratis test, vil jeg anbefale denne test på jobindex: Persontypetest og husk nu DER FINDES INGEN DÅRLIGE ELLER GODE PROFILER. Vi er alle forskellige og derfor opfører vi os også forskelligt, men det betyder ikke man er bedre end andre. Vi har alle svagheder og vi har alle styrker - men det er virkeligt svært at gøre noget ved sine svagheder, hvis ikke man kender dem. Er du nysgerrig så er jeg ENFP.
40 år er jeg ihvertfald og jeg har det faktisk helt fantastisk. Dejlig familie, børn og mand samt masser af gode venner og kollegaer – hvad kan man så ønske sig mere. For mig er alle mine relationer livsvigtige – og jeg værdsætter hver og en!
Ensom dame 40 år – lille og buttet, med mørkt og krøllet hår. Denne sang skrålede og dansede jeg til i fredags stangstiv (for at sige det mildt, for 30'erne skulle afsluttes med maner) og jeg vil sige meget - men krøller, det har jeg altså ikke!!!!
40 år er skønt og især når man nu er blevet forkælet med masser af gaver, lykkeønskninger og ikke mindst fantastisk restaurantbesøg, som jeg er nødt til at lige gøre lidt reklame for her.
Har du lyst til virkelig lækker mad fra en kok der har arbejdet på NOMA og drinks fra Danmarks bedste bartender – så skal du besøge St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade. Deres kombination af lækker mad og cocktails, synes jeg ihvertfald er et besøg værd. Deres Apothekerkur kan klart anbefales. Læs mere her: St. Pauls Apothek
De formår også at bruge simple ting på en ny måde - lækre drinks i syltetøjsglas er et godt eksempel. Har du ikke lyst til alkohol, kan du også bestille alkoholfri drinks og det nød mine børn til fulde...så lad bilen stå hjemme denne dag, hvis du gerne vil have dem med alkohol.
40, fed og færdig – ja, det er der måske nogen der synes, men heldigvis så er jeg så voksen at jeg lidt ligeglad hvad andre synes og min nylige test bekræfter det jo også – så mon ikke det hele går alligevel, krisen er ihvertfald ikke kommet til mig endnu.....det kan jo være den kommer næste år, hvem ved?
Lige nu holder den positive hverdag hver dag ved, trods de 40 år...
// Katrine
mandag den 31. marts 2014
London hånd i hånd....
Hele livet handler om prioriteringer.
Mit arbejdsliv, mit familieliv, mit venindeliv, mit aleneliv og ikke mindst mit kæresteliv skal hænge sammen. Så snart jeg bruger for meget tid på det ene - mangler der noget på det andet. De sidste mange år er nok brugt meget på familielivet - små børn tager meget tid, men det betyder ikke at man skal glemme de andre!
Jeg har nok ikke helt været god nok til at prioritere kærestelivet - så de sidste 3 år har jeg besluttet, at mindst en gang om året skal vi af sted for os selv! Det behøver ikke være langt væk - men bare lige så lang tid, så vi bare et øjeblik glemmer alt derhjemme og bare nyder hinanden, og det vil sige minimum 24 timer.
Vi har været på 2 dages skitur sidste år, en overnatning i Odense forrige år og så har vi for nylig været i London. Ja, Odense er London er måske lidt svære at sammenligne - men det handler ikke så meget om hvor man er, men tværtimod hvem man er sammen med...og så klager man jo ikke, når man får en tur til London i julegave!
Min mand kender mig jo godt efterhånden og ved at flyve er ikke min kop te, men jeg er nu blevet meget bedre til det. Jeg må nu indrømme, at der blev sagt 7-9-13 rimelig mange gange inden vi lettede - for tænk nu hvis det gik galt, nu hvor vi var væk fra børnene og så øjeblikket efter er de tanker væk, for lysten til London og kærestetid er større end frygten...
London er jo fantastisk smuk - jeg har været der før og gensynsglæden var stor!
Har du lyst til at høre om mine oplevelser i den pulserende storby
- så kan du læse videre her...
Jeg bestilte værelset hjemmefra direkte på deres hjemmeside. Det kostede ca. 1000 kr. pr. nat for et dobbeltværelse.
Hotellet ligger i samme bygning som YMCA gym og det var derfor oplagt at tage dette hotel - for så kunne min mand svømme, cykle eller løbe om morgenen inden vi skulle gå byen tynd – og det passede jo ret godt med at jeg kunne sove en time længere! Er du gæst på hotellet, kan du for 5 pund komme ind i YMCA gym.
Jeg synes ikke morgenmaden på hotellet er ret god, så tag hellere en cafe i nærheden. Lige gyldig hvad, så sender de et tilbud på morgenmad et par dage før, hvis du har bestilt uden morgenmad - så på den måde sparer du da lidt!
Læs mere om St. Giles Central her
Du kan læse mere om YMCA gym her
Vi startede med at købe billet til en af de åbne turistbusser og kørte med dem rundt, de er ret dyre - men har du ikke været i London før, så synes jeg de giver et rigtig godt overblik. Koster ca. 260 kr. pr. person for 1 dag og du kan sejle på samme billet. Under turen har du mulighed for at høre om London i høretelefoner. En hyggelig tur, men husk varmt tøj – for det kan godt være køligt.
Shopping i Regent Street og Oxford Street er næsten et must, for du kan næsten ikke undgå at lægge mærke til den fantastisk flotte Regent Street der drejer – de bygninger er så fantastisk flotte.
Den er flot at gå igennem, men prøv også at gå lige ind bagved til Carnaby Street, for den er også smuk og super hyggelig.
Jeg har 2 butikker jeg altid prøver at besøge, når jeg er i en storby.
Habitat og Muji. 2 boligbutikker med sjove små ting, som også er til at betale.
En væg lavet af små skuffer fra en udstilling i Muji - den er ret cool
En flot spejl og en ret sød krukke med låg formet som en knap er fra Habitat
- spejlet kunne desværre ikke være i kufferten. Det er her Hamborg kommer ind i billedet, for her finder du også en Habitat - læs mere her og så kan du nemmere få det med hjem uden at betale overvægt i flyveren!
Til dem der kender Habitat i Regent Street, kan jeg fortælle at den nu er flyttet og ligger i stedet på Tottenham Court Road og lige ved siden af Heals, et ret lækker boligbutik.
De ligger ret tæt på St. Giles Central hotel.
Ingen tur til London uden en ordentlig morgenmad – og ja, det skulle vi jo også prøve. Men jeg er nok mere til havregryn end English Breakfast - ved godt det er kedeligt, men det er ikke helt mig. Det smager godt - men det skal nok nærmere være til frokost i stedet.
og når vi nu taler om frokost, så vil jeg lige anbefale Jamie Olivers restaurant Union Jacks som ligger i Covent garden. Covent garden er gamle torvehaller, som nu er lavet om til butikker og restauranter. Under det ene haltag, er der stadig lidt markedsboder og udenfor er der gøgl og underholdning af gademusikanter og gøglere. Union Jacks er et rigtig hyggeligt sted, som er et besøg værd og virkelig lækker mad.
Har du lyst til at lave mad, kan du også booke en tid i Jamie Olivers køkken - læs mere her. Det skulle være ret sjovt, men kræver du booker i god tid.
Torvehallerne i Covent Garden er flotte og velholdte.
Er du mere til gys, så kan jeg anbefale London Dungeon, som nok mest kan beskrives som et moderne spøgelseshus. Det tager knap 1 time at komme igennem, men det er sjovt at prøve. Den ligger lige ved siden af Londen Eye - det store pariserhjul som tager dig højt op og giver fantastisk udsigt over byen.
Er du mere til musicals, så kan jeg kun anbefale musicalen We Will Rock You - den var så fantastisk, selv min mand måtte overgive sig, selv om han godt nok var lidt skeptisk da jeg købte billeterne. Jeg købte billetterne til musicalen på Londonbilletter.dk. Det fungerede rigtig nemt og jeg kunne afhente billetterne en time før forestillingen. Jeg har tidligere set Mamma Mia og den var også helt fantastisk - så en musical kan kun anbefales.
Undergrunden er virkelig en effektiv måde at komme frem på. Det er let at købe et Oystercard og får du ikke brugt alle pengene, kan du altid få dem retur ved skranken når du skal hjem.
Vi tog undergrunden meget rundt og blandt andet ud til Notting Hill, hvor jeg gerne ville på Portobello Road Market (min mand ville nok hellere møde Julia Roberts)
En hyggelig bydel, hvor der sælges lidt af hvert. Og trænger du til en kaffepause, er der hyggelige bagerier hele vejen ned.
London er et besøg værd og husk de gode travesko - for man går mange kilometer på en dag, men den er fantastisk og bliver absolut ikke dårligere af, at jeg nu denne gang havde min mand med, i stedet for shopping med veninderne (men det er nu heller ikke ringe!!)
Vi gik 17 km den ene dag, så husk praktiske sko!
De 3 derhjemme havde haft det godt og var blevet forkælet af bedsteforældrene
- så dette var helt klart en win-win situation..
Tænk over det – måske skulle din næste gave til din partner være en tur til ?
Ja, det er faktisk lidt lige meget, bare man kommer lidt væk!
og gad vide hvad jeg så købte til de 3 derhjemme - ja gæt selv!
- men søde ser de ud...
Kærestetur er absolut en af de ting som giver en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
PS. Hvis du rejser med Ryan Air - så husk at printe Boarding Pass ud hjemmefra til både ud- og hjemrejse - det koster 1300 kr. at glemme det. Taler desværre af erfaring!
Mit arbejdsliv, mit familieliv, mit venindeliv, mit aleneliv og ikke mindst mit kæresteliv skal hænge sammen. Så snart jeg bruger for meget tid på det ene - mangler der noget på det andet. De sidste mange år er nok brugt meget på familielivet - små børn tager meget tid, men det betyder ikke at man skal glemme de andre!
Jeg har nok ikke helt været god nok til at prioritere kærestelivet - så de sidste 3 år har jeg besluttet, at mindst en gang om året skal vi af sted for os selv! Det behøver ikke være langt væk - men bare lige så lang tid, så vi bare et øjeblik glemmer alt derhjemme og bare nyder hinanden, og det vil sige minimum 24 timer.
Vi har været på 2 dages skitur sidste år, en overnatning i Odense forrige år og så har vi for nylig været i London. Ja, Odense er London er måske lidt svære at sammenligne - men det handler ikke så meget om hvor man er, men tværtimod hvem man er sammen med...og så klager man jo ikke, når man får en tur til London i julegave!
Min mand kender mig jo godt efterhånden og ved at flyve er ikke min kop te, men jeg er nu blevet meget bedre til det. Jeg må nu indrømme, at der blev sagt 7-9-13 rimelig mange gange inden vi lettede - for tænk nu hvis det gik galt, nu hvor vi var væk fra børnene og så øjeblikket efter er de tanker væk, for lysten til London og kærestetid er større end frygten...
London er jo fantastisk smuk - jeg har været der før og gensynsglæden var stor!
Har du lyst til at høre om mine oplevelser i den pulserende storby
- så kan du læse videre her...
London
Vi boede på St. Giles - et stort hotel lige midt i det hele. Du betaler lidt for at bo så centralt og du skal ikke regne med store værelser - men der er det der skal være. Selv en lille elkedel og tebreve, så man kunne få sin afternoon tea på værelset.Jeg bestilte værelset hjemmefra direkte på deres hjemmeside. Det kostede ca. 1000 kr. pr. nat for et dobbeltværelse.
Hotellet ligger i samme bygning som YMCA gym og det var derfor oplagt at tage dette hotel - for så kunne min mand svømme, cykle eller løbe om morgenen inden vi skulle gå byen tynd – og det passede jo ret godt med at jeg kunne sove en time længere! Er du gæst på hotellet, kan du for 5 pund komme ind i YMCA gym.
Jeg synes ikke morgenmaden på hotellet er ret god, så tag hellere en cafe i nærheden. Lige gyldig hvad, så sender de et tilbud på morgenmad et par dage før, hvis du har bestilt uden morgenmad - så på den måde sparer du da lidt!
Læs mere om St. Giles Central her
Du kan læse mere om YMCA gym her
Vi startede med at købe billet til en af de åbne turistbusser og kørte med dem rundt, de er ret dyre - men har du ikke været i London før, så synes jeg de giver et rigtig godt overblik. Koster ca. 260 kr. pr. person for 1 dag og du kan sejle på samme billet. Under turen har du mulighed for at høre om London i høretelefoner. En hyggelig tur, men husk varmt tøj – for det kan godt være køligt.
Shopping i Regent Street og Oxford Street er næsten et must, for du kan næsten ikke undgå at lægge mærke til den fantastisk flotte Regent Street der drejer – de bygninger er så fantastisk flotte.
Den er flot at gå igennem, men prøv også at gå lige ind bagved til Carnaby Street, for den er også smuk og super hyggelig.
Jeg har 2 butikker jeg altid prøver at besøge, når jeg er i en storby.
Habitat og Muji. 2 boligbutikker med sjove små ting, som også er til at betale.
En væg lavet af små skuffer fra en udstilling i Muji - den er ret cool
En flot spejl og en ret sød krukke med låg formet som en knap er fra Habitat
- spejlet kunne desværre ikke være i kufferten. Det er her Hamborg kommer ind i billedet, for her finder du også en Habitat - læs mere her og så kan du nemmere få det med hjem uden at betale overvægt i flyveren!
Til dem der kender Habitat i Regent Street, kan jeg fortælle at den nu er flyttet og ligger i stedet på Tottenham Court Road og lige ved siden af Heals, et ret lækker boligbutik.
De ligger ret tæt på St. Giles Central hotel.
Ingen tur til London uden en ordentlig morgenmad – og ja, det skulle vi jo også prøve. Men jeg er nok mere til havregryn end English Breakfast - ved godt det er kedeligt, men det er ikke helt mig. Det smager godt - men det skal nok nærmere være til frokost i stedet.
og når vi nu taler om frokost, så vil jeg lige anbefale Jamie Olivers restaurant Union Jacks som ligger i Covent garden. Covent garden er gamle torvehaller, som nu er lavet om til butikker og restauranter. Under det ene haltag, er der stadig lidt markedsboder og udenfor er der gøgl og underholdning af gademusikanter og gøglere. Union Jacks er et rigtig hyggeligt sted, som er et besøg værd og virkelig lækker mad.
Har du lyst til at lave mad, kan du også booke en tid i Jamie Olivers køkken - læs mere her. Det skulle være ret sjovt, men kræver du booker i god tid.
Torvehallerne i Covent Garden er flotte og velholdte.
Er du mere til gys, så kan jeg anbefale London Dungeon, som nok mest kan beskrives som et moderne spøgelseshus. Det tager knap 1 time at komme igennem, men det er sjovt at prøve. Den ligger lige ved siden af Londen Eye - det store pariserhjul som tager dig højt op og giver fantastisk udsigt over byen.
Er du mere til musicals, så kan jeg kun anbefale musicalen We Will Rock You - den var så fantastisk, selv min mand måtte overgive sig, selv om han godt nok var lidt skeptisk da jeg købte billeterne. Jeg købte billetterne til musicalen på Londonbilletter.dk. Det fungerede rigtig nemt og jeg kunne afhente billetterne en time før forestillingen. Jeg har tidligere set Mamma Mia og den var også helt fantastisk - så en musical kan kun anbefales.
Undergrunden er virkelig en effektiv måde at komme frem på. Det er let at købe et Oystercard og får du ikke brugt alle pengene, kan du altid få dem retur ved skranken når du skal hjem.
Vi tog undergrunden meget rundt og blandt andet ud til Notting Hill, hvor jeg gerne ville på Portobello Road Market (min mand ville nok hellere møde Julia Roberts)
En hyggelig bydel, hvor der sælges lidt af hvert. Og trænger du til en kaffepause, er der hyggelige bagerier hele vejen ned.
London er et besøg værd og husk de gode travesko - for man går mange kilometer på en dag, men den er fantastisk og bliver absolut ikke dårligere af, at jeg nu denne gang havde min mand med, i stedet for shopping med veninderne (men det er nu heller ikke ringe!!)
Vi gik 17 km den ene dag, så husk praktiske sko!
De 3 derhjemme havde haft det godt og var blevet forkælet af bedsteforældrene
- så dette var helt klart en win-win situation..
Tænk over det – måske skulle din næste gave til din partner være en tur til ?
Ja, det er faktisk lidt lige meget, bare man kommer lidt væk!
og gad vide hvad jeg så købte til de 3 derhjemme - ja gæt selv!
- men søde ser de ud...
Kærestetur er absolut en af de ting som giver en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
PS. Hvis du rejser med Ryan Air - så husk at printe Boarding Pass ud hjemmefra til både ud- og hjemrejse - det koster 1300 kr. at glemme det. Taler desværre af erfaring!
fredag den 14. marts 2014
10.000 gange - vildt!!!
Så skete det - jeg kan nu se at min blog er blevet læst 10.000 gange!
Ja, for at være ærlig, så ved jeg ikke helt hvad jeg havde regnet med – men ihvertfald ikke 10.000 på 1,5 år.
Jeg er da faktisk lidt rørt, for det må da betyde at folk læser den mere end 1 gang!
Så i dag er nu officelt 10.000 dagen – selvom andre måske synes bedre om Bøf og Blowjob, for hvis du ikke har hørt det endnu – så er i dag (officiel) Bøf og Blowjob dag! Tror det er et modtræk til Valentinsdag, og jeg kan kun forestille mig det er opfundet af mænd, men synes faktisk den er ret sjov og især da min kollega spurgte min chef, om hans kone vidste hvilken dag det var i dag!!!
For mig er det 10.000 dagen - for jeg er desværre (for min mand) ikke hjemme i dag!
– men jeg er sikker på min mand klarer sig uden den bøf…
// Katrine
PS. Humor er faktisk også en ret stor del af en positiv hverdag hver dag…
Ja, for at være ærlig, så ved jeg ikke helt hvad jeg havde regnet med – men ihvertfald ikke 10.000 på 1,5 år.
Jeg er da faktisk lidt rørt, for det må da betyde at folk læser den mere end 1 gang!
Så i dag er nu officelt 10.000 dagen – selvom andre måske synes bedre om Bøf og Blowjob, for hvis du ikke har hørt det endnu – så er i dag (officiel) Bøf og Blowjob dag! Tror det er et modtræk til Valentinsdag, og jeg kan kun forestille mig det er opfundet af mænd, men synes faktisk den er ret sjov og især da min kollega spurgte min chef, om hans kone vidste hvilken dag det var i dag!!!
For mig er det 10.000 dagen - for jeg er desværre (for min mand) ikke hjemme i dag!
– men jeg er sikker på min mand klarer sig uden den bøf…
// Katrine
PS. Humor er faktisk også en ret stor del af en positiv hverdag hver dag…
torsdag den 13. marts 2014
Slip dem fri...
Jeg får ofte kommentarer om min mands træning. Lidt som om man ikke er en god far, god kæreste eller god mand, hvis ikke man kommer hjem kl. 16 og så er hjemme resten af aftenen - for man skal da være sammen med sin familie hele aftenen hver aften?
Hvis jeg nu hver dag sagde, at han ikke skulle træne - hvad ville jeg så få ud af det?
Nu har jeg jo selvfølgelig ikke prøvet - men jeg tror nok, at det ville være en utilfreds mand, som ville sidde og tænke på den træning han gik glip af. Lidt ligesom, når jeg nu selv gerne vil træne, have venindeaftener, gå til koncerter m. m.
Det er sådan set aldrig noget vi har aftalt - men det ligger lidt i vores måde at være sammen på – vi slipper hinanden fri! Fri til det man gerne vil - så man kommer hjem med ny energi og glæde. Det er jeg helt sikker på, vi alle har brug for!
Nu mener jeg jo ikke at der er noget galt med at være hjemme hver dag - men hvis man hellere vil noget andet end gang i mellem og føler man ikke får lov, så tror jeg man på et tidspunkt bliver lidt indebrændt.
Der er selvfølgelig for lidt og for meget – hvad kan man leve med og hvad kan man ikke og jeg kan da også blive skide irriteret over min mand, når han lige skal ud og løbe 20 km inden vi skal ud af døren – men vil jeg gå at være sur, eller vil jeg hellere være glad for at han gør noget som gør ham glad! Han træner jo absolut ikke for at gøre os dårligt tilpas - men netop for at blive glad og godt tilpas, så han kan komme hjem til os og være den dejlige søde far og kæreste han er.
Han slipper også mig fri - når jeg i nogle uger er ude flere aftener om ugen med tøserne og derved får fyldt min hjerne op med glæde og kommer hjem til ham som et bedre menneske.
Så, nej – jeg er ikke træt af at min mand træner meget, og han er heller ikke træt af, at han nu igen skal være alene med ungerne en fredag aften, fordi mor er i byen med tøserne. Måske er mine børn ikke enige og måske havde de helst set, at vi var sammen alle 5 altid – men hvis de kendte konsekvensen og oplevede sure og utilfredse forældre hele tiden (som jeg ved vi begge ville blive), så er jeg ikke sikker på at det er bedre!
Jeg elsker mine børn og jeg elsker min mand - men jeg elsker også at gøre noget for mig selv og det er absolut medvirkende til en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
Hvis jeg nu hver dag sagde, at han ikke skulle træne - hvad ville jeg så få ud af det?
Nu har jeg jo selvfølgelig ikke prøvet - men jeg tror nok, at det ville være en utilfreds mand, som ville sidde og tænke på den træning han gik glip af. Lidt ligesom, når jeg nu selv gerne vil træne, have venindeaftener, gå til koncerter m. m.
Det er sådan set aldrig noget vi har aftalt - men det ligger lidt i vores måde at være sammen på – vi slipper hinanden fri! Fri til det man gerne vil - så man kommer hjem med ny energi og glæde. Det er jeg helt sikker på, vi alle har brug for!
Nu mener jeg jo ikke at der er noget galt med at være hjemme hver dag - men hvis man hellere vil noget andet end gang i mellem og føler man ikke får lov, så tror jeg man på et tidspunkt bliver lidt indebrændt.
Der er selvfølgelig for lidt og for meget – hvad kan man leve med og hvad kan man ikke og jeg kan da også blive skide irriteret over min mand, når han lige skal ud og løbe 20 km inden vi skal ud af døren – men vil jeg gå at være sur, eller vil jeg hellere være glad for at han gør noget som gør ham glad! Han træner jo absolut ikke for at gøre os dårligt tilpas - men netop for at blive glad og godt tilpas, så han kan komme hjem til os og være den dejlige søde far og kæreste han er.
Han slipper også mig fri - når jeg i nogle uger er ude flere aftener om ugen med tøserne og derved får fyldt min hjerne op med glæde og kommer hjem til ham som et bedre menneske.
Så, nej – jeg er ikke træt af at min mand træner meget, og han er heller ikke træt af, at han nu igen skal være alene med ungerne en fredag aften, fordi mor er i byen med tøserne. Måske er mine børn ikke enige og måske havde de helst set, at vi var sammen alle 5 altid – men hvis de kendte konsekvensen og oplevede sure og utilfredse forældre hele tiden (som jeg ved vi begge ville blive), så er jeg ikke sikker på at det er bedre!
Jeg elsker mine børn og jeg elsker min mand - men jeg elsker også at gøre noget for mig selv og det er absolut medvirkende til en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
mandag den 23. december 2013
Glædelig jul og godt nytår...
Så er julen her igen og sørme om den ikke kommer hver år...
Juleaften er for mig helt speciel. Det er en dag hvor jeg virkelige tænker over livet og især dem som nu mangler denne aften. Nogle år har været svære at komme igennem, da sorgen var tæt på og andre år har det været nemmere, da sorgen har haft lidt tid til at sunde sig. Jeg vil nok inderst inde helst bevare juleaften, som den var altid - men livet går videre og man udvikler sig, stifter familie, mister familie og lige så stille så forandrer livet sig...
Juleaften bliver aldrig det samme som da man var barn og den skuffelse, kan nogle gange godt sidde lidt i mig stadigvæk, men når man så kigger på børnene i selskabet så kan man selv huske hvad det var...
Forventningens glæde over juletræ, lækkerier og gaver. Her var ingen bekymringer - alt var bare lutter lykke og idyl. Bekymringerne kommer først når man bliver lidt ældre, så indfinder julestress og reflektionen over hvad man gjorde engang, dem der mangler og sådan gjorde vi altid. Juleaften er for mange også en kompromis-aften – hvis man nu skal holde det et andet sted end man plejer og for mange kan det godt skabe store problemer, netop fordi juleaften for mange skal være PRÆCIS som det plejer.
Mange rejser måske væk, netop for at undgå denne aften, eller bare for at nyde at gøre det på en anden måde – ens egen måde!
Men hvad er der med den aften – er det ikke bare en aften som alle andre? Hvad er det der gør den så speciel? Er det det at give gaver, det at modtage gaver, er det juletræet, er det maden, er det dem man er sammen med, er det det kristne?
Hvad er det som gør lige præcis denne aften så speciel?
Nu hvor jeg ikke helt er barn længere, er det nok mere maden og hyggen og nok knap så meget gaverne, jeg glæder mig til – for ja, jeg må nok indrømme det, jeg mangler jo faktisk ikke noget…
Jeg synes nu også det er hyggeligt at give gaver, men jeg bruger nok ikke så lang tid på at finde gaverne længere. Jeg startede fredag aften, lidt mere søndag eftermiddag og så købte jeg den sidste i dag mandag – så ligefrem julestress over gaverne, det har jeg ikke haft.
Julen skal være hyggelig og det er jo sådan kun der selv der bestemmer hvordan den bliver det. Jeg er selv en af dem der gør det samme år efter år og en af de ting jeg skal er at besøge min farmor/farfar og min mormor/morfar på kirkegården. De mangler til min juleaften og der går mange tanker til dem og de andre i familien som ikke er her længere i disse dage. Jeg tænker på hvor dejlige de var og hvor dejligt det var, at jeg faktisk nåede at nyde dem, mens de var her. Jeg ville gerne have haft dem her meget længere og især dem i familien som gik alt for tidligt bort – men desværre er jeg ikke herre over livets gang, jeg kan bare hele tiden huske mig selv på at leve mit liv mens jeg er her.
Lev dit liv som var hver dag den sidste - det betyder for mig at du gør det du har mulighed for, absolut ikke at du går rundt og frygter døden. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter hvis ikke jeg lever mit liv – det skylder jeg mig selv og min familie.
Så jeg vil glæde mig til i morgen sammen med familien – huske på de gode minder, spise det dejlige mad, betragte mine børn og genkende fornemmelsen af forventningens glæde, måske få tid til at gå i kirke og så vil jeg nyde livet, men samtidig skal der nu også være plads til en lille klump i halsen når vi synger Dejlig er Jorden…
Glædelig jul til jer alle – jeg håber i får en fantastisk jul…
// Katrine
Juleaften er for mig helt speciel. Det er en dag hvor jeg virkelige tænker over livet og især dem som nu mangler denne aften. Nogle år har været svære at komme igennem, da sorgen var tæt på og andre år har det været nemmere, da sorgen har haft lidt tid til at sunde sig. Jeg vil nok inderst inde helst bevare juleaften, som den var altid - men livet går videre og man udvikler sig, stifter familie, mister familie og lige så stille så forandrer livet sig...
Juleaften bliver aldrig det samme som da man var barn og den skuffelse, kan nogle gange godt sidde lidt i mig stadigvæk, men når man så kigger på børnene i selskabet så kan man selv huske hvad det var...
Forventningens glæde over juletræ, lækkerier og gaver. Her var ingen bekymringer - alt var bare lutter lykke og idyl. Bekymringerne kommer først når man bliver lidt ældre, så indfinder julestress og reflektionen over hvad man gjorde engang, dem der mangler og sådan gjorde vi altid. Juleaften er for mange også en kompromis-aften – hvis man nu skal holde det et andet sted end man plejer og for mange kan det godt skabe store problemer, netop fordi juleaften for mange skal være PRÆCIS som det plejer.
Mange rejser måske væk, netop for at undgå denne aften, eller bare for at nyde at gøre det på en anden måde – ens egen måde!
Men hvad er der med den aften – er det ikke bare en aften som alle andre? Hvad er det der gør den så speciel? Er det det at give gaver, det at modtage gaver, er det juletræet, er det maden, er det dem man er sammen med, er det det kristne?
Hvad er det som gør lige præcis denne aften så speciel?
Nu hvor jeg ikke helt er barn længere, er det nok mere maden og hyggen og nok knap så meget gaverne, jeg glæder mig til – for ja, jeg må nok indrømme det, jeg mangler jo faktisk ikke noget…
Jeg synes nu også det er hyggeligt at give gaver, men jeg bruger nok ikke så lang tid på at finde gaverne længere. Jeg startede fredag aften, lidt mere søndag eftermiddag og så købte jeg den sidste i dag mandag – så ligefrem julestress over gaverne, det har jeg ikke haft.
Julen skal være hyggelig og det er jo sådan kun der selv der bestemmer hvordan den bliver det. Jeg er selv en af dem der gør det samme år efter år og en af de ting jeg skal er at besøge min farmor/farfar og min mormor/morfar på kirkegården. De mangler til min juleaften og der går mange tanker til dem og de andre i familien som ikke er her længere i disse dage. Jeg tænker på hvor dejlige de var og hvor dejligt det var, at jeg faktisk nåede at nyde dem, mens de var her. Jeg ville gerne have haft dem her meget længere og især dem i familien som gik alt for tidligt bort – men desværre er jeg ikke herre over livets gang, jeg kan bare hele tiden huske mig selv på at leve mit liv mens jeg er her.
Lev dit liv som var hver dag den sidste - det betyder for mig at du gør det du har mulighed for, absolut ikke at du går rundt og frygter døden. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter hvis ikke jeg lever mit liv – det skylder jeg mig selv og min familie.
Så jeg vil glæde mig til i morgen sammen med familien – huske på de gode minder, spise det dejlige mad, betragte mine børn og genkende fornemmelsen af forventningens glæde, måske få tid til at gå i kirke og så vil jeg nyde livet, men samtidig skal der nu også være plads til en lille klump i halsen når vi synger Dejlig er Jorden…
Glædelig jul til jer alle – jeg håber i får en fantastisk jul…
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)