Jeg ønsker mig....

Jeg har egentlig hvad jeg skal bruge og så alligevel - for når jeg ser noget nyt, så opstår der en mærkelig trang til, at det kan jeg da ikke leve uden - selvom jeg inderst inde nok godt kan. 
Nu er det jo ikke et spørgsmål om liv eller død - men ting til boligen kan også være vigtige for humøret og livskvalitet, ihvertfald for mit...

På UP (tidligere formland) så jeg denne pude, og den er ikke helt ude af mit hoved, så nu ved jeg hvad jeg ønsker til min fødselsdag - det sjove er bare, at når jeg så har fødselsdag - så har jeg glemt alt om hvad jeg ønsker mig, så hvis jeg nu skriver det her - så kan det være det hænger bedre fast.

Puden er hedder Notknot og er lavet af Islandsk uld og består af forskellige knob - vildt flot og anderledes. Puden er importeret af WhatWeDo og de henviser til forhandlere - men mon ikke den snart lander i en butik nær dig. Den er pebret og kommer nok tæt på de 1000 kr. - men flot det er den nu.

Lige nu er pengene ikke til den - så kan jeg til gengæld glæde mig over en ny gratis gave - denne kalender som jeg fik af en leverandør på arbejde. Vildt flot og så giver den lidt kulør på væggen.

Februar var rød og vild

Marts er stille og grøn - foråret er på vej...

Nyt skal der til - også i hverdagen...

// Katrine

Kobber til mig...

Jeg har nok lidt kobbertrang for tiden - det indrømmer jeg.

Jeg købte i november et armbånd i H&M - kobber look-a-like. Det er plastic - men malet, så man umiddelbart tror det er kobber og har kostet en formue - og det har jo også kostet hele 40 kr. Prisen er jo sådan set underordnet - jeg synes det er vildt flot og går tit med det. Synes jeg mangler nogle øreringe der matcher, og her kommer så mit nye påfund.

Forleden købte jeg kobbertape på Toko.dk - en hjemmeside med ting til fiskeri. Er ikke lige så meget inde i fiskeri - men da jeg søgte på kobber kom kobbertapen frem, samt disse spinnerblade til 20 kr. for 5 stk. Er faktisk ikke helt klar over hvad spinnerblade bliver brugt til - men det er nok noget med at krogen bliver lagt mærke til, og så kan jeg kun håbe på, at der er nogen der lægger mærke til mine nye øreringe. Jeg satte disse spinnerblade på en gammel creol og så havde jeg nye øreringe. Billigere øreringe kan man nærmest ikke få - og de er faktisk ret flotte, hvis jeg nu selv skal sige det - og det skal jeg jo faktisk, nu hvor det er min blog! 

Kobbertapen skal jeg bruge til nogle vaser til påske med kobberæg - men mere om det senere...

Lige efter nytår var jeg på tøsetur i sommerhus og der købte jeg disse kobberøreringe til 20 kr. i H&M i Hjørring. De er måske lige bling bling nok til en hverdag - men igen, hvorfor skal hverdagen være så kedelig, så måske skulle jeg tage dem på i morgen.

Hverdagsagtig - tyg lidt på ordet - som regel ikke noget med spræl og farver, vel?
Jeg håber ordet får en ny betydning i løbet af de næste år og vi alle begynder at værdsætte hverdagen lidt mere - jeg nyder dagen i dag, gør du?
Hvis ikke - så tag glimmerøreringe på (nok mest henvendt til kvinder, men omvendt - tror faktisk det kunne være ret sjovt til mænd) og gør hverdagen til en fest....


// Katrine

40 år OG...

Lige nu bliver mange omkring mig 40 år og ja, der er jo heller ikke andet end 1 år til jeg også bliver 40, og så kommer det store OG - for hvad er der lige med den fødselsdag?
Nogle får kæmpekrise, andre har en affære, andre går i panik over de ikke har nået det de ville og det er så her jeg undrer mig - for hvordan når man det man vil? Hvornår er man tilfreds?

Jeg afsluttede et kursus i går på Ledelsesakademiet i „Personlig planlægning og effektivitet“ og der diskuterede vi meget hvad der giver stress. Stress kommer til mange når de har for travlt på arbejde, samtidig med, at der sker forandringer/kriser i sit privatliv. Det er ofte når der sker forandringer mere end et sted, at man får stress - og konsekvensen er så nogle gange, at man bliver sygemeldt fra sit arbejde - for familie og børn, kan man sjældent sygemelde sig fra. Men hvordan undgår man så stress - hvis alle vidste det, var verden jo meget nemmere - men det er nok knap så enkelt, for den der som regel sidste erkender, at der er noget galt - er dig selv...

Erkendelse er som regel første skridt og den får man som regel først når man selv bliver gjort opmærksom på/opdager at noget er galt. Hvis ikke man reflekterer over sit liv og opdager at noget er galt - er det ret svært at ændre.

Og så kommer vi tilbage til 40 års fødselsdagen og nytårsaften for den sags skyld. Her er nogle dage, hvor man reflekterer og tænker over sit liv. Er det som det skal være, eller burde jeg lave noget andet, rejse til udlandet, få en ny mand, få et nyt job eller hvad det nu kan være - for tilfreds, det kan man da ikke være. Hvad ville der ske ved at tænke over i sit liv og revurdere om man er på vej den rigtige vej hver måned eller hver anden for den sags skyld. 40 år er lang tid at vente på at reflektere - og gennem livet har man jo truffet nogle valg. Nogle gode, nogle dårlige - men man traf dem fordi man troede de var gode i det øjeblik man traf dem. Jeg traf masser af dårlige valg da jeg var teenager, men det kan jeg jo ligesom ikke gøre noget ved nu. Jeg valgte min branche, fordi den interesserer mig og nu bliver der skåret ned over alt - men jeg traf et valg, fordi det passede til mig på det tidspunkt. Nu kan jeg da sagtens tænke at jeg burde have, jeg burde have og jeg burde - men det gjorde jeg ikke og hvem siger jeg ville have været mere tilfreds med livet, hvis jeg havde gjort det!

Hvor kommer panikken fra - hvad er det man ikke kan når bliver ældre?
Er det fordi man har truffet dårlige valg - måske, men da man traf dem var de jo gode. 
Man kan stadig få børn når man er 40
Man kan sagtens starte på universitetet når man er 40
Man kan sagtens lege når man er 40
Man kan stadig feste når man er 40 (har det måske lidt dårligere end da man var 20)
Man kan det man vil og gør....

Ved ikke hvorfor jeg bliver så provokeret af, at andre føler deres liv er halvslut - når man nærmer sig 40 år eller lidt mere, for hvem ved hvad det bedste liv er?
Hvem kan rådgive dig om hvad det bedste liv er?
Hvem ved hvad det bedste arbejde er?
Hvem ved hvornår man er lykkelig?

Det er der kun 1 der ved og du finder vedkommende ved at kigge dig selv i spejlet...

Vi er generelt sjældent tilfreds. Jeg er også helt klart modstander at bare lade stå til i 20 år, fordi man er tilfreds - men hvis man virkelig har tænkt over sit liv og ved man er tilfreds, er der så noget galt med at bare nyde livet og være tilfreds. 

Og ja, jeg er super optimist - og elsker mit liv. Det betyder ikke, at alt er perfekt i mit liv. Jeg føler at jeg skælder alt for meget ud på mine børn, jeg savner udfordringer på arbejde, jeg ville elske at have mere kærestetid med min mand, jeg kunne godt tænke mig at se veninder endnu mere, jeg mangler altid at tabe 5 kg., jeg er træt som et alderdomshjem når det er fredag aften osv. - men det er ikke de ting der fylder mest.

Jeg har accepteret at jeg ikke kan alt, livet er ikke kun en dans på roser - hvor meget jeg end ville og jeg er ikke perfekt - eller er jeg, for hvem bestemmer det? 
Er du perfekt - nok mere end du selv tror...

Store ord og så på en helt almindelig fantastisk hverdag....


// Katrine

Goddag, hej og farvel

Tak er kun et fattigt ord - det har man hørt så tit. Men hvad med godmorgen, goddag eller hej - det er vel også ord som falder rimeligt nemt for de fleste - og her mener jeg også kun de fleste. 

Sælgere og ansatte i bestemte virksomheder forstår at sige goddag - de ved hvor stor betydning det ord har. Det kunne vi andre godt lære lidt af. Jeg er heller ikke fortaler for at man krammer alle man ser - men et godmorgen eller et smil er vel naturligt når du møder nogen på din vej - eller er det? Jeg tror ikke nødvendigvis det er noget vi alle lærer vores børn. 

Jeg hørte en undersøgelse forleden dag som påpegede at børn kopierer deres forældre - så hvis forældrene siger goddag og farvel, så lærer børnene det også helt af sig selv. Jeg har de sidste mange måneder lagt mærke til, at det som regel er de voksne der siger farvel og så går børnene med hjem uden at sige noget. Så spørgsmålet er så, hvornår de begynder at kopiere?

Vores lokale skole - Viby Skole - er kendt for mange gode ting og én af dem er at vores skoleleder, som står nede ved lågen hver morgen og siger godmorgen til alle. Hvis ikke børnene siger godmorgen, så gentager han det højt og tydeligt igen - det plejer at hjælpe, men ikke altid. Jeg ser tit forældre der følges med deres børn forbi skolelederen og siger godmorgen - med et helt stumt barn ved siden. Når skolelederen så gentager sit godmorgen til barnet - så er der ingen reaktion. At der ingen reaktion er fra barnet, det er forståeligt, for de har aldrig lært det - men at der ingen reaktion er fra barnets forældre, er mig en gåde - de burde have lært det, eller har de? 

Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på dette, for selvfølgelig gør han det ikke for sjov - han gør det for at lære os forældre noget. Det er ikke alt vi skal tage på vores skuldre - børn skal også lære at klare sig selv. Der er en grund til de har ben - så de kan gå. Der er en grund til at de har en mund - så de kan tale. Der er en grund til at de har en ryg - så de selv kan bære deres skoletaske.

Vi lærer forskellige ting hjemmefra. Nogle bliver kørt til alt - andre får først lært at cykle selv, når de er 15 år og så går det tit galt - for de har aldrig stået på egne ben. 
Vi vil så gerne have vores børn bliver selvstændige - men ofte giver vi dem ikke lov.

Jeg ved, at det ikke er ond mening vi gør det - kender det fra mig selv - jeg vil jo bare gøre det så godt og derfor gør jeg det for dem. Men ofte kan de godt selv. Nogle gange er spørgsmålet så bare om jeg har tålmodighed nok, til at vente på at de kan selv. Nogle gange har jeg - andre gange har jeg ikke, men jeg ved, at vi gør vores børn en bjørnetjeneste ved at aldrig at øve sig.

En ting jeg ved de kan selv - det er at smøre madpakker. Madpakker er ikke lige min favorit aktivitet, så den opgave har de nu selv fået en gang om ugen. Lige så stille trapper vi det op - for det virker bedst for mine børn. 

Hvem hænger jakken op, sætter skoene pænt, rydder op på værelset, hjælper med maden, dækker bord, tager ud, sætter i opvaskeren, smører madpakker, hjælper til i haven...

Er det kun dig eller hjælper dine børn? 

Ved godt det ikke bare kommer helt naturligt og uden brok med det samme - men jeg tror ikke det bliver nemmere, end hvis de er 15 år første gang de skal hjælpe til.

Alt det de kan selv, er jeg fri for. De lærer noget og jeg har fri imens. 
En win-win og så på en skøn hverdag...


// Katrine

Har du tid...

Hvor tit er du ude med veninder? Jeg kan mærke på mig selv, når det er tid - for så bliver jeg lidt rastløs derhjemme. Veninder betyder enormt meget for mig - for mit talegen skal altså luftes og også mere end en gang om måneden. Igennem årene har jeg lavet flere venindegrupper, hvor vi så mødes ca. en gang hver anden måned. Dette gør, at man får sat en dato i kalenderen og så kommer man af sted. Hvor er det skønt, at tale og lytte, få det nyeste sladder og høre om alle mine veninders glæder, udfordringer og sorger - for de følger med.

For nylig var jeg afsted med nabo-kvinderne og vi havde en aftale om brunch søndag kl. 10. Min mand havde desværre også en aftale og samtidig skulle Anna skulle til pigefødselsdag i Voldby ved Hammel kl. 11 - så det krævede pludselig en god koordinering. Heldigvis sprang farmor til og så gik det hele. Her kunne jeg have valgt at udskyde aftalen - men hvis jeg lige løb lidt stærkere, fik kørt ungerne ud til farmor - fik Kim til at aflevere Anna inden hans aftale og selv kom ind til byen, så kunne jeg nå det hele - og det gjorde jeg!

Mit indtryk er, at vi alle har meget vi skal nå i hverdagen og for den sags skyld også i weekenden - men jeg bliver altså ikke ladet op, med mindre jeg oplever noget. Bliver hele min aften tilbragt på sofaen - så har jeg ikke udrettet noget og mit energiniveau er lig nul. Har jeg derimod en aftale med nogle veninder, så når jeg alligevel madpakkerne, oprydningen og min søvn bliver væsentligt reduceret - for jeg kommer alt for sent hjem. Dagen efter er mit energiniveau til gengæld højt - for min hjerne er fyldt af dejligt snak, sladder og beretninger fra de andres liv og hverdag. Nogle gange er man også træt, hvis man kun får 5 timers søvn - men det har været det hele værd.

Nogle gange er det godt lige at bryde hverdagen lidt - vi har alle brug for søvn, men der sker altså ikke noget ved, at man en enkelt aften en gang i mellem kommer for sent i seng. Prioriter dine veninder og venner, du får energi og glæde af det. Husk - det er vigtigt at pleje sig selv, men det er sørme også vigtigt at pleje sine venskaber - ellers kan de hurtigt dø.

Mangler du et sted for en god brunch på en søndag - kan jeg varmt anbefale brunch på Klassisk 65 i Jægergaardsgade. De har kun brunch om søndagen, og det er meget populært - så jeg vil anbefale at bestille bord. Når man bestiller bordet - spørger de om hvilket tidspunkt man vil komme og derfra har du så ca. 2 timer - så skal bordet være klar til de næste.

Maden er ta-selv bord med ost, skinke, marmelader, hjemmelavet nutella, og forskelligt brød. På ta-selv bordet står også en bitavle, hvor man selv tager den friske honning fra, og den vakte stor begejstring på vores bord. 

Ved dit bord står der kaffe (te er på ta-selv bordet) og juice, som du kan drikke så meget af som du har lyst. Når du så er klar, kan du gå op i køkkenet og bestille forskellige omeletter eller pandekager efter behov - for du må gerne bestille 2 eller 3, hvis du er ekstra sulten-

Stedet er velbesøgt, så du skal være klar på at sidde lidt tæt - men det er hyggeligt og skøn mad.

Venindeaftaler behøver ikke altid være om aftenen - hvis du synes du har for travlt i hverdagen, så lav en aftale lørdag eller søndag - så du beholder din positive hverdag hver dag...

// Katrine

Dårlig morgen...

I dag var ikke en god morgen... 
Det startede med at strømperne drillede og var dumme, da min søn så skulle have sko på var de dumme igen, da strømperne var alt for tykke. Senere var jakken træls at få på, handskerne var væk og da vi fandt dem - var de også trælse. Nu hvor hans morgenhumør var ødelagt - kunne man jo også lige så godt drille sin søster, så hun også begyndte at hyle. Madkasserne kunne ikke være i tasken og hjemmeskoene blev kylet igennem luften, da de heller ikke kunne være i tasken. Hatten var træls og dum, da den skulle på og hatten på jakken irriterede og derfor kunne han ikke få tasken på - og så blev tasken kylet hen af gulvet. Og så ved vi jo allerede hvordan madpakkerne ser ud, når han skal spise dem senere. Da han endelig tog tasken i hånden og gik ned til bilen - var han sur og derfor kom der mange grimme ord ud af hans mund.... 

Dette sker tit hjemme hos os. Nogle gange er det den ene som har en dårlig morgen, nogle gange er det dem alle 3. Nogle gange kan jeg være den gode forstående mor, andre gange bliver jeg gal som en trold - hvis jeg skal citere Halfdan Rasmussen.

I dag blev jeg gal og der blev skældt lidt ud - for at sige det mildt. 

I bilen på vej til arbejde, sidder man så og får lidt dårlig samvittighed. 
Han er jo barnet - du er den voksne...
Han trænger vist snart til massage - og det har du jo heller ikke fået gjort...
Du burde jo også stå op noget før - så vi havde mere tid...
Du kunne jo...
Du burde jo....

MEN - jeg er jo kun menneske og er derfor ikke perfekt. Nogle morgener kan jeg rumme det, andre gange kan jeg ikke - for jeg er menneskelig og har også brug for at markere min grænse. Om morgenen er min grænse som regel lidt mindre, da jeg skal på arbejde og at komme for sent, er ikke et alternativ i mit hoved...

Heldigvis får jeg reflektionen nu, og indser at jeg ikke er perfekt - så nu kan resten af min hverdag være positiv, for bruge resten af dagen på at være sur - det er heller ikke et alternativ...

Positiv hver dag det meste af hverdagen...


// Katrine

Ude godt - men hjemme bedst...

Så er jeg tilbage fra dejlig skiferie. Skiferie er for mange et mærkeligt koncept - det at man rejser ned eller op til kulde og sne, men har du først fået smag for det, er det en fantastisk ferie - for både børn og voksne.





















Fantastisk udsigt fra Passo Tonale.



Jeg startede som barn, da vi var på vores første skiferie i Biberwier. Her tog vi alle liften op på toppen den første dag - og så fandt man ud, at det nok er bedst at lære det først - for jeg gik hele vejen ned igen tudende med mine ski i hånden og ville aldrig mere stå på ski. Dumme dänen! Heldigvis kom jeg på skiskole dagen efter og så lærte man hurtigt ordet pflug - oversat til dansk PLOV. Plov er nemlig første skridt i det at stå på ski.

Igennem min barndom har vi været mange steder og jeg har nydt det hver gang. Det at stå på ski fra barn af, er en gave at give sine børn. Her har man let ved at lære og er ikke bange for at falde - for falde det gør alle i starten. Min mand havde aldrig stået på ski da jeg mødte ham - så første år, skulle vi selvfølgelig af sted. Her var vi i Andorra med solskin fra morgen til aften, så det var en god start. Vi besluttede at spare skiskolen - så jeg var lærer i stedet. Første dag tog vi liften på toppen og så tog det cirka 3-4 timer at komme ned den første dag og hold nu op, hvor var han sur på mig. Han taler stadig om, hvordan han aldrig havde haft ski på før og at jeg så bare tog ham med på toppen, uden nogen form for undervisning - men han har aldrig fået undervisning siden og står ret godt på ski i dag - så helt dårligt var det nok heller ikke. Igennem årene har vi været af sted mange gange. Flere gange har vi været Frankrig med busture med Scanski (som nu hedder Danski) og det har fungeret fint, når vi har været os selv. Nu er der jo kommet børn til - så vi startede først på familieskiferie for 5 år siden. 


WAGRAIN
Nikolaj var 2 år og Anna var 8 uger gammel. Turen var kør-selv til Wagrain. Her fandt jeg et hotel på nettet, som havde et godt tilbud. Hotellet hedder Wagrainerhof.com
Et virkelig godt hotel med virkelig god mad, når du vælger halvpension og i de sene uger (12+13+14) har de nogle virkelig gode tilbud med gratis liftkort til børn. Hotellet ligger 5-10 minutters gang fra pisterne. 5-10 minutter lyder ikke af meget, men i skistøvler er turen lang for børn - så heldigvis holder der skibus lige udenfor døren. Jeg havde barnevognen med og den kunne lige være i gondolen - så jeg kunne stå oppe i terrænet fra morgenstunden og så indtil kl. 14 - der trængte Nikolaj til en lur. Så kunne farmand lige få et par timer for sig selv på pisterne. Skiferie med små børn er ikke det samme som når man er alene af sted - men er man bare instillet på det, så er det skønt at se sine børn vokse med opgaven. Året efter var vi også i Wagrain - men da jeg blev gravid med Lukas holdte vi lige en pause.

Wagrain er et rigtig godt sted - både til familier og uden. Det er meget let at køre dertil og når du kører fra motorvejen er der kun ca. 10 km. til skibyen - så turen går som regel rimelig hurtigt. Ca. 10-12 timer fra Aarhus. I wagrain er der dansk skiskole. På wagrainerhof er der legerum til børnene. 
De har kun værelser hvor alle sover i samme rum - lidt uhensigtsmæssigt, når mor og far ikke nødvendigvis vil i seng på samme tidspunkt, men når vi har rejst mange sammen - har vi lagt ungerne i seng og så har vi holdt afterski på gangen ud for værelserne.



HEMSEDAL
Sidste år fik vi et godt tilbud fra nogle fra vejen. De havde fået et afbud - så der var plads i deres lejlighed i Hemsedal. Her boede vi på Alpin Lodge - som er lige for enden af pisten. Skønt område for børn - og du bor meget tæt på området på Alpin Lodge. Ferie for mig, er at være fri for at lave mad - så vi bestilte aftenpension i restauranten og det var lidt dyrt, men også godt. Hemsedal er meget baseret på hytter og lejligheder, hvor man selv laver mad - og husk at tage maden med hjemmefra, for det er dyrt i Norge. Midt på pisten har de flere små områder med grill og borde stående - så der er også god mulighed for at grille pølser til frokost. 

 Nikolaj med sit diplom fra skiskolen i Hemsedal - stolt som pave



Nikolaj var i skiskole og synes det var super sjovt. Det er første gang han var i skiskole - for de andre år har han været for lille. Den første dag løb jeg ved siden af ham på børnebakken og viste ham hvordan man står i plov - så starten på skiskolen var nemmere.
Anna var også meldt til skibørnehave - hvor de har ski og støvler med - men mest leger det ind. Dette var ikke en succes - hun hylede og skreg 1 time og nægtede at deltage. Dagen efter prøvede vi igen - men hun ville bare ikke. Heldigvis kunne jeg få pengene igen og så måtte vi selv lære hende det i stedet. Hun fik hurtigt lært at stå i plov og så fik hun en sele på. En sele som den voksne holder fast i - sådan at hun ikke kan køre for hurtigt. De sidste dage kørte det super for Nikolaj og Anna var med toppen i selen. 
Her kan man selvfølglig sige at det er heldigt vi selv kan stå på ski - for ellers er det ret svært at lære sine børn det. Børn er som regel ikke vilde med skiskolen de første par minutter - men når de først ser hvor sjovt det er - så kører det som regel.

Hemsedal er meget baseret på familier. Bor du på Alpin Lodge er det dyre lejligheder - men de er også rigtig lækre og du bor lige ved siden af liften. Vi boede i en lejlighed med 3 værelser, fælles stue, køkken og 2 badeværelser. Er du meget til øl og afterski - er det ikke her du skal tage til - priserne er så høje. at der er nærmest ingen der drikker øl i baren. Området er stort ift. til Norge og Sverige - men lille ift. Østrig, Frankrig og Italien. Det er rigeligt stort når man er af sted som familie - men nok lige lille nok, hvis man er af sted på egen hånd. Tranporten til Hemsedal er rigtig behagelig, da det er en kombination af færge og kørsel. Vi overnattede på vej derop i Gol - en by meget tæt på med flere hoteller. Alt i alt et rigtig godt sted for børnefamilier.



PASSO TONALE


Udsigten fra hotelværelset i Passo Tonale.

I år har vi været i Passo Tonale i Italien. Denne gang kørte vi også selv. Jeg fandt et hotel på nettet. Hotel La Torreta med halvpension, som er et fint hotel med en rigtig god placering tæt på pisten. Maden er fin - men den er italiensk - så der er meget pasta og ost og ikke meget tilbehør. I kælderen har de lækker Wellness som alle over 16 år kan benytte for 3 euro. Vi havde en lidt sjov indkvartering - for hotellets kvindelige ejer er arrogant og ikke særlig serviceminded, men når man ved det, er det ikke noget problem - så det er absolut et sted jeg vil anbefale. 

Lukas på ski i sele


























Når man lige trænger til en is - så er de gratis og lige foran.


Til gengæld er hendes søn Luca virkelig sød og serviceminded. Det er ham man bestiller hos og har mailkorrespondance med - for han er den eneste som er god til engelsk. Luca er også skilærer - så vi bookede ham til Nikolaj og vores venners søn. De skulle så have 2 timer hver dag i 4 dage. Jeg overvejede skiskole til dem - men det var næsten lige så dyrt og man kunne kun få dansk skilærer hvis man har bestilt sin ferie ved de bureaer der tilbyder det. Luca sagde, at de skulle se efter hvad han gjorde og så skulle det nok gå - og her må jeg give ham ret. Nikolaj har så efterfølgende fortalt, at på et tidspunkt kørte Luca baglæns for at kigge på dem - og da jeg jo netop havde fortalt Nikolaj, at han skulle gøre det samme som Luca - vendte han sig også om og kørte baglæns - det fik Luca hurtigt forklaret, at det ikke var meningen - men sjovt, for børn tager alting bogstaveligt!

Det var super godt og Nikolaj og Emil blev virkelig gode til at stå på ski. Sproget var slet ikke noget problem og drengene synes det var super sjovt. Vi købte 12 timer ved Luca for 400 euro / 3000 kr. De 8 timer brugte de 2 drenge. 2 timer til 4 personer i almindelig alpin og 2 timer for 3 personer i Offpiste. Luca er Maestro di sci - så han ved helt sikkert hvad han laver. Han står normalt for at træne skilærere og derudover er han freerider og medlem af sikkershedsudvalget - så han går meget op i sikkerhedsudstyr. Kim, Victor og Peter var med på Offpiste-turen og inden turen fik de 1 times undervisning i sikkerhed, søgning med sonde med mere. Luca er yderst kompetent og kan varmt anbefales, hvis man lige trænger til at få pudset stilen af eller bare har lyst til en stor oplevelse i Offpiste.

En kop varm kakao er altid godt midt på formiddagen.


Anna nægtede igen at komme på skiskole, så hun stod med mig. Efter 2 dage drønede hun i fuld fart ned af bakkerne - så hun er allerede nu en fartdjævel. Lukas fik sele på og så stod han også ned af pisterne. Lukas er 2,5 år - så jeg havde ikke regnet med at han kunne stå i selen - men børn kan mere end vi tror, seje knægt. Han fik nu også en hel del opmærksomhed når han stod i liftkøen. Det kræver lidt benmuskler at stå med en i sele en hel dag, men det er også det hele værd. Hver dag kl. 13-14 gik Anna, Lukas og jeg hjem på hotellet, hvor Lukas fik en lur og Anna så film. Så kunne Nikolaj og Kim stå på ski og udforske de røde og sorte pister i stedet.

Jeg vil absolut anbefale Passo Tonale. Området er super godt til familier og nybegyndere, da mange pister og lifter starter og slutter på en lige strækning - så det er nemt at finde rundt. Har man brug for mere udfordring kan man tage højere op i terrænet eller tage videre over i Ponte Del Legno som hænger sammen med Passo Tonale. På vores værelse var der plads til 4 - det vil sige at der var 2 separate værelser med en dobbeltseng i hver og på det ene værelse, var der udover sengen, en tremmeseng til Lukas. Det var luksus at kunne putte ungerne i seng og så lukke døren - og så kunne vi have vores eget værelse for os selv.


Skiferie er ikke billig ferie - så jeg prøver altid at få et billigt sted. Denne tur i Passo Tonale kostede ca. 14.000 for hotellet med halvpension for os alle 5. Liftkort koster 1500 kr. pr. voksen (børn under 8 år er gratis) og så skal du ligge benzin til. Når man tænker på at dette er uge 7, er det faktisk én af de billigere ture ift. den gode kvalitet. Turen derned tager ca. 14-16 timer fra Aarhus - hvis du vel og mærke undgår kø. I år var vi uheldige og vores bil gik i stykker på vej hjem - så vi tog 18,5 time om at komme hjem, men hjem kom vi da.

Afterski til børn - burger og slikkepind.


Skiferie med små børn er meget anderledes end når man selv er af sted. Man kan ikke rigtig regne med selv at få stået ret meget på ski - men jeg ser det som en investering, for om få år kan vi alle stå sammen. Og nej det er ikke koldt - for du er klædt på til det. Der kan selvfølgelig godt være dage, hvor frosten bider lidt i kinderne - men det er der hele værd. Vi tager som regel sydpå - da du tit er mere sikker på sol og knap så meget kulde. Tager du til Norge og Sverige kan der være meget koldt først på sæsonen, men igen det er vejret vi taler om - så ingenting er sikkert.

Udstyr kan være én af de ting som nogle gange afholder folk fra at tage afsted - for det kan være en dyr affære hvis alle skal have nyt tøj inden turen overhovedet er gået i gang. Vores børn har det samme på som de har i danmark. Skiundertøj har de ikke. De har strømpebukser (samt joggingbukser hvis det er koldt), trøje og fleecetrøje på under deres flyverdragt. Min største dreng har jakke og overtræksbukser på og indenunder har han et par leggings på i en grå farve - men sig endelig ikke til ham at det er leggings, for jeg kalder dem skiunderbukser. Alle børn bør have et par skibriller - både med sne og kulde, men også mod den stærke sol - for når først solen skinner ned i sneen, er der stor risiko for at blive blændet hvis ikke du har briller på. Skistrømperne er også vigtige, da det er vigtigt der ikke kommer en kant nede i støvlen - så strømperne skal være lange og varme. 

Ski, støvler og hjelm lejer vi til børnene. Kim fik ski sidste år og jeg har aldrig fået købt nogle - så jeg lejer hver gang. Det koster ca. 500-700 kr. at leje voksenski i 1 uge.
Støvler har både Kim og jeg - for det er nu rart at have sine egne. Husk når du kommer hjem, så må støvlerne gerne stå på radiatoren i flere dage, så de er helt tørre inden de bliver pakket væk - ellers kan skum og polstring gå i opløsning - taler desværre af erfaring. 

Blebørn kan da godt være træls, når der er 15 graders kulde og intet sted at pusle, men det er ofte ikke noget problem. I år havde jeg en rygsæk på med en ekstra ble og jeg fik ikke brug for den en eneste gang - så nogen gange er tanken nok værre end selve virkeligheden.

Træning er ikke et must - men når du skal køre med børn i sele, er det nu rigtig rart at du har lidt benmuskler. Lidt fortræning gør også, at du bliver knap så øm om aftenen.

Ferie er altid dyrt - men det kan også gøre væsentligt billigere. Nogle af vores venners venner tager hvert år til Berctes garden i Tyskland og der kan de komme ned for 7.500 kr. for 2 voksne og 2 børn inkl. mad og liftkort. Her kræver det så, bare at man skal køre lidt til pisten. Min erfaring er, at så længe børnene er små og skal sove til middag, er det rart at hotellet ligger tæt på, så det er nemt og hurtigt at komme hjem for den ene part. Jeg har tidligere ladet mine børn sove i barnevognen på pisten - men i år, var min datter også mør om eftermiddagen - så det gav bedre mening at gå på hotellet. 

Børn kan godt lide at lege med andre børn, så ligesom alle andre ferier er det dejligt at have nogle jævnaldrende med, som man kan lege med og være i skiskole med. Man lærer nu også hurtigt de andre at kende på en skiskole - men i vores tilfælde i år, var det rigtig rart at Nikolaj havde en ven med, da de nu fik privatundervisning.

Jeg håber dette er givet dig lidt inspiration og tips til at tage børnene med. Har du allerede været af sted med dine børn - så ved du jo hvad jeg taler om - men mangler du lige det sidste, så spring ud i det. Det er skønt at lave noget aktivt med sine børn, men pas på - det kan være du kommer til at grine og have det sjovt...

Har du selv nogle tips og tricks til gode skisteder med børn - så skriv endelig. Jeg har selv ledt efter erfaringer på mange forskellige blogs og nu er tiden kommet til at jeg vil dele mine erfaringer med dig. Mangler du information om en given skidestination, så prøv at kigge på skisport.dk - en rigtig god hjemmeside, hvor du kan søge meget information.

Tips og tricks fra en skiglad kvinde, med en skiglad mand og skiglade børn og så oven i købet skrevet på en dejlig hverdag efter en dejlig skiferie...


// Katrine

God leg kræver sin plads...

Nyhederne gløder for tiden om fyringer alle steder og nu også på LEGO. Straks tænker man at det går dårligt - men nej, det går faktisk godt. LEGO har de sidste mange år forstået at komme igen. Det LEGO jeg havde som barn - var ikke helt så kreativt som nu - eller var det? For et eller andet sted dræber man jo lidt kreativiteten, når alt skal bygges på en præcis måde efter en præcis tegning - men min søn elsker det.

Min søn har altid været helt syg med LEGO - til alle fødselsdage og til jul har de eneste ønsker han har haft været LEGO. Når den nye LEGO-reklame kommer, har den været godnatlæsning hver dag i mange måneder. I hans verden er det helt okay at man har en skovpolitistation og en almindelig politistation - for det er jo slet ikke de samme røvere de fanger. Når han har siddet i mange timer hver eftermiddag efter en fødselsdag og bygget og bygget, er han stolt som en pave - når projektet er færdigt. 

Alt det er LEGO er så blevet stillet ind på deres fælles legeværelse og så går det galt - for lillebror er ikke helt klar over at LEGO-projekter går i stykker når man kaster med det, så her har Nikolaj haft en stor udfordring. I sommerferien skulle ungerne med mormor og morfar i sommerhus et par dage og så fik jeg en ide. Han var ved at vokse ud af hans seng så tiden var kommet til en LEGO-by seng - som han kunne have i fred for små søskende.






















Skufferne er fra IKEA og ovenpå har vi lagt en spånplade. Nede i den lokale farvehandel havde de små bøtter med akrylmaling til 20 kr. stykker og så var det bare med at komme i gang. Meningen er så, at når man er færdig med at lege, så skal madrassen op at ligge på pladen igen - men for tiden sover han på gulvet, for han kan ikke nænne at flytte byen. Skufferne er store og rummelige og er proppet med LEGO, selvfølgelig.
Planen var at jeg også skulle købe nogle hylder til væggen - så de ting der er bygget, kan komme der op ar stå - men Rom blev ikke bygget på en dag og heller ikke hos os.


















Jeg glemmer ikke den dag, han kom hjem fra sommerhus - for hans taknemmelighed  kunne ses i hans ansigt. Den seng er der blevet leget på næsten hver dag lige siden - så den virker ihvertfald efter hensigten her hos os.


















Den kan selvfølgelig dekoreres med bilbane, togbane eller til LEGO friends - som er LEGOs nye tiltag til piger.

En god, nem og praktisk seng og så oven i købet på en hverdag...


// Katrine