tirsdag den 9. oktober 2012

En stjerne til en stjerne...

I går aftes var jeg ude ved min veninde Karina. En lille værtindegave skulle hun lige have. Jeg går egentlig ikke så højt op i værtindegaver, men jeg synes lige der stod hendes navn på denne stjerne.

Julestjernen er jo symbol på mange ting - blandt andet ledestjernen og min veninde har i mange år ledt og har nu fundet - både på den ene og den anden måde. Og hvor er det skønt, når man kan mærke at ens veninde har det godt. Hun har altid interesseret sig for horoskop, håndlæsning med mere, men har de sidste mange år taget skridtet fuldt ud og betalt for en uddannelse som clairvoyant og medie. Hun har været på utallige (dyre) kurser i England og Tyskland og hun er nu en af dem som tilbyder andre kurser indenfor dette. Hun fulgte sin egen stjerne og den ledte hende ind i verden, som hun aldrig havde forestillet sig skulle ændre hendes liv - men det gjorde den - og jeg synes hun er så sej fordi hun tog springet. Hun gjorde det på trods af alle andres meninger, om hvad det nu var og hvad man da kunne bruge det til - for man må da kunne bruge sine penge mere fornuftigt. Hun turde og hun gjorde det og hun bliver ved med at udvikle sig med nu at lære fra sig. 

Har du brug for en clairvoyance eller en afdødekontakt, så læs mere på hendes hjemmeside karinagraabaek.dk - det kan anbefales!

Jeg var selv meget skeptisk i starten og tænkte at det var noget underligt noget at kunne kommunikere med afdøde - men jeg har nu prøvet både en clairvoyance (dog ikke af Karina, for man må ikke kende vedkommende) og afdødekontakt - og jeg må sige at der er nok mere mellem himmel og jord end vi altid tror. Er du i tvivl så prøv...




























Stjernerne har jeg lavet igennem de sidste 10 år - dog oftest af strimler med en bredde på ca. 4-5 cm - men denne er lavet af papir hvor bredden er 10 cm og så har jeg tapet 2 sammen, for ellers var den ikke lang nok. Den færdige stjerne er 42 cm i diameter - så den er stor, men synes også den blev så fin. 

Lidt bånd fra Hay og lidt perler, så er den klar til at pynte i hendes stue - også i hverdagen...


// Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar