torsdag den 24. december 2015
Hvor glæden er størst....
Julen er der man hygger sig sammen
og helst med and eller svinekammen
vi skal hygge, drikke, spise og feste
med familien og måske sin Bedste
Det er her vi savner og mindes
både dem der er borte og dem der findes
for i en travl verden og hverdag
gør man det man føler og ka'
Måske skulle du stoppe lidt
og tænke på om livet er lidt slidt
er det fuldt af stress og jag
eller er der masser af tid til hjemmebag
Måske er livet helt perfekt
med lutter lagkage og konfekt
så husk at nyde hvert øjeblik
for hverdagen er jo helt unik
Julen er hjerternes fest
det er her man ofte hygger sig bedst
man samles og får masser af glæde
og nogle lidt for meget væde
Men julen handler om at fælles være
sammen med dem som vi har kære
så vi sammen kan få de bedste dage
og gerne tilsat lidt julekage
Måske skulle hverdagen være som julen
bare uden konfekt og julesulen
med masser af kærlighed og glæde
man kunne jo starte i det spæde
Livet bliver nok aldrig helt perfekt
for hvem ved når livet er korrekt
vi er alle forskellige og heldigvis
sorger og glæder kommer almindeligvis
Men jeg tror dit liv er bedre end du tror
og jeg håber du også selv forstår
at værdsætte de ting du har kært
det håber jeg positiv hverdag hver dag har dig lært!
Glædelig jul og godt nytår
fredag den 11. december 2015
Har du det samme julepynt hver år...
Så er julen først rigtig startet hjemme ved mig. Ja, jeg indrømmer det er måske lige lovlig sent – men jeg afleverede min hovedopgave i går og ja, jeg må jo nok indrømme, at den og ansøgninger er kommet før julen de sidste par uger.
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.
Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.
Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.
I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...
De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.
Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.
En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.
Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i julestemning.
Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel.
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.
Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!
Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.
Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...
// Katrine
2 julefester med mine børn, de seneste 2 dage og bagning af pebernødder i dag - har absolut fået mig lidt mere i julestemning.
Ja, jeg plejer jo altid at have pyntet op den 1. december - men den holdte ikke år. Jeg startede først i lørdags - for min mand undrede sig meget over, at han skulle holde julefrokost uden julepynt!! Og selvfølgelig skulle han heller ikke det.
Min mor har haft meget af det samme julepynt altid og det er dejligt genkendeligt og hyggeligt - men jeg har bare brug for at finde nogle nye ideer hver år - jeg prøver hver år at sige til mig selv: I år gør du bare det samme som sidste år! - men pludselig sidder jeg på pinterest og kigger efter nye løsninger, eller også tager min kreative-løsninger-mappe ned og så popper der nye op med det samme - min hjerne og mine fingre kan slet ikke lade være.
I år er det snefnug og jeg syntes faktisk de er ret fine og pynter rigtig godt...
De er klippet på samme måde som du klipper et gækkebrev, ud af ganske almindeligt kopipapir. Jeg har klippet dem lidt ud fra fri fantasi og så har jeg lavet dem i forskellige størrelser. Dvs. du kan få 1 stor og 2 små ud af 1 A4 papir.
Når jeg så har klippet dem, så stryger jeg dem på svag varme - så bliver de fine og uden buler. Et par klatter lim fra en limstift holder dem på glasset.
En gren med marmor-stjerner og grafisk pynt fra Finderskeepers, giver også lidt julehygge.
Perlebogstaver og en hjemmelavet stjerne lavet af veninde, får billederne i julestemning.
Mangler du en lille ekstra gave til bedsteforældrene, så er denne lille engel et godt bud. Den blev lavet, da min søn gik i vuggestue. Konceptet er ret enkelt. 2 klippede hænder fra barnet og en trekant limes sammen med et hoved og vupti, så har du en engel.
Denne er også lamineret, men det kan man selvfølgelig godt undlade.
Ja, min søn hedder Lukas og han burde sådan set også være lidt hellig, men jeg synes nu ikke helt, han altid passer til navnet - men som engel her, ser han virkelig artig ud!
Nå, men håber du fik lidt inspiration til let julepynt - det kan jo være i ligesom mig også er kommet lidt sent i gang.
Og så håber jeg du får en positiv jul julehverdag hver dag hele december...
// Katrine
onsdag den 21. oktober 2015
Hvis bare jeg ....
Du kender det nok godt selv?
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
Hvis bare jeg tabte 5 kg
Hvis bare jeg vandt i Lotto
Hvis bare jeg havde et job
Hvis bare jeg fik den bluse
Hvis bare jeg ikke var syg
Hvis bare...
Jeg har den også selv. En stræben efter noget bedre, noget anderledes. Hvad ville slutningen af sætningen være? Har du prøvet det...
Nu prøver jeg en på mig selv:
Hvis jeg tabte 5 kg, så ville jeg være ...præcis den samme - måske se lidt bedre ud i mine egne øjne! Jeg ville jo ikke blive lykkelig eller et bedre menneske. For med det samme at jeg nu tabte de 5 kg - så ville det mål træde i baggrunden og et nyt dukke frem.
Hvornår er det så nok. Hvornår holder jeg op med at stræbe efter mere? Ja, det sker nok aldrig - for det er også med til at holde mig i gang - MEN - det jeg synes, der er enormt vigtigt - det er, at elske processen frem mod målet. Denne proces er jo netop livet...
OG ja, når man er syg - så kan det absolut være svært at hive sig op. Nu kommer det selvfølgelig an på hvor syg man er - men jeg tror, man kan kæmpe for at leve det bedst mulige liv, eller man kan give sygdom og andet skylden for sin situation. Jeg har ihvertfald flere veninder med kroniske sygdomme - som ikke lader sygdommen bestemme. De udfordrer den til kamp konstant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg leder efter et nyt job. Man kunne fristet til at sige:
Hvis bare jeg havde det perfekte job, så ville jeg blive lykkelig. Men nej - det perfekte job er selvfølgelig dejligt - men det er hvad jeg gør det til, som gør om jeg er lykkelig eller ej. For når det perfekte job er på plads - så kunne jeg jo begynde at se på min fritid. Hvis bare jeg havde fri noget mere - og pludselig var det måske der fyldte?
Jeg tror ikke man bliver lykkelig af at opnå et mål - men tværtimod hjælper de mange mål du sætter dig igennem livet, med at have et lykkeligt liv - hvis du samtidig har fokus på, hvad det giver dig og ikke bare skynder dig videre mod det næste. Nyd det gode du har - i stedet for altid at stræbe efter det du ikke har! Nyd processen og ikke kun sekundet det sker.
Hvis bare jeg havde et kontor, så ville det være nemmere at skrive min hovedopgave! Dette tænkte jeg i sidste uge. Og som sagt så gjort. Børnenes legeværelse blev i efterårsferien lavet om til mit private domicil. Endelig et sted, hvor jeg kan rode for mig selv, lukke døren når jeg har brug for fred og nyde mit eget selskab. OG ja, jeg blev rigtig glad da det blev færdigt - men hvor var jeg høj over processen. Udvælgelsen af de rigtige ting - rydde op - køre ned i genbrugsen og forære dem legetøj. Der gik sport i, at finde de billeder, der lige kunne passe på alle de gamle skruer fra klatrevæg og reol, som hang på legeværelset - så var jeg fri for at spartle og male. Ja, jeg er sådan set ikke anderledes end så mange andre. Så flot som muligt, så billigt som muligt og så nemt som muligt. Denne proces var fantastisk. Jeg gik til sent om aftenen og valgte ud, flyttede rundt og glemte helt tid og sted. Jeg handlede for 1000 kr. i IKEA og resten er fundet rundt i huset og i kælderen (så kan man så altid snakke om, at jeg nok har for meget stående rundt omkring) Pludselig gik der sport i, at genbruge det jeg havde og ja, jeg får karantæne i A-kassen i november pga. jeg selv har sagt op - så det at spare, passer vist meget godt til mig lige nu.
Og hvad så nu - blev det nemmere at skrive min opgave? Ja helt klart. Min bøger kan nu ligge fremme og jeg er fri for at rydde op - men er jeg begyndt at skrive. Næhh - lige nu sidder jeg at skriver et blog indlæg og om lidt går jeg ind til byen og køber Michelle Hviids nye bog "Råstyrke", for hun har trodset sin sygdom og har virkelig kæmpet sig tilbage til det liv hun ville have - og jeg synes hun er så sej og ærlig, så den bog er jeg nødt til at læse. Gå er min meditation for tiden og opgaven den skal nok blive færdig. Men dette kontor giver mig en dejlig fornemmelse af mit sted. Jeg er lykkelig for det og jeg synes det klæder vores hus - i stedet for et evigt rod af legetøj. OG mine børn er sjovt nok helt upåvirket - jeg tror faktisk bare de er glade for, at de nu kan se hvor glad jeg er for mit nye rum.
Hvad er så moralen i dette? Det er helt hvad du gør det til! For mig - er det at jeg skal huske at værdsætte det jeg har og det jeg kan - og ikke kun tænke på det jeg mangler og ikke kan. Jeg kan ikke alt og jeg vil ikke alt. Mon jeg bliver lykkeligere af at tabe 5 kg? Ja, det bilder jeg da mig selv ind, hver gang jeg siger nej til kage og godter - men jeg nyder samtidig livet imens og tænker: Mon ikke det går alligevel, hvis jeg nøjes med 1 stk. kage.
Ja, jeg kan se jeg har skrevet det før, men gentagelse gør det ikke mindre vigtigt:
Klik her og læs tidligere blogindlæg...
Husk at nyde dit liv - det er ihvertfald det, der gør min hverdag positiv hver dag.
// Katrine
OG er du nysgerrig - så se lige mit fine kontor her ... jeg er vild med det...og jeg er sikker på at jeg får skrevet en fantastisk opgave med disse omgivelser...
mandag den 5. oktober 2015
Modig eller dumdristig?
I sidste blog indlæg skrev jeg om at være modig. På det tidspunkt kunne jeg ikke helt skrive, hvad dennne modighed gik ud på.
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
OG ja, nu har denne proces skabt mig et fundament om hvad jeg vil og jeg har simpelthen søgt et job! Et job, jeg tror kan gøre min hverdag positiv hver dag - så kryds alt hvad du har, for nu vil jeg ud at løbe en tur....
// Katrine
Ja, jeg er faktisk stadig ikke helt klar over om jeg var modig eller dumdristig? Men faktum er, at jeg har sagt mit job op! Jeg kunne mærke at der var noget ved det job, som aldrig ville blive helt godt - og jeg kunne mærke inde i mig, at det påvirkede mig. Jeg blev sur og tog problemerne og brokken med hjem (stakkels min mand). Jeg prøvede så efter denne refleksion, at få forandret det ved jobbet som ikke var optimalt - men det lykkedes ikke og ja, så tog jeg konsekvensen og sagde op.
Ja, mens jeg stod i det, så tænkte jeg faktisk ikke rigtig over mit sikkerhedsnet....men sjovt nok - så kommer det først efter man har tænkt over det! Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg normalt er dumdristig - jeg har ikke behov for at kaste mig ud fra broer eller med faldskærm, men jeg synes at jeg har en tro på, at jeg kan hvad jeg vil.
Og det er jo nok her, jeg i dette tilfælde er dumdristig! For pludselig står man uden sin identitet igennem mange år - jobbet! OG ja, sige sit job er en sag - men at sige det op, uden at have et nyt - er måske en anden. Jobbet er jo nok det, som man kan hævde sig på i vores samfund. Det første man som regel spørger en man møder om er: Hvad laver du så?
Mit svar lige nu er arbejdsløs og hvem er jeg så? Jeg ved ihvertfald, at jeg stadig er den samme person - jeg tror på det gode liv, er for alle som vil det. Jeg tror på at dine valg afgør hvem du er. Jeg valgte ikke noget fra - jeg valgte noget til. Jeg vil have det gode liv og jeg vil ikke nøjes med mindre.
Det betyder lige nu, at jeg må lede efter det job, der passer til mig og det liv jeg vil leve. Og ja, som kommer tankerne hurtigt omkring hvad det er. Ja, man synes det ligger lige til højrebenet at gøre det samme som man kom fra - men der er jeg ikke. Jeg tror sørme jeg vinker farvel til den grafiske branche og tager alle min erfaringer med i min rygsæk. Men hvad er det så jeg kan? Det er jo nok der, jeg er lige nu. Tvivlen om utrygheden for det ukendte presser sig på - og i næste øjeblik tænker jeg pjat. Pjat pjat pjat Katrine. Du kan hvad du vil!
Jeg er sikker på, at jeg kan hvad jeg vil - men det kræver også en form for indtjening. Og nu er jeg også i den heldige situation, at jeg har 3 mdr. fritstillet med løn. Det ville for nogen måske skabe panik i disse 3 mdr. - men jeg har besluttet mig for at bruge dette som et pusterum og nyde friheden og så må vi se hvad der sker. Hvis jeg ikke finder noget, så må jeg få hjælp i min A-kasse. Jeg har aldrig prøvet at være uden arbejde - så alt er lige nu ret nyt og ukendt, men det er jo en del af det, at træffe et valg.
Forleden sad jeg med nogle veninder på cafe i Aarhus og en udbrød: Kan du gøre lige som de unge piger og så tjene penge på at blogge? Jo - det kunne da sikkert være en mulighed for nogen - men jeg skriver kun, når jeg har noget på hjertet og jeg kan bare ikke undvære kollegaer - den erfaring har jeg da taget med fra sidste job! Men hun satte alligevel noget i gang i mit hoved - for jeg elsker jo at skrive, dele min viden og hvis jeg kan påvirke bare en til at se muligheder frem for begrænsninger i mit nye job - så ved jeg er der god basis for min motivation.
Den positive hverdag hver dag er bare en del af mig, som jeg ikke vil være foruden. Jeg lever mit liv og nogle gange også som hver dag, var den sidste. Ikke nødvendigvis fordi jeg frygter det værste - men fordi jeg bare ikke vil vente på de gode oplevelser. Heldigvis er min mand enig - men nok også kun til en hvis grænse, for det kræver også en indtjening!
Jeg har tænkt og tænkt. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det jeg ikke kan - det kan jeg lære. Det jeg ikke vil - det kommer jeg forhåbentlig aldrig til og hvis jeg gør, vil det dræbe min motivation langsomt - men det har hjulpet mig til at lave en negativ brainstorm. Et værktøj der har hjulpet mig, i disse uger hvor jeg er gået lidt i stå.
Det er som regel altid nemmere at finde det, du ikke vil. En negativ brainstorm går i alt sin enkelhed ud på at finde det du ikke vil i den ene side. Lav det som en liste. På den anden side skriver du så det modsatte. F.eks. jeg vil ikke have mange rejsedage i udlandet i mit nye job, som gør at jeg er væk i mange dage fra min familie.
Hvad vil jeg ikke Hvad vil jeg
Mange rejsedage Få rejsedage
Kontrol Tillid
Arbejde alene altid Kollegaer og sparring
Ingen indflydelse Indflydelse
8-16 året rundt Fleksibel arbejdstid
Her er et par punkter på min liste, som var den måde jeg kom frem til hvad jeg ville. OG ja - det kan jo sagtens være, at jeg efterhånden som frustrationen over manglende arbejde gør sig gældende, må gå på kompromis med nogle ting fra min liste - men jeg ved også, at hvis en virksomhed vil have mig og min motivation fuldt ud, så er jeg nødt til at sige højt hvad jeg gerne vil - der er jo faktisk ikke nogen, der kan læse mine tanker.
Ugerne er gået og det har krævet mange timers gåture - for som kirkegaard siger:
At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste livet/miste sig selv.
Jeg har mistet fodfæstet et øjeblik - men når alternativet er at miste mig selv, så skal det hele nok gå og ja, lange gåture og en løbetur får bare min hjerne til at se på det positive, når de negative tanker kommer forbi - for det gør de også for mig!
// Katrine
mandag den 9. marts 2015
Det kræver mod...
Mod - enten har man det eller også har man det ikke?
Men er det nu så enkelt - for nogle har måske mod til noget, som jeg ikke har og omvendt. Jeg mener mod bruges i de situationer, hvor der er noget på spil. Du er nervøs og er måske lidt spændt på hvad din beslutning betyder for dig og for andre. Måske skuffer du nogen og måske glæder du andre.
Det kræver mod at gå imod strømmen - det kræver mod at sige fra...men alligevel er der nogen der ikke siger fra. De lever med noget, som de ikke bryder sig om - for når man først har sagt fra, så kan man jo ikke altid trække det tilbage igen.
Nogle gange kræver beslutninger også andre overvejelser - for man er jo ikke helt alene i denne verden. Vi kender det fra par der bliver sammen pga. børnene – og ja, man kan altid være bagklog og sige at man ikke skal blive sammen pga. børnene. Men for dem der står i situationen er det ikke altid så sort/hvidt. For hvem bestemmer hvad der er den rigtige beslutning?
Det kræver mod at træffe en beslutning - for hver gang du gør det, så vælger du noget andet fra. Men har du nogensinde overvejet at ved hver beslutning du tager, så vælger du også noget til og det er jo det du skal træffe din beslutninger efter.
At vælge til eller vælge fra - hvad vil du helst?
Jeg vil helst vælge til, men gør jeg nu også det her i mit helt almindelige dejlige liv. Det er et godt spørgsmål...men en ting ved jeg helt sikkert: Det er mig og kun mig der bestemmer over mit liv – spørgsmålet er så bare om jeg tør at vælge TIL i alle mine beslutninger? For når jeg vælger TIL, så vælger jeg vel også noget andet fra...så alt i alt er det vel igen et spørgsmål om hvad der er vigtigst og om jeg er modig nok til at vælge TIL på det som er vigtigst for mig.
Er jeg modig? Det er et godt spørgsmål...men jeg har ihvertfald fundet ud af den seneste tid – at mod til at vælge til, kan give nye fantastiske oplevelser og nye dejlige mennesker i mit liv og jeg er sikker på at de er med til at give mig og min familie en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
Men er det nu så enkelt - for nogle har måske mod til noget, som jeg ikke har og omvendt. Jeg mener mod bruges i de situationer, hvor der er noget på spil. Du er nervøs og er måske lidt spændt på hvad din beslutning betyder for dig og for andre. Måske skuffer du nogen og måske glæder du andre.
Det kræver mod at gå imod strømmen - det kræver mod at sige fra...men alligevel er der nogen der ikke siger fra. De lever med noget, som de ikke bryder sig om - for når man først har sagt fra, så kan man jo ikke altid trække det tilbage igen.
Nogle gange kræver beslutninger også andre overvejelser - for man er jo ikke helt alene i denne verden. Vi kender det fra par der bliver sammen pga. børnene – og ja, man kan altid være bagklog og sige at man ikke skal blive sammen pga. børnene. Men for dem der står i situationen er det ikke altid så sort/hvidt. For hvem bestemmer hvad der er den rigtige beslutning?
Det kræver mod at træffe en beslutning - for hver gang du gør det, så vælger du noget andet fra. Men har du nogensinde overvejet at ved hver beslutning du tager, så vælger du også noget til og det er jo det du skal træffe din beslutninger efter.
At vælge til eller vælge fra - hvad vil du helst?
Jeg vil helst vælge til, men gør jeg nu også det her i mit helt almindelige dejlige liv. Det er et godt spørgsmål...men en ting ved jeg helt sikkert: Det er mig og kun mig der bestemmer over mit liv – spørgsmålet er så bare om jeg tør at vælge TIL i alle mine beslutninger? For når jeg vælger TIL, så vælger jeg vel også noget andet fra...så alt i alt er det vel igen et spørgsmål om hvad der er vigtigst og om jeg er modig nok til at vælge TIL på det som er vigtigst for mig.
Er jeg modig? Det er et godt spørgsmål...men jeg har ihvertfald fundet ud af den seneste tid – at mod til at vælge til, kan give nye fantastiske oplevelser og nye dejlige mennesker i mit liv og jeg er sikker på at de er med til at give mig og min familie en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
torsdag den 8. januar 2015
Forsæt - er det så med vilje...
Så blev det 2015 og alle plakatsøjler så langt øjet rækker viser billeder af sund mad og toptrænede maver - for nu sker det, nu skal alle have opfyldt deres nytårsforsæt og for mange er det lig med slankekur og træning.
Jeg elsker ordet forsæt - for det betyder man gør noget med vilje og ikke tilfældigt. Man tager stilling til sit liv og overvejer hvad der ville være godt. Men hvorfor er det kun til nytår vi har tradition for at lave et forsæt - det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville ønske at alle lavede månedsforsæt, ugeforsæt eller timeforsæt og i al sin enkelhed, går det vel bare ud på, at man hele tiden lever livet med vilje. Gør det man har lyst til og prioriterer det man gerne vil. OG ja, måske gør du det også - så er det bare skønt, men desværre hører jeg også om mange, som er kede af deres liv.
Ked af overvægt, konen/manden, arbejdet, børnene eller hvad det nu må være. Der er absolut intet i vejen med at stræbe efter noget der er bedre - men nogle gange tror jeg også bare man skal være tilfreds. Tilfreds med sig selv og sit liv. Jeg er absolut ikke en af dem der altid er tilfreds - men heldigvis har jeg en mand som er god til at minde mig om at leve livet her og nu.
Et lillle eksempel fra min egen hverdag forleden dag: Jeg skulle ned og prøve nye skistøvler og det er som regel ikke noget mine børn synes er ret sjovt, at vente på - så jeg siger til min mand: Det kunne nu være rart hvis børnene var lidt større, så de lige kunne være alene hjemme nu? Han kigger på mig og siger: Det er da også en god alder de har nu! OG ja lige præcis - det er jo en fantastisk alder de har lige nu, men jeg har også en tendens til at lige stræbe efter det jeg ikke har og når det sker, så har jeg heldigvis en dejlig mand, der lige får mig til at nyde det jeg har lige her og nu.
Kroppen har også stor fokus lige nu. Alle slankebøgerne står på række i den lokale Føtex og ja, jeg ville da også gerne lige veje 5 kg mindre - men det gør jeg altså ikke lige nu. Jeg har med vilje bestemt, at træning de sidste par måneder skulle nedprioriteres pga. mit nye arbejde. Nu er jeg ved at være med på arbejdsfronten og nu kan jeg igen give den gas med træning - ja, man kan jo undre sig over hvor hurtigt man kommer ud af form og bliver lidt deform. Men det hele går jo nok - jeg mener ikke man bare skal smide alt selvkritik væk, men skal vel heller ikke altid stræbe efter topmodellerne. Hvis jeg nu var topmodel, så synes jeg sikkert også at der var en eller anden ting, der altid kunne forbedres - sådan vil det nok altid være, jeg har ihvertfald tendensen til at stræbe efter noget mere og derfor skal jeg med vilje stoppe og og lave forsæt hele tiden.
Når jeg nu nævner topmodel - så kommer jeg til at tænke på Renee Toft Simonsen. Jeg fik hendes biografi i julegave og den er faktisk ret god og fangede mig med det samme. Jeg tror man har en tendens til at tro at alle med succes har haft en nem opvækst, for når det går dem godt - så er det fordi de har haft det nemt. Det er så langt fra tilfældet med Renee, men hun har så bare haft styrke til at det ikke skulle fylde hele hendes liv. På det punkt er vi alle forskellige og heldigvis for det, men kan også nogle gange undre mig hvad det er, der gør at vi har denne styrke. Jeg tror jeg har noget af den selv - ved ikke hvordan den er kommet, men måske tror jeg bare på at jeg er god nok - og dem der ikke synes det, ja - det er jo så deres problem. Det betyder jo ikke at jeg er gået igennem livet uden forhindringer - husker tydeligt mobning omkring manglende udvikling, hvor jeg blev kaldt øgenavne som fugleklat, strygebræt og fladmast. Det var da absolut ikke sjovt og det græd jeg mange tårer over den gang, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. I dag kan jeg så fortælle min datter, at man ikke nødvendigvis skal ligne Linse Kesler for at have et godt liv. Det betyder ikke at jeg har tænkt at mobning ikke er rart og derfor ikke har drillet andre, slet ikke - og måske har nogle af mine ord gjort andre ondt. Ja, det var ihvertfald ikke med forsæt, jeg var ung og uvidende og troede af en eller anden grund på at det jeg gjorde var rigtigt.
Men hvad er det så der gør at man tror på sig selv - hviler i sig selv og ikke gå ned af modgang eller mobning? Og må man tro på sig selv i dette jantelovs danmark? Jeg ser ihvertfald en tendens til at man tror for meget på sig selv, så meget at man tror, man har lov til at sige lige hvad der passer én og der synes jeg ihvertfald ikke vi skal hen. Empati og jantelov skal følges ad hånd i hånd.
Hvordan gør man så det? Ja, jeg tænker stadig og den dag, jeg ved det præcist - så vil jeg med forsæt gøre det resten af livet. Indtil dag, så prøver jeg mig frem og det gør at jeg har en mere postiv hverdag hver dag end hvis jeg ikke prøvede - for livet er jo med vilje og heldigvis for det...
// Katrine
Jeg elsker ordet forsæt - for det betyder man gør noget med vilje og ikke tilfældigt. Man tager stilling til sit liv og overvejer hvad der ville være godt. Men hvorfor er det kun til nytår vi har tradition for at lave et forsæt - det synes jeg er ærgeligt. Jeg ville ønske at alle lavede månedsforsæt, ugeforsæt eller timeforsæt og i al sin enkelhed, går det vel bare ud på, at man hele tiden lever livet med vilje. Gør det man har lyst til og prioriterer det man gerne vil. OG ja, måske gør du det også - så er det bare skønt, men desværre hører jeg også om mange, som er kede af deres liv.
Ked af overvægt, konen/manden, arbejdet, børnene eller hvad det nu må være. Der er absolut intet i vejen med at stræbe efter noget der er bedre - men nogle gange tror jeg også bare man skal være tilfreds. Tilfreds med sig selv og sit liv. Jeg er absolut ikke en af dem der altid er tilfreds - men heldigvis har jeg en mand som er god til at minde mig om at leve livet her og nu.
Et lillle eksempel fra min egen hverdag forleden dag: Jeg skulle ned og prøve nye skistøvler og det er som regel ikke noget mine børn synes er ret sjovt, at vente på - så jeg siger til min mand: Det kunne nu være rart hvis børnene var lidt større, så de lige kunne være alene hjemme nu? Han kigger på mig og siger: Det er da også en god alder de har nu! OG ja lige præcis - det er jo en fantastisk alder de har lige nu, men jeg har også en tendens til at lige stræbe efter det jeg ikke har og når det sker, så har jeg heldigvis en dejlig mand, der lige får mig til at nyde det jeg har lige her og nu.
Kroppen har også stor fokus lige nu. Alle slankebøgerne står på række i den lokale Føtex og ja, jeg ville da også gerne lige veje 5 kg mindre - men det gør jeg altså ikke lige nu. Jeg har med vilje bestemt, at træning de sidste par måneder skulle nedprioriteres pga. mit nye arbejde. Nu er jeg ved at være med på arbejdsfronten og nu kan jeg igen give den gas med træning - ja, man kan jo undre sig over hvor hurtigt man kommer ud af form og bliver lidt deform. Men det hele går jo nok - jeg mener ikke man bare skal smide alt selvkritik væk, men skal vel heller ikke altid stræbe efter topmodellerne. Hvis jeg nu var topmodel, så synes jeg sikkert også at der var en eller anden ting, der altid kunne forbedres - sådan vil det nok altid være, jeg har ihvertfald tendensen til at stræbe efter noget mere og derfor skal jeg med vilje stoppe og og lave forsæt hele tiden.
Når jeg nu nævner topmodel - så kommer jeg til at tænke på Renee Toft Simonsen. Jeg fik hendes biografi i julegave og den er faktisk ret god og fangede mig med det samme. Jeg tror man har en tendens til at tro at alle med succes har haft en nem opvækst, for når det går dem godt - så er det fordi de har haft det nemt. Det er så langt fra tilfældet med Renee, men hun har så bare haft styrke til at det ikke skulle fylde hele hendes liv. På det punkt er vi alle forskellige og heldigvis for det, men kan også nogle gange undre mig hvad det er, der gør at vi har denne styrke. Jeg tror jeg har noget af den selv - ved ikke hvordan den er kommet, men måske tror jeg bare på at jeg er god nok - og dem der ikke synes det, ja - det er jo så deres problem. Det betyder jo ikke at jeg er gået igennem livet uden forhindringer - husker tydeligt mobning omkring manglende udvikling, hvor jeg blev kaldt øgenavne som fugleklat, strygebræt og fladmast. Det var da absolut ikke sjovt og det græd jeg mange tårer over den gang, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. I dag kan jeg så fortælle min datter, at man ikke nødvendigvis skal ligne Linse Kesler for at have et godt liv. Det betyder ikke at jeg har tænkt at mobning ikke er rart og derfor ikke har drillet andre, slet ikke - og måske har nogle af mine ord gjort andre ondt. Ja, det var ihvertfald ikke med forsæt, jeg var ung og uvidende og troede af en eller anden grund på at det jeg gjorde var rigtigt.
Men hvad er det så der gør at man tror på sig selv - hviler i sig selv og ikke gå ned af modgang eller mobning? Og må man tro på sig selv i dette jantelovs danmark? Jeg ser ihvertfald en tendens til at man tror for meget på sig selv, så meget at man tror, man har lov til at sige lige hvad der passer én og der synes jeg ihvertfald ikke vi skal hen. Empati og jantelov skal følges ad hånd i hånd.
Hvordan gør man så det? Ja, jeg tænker stadig og den dag, jeg ved det præcist - så vil jeg med forsæt gøre det resten af livet. Indtil dag, så prøver jeg mig frem og det gør at jeg har en mere postiv hverdag hver dag end hvis jeg ikke prøvede - for livet er jo med vilje og heldigvis for det...
// Katrine
onsdag den 3. december 2014
Julefryd eller julestress
Så nærmer julen sig med hastige skridt.
Jeg tror julen for mange betyder rigtig meget og man har jo en hel måned at glæde sig i eller glæder vi os nu egentlig i denne søde juletid?
Julefester, julearrangementer, julegaver, juleindkøb og ikke mindst julefrokoster. For mange bliver det hurtigt en stressende måned og ja, jeg indrømmer der er mange arrangementer og så kommer det store MEN...
Hvad blev der af at nyde at købe julegaver - finde lige præcis den specielle ting man gerne vil give. Og hvad med julefesten i skolen eller institutionen, er det ikke også hyggeligt? Julefrokoster er vel også en hyggeligt begivenhed, hvor man mødes med kollegaerne, venner eller familie?
Jeg går ikke ind for julestress - det kan godt være en travl måned pga. af mange arrangementer - men det er allesammen glædelige begivenheder som gør både mig selv og min familie godt tilpas. Og synes jeg det er for meget, så må jeg jo bare melde afbud - det valg har man altid.
Nu har jeg lige pyntet lidt op til jul og jeg synes det er sådan en hyggelig begivenhed. Jeg pakker som regel pynten ud sent om aftenen, hvor jeg har det helt for mig selv. Nyder at pakke de gamle ting ud fra familiemedlemmer som ikke er her mere og mindes dem og hvordan julen var i deres selskab. Nyder derefter at pakke mine egne børns forskellige kreationer fra vuggestue, børnehave og skole ud. Jeg fandt blandt andet denne engel som min søn lavede i vuggestuen for nogle år siden. Meget enkel engel, lavet af en trekant, et pasbillede og 2 håndaftryk som vinger. Med en gang laminering holder den for evigt. Han er jo min helt egen engel.
Denne ville da glæde enhver bedsteforælder eller familiemedlem, der lige trænger til en personlig gave.
På pinterest fandt jeg disse gode juleideer og tænkte du også måske havde brug for lidt nye ideer her til jul - for det er nu lidt hyggeligt...det synes jeg ihvertfald.
Så findes vand da vist ikke sødere...
Dem ville mine børn være vilde med - og de er da ret nemme at lave selv.
Herhjemme er jeg ikke helt færdig endnu - men jeg har lige pyntet rullebordet og det er da blevet rart fint, så mon ikke det også bliver jul i år...
Ups, ser nu på billedet at jeg stadig ikke har fået hængt uret op jeg fik i fødselsdagsgave. Men det er jo også kun 7 mdr. siden - så mon ikke det går... ha ha fik i den.
Når jeg pynter til jul, flytter jeg også lidt rundt på billederne
Over rullebordet hænger et billede af mindeparken i Aarhus, hvor man kigger op mod slottet. Et billede jeg lige har fået af min far - det var et han fik i konfirmationsgave. Ret fint billede og når der følger lidt historie med, så hænger det godt sammen med jul og traditioner - ihvertfald for mig.
Husk nu og nyd den dejlige jul - der går jo et helt år inden den kommer igen. Nyd din familie, nyd alt det usunde og nyd alt selskabet - det er så hurtigt ovre igen...
Hvis ikke vi ses inden - så vil jeg gerne ønske en rigtig glædelig jul og et godt nytår, håber vi ses igen til et „positiv hverdag hver dag“ år.
Måske ses vi på de kommende julemarkeder i Aarhus - jeg er ihvertfald nødt til at lige kigge forbi disse 2, ikke fordi jeg mangler noget - men fordi jeg bare ikke kan lade være...
Se mere på disse 2 links:
Finders Keepers i DGi huset her i weekenden
Arkitektskolens julemarked
// Katrine
Jeg tror julen for mange betyder rigtig meget og man har jo en hel måned at glæde sig i eller glæder vi os nu egentlig i denne søde juletid?
Julefester, julearrangementer, julegaver, juleindkøb og ikke mindst julefrokoster. For mange bliver det hurtigt en stressende måned og ja, jeg indrømmer der er mange arrangementer og så kommer det store MEN...
Hvad blev der af at nyde at købe julegaver - finde lige præcis den specielle ting man gerne vil give. Og hvad med julefesten i skolen eller institutionen, er det ikke også hyggeligt? Julefrokoster er vel også en hyggeligt begivenhed, hvor man mødes med kollegaerne, venner eller familie?
Jeg går ikke ind for julestress - det kan godt være en travl måned pga. af mange arrangementer - men det er allesammen glædelige begivenheder som gør både mig selv og min familie godt tilpas. Og synes jeg det er for meget, så må jeg jo bare melde afbud - det valg har man altid.
Nu har jeg lige pyntet lidt op til jul og jeg synes det er sådan en hyggelig begivenhed. Jeg pakker som regel pynten ud sent om aftenen, hvor jeg har det helt for mig selv. Nyder at pakke de gamle ting ud fra familiemedlemmer som ikke er her mere og mindes dem og hvordan julen var i deres selskab. Nyder derefter at pakke mine egne børns forskellige kreationer fra vuggestue, børnehave og skole ud. Jeg fandt blandt andet denne engel som min søn lavede i vuggestuen for nogle år siden. Meget enkel engel, lavet af en trekant, et pasbillede og 2 håndaftryk som vinger. Med en gang laminering holder den for evigt. Han er jo min helt egen engel.
På pinterest fandt jeg disse gode juleideer og tænkte du også måske havde brug for lidt nye ideer her til jul - for det er nu lidt hyggeligt...det synes jeg ihvertfald.
Lidt hyggelig til julekort - selvom det nu ikke er mange jeg får længere. Jeg bliver nu ved med at sende julekort alligevel - for det er nu engang en af mine traditioner.
Og se nu hvad kaffefiltre kan blive til - dem må jeg vist købe nogle af i morgen
Så findes vand da vist ikke sødere...
Lidt sødt til kaffen eller ved siden af...
Dem ville mine børn være vilde med - og de er da ret nemme at lave selv.
Herhjemme er jeg ikke helt færdig endnu - men jeg har lige pyntet rullebordet og det er da blevet rart fint, så mon ikke det også bliver jul i år...
Ups, ser nu på billedet at jeg stadig ikke har fået hængt uret op jeg fik i fødselsdagsgave. Men det er jo også kun 7 mdr. siden - så mon ikke det går... ha ha fik i den.
Når jeg pynter til jul, flytter jeg også lidt rundt på billederne
Over rullebordet hænger et billede af mindeparken i Aarhus, hvor man kigger op mod slottet. Et billede jeg lige har fået af min far - det var et han fik i konfirmationsgave. Ret fint billede og når der følger lidt historie med, så hænger det godt sammen med jul og traditioner - ihvertfald for mig.
Husk nu og nyd den dejlige jul - der går jo et helt år inden den kommer igen. Nyd din familie, nyd alt det usunde og nyd alt selskabet - det er så hurtigt ovre igen...
Hvis ikke vi ses inden - så vil jeg gerne ønske en rigtig glædelig jul og et godt nytår, håber vi ses igen til et „positiv hverdag hver dag“ år.
Måske ses vi på de kommende julemarkeder i Aarhus - jeg er ihvertfald nødt til at lige kigge forbi disse 2, ikke fordi jeg mangler noget - men fordi jeg bare ikke kan lade være...
Se mere på disse 2 links:
Finders Keepers i DGi huset her i weekenden
Arkitektskolens julemarked
// Katrine
torsdag den 13. november 2014
Må man være glad...
Jeg er travl for tiden - ja, jeg indrømmer at bloggen har været lidt forsømt. Men heldigvis kan travl også være godt, for jeg er glad...
Forleden var jeg til foredrag med Karen Marie Lillelund og hun kan virkelig anbefales. Jeg grinte faktisk næsten konstant i den time hun var på scenen. Mange af hendes pointer er at vi som danskere er det lykkeligste folkefærd - vi ved det åbenbart bare ikke selv - for man må helst ikke være for glad. Hvis man på sin arbejdsplads er for glad, griner og joker med andre - så er der noget galt. For hvis man er alt for glad tror kollegaerne automatisk at man har alt for meget tid og ikke har noget at lave - for at gå på arbejde kan da absolut ikke være sjovt! Med det samme man har lidt overskud og virker for glad, får man hurtigt kommentaren „hvaaa har du ikke noget at lave - for så kan jeg da hurtigt give dig noget“
OG ja - jeg må jo give hende ret - for jeg har flere gange fået lignende kommentarer hvis jeg har haft det lidt for sjovt. Men men men - det de lige har glemt i det er, at der er lavet undersøgelser der påpeger at hvis man har det sjovt på sin arbejdsplads er man langt mere effektiv.
Hvis jeg tænker over det, giver resultatet af denne undersøgelse også rigtig god mening for mig. Når du er glad, så bliver problemer pludselig til små udfordringer i stedet. Tænk nu hvis man også fik andre til at grine eller måske bare smile - det ville da være fantastisk.
Jeg griner for lidt - det blev jeg ihvertfald opmærksom på under dette foredrag - for hold da op hvor er man bare godt tilpas efter sådan en grinetur...pludselig taler man med sidemanden, selvom man nærmest ikke har lagt mærke til dem før. Pludselig får man noget fælles at tale om - humor.
Så jeg prøver lige med en børnejoke - det kan jo være den også virker på voksne:
Hvorfor tager århusianerne døren af, når de går på toilettet?
Så husk det - SMIL og verden smiler igen og lige det er helt klart med til at gøre min hverdag til positiv hverdag hver dag
PS. Så man ikke kan kigge ind af nøglehullet...
// Katrine
Kom der et lille smil?
- så husk at del det...
Forleden var jeg til foredrag med Karen Marie Lillelund og hun kan virkelig anbefales. Jeg grinte faktisk næsten konstant i den time hun var på scenen. Mange af hendes pointer er at vi som danskere er det lykkeligste folkefærd - vi ved det åbenbart bare ikke selv - for man må helst ikke være for glad. Hvis man på sin arbejdsplads er for glad, griner og joker med andre - så er der noget galt. For hvis man er alt for glad tror kollegaerne automatisk at man har alt for meget tid og ikke har noget at lave - for at gå på arbejde kan da absolut ikke være sjovt! Med det samme man har lidt overskud og virker for glad, får man hurtigt kommentaren „hvaaa har du ikke noget at lave - for så kan jeg da hurtigt give dig noget“
OG ja - jeg må jo give hende ret - for jeg har flere gange fået lignende kommentarer hvis jeg har haft det lidt for sjovt. Men men men - det de lige har glemt i det er, at der er lavet undersøgelser der påpeger at hvis man har det sjovt på sin arbejdsplads er man langt mere effektiv.
Hvis jeg tænker over det, giver resultatet af denne undersøgelse også rigtig god mening for mig. Når du er glad, så bliver problemer pludselig til små udfordringer i stedet. Tænk nu hvis man også fik andre til at grine eller måske bare smile - det ville da være fantastisk.
Jeg griner for lidt - det blev jeg ihvertfald opmærksom på under dette foredrag - for hold da op hvor er man bare godt tilpas efter sådan en grinetur...pludselig taler man med sidemanden, selvom man nærmest ikke har lagt mærke til dem før. Pludselig får man noget fælles at tale om - humor.
Så jeg prøver lige med en børnejoke - det kan jo være den også virker på voksne:
Hvorfor tager århusianerne døren af, når de går på toilettet?
Så husk det - SMIL og verden smiler igen og lige det er helt klart med til at gøre min hverdag til positiv hverdag hver dag
PS. Så man ikke kan kigge ind af nøglehullet...
// Katrine
Kom der et lille smil?
- så husk at del det...
tirsdag den 19. august 2014
Hvem mon vinder...
Hvis du læste med i sidste indlæg, er jeg nu gået fra ligeglad til absolut ikke ligeglad. Alt det som jeg gerne vil, er nu gået op i en højere enhed – et spændende arbejde som jeg går op i og bliver udfordret ud og samtidig uden at det går ud over familielivet derhjemme.
Lige nu er jeg 2 personer:
Fru Arbejdsom:
Hende der på arbejde glemmer alt om klokken, tiden går alt for hurtigt og jeg har nu i halvanden uge glemt at ringe til lægen omkring min søns 4-års undersøgelse. Hun henter børnene lidt senere end normalt eller kommer sent hjem og sidder ved computeren og arbejder til midnat hver dag. Glemmer at lave invitationer til min veninde og sover alt for lidt. Rider på bølgen og er høj af udfordringer og rigtig godt tilpas på arbejdet. Føler sig forpligtet til at give den en ekstra skalle og gør det i stor stil.
Fru Familieliv:
Hende der har styr på alle aftaler. Husker at ringe til lægen. Henter børnene til det tidspunkt hun har aftalt. Glemmer arbejdet og er til stede når børnene er hjemme. Husker at koble fra og ikke arbejde konstant. Husker selvfølgelig at hjælpe veninder med invitationer. Går rimelig tidligt i seng og er frisk og veludhvilet om morgenen. Ved at man ikke kan give den en skalle hele tiden, for så brænder man ud og er så ikke meget værd.
Jeg tror på, at disse 2 skal kombineres for at man har en positiv hverdag hver dag. Spørgsmålet er så bare hvordan? Lige nu er jeg Fru arbejdsom og Fru Familieliv er lidt på standby – men jeg ved at om et par uger, så er jeg nødt til at skifte igen, for ellers tager stress og jag over. Som det er med alt andet her i livet – alt med måde.
Jeg tror på at man skal gribe chancen når den er der og jeg er sikker på at jeg bliver en meget bedre mor, af at en gang i mellem at være Fru Arbejdsom. Det kan jeg ikke være hele tiden og nogle gange kan det være svært at vælge Fru Familieliv til, når der forventes meget af én på arbejdet.
Lige nu er der sket et skift i mit liv, som gør at jeg kan kombinere dem. Jeg har tit hørt kommentarer om at det kan man ikke – men heldigvis så hører jeg ikke efter. Jeg bestemmer selv over mit liv og man kan sagtens være Fru Arbejdsom hvis bare jeg erkender at det er vigtigt at hun også holder fri, så hun ikke går rundt med dårlig samvittighed over at hun ikke er Fru Familieliv. Er der noget vi kvinder er gode til (ved godt jeg generaliserer), så er det dårlig samvittighed. Væk med den og husk du gør det bedste du kan – og hvis ikke, så husk du har altid et valg.
Lige nu har jeg valgt jobbet til, men det betyder ikke at jeg har valgt børn og mand fra og jeg er sikker på at det bliver vildt spændende, udfordrende og fantastisk....og selvfølgelig medvirkende til at opretholde en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
Lige nu er jeg 2 personer:
Fru Arbejdsom:
Hende der på arbejde glemmer alt om klokken, tiden går alt for hurtigt og jeg har nu i halvanden uge glemt at ringe til lægen omkring min søns 4-års undersøgelse. Hun henter børnene lidt senere end normalt eller kommer sent hjem og sidder ved computeren og arbejder til midnat hver dag. Glemmer at lave invitationer til min veninde og sover alt for lidt. Rider på bølgen og er høj af udfordringer og rigtig godt tilpas på arbejdet. Føler sig forpligtet til at give den en ekstra skalle og gør det i stor stil.
Fru Familieliv:
Hende der har styr på alle aftaler. Husker at ringe til lægen. Henter børnene til det tidspunkt hun har aftalt. Glemmer arbejdet og er til stede når børnene er hjemme. Husker at koble fra og ikke arbejde konstant. Husker selvfølgelig at hjælpe veninder med invitationer. Går rimelig tidligt i seng og er frisk og veludhvilet om morgenen. Ved at man ikke kan give den en skalle hele tiden, for så brænder man ud og er så ikke meget værd.
Jeg tror på, at disse 2 skal kombineres for at man har en positiv hverdag hver dag. Spørgsmålet er så bare hvordan? Lige nu er jeg Fru arbejdsom og Fru Familieliv er lidt på standby – men jeg ved at om et par uger, så er jeg nødt til at skifte igen, for ellers tager stress og jag over. Som det er med alt andet her i livet – alt med måde.
Jeg tror på at man skal gribe chancen når den er der og jeg er sikker på at jeg bliver en meget bedre mor, af at en gang i mellem at være Fru Arbejdsom. Det kan jeg ikke være hele tiden og nogle gange kan det være svært at vælge Fru Familieliv til, når der forventes meget af én på arbejdet.
Lige nu er der sket et skift i mit liv, som gør at jeg kan kombinere dem. Jeg har tit hørt kommentarer om at det kan man ikke – men heldigvis så hører jeg ikke efter. Jeg bestemmer selv over mit liv og man kan sagtens være Fru Arbejdsom hvis bare jeg erkender at det er vigtigt at hun også holder fri, så hun ikke går rundt med dårlig samvittighed over at hun ikke er Fru Familieliv. Er der noget vi kvinder er gode til (ved godt jeg generaliserer), så er det dårlig samvittighed. Væk med den og husk du gør det bedste du kan – og hvis ikke, så husk du har altid et valg.
Lige nu har jeg valgt jobbet til, men det betyder ikke at jeg har valgt børn og mand fra og jeg er sikker på at det bliver vildt spændende, udfordrende og fantastisk....og selvfølgelig medvirkende til at opretholde en positiv hverdag hver dag.
// Katrine
torsdag den 3. juli 2014
Er du ligeglad...
Hvor ville jeg ønske jeg var ligeglad – måske er livet lettere når man ikke tager tingene så tungt. Desværre er jeg ikke en af dem der er ligeglad.
Jeg blander mig i alt og måske også alt for meget - men jeg kan ikke lade være, når jeg nu kan se at det kan blive meget bedre (det er ihvertfald det jeg selv fornemmer). OG hvad gør det så ved mig? Ja, for det meste skaber det en masse frustration og jeg kan ihvertfald fornemme at ligegyldighed tænder mig af. Jeg bliver irriteret og i dårligt humør, for ligegyldighed betyder for mig at man er ligeglad med andre end sig selv. „Jeg gør hvad der passer mig og det har vel ingen indflydelse på andre“ = egoisme på højt plan. Bare det at skrive det, får næsten raseriet op i mig igen.
Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker og det skal vi absolut også fortsætte med at være – men når man kan se at andre ved siden af én nærmest skriger efter at man forandrer sig og man så stadig bare gør som man altid har gjort - så synes jeg ikke man tænker på ret mange andre end sig selv.
Denne blog er netop med til at holde mig oppe på, at vi kun lever en gang og livet er alt for dejligt til at være sur, så nu har jeg for en gangs skyld besluttet at være en lille smule ligeglad. Jeg har sagt min mening og det er jeg faktisk stolt af og nu må jeg bare have tålmodighed og være måske lidt ligeglad, selvom det er fuldstændig imod hele den person jeg er. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg har tålmodighed inden jeg igen bare er nødt til at sige min mening – for det kan jo være det virker 32. gang....
Jeg har altid en mening og siger den tit og det bliver ikke altid opfattet positivt. Her på det sidste har jeg virkelig sagt min mening – dog ikke her på bloggen og det har jeg faktisk fået mange kommentarer omkring. Kun dejlige kommentarer om at jeg ikke skriver så tit mere – og det er helt korrekt. Det er sommer og jeg er netop ikke ligeglad og derfor er min tid foran computeren ikke haft første prioritet ift. min dejlige familie, hus, havearbejde, udeliv, børnefødselsdage m.m.
Igen kan jeg bare sige, at jeg er sjældent ligeglad – for når jeg hører positive kommentarer om at der faktisk er nogen der savner mine indlæg, så bliver jeg smigret og det er jeg absolut ikke ligeglad med. Faktisk synes jeg det er så dejligt at der findes andre som mig, som også har en mening og oven i købet deler den med mig. OG jeg kan jo så heller ikke lade være med at dele min mening her, når der virkelig er noget der går mig på...
Man skal vælge sine kampe, som et gammelt ordsprog siger - nogle gange hører jeg åbenbart bare ikke ordentligt efter for jeg kæmper stadig. Lige for tiden en meget stille kamp, for den foregår lige nu inde i mig selv og jeg prøver at få en positiv hverdag hver dag ved netop at være en lille smule ligeglad, for at være sur går jo også ud over andre og det er jeg ikke ligeglad med....så må jeg jo bare vente at se hvor lang tid jeg kan opretholde denne ligegyldighed...
// Katrine
Jeg blander mig i alt og måske også alt for meget - men jeg kan ikke lade være, når jeg nu kan se at det kan blive meget bedre (det er ihvertfald det jeg selv fornemmer). OG hvad gør det så ved mig? Ja, for det meste skaber det en masse frustration og jeg kan ihvertfald fornemme at ligegyldighed tænder mig af. Jeg bliver irriteret og i dårligt humør, for ligegyldighed betyder for mig at man er ligeglad med andre end sig selv. „Jeg gør hvad der passer mig og det har vel ingen indflydelse på andre“ = egoisme på højt plan. Bare det at skrive det, får næsten raseriet op i mig igen.
Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker og det skal vi absolut også fortsætte med at være – men når man kan se at andre ved siden af én nærmest skriger efter at man forandrer sig og man så stadig bare gør som man altid har gjort - så synes jeg ikke man tænker på ret mange andre end sig selv.
Denne blog er netop med til at holde mig oppe på, at vi kun lever en gang og livet er alt for dejligt til at være sur, så nu har jeg for en gangs skyld besluttet at være en lille smule ligeglad. Jeg har sagt min mening og det er jeg faktisk stolt af og nu må jeg bare have tålmodighed og være måske lidt ligeglad, selvom det er fuldstændig imod hele den person jeg er. Spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg har tålmodighed inden jeg igen bare er nødt til at sige min mening – for det kan jo være det virker 32. gang....
Jeg har altid en mening og siger den tit og det bliver ikke altid opfattet positivt. Her på det sidste har jeg virkelig sagt min mening – dog ikke her på bloggen og det har jeg faktisk fået mange kommentarer omkring. Kun dejlige kommentarer om at jeg ikke skriver så tit mere – og det er helt korrekt. Det er sommer og jeg er netop ikke ligeglad og derfor er min tid foran computeren ikke haft første prioritet ift. min dejlige familie, hus, havearbejde, udeliv, børnefødselsdage m.m.
Igen kan jeg bare sige, at jeg er sjældent ligeglad – for når jeg hører positive kommentarer om at der faktisk er nogen der savner mine indlæg, så bliver jeg smigret og det er jeg absolut ikke ligeglad med. Faktisk synes jeg det er så dejligt at der findes andre som mig, som også har en mening og oven i købet deler den med mig. OG jeg kan jo så heller ikke lade være med at dele min mening her, når der virkelig er noget der går mig på...
Man skal vælge sine kampe, som et gammelt ordsprog siger - nogle gange hører jeg åbenbart bare ikke ordentligt efter for jeg kæmper stadig. Lige for tiden en meget stille kamp, for den foregår lige nu inde i mig selv og jeg prøver at få en positiv hverdag hver dag ved netop at være en lille smule ligeglad, for at være sur går jo også ud over andre og det er jeg ikke ligeglad med....så må jeg jo bare vente at se hvor lang tid jeg kan opretholde denne ligegyldighed...
// Katrine
onsdag den 11. juni 2014
Glæder du dig...
Kender du forventningens glæde?
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
At glæde sig til en ferie, en fødselsdag, en fest, et bryllup...
Men det kan også være den anden vej. At glæde sig til noget er overstået. At glæde sig til man endelig kan sove uden at blive vækket af små børn, at glæde sig til man ikke længere skal skifte ble, at glæde sig man er færdig med eksamen.
Lige her er jeg – i dag skal jeg til eksamen og lige nu der glæder jeg mig nok mest til det er overstået. Jeg ved jo godt, at når jeg melder mig til et fag – så slutter det med en eksamen. Hvorfor melder man sig til noget, hvis man reelt ikke synes at det at gå til eksamen er særligt sjovt? Ja, jeg gør det selvfølgelig for at blive klogere, men også fordi man bare føler sig så sej bag efter – jeg gjorde det sgu, jeg kunne og jeg bestod (for det regner jeg nu med). Fornemmelsen af at være på dybt vand, usikker, presset og så bagefter bare være tilfreds over at man har bestået. Det er fedt...
Nu har jeg prøvet det et par gange og jeg vil sige det bliver nemmere – for første gang for halvanden år siden, der havde jeg ikke været til eksamen i ca. 15 år og så føler man sig absolut usikker. Det er den der sjove fornemmelse, hvor man møder op og inden tænker man at bare at bestå er fint. Når så alle de andre får 10 og 12, så er bestået lige pludselig ikke godt nok mere – og der er vi bare så sjove som mennesker. Vi sammenligner os altid med hinanden, i stedet for bare at være tilfreds med det man nu havde sagt inden. Ja, jeg er absolut ikke bedre og sammenligner mig også konstant med andre.
Sidder jeg sammen med nogen som er tykkere end mig - så føler jeg mig tynd. Sidder jeg sammen med nogen som er tyndere end mig, så føler jeg mig tyk – det er jo ikke fordi jeg er blevet hverken tyndere eller tykkere, men mine tanker ændrer sig! Hvem er det jeg kæmper i mod - det er jo faktisk bare min egne tanker. Det ville da være lidt nemmere, hvis jeg bare blev helt gode venner med mine egne tanker og slog dem hen. Det kan jeg for det meste, men jeg er jo også kun menneske og vi har det jo med at opføre os skørt, så nogen gange føler jeg mig god – andre gange ikke. Heldigvis mest det første...
Forventningens glæde kan være både god og dårlig – for hvis man glæder sig for meget til noget, kan man måske glemme lige der hvor man er. Lidt det grundlag denne blog startede på. At glæde sig alt for meget til fredag – gør måske at vi glemmer hverdagene lidt. De er noget, der bare skal overståes. Men husk nu - at glæde sig til noget er skønt – men selve livet er vejen derhen til og det burde man glæde sig over hver dag og hele tiden.
Nogle gange glemmer man det bare lidt, fordi man har så pokkers travlt med noget andet – i mit tilfælde at læse til eksamen og ikke helt har haft den samme tid, som man plejer. Og jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor mine tanker igen kan være hos mine børn og min mand – i stedet for på Ulrich, Ansoff og Lievegood. Jeg er kun menneske og kan kun koncentrere mig fuldt om en ting af gangen (og, nej vi kan ikke multitaske - selvom vi tror det). Jeg ved, at jeg de sidste 3 uger har været travl med opgave og eksamenslæsning og jeg ved, at jeg derfor vil være en meget sjovere mor og kone de næste par dage.
Jeg gør min bedste for at være en fantastisk mor og kæreste – men hvis ikke jeg gør det her for mig selv, så bliver jeg en utilfreds mor og en utilfreds kæreste og det er ikke godt for en positiv hverdag hver dag...
// Katrine
torsdag den 22. maj 2014
40, fed og færdig...
Så rundede jeg det skarpe hjørne, som man siger - 40 år!
En rund fødselsdag som denne får mig til at reflektere. Er der sket noget på disse 10 år siden sidste runde fødselsdag, eller er livet bare forsvundet forbi?
Lige først når jeg tænker 10 år, så synes jeg de er forsvundet meget hurtigt, men når jeg så tænker på mine børn, ferier, minder m.m. – så er der trods alt sket lidt i mit liv.
Sjovt som man ændrer opfattelse. Da jeg var 20 var dem på 30 gamle. Da jeg blev 30 var der stadig lang vej til 40 år og nu hvor jeg er 40 følger jeg mig jævnaldrende med dem på 30! Ja, jeg ved jo godt at dem på 30 synes der er lang vej fra 30 til 40 og sådan havde jeg jo også det selv da jeg var 30 - men langsomt bliver det hele udjævnet. 50 år ligger heller ikke så langt ude i fremtiden nu og jeg føler mig ikke meget yngre end dem på 50.
Så hvad er jeg så? En på 40 der desperat prøver at være som de unge eller en der bare er blevet voksen og ikke går så højt op i hvad jeg er? Jeg er ihvertfald ikke helt ligeglad, for jeg tager mig selv i gang på gang at kommentere når andre synes jeg er gammel, eller nogen skyder mig yngre end jeg er. Måske er jeg bare blevet voksen....og er måske også lidt bange for at blive en tand for kedelig, for voksen er måske lidt et skældsord inde i mit hoved. Er man så pludselig for gammel til at lege, pjatte og være skide fuld – for hvis det stadig er ok selvom man er voksen, så tager jeg gerne titlen. For pjat, leg og drinks – det kan jeg altså ikke undvære endnu.
Måske er jeg blevet voksen, det var ihvertfald en af de ting vi diskuterede i sidste uge, da jeg fik præsenteret min Garuda personprofil. Flere af punkterne gik på, at jeg hvilede i mig selv og ikke tog tingene så tungt. Det tror jeg nu egentlig aldrig jeg har gjort - men denne gang kunne jeg virkelig kende mig selv. Det kan anbefales (personlighedstests), jeg ved godt at mange siger det er forfærdeligt at putte folk i kasser, men det kan altså tit lade sig gøre og min påstand er, at du lærer noget om dig selv hver gang. Jeg gør ihvertfald og det får mig til at tænke lidt over om jeg gør det rigtige i mit liv hver gang.
Har du mod på en lille gratis test, vil jeg anbefale denne test på jobindex: Persontypetest og husk nu DER FINDES INGEN DÅRLIGE ELLER GODE PROFILER. Vi er alle forskellige og derfor opfører vi os også forskelligt, men det betyder ikke man er bedre end andre. Vi har alle svagheder og vi har alle styrker - men det er virkeligt svært at gøre noget ved sine svagheder, hvis ikke man kender dem. Er du nysgerrig så er jeg ENFP.
40 år er jeg ihvertfald og jeg har det faktisk helt fantastisk. Dejlig familie, børn og mand samt masser af gode venner og kollegaer – hvad kan man så ønske sig mere. For mig er alle mine relationer livsvigtige – og jeg værdsætter hver og en!
Ensom dame 40 år – lille og buttet, med mørkt og krøllet hår. Denne sang skrålede og dansede jeg til i fredags stangstiv (for at sige det mildt, for 30'erne skulle afsluttes med maner) og jeg vil sige meget - men krøller, det har jeg altså ikke!!!!
40 år er skønt og især når man nu er blevet forkælet med masser af gaver, lykkeønskninger og ikke mindst fantastisk restaurantbesøg, som jeg er nødt til at lige gøre lidt reklame for her.
Har du lyst til virkelig lækker mad fra en kok der har arbejdet på NOMA og drinks fra Danmarks bedste bartender – så skal du besøge St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade. Deres kombination af lækker mad og cocktails, synes jeg ihvertfald er et besøg værd. Deres Apothekerkur kan klart anbefales. Læs mere her: St. Pauls Apothek
De formår også at bruge simple ting på en ny måde - lækre drinks i syltetøjsglas er et godt eksempel. Har du ikke lyst til alkohol, kan du også bestille alkoholfri drinks og det nød mine børn til fulde...så lad bilen stå hjemme denne dag, hvis du gerne vil have dem med alkohol.
40, fed og færdig – ja, det er der måske nogen der synes, men heldigvis så er jeg så voksen at jeg lidt ligeglad hvad andre synes og min nylige test bekræfter det jo også – så mon ikke det hele går alligevel, krisen er ihvertfald ikke kommet til mig endnu.....det kan jo være den kommer næste år, hvem ved?
Lige nu holder den positive hverdag hver dag ved, trods de 40 år...
// Katrine
En rund fødselsdag som denne får mig til at reflektere. Er der sket noget på disse 10 år siden sidste runde fødselsdag, eller er livet bare forsvundet forbi?
Lige først når jeg tænker 10 år, så synes jeg de er forsvundet meget hurtigt, men når jeg så tænker på mine børn, ferier, minder m.m. – så er der trods alt sket lidt i mit liv.
Sjovt som man ændrer opfattelse. Da jeg var 20 var dem på 30 gamle. Da jeg blev 30 var der stadig lang vej til 40 år og nu hvor jeg er 40 følger jeg mig jævnaldrende med dem på 30! Ja, jeg ved jo godt at dem på 30 synes der er lang vej fra 30 til 40 og sådan havde jeg jo også det selv da jeg var 30 - men langsomt bliver det hele udjævnet. 50 år ligger heller ikke så langt ude i fremtiden nu og jeg føler mig ikke meget yngre end dem på 50.
Så hvad er jeg så? En på 40 der desperat prøver at være som de unge eller en der bare er blevet voksen og ikke går så højt op i hvad jeg er? Jeg er ihvertfald ikke helt ligeglad, for jeg tager mig selv i gang på gang at kommentere når andre synes jeg er gammel, eller nogen skyder mig yngre end jeg er. Måske er jeg bare blevet voksen....og er måske også lidt bange for at blive en tand for kedelig, for voksen er måske lidt et skældsord inde i mit hoved. Er man så pludselig for gammel til at lege, pjatte og være skide fuld – for hvis det stadig er ok selvom man er voksen, så tager jeg gerne titlen. For pjat, leg og drinks – det kan jeg altså ikke undvære endnu.
Måske er jeg blevet voksen, det var ihvertfald en af de ting vi diskuterede i sidste uge, da jeg fik præsenteret min Garuda personprofil. Flere af punkterne gik på, at jeg hvilede i mig selv og ikke tog tingene så tungt. Det tror jeg nu egentlig aldrig jeg har gjort - men denne gang kunne jeg virkelig kende mig selv. Det kan anbefales (personlighedstests), jeg ved godt at mange siger det er forfærdeligt at putte folk i kasser, men det kan altså tit lade sig gøre og min påstand er, at du lærer noget om dig selv hver gang. Jeg gør ihvertfald og det får mig til at tænke lidt over om jeg gør det rigtige i mit liv hver gang.
Har du mod på en lille gratis test, vil jeg anbefale denne test på jobindex: Persontypetest og husk nu DER FINDES INGEN DÅRLIGE ELLER GODE PROFILER. Vi er alle forskellige og derfor opfører vi os også forskelligt, men det betyder ikke man er bedre end andre. Vi har alle svagheder og vi har alle styrker - men det er virkeligt svært at gøre noget ved sine svagheder, hvis ikke man kender dem. Er du nysgerrig så er jeg ENFP.
40 år er jeg ihvertfald og jeg har det faktisk helt fantastisk. Dejlig familie, børn og mand samt masser af gode venner og kollegaer – hvad kan man så ønske sig mere. For mig er alle mine relationer livsvigtige – og jeg værdsætter hver og en!
Ensom dame 40 år – lille og buttet, med mørkt og krøllet hår. Denne sang skrålede og dansede jeg til i fredags stangstiv (for at sige det mildt, for 30'erne skulle afsluttes med maner) og jeg vil sige meget - men krøller, det har jeg altså ikke!!!!
40 år er skønt og især når man nu er blevet forkælet med masser af gaver, lykkeønskninger og ikke mindst fantastisk restaurantbesøg, som jeg er nødt til at lige gøre lidt reklame for her.
Har du lyst til virkelig lækker mad fra en kok der har arbejdet på NOMA og drinks fra Danmarks bedste bartender – så skal du besøge St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade. Deres kombination af lækker mad og cocktails, synes jeg ihvertfald er et besøg værd. Deres Apothekerkur kan klart anbefales. Læs mere her: St. Pauls Apothek
De formår også at bruge simple ting på en ny måde - lækre drinks i syltetøjsglas er et godt eksempel. Har du ikke lyst til alkohol, kan du også bestille alkoholfri drinks og det nød mine børn til fulde...så lad bilen stå hjemme denne dag, hvis du gerne vil have dem med alkohol.
40, fed og færdig – ja, det er der måske nogen der synes, men heldigvis så er jeg så voksen at jeg lidt ligeglad hvad andre synes og min nylige test bekræfter det jo også – så mon ikke det hele går alligevel, krisen er ihvertfald ikke kommet til mig endnu.....det kan jo være den kommer næste år, hvem ved?
Lige nu holder den positive hverdag hver dag ved, trods de 40 år...
// Katrine
mandag den 28. april 2014
Du nåede vel det du ville...
Jeg elsker overspringshandlinger, dvs. der hvor man springer over det man skal - og i stedet gør det man gerne vil! Nogle gange er det træls, når jeg altid sidder med eksamensopgaver til meget sent om natten før de skal afleveres, andre gange kan jeg stå kl. 00.30 en ganske almindelig aften og smøre madpakker, fordi der lige var noget andet som var mere interessant og ja, jeg er præcis som alle andre - jeg ærger mig over alt det jeg ikke nåede!
Hvad med alt det jeg nåede? I stedet for de madpakker, så nåede jeg jo måske at slappe lidt af, læse lidt i Alt for Damerne eller surfe lidt på Pinterest! Man er vel bare menneske og mennesker har også brug for at være impulsive - gøre det man har lyst til og ikke altid det som man absolut skal. Det man skal forsvinder jo så desværre ikke, så det må man jo desværre gøre bagefter - men nøj, hvor var det hyggeligt imens jeg ikke gjorde det jeg burde...og jeg nød hvert et øjeblik...
Her i weekenden burde jeg have lavet en masse ting i haven, læst lektier, startet på min opgave, momsregnskab, vasket tøj og ryddet op - og ja, i stedet så nød jeg solen i et dejligt sommerhus med gode venner, gik tur ved stranden og spiste masser af usund mad – men det var skønt...og jeg nød det i fulde drag.
Så nyd det du når og tænk ikke så meget over det du ikke når - hvis det virkelig er så vigtigt, så skal du nok nå det og så tænk over hvor en dejlig positiv hverdag du har haft i mens du ikke nåede det...
// Katrine
mandag den 14. april 2014
Påskeæg og påskeskæg...
Så er påsken meget tæt på og for nogen er påskeferie måske allerede begyndt!
Jeg tænker hver gang en højtid nærmer sig, at nu skal jeg være i god tid med pynten – men nej, det bliver altid i sidste øjeblik. Bedre sent end aldrig, er det ikke sådan man siger...
I år har min datter og jeg tegnet på æg - hun tegnede med tuscher og farver og jeg kun med den sorte - for jeg er ikke rigtig til de traditionelle påskefarver og synes bare altid at sort og hvid er smukt. For nogen er det kedeligt, men ikke mig...
Her er lidt eksempler fra mit lille hjem og hvis jeg skulle holde påskefrokost, så ville bordkortet helt klart se sådan her ud – karse i en tom æggeskal fuldender bordkortet...
Æg malet med en tusch. Leopardmønster, harlekin eller måske et mini Danmark..
Eller æg i æg?
Eller hvad med klistermærker eller tatoveringer? Dette billede har jeg set på i lang tid, men det er ret svært at opdrive pæne tatoveringer...måske næste år, synes det er ret fint...
Vi har fået meget scramled egg de sidste par dage, for jeg laver altid hul i ægget, der hvor de stempler ægget. Så laver jeg et lille hul med en kniv og får derved ægget ud. Bagefter kan du ligge ægget på et fad på hullet. Du ser derved ikke hullet, det ruller ikke rundt og det grimme stempel er væk!
Ægget kan du så efterfølgende bruge til kager, spejlæg eller scrambled eggs, frem for at smide det væk...
Eller lidt forskellige æg på væggen...snøret kobbertråd med en snor, et almindeligt æg pakket ind og 2 æg klippet i karton.
Det her æg i kobber fra Simply Chocolate kunne jeg altså ikke stå for, så det er påskeægget til mig selv! Det kan købes i Magasin og det passer perfekt sammen med en lille hoptimist og en klassiker fra Kähler...
Eller lidt farve ved hoveddøren – disse æg er lavet med narv-sværte....kan købes hos din lokale skomager og husk at købe en sølv eller guld som du afslutter med, så bliver de så fine...
Savner du et sundt alternativ til chokolade i disse dage, så var min børn ret vilde med disse påskeæg-slikkepinde af frugt. Ideen fik jeg på en polterabend jeg lige har været på, hvor der var lavet slikkepinde af frugt med kageudstikkere - det så rigtig flot ud. Her har jeg bare brugt en kniv, for jeg havde kun en nissemand eller en stjerne som kageudstikker og så må man jo bruge det man har...
Ja, her var lidt påskeinspiration, hvis du lige mangler lidt – håber du får en fantastisk påske og så ses vi når det bliver hverdag igen...
Har du brug for at få genopfrisket påsketips fra sidste år er de her:
God påske 2013
Påske i sort og hvid 2013
I skal nu heller ikke snydes for min lille påskeven, som vi passer her i påsken....en engelsk bulldog og han er simpelthen bare så sød og sjov, så det skal nok blive en god og positiv påske...
// Katrine
Jeg tænker hver gang en højtid nærmer sig, at nu skal jeg være i god tid med pynten – men nej, det bliver altid i sidste øjeblik. Bedre sent end aldrig, er det ikke sådan man siger...
I år har min datter og jeg tegnet på æg - hun tegnede med tuscher og farver og jeg kun med den sorte - for jeg er ikke rigtig til de traditionelle påskefarver og synes bare altid at sort og hvid er smukt. For nogen er det kedeligt, men ikke mig...
Her er lidt eksempler fra mit lille hjem og hvis jeg skulle holde påskefrokost, så ville bordkortet helt klart se sådan her ud – karse i en tom æggeskal fuldender bordkortet...
Æg malet med en tusch. Leopardmønster, harlekin eller måske et mini Danmark..
Eller æg i æg?
Eller hvad med klistermærker eller tatoveringer? Dette billede har jeg set på i lang tid, men det er ret svært at opdrive pæne tatoveringer...måske næste år, synes det er ret fint...
Vi har fået meget scramled egg de sidste par dage, for jeg laver altid hul i ægget, der hvor de stempler ægget. Så laver jeg et lille hul med en kniv og får derved ægget ud. Bagefter kan du ligge ægget på et fad på hullet. Du ser derved ikke hullet, det ruller ikke rundt og det grimme stempel er væk!
Ægget kan du så efterfølgende bruge til kager, spejlæg eller scrambled eggs, frem for at smide det væk...
Eller lidt forskellige æg på væggen...snøret kobbertråd med en snor, et almindeligt æg pakket ind og 2 æg klippet i karton.
Det her æg i kobber fra Simply Chocolate kunne jeg altså ikke stå for, så det er påskeægget til mig selv! Det kan købes i Magasin og det passer perfekt sammen med en lille hoptimist og en klassiker fra Kähler...
Eller lidt farve ved hoveddøren – disse æg er lavet med narv-sværte....kan købes hos din lokale skomager og husk at købe en sølv eller guld som du afslutter med, så bliver de så fine...
Savner du et sundt alternativ til chokolade i disse dage, så var min børn ret vilde med disse påskeæg-slikkepinde af frugt. Ideen fik jeg på en polterabend jeg lige har været på, hvor der var lavet slikkepinde af frugt med kageudstikkere - det så rigtig flot ud. Her har jeg bare brugt en kniv, for jeg havde kun en nissemand eller en stjerne som kageudstikker og så må man jo bruge det man har...
Ja, her var lidt påskeinspiration, hvis du lige mangler lidt – håber du får en fantastisk påske og så ses vi når det bliver hverdag igen...
Har du brug for at få genopfrisket påsketips fra sidste år er de her:
God påske 2013
Påske i sort og hvid 2013
I skal nu heller ikke snydes for min lille påskeven, som vi passer her i påsken....en engelsk bulldog og han er simpelthen bare så sød og sjov, så det skal nok blive en god og positiv påske...
// Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)