Så er hverdagen tilbage igen...

Så er den ferie slut. Lige når man begynder at vænne sig til ikke at lave noget, så skal man i gang igen. Dejligt at ikke lave noget - men efter 3 uger trænger selv jeg til at få hjernen op i gear igen...

Der er ting ved hverdagen jeg ikke ligefrem elsker. Madpakker er en af dem, så dem har jeg ikke savnet. Men som min mand siger: Det var da værre hvis du ikke havde nogen at smøre til...så ja, vi må jo kigge på det positive! OG sjovt nok - så er det jo ikke ham der smører dem!!!

Jeg er et positivt menneske - men her i ferien har jeg læst flere artikler omkring modstand mod at være positiv. Artiklerne tog udgangspunkt i, at når man var positiv så glemte man at være trist. F.eks. synes de at man skulle være ked af at blive fyret, ked af at få kræft. Ja, jeg er ikke helt sikker på hvor de har forsket i positiv tankegang - for selvfølgelig er man ked af at blive fyret, selvfølgelig er man ked af at få kræft og jeg sidder heller ikke og griner til en begravelse!

Positivitet for mig, er nok mere at se muligheder og konstant mærke efter på mig selv. Lever jeg det liv jeg gerne vil? For jo, det er rigtig træls at blive fyret - men man kan jo ikke gå tilbage og ikke være fyret, når det først er sket. Man er nødt til at se fremad – hvis ikke så sidder man fast og så kommer man ikke videre. Og, nej jeg tror heller ikke der er nogen der ønsker at få kræft - hverken for dem selv eller for deres værste fjende, men måske er de efterfølgende begyndt at tænke over deres liv og derved synes de måske det har gjort deres liv bedre.

Vi er alle forskellige - men en ting er sikkert. du bestemmer selv over dit eget liv. Og jeg bestemmer over mit - så jeg fortsætter med at være positiv. Det betyder ikke at jeg ikke er skide sur, ked af det og skuffet nogle gange - men det er bare ikke det der fylder i mit liv. Så snart de sure tanker bliver for store - så er det tid til et livstjek og nogle gange er det ikke de store ændringer der skal til.

Så, nej jeg bøjer mig ikke - jeg gider ikke spilde mit liv med at være trist og sur
- positiv hverdag hver dag er tilbage igen og jeg bliver ved med at være positiv...ihvertfald det meste af tiden...

HAPPINESS IS HERE TO STAY!


// Katrine

God sommer...

Sommeren er ovre os. Solen skinner og vejret er skønt. Sjovt som vi altid taler om vejret her vores lille Danmark – måske er det fordi det er så svingende.

Jeg håber sommeren for alvor er kommet til Danmark - for vi holder altid ferie i lille skønne, dejlige og fantastiske Danmark.

Jeg venter lidt endnu med at holde ferie, men når den tid kommer, så vil jeg nyde at der bliver tid. Tid til ikke at skynde på ungerne om morgenen, tid til lige at tage den ekstra time om aftenen – da man ikke skal tidligt op, tid til kreative projekter, tid til at lege, tid til god og lækker simremad...


Tid til strandture...og helst i solskin – så bliv nu ved sol!!!

Tid til jordbær ...og gerne med is til

Tid til hjemmelavet agurkesalat...
for det smager bare bedre når man laver det selv...

PS. Synes du ligesom mig, at kapilærkasser er grimme, så kan 4 gamle loftbrædder sat sammen og tilskåret i siderne, virkelig gøre en forskel! Naboens stol pynter nu også helt godt – måske skulle jeg glemme at levere den tilbage...





Tid til sejlads...for sådan en lækker matros hører sommeren til...

Tid til....ja, hvem ved hvad sommeren bringer...men jeg håber den også bringer dig masser af tid!


Ting tager tid. Det vil også sige, at jeg holder fri fra alt det andet som tager min tid.
Bloggen holder derfor sommerpause – men jeg vender tilbage igen med ny og skøn energi og masser af oplevelser frisk i erindringen.

God sommer og god positiv hverdag, til dig der ikke skal holde ferie lige nu...


// Katrine

Det var jo lige det jeg manglede...

Mine børn er ved at blive store. Store og store er måske så meget sagt, men den mindste blev 3 år i lørdags - så nu er det snart slut med puslebordet. I 8 år har vi skiftet ble - ja, tiden går og bleerne består - men nu skal det være slut!

At blive 3 år er også farvel til tremmesengen. Han kunne egentlig sagtens være i den i mange år endnu - da den kan skubbes fra hinanden og blive længere - men hans mor kunne ikke stå for et godt tilbud, da Nikolajs klassekammerat skulle have ny seng og jeg blev tilbudt den gamle.

Sjovt som man kan blive knyttet til en ting. Denne JUNO-tremmeseng ledte jeg efter med lys og lygte for 7-8 år siden - og fandt endelig én, der var til at betale sig fra på den Blå Avis - så vi måtte til Aalborg og hente en gammel skrammelseng til flere tusind kroner. Ja, jeg var ikke helt populær da min mand så sengen og hørte prisen - men jeg ville bare have lige præcis denne seng. Heldigvis har jeg en mor som er skrap til at male og hun malede og sleb i flere uger og så blev den bare så fin. 

Nu har alle mine 3 dejlige unger sovet i denne seng og nu er tiden kommet til at den skal videre - eller er jeg nu klar til det! Nej, det er jeg nok ikke helt endnu - skørt som man kan have et tilhørsforhold til en seng! Heldigvis har min veninde lige reddet mig på målstregen - for hun skal føde om 4 uger, så jeg har overtalt hende til at hun kan låne sengen, så lang tid hun vil - bare jeg får den tilbage igen når hun ikke vil bruge den mere. Min mor har gemt min gamle tremmeseng og den sover Lukas i, når de overnatter hos dem. Jeg synes det er så skønt og håber det samme sker med denne seng.

Lukas har til gengæld fået denne skønne seng på værelset - så han er glad, og heldigvis er moderen også, for jeg indrømmer det blankt - det er ikke hvad som helst der kommer ind af møbler på deres værelser - mor har altid en finger med i spillet i dette hus...

En ny seng ind - gør at man må flytte lidt rundt på møblerne og pludselig var der ikke plads til den lille skrivebords-skænk. 

Tænke tænke tænke og så fik jeg en fantastisk ide! Noget jeg har drømt om siden mit skrivebord blev ofret ift. legeværelse for 8 år siden - mit eget lille skrivebord. Der er ikke meget plads omkring - men nu er dette hjørne mit – adgang forbudt for børn (og mand). Her kan jeg sidde og nusse, tegne, læse og få inspiration – og er jeg ikke lige færdig, så kan jeg lade det ligge - for det er mit og kun mit! Jeg kan rode alt det jeg vil!

Jeg har lige sat det på plads her til aften og jeg er sikker på at kreativiteten vil flyde herfra. I skufferne har jeg nu alle min papirprøver, rødfolie, blybogstaver, stempler - ja, alle de ting som er stablet ind bagerst i et hjørne af skabet og som jeg helt glemmer eksisterer. Mine ting er kommet til live og jeg er så glad.

Her kan jeg stille alle de ting, som jeg snart ikke har plads til i vindueskarmen – men som jeg alligevel bliver ved med at ønske mig. Kruset fra Designletters fik Lukas i 3 års fødselsdagsgave, men han opdager nok ikke, at hans mor har lånt det lidt. Lysestagerne er fra Kähler og dem har jeg lige fået i stedet for en helt speciel stegepande, som du kunne læse om i et tidligere indlæg. En lille bakke fra Hay, kort fra EAMES, postkort fra Bob Noon, en lille kobberskål, små kasser fra Pantone, en gummivase fra Normann og min dejlige værktøjskasse. Ja, desværre kan der ikke være mere – så min nye vase fra Housedoctor, min K-tallerken fra Designletters samt den fine skål fra Liebe som jeg også har fået i gave må vente lidt. Hver ting til sin tid – og mon ikke jeg skifter lidt ud, jeg skulle kende mig selv dårligt hvis ikke...

Når jeg så vender mig om – så står en af min absolut favoritter i dette hus – min bogreol. 

Den er fyldt med bøger om design, indretning og arkitektur. Da vi for år tilbage havde mulighed for at få SP-penge tilbage - der brugte jeg rub og stub på denne reol fra MDF Italia, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nyder den hver dag og elsker dens design og lethed (selvom den er megatung). Så mit nye hjørne er overfor mit andet favorithjørne – der er simpelthen ikke et øje tørt.

Min mand er flere gange blevet slæbt med til små byer – fordi jeg lige havde set noget på den blå avis som jeg lige skulle kigge på. Han har rystet på hovedet, når jeg har købt gamle stole til KUN 250 kr. – men når stolen er en Arne Norell safaristol, så synes jeg at jeg har skudt papegøjen. Vi har hver vores interesser – en af mine er møbler, design og indretning og den har nok været gemt lidt væk senere år pga. børn og mangel på tid.

Nu er den kommet frem i lyset og det har mit nye hjørne hjulpet med. Jeg tror der bliver rigtige mange positive hverdage i dette hjørne – faktisk kan min fingre slet ikke lade være, så lige nu er jeg i gang med denne...

Håber du får tid til dine interesser – det giver energi og glæde og selvfølgelig er det medvirkende til, at min hverdag bliver positiv hver dag...

// Katrine

Hvad skal vi spise i aften...

Jeg ville ønske at jeg var den type der lavede madplaner - hvor ville det være nemt! 

Jeg har prøvet flere gange, men efter den første uge - så er vi tilbage i samme rille igen. Jeg handler næsten hver dag og tænker sjældent over hvad vi skal have, før jeg står og kigger ned i køledisken.

Jeg ved, at det både giver færre timer til indkøb (det vil sige mere tid til noget andet) og man sparer også penge ved det. Det er jo ret gode argumenter - og jeg kan også sagtens se fornuften i det, MEN (nu kommer det) de få gange jeg har prøvet at lave denne madplan, så kan I jo selv gætte hvem der kommer med forslag til hvad vi skal spise! Det gør jeg, jeg og jeg. Nogle gange er hovedet helt tomt eller også er tankerne bare på noget andet - og så får jeg først ideen til hvad jeg skal lave, når jeg ser en grøntsag eller et stykke kød. Så heldigvis bliver mine børn større for hver dag - for de er nu begyndt at sige andre retter end spagetti med kødsovs, når jeg spørger hvad vi skal have at spise i morgen! 

Så hjemme hos os er det mig der bestemmer menuen og nogle gange i samråd med mine børn - for min bedre halvdel har sjældent nogle forslag. Det gør at det bliver lidt de samme retter, der kører igen og igen. Ikke at de ikke er gode, men nogle gange trænger man til fornyelse...

Her er en af mine hverdagsretter - måske kan den give dit køkken lidt fornyelse og tilbehøret er nyt for mig...

Retten hedder portetærte på pastabund og det er lidt et mærkeligt navn - for det er ikke rigtig en tærte og pastaerne ligger ikke kun i bunden....men det er nu dens navn!

Porretærte på pastabund

1 ps. pasta  skruer / penne (hvad du har)

10 æg

5-6 dl. mælk

2 pk. skinke i tern eller bacon

1 blomkål

4-5 store gulerødder

3 porrer eller 2 løg

Salt og peber

Lidt revet ost - gerne lidt af den stærke, det giver god smag

Skræl og riv gulerødderne

Skær blomkålet i små stykker og  skær porren i skiver

Kog pastaen med blomkålen - porren skal lige koge med de sidste 2 minutter

Det hele samt skinke hældes i et ovnfast fad og blandes rundt.

En sammenblanding af piskede æg og mælk hældes over og drys med ost øverst.

Husk salt og peber!

Bages i ca. 45 minutter i ovnen ved 200 grader.

Denne portion er nok til os fem i 2 dage - og så er det dejligt nemt, når det kun skal varmes dagen efter! 

Denne ret kan laves med de grøntsager du lige har. Mine børn er ikke vilde med blomkål og på denne måde opdager de ikke det er i. En rigtig nem og børnevenlig ret.

Tilbehør

Tilbehøret er spidskål. Min veninde fortalte hvordan hun var helt bidt af det for tiden - så det måtte jeg prøve og det har jeg ikke fortrudt...

1 spidskål skæres i strimler og svitses i 5 minutter på panden - drys med salt og serveres lunt. Vil du gøre det ekstra lækkert så tilsæt frisk hvidløg under svitsningen...

Meget enkelt og det smager vildt godt.

Ja, det er ikke den dybe tallerken der er opfundet igen - men nogle gange er det de små ting der skal til for at få en positiv hverdag...

// Katrine

Sommer, sol og slankekur...

Sommeren er over os og det er skønt og så kommer det store MEN...

Sommer er også sommertøj, bare ben og arme samt tid til bikini!
Ja, jeg er nok ligesom alle andre kvinder, eller det tror jeg ihvertfald – for sommeren skaber også lidt tøjkrise. Af en eller anden grund, så tror jeg at vintertøjet skjuler hele ens krop - så jeg ligner en str. 36 og når det så bliver sommer så kommer det hele frem til overfladen og straks var jeg tilbage til str. 40. Egentlig er der nok ikke sket ret meget, andet end at jeg nu skal vise lidt mere krop og det kræver lidt tilvænning.

Alt det her gentager sig hvert år: Alt tøj tages ud af skabet, alt prøves og 90% kasseres. Måske finder jeg et par t-shirt bagest i skabet, men hvor er alle sommerbukserne?

For lige pludselig går det op for mig om jeg har kageform og ikke bikiniform!
På nuværende tidspunkt er det kageform - men nyt tøj, gør sjovt nok underværker. Jeg var så heldig at Magasin lige havde startet udsalg forleden, hvor jeg tilfældigvis skulle mødes med nogle venner i byen - og fluks fandt jeg en buksedragt som sad ret fantastisk samt en par løse sommerbukser i lyse farver og som for en gangs skyld ikke er gennemsigtige. Heldigvis havde jeg ikke fået min fødselsdagsgave endnu og så er det jo godt, man kan købe den selv.

Ligegyldigt hvad jeg gør - så vil der altid være et eller andet som jeg vil være utilfreds med og er det godt eller skidt? Man skal vel altid prøve at gøre sig så fin, smuk og lækker som muligt - og vi har vel alle vores små ting. Nogle vil skjule de store lår, andre vil skjule de små bryster, andre er træt af de alt for store bryster osv. Min veninde er træt af at hendes ben er for tynde og her kan jeg godt tænke - er det virkeligt et problem? Og ja, det er jo fuldstændig det samme, som at jeg synes jeg har alt for tykke ben! 

Jeg tror egentlig aldrig man bliver tilfreds. Alle modellerne vi ser i ugebladene har præcis samme problemer - mange udvikler spiseforstyrrelser og det bliver derfor meget alvorligt, at de ikke er helt tilfreds med deres krop. Der er jeg nu helt sikker på jeg aldrig når hen - men hvor langt vil jeg egentlig gå for skønheden?

Hvornår er man tilfreds? Hvornår er man perfekt?

Jeg ved jeg har det bedre med mig selv, når jeg lige taber mig 5 kg - men det betyder ikke jeg er helt tilfreds. Tilfreds er vel der, hvor man så holder op med at prøve og det håber jeg aldrig jeg når til. Husker tydeligt, da jeg var oppe ved min mormor dagen før hun døde. Her skulle jeg hjælpe hende med puden og da jeg havde gjort det bad hun mig om at lige rette hendes hår lidt til - for hun ville gerne se ordentlig ud! Hun var nemlig ikke ligeglad.

Er vores ideal lidt for højt for tiden. Når jeg går i svømmehallen, så ser jeg ikke ret mange af dem jeg ser i ugebladene og når der endelig dukker én af de superlækre op - så tænker jeg inde i mig selv: Kan hun nu egentlig lave en god sovs?

Jeg håber aldrig jeg bliver ligeglad og jeg tror jeg bliver ved at prøve at forbedre mig selv. Om det så betyder nyt tøj, ny udglattende creme (så rynkerne ikke ses så tydeligt), nye smykker eller ny taske - det kan jeg ikke sige, men jeg bliver ved med at prøve og sjovt nok - så tror jeg ikke jeg er den eneste...

Jeg er Katrine Minke Mikkelsen (for det hedder jeg nemlig helt officelt nu!), jeg burde tabe 5 kg, jeg synes min ben har det bedst gemt væk, jeg har en begyndende røvballerynke i pande, jeg har ikke store og fyldige bryster, men jeg har det fint alligevel og for pokker jeg kan lave en god sovs...


// Katrine

Hvad er kunst...

Det er for mig svært at svare på, så jeg Googlede det og her er noget af svaret fra Wikipedia..
For at der kan være tale om kunst, er der tre ting, der skal være sande:

1. Artefakt
: Der skal være tale om et artefakt.

1. Intentionalitet
: Artefaktets intentionalitet skal rumme intentionen om at være kunst.

1. Primær egenskaber
: Artefaktets primære egenskab skal være den kunstneriske.

Ja, og så er jeg nok ikke kunstnerisk nok - for Artefakt er ikke lige et ord jeg kender, men igen er Wikipedia hjælpsom: En klassisk definition af ordet ”artefakt” er et menneskeskabt objekt. Denne definition skal ikke bestrides; blot skal det påpeges at ”objekt” ikke kun skal forstås som en fysisk ting, samt at ”menneskeskabt” her ikke vil blive forstået i den håndværksmæssige forstand, men i en mere abstrakt intentionalitetsmæssig forstand. 

Og så er min fremmedordbog åbenbart ikke stor nok - for jeg kender heller ikke ordet

INTENTIONALITET og igen kan Wikipedia heldigvis hjælpe: 

Intentionalitet kan være mange ting. En klassisk måde at arbejde med intentionalitet indenfor kunst er, at se på den æstetiske reception. Nu kan vi diskutere afsenderens hensigt med sit værk – hvad der ønskes kommunikeret; hvordan det kommunikeres; hvilkenimplicit modtager og afsender, han arbejder med, osv. En sådan intentionalitet er en kompliceret størrelse at arbejde med.

Simpel intentionalitet: hensigten må være til stede Vores intentionalitet er langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet, om det pågældende artefakt blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været ønske om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Der er altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med P.S. Krøyer, Marcel Duchamp eller Lars von Trier; tolvtonemusik, gadeteater eller hestelunser i syltetøjsglas.

Så min fortolkning af kunst er efter der her nok:

Kunst skal være menneskeskabt og 

med den intention om at det skal kunst!

Nu var jeg i forrige uge ude og se Sculpture by the Sea og jeg er vild med konceptet, men der er stor forskel på hvad jeg synes er kunst. Når man kommer hen til et stort hul fuld af skrald og der så står en gravko ovenpå - så er jeg mildest talt ikke vildt imponeret! Mine tanker er nok bare, sikke noget lort – og det kan jo være at det har været intentionen fra kunstneren, det kan man jo kun gisne om....

Vender man sig så om, så står der er en masse plastickasser stablet oven på hinanden. De nederste er fyldt med sand, næstnederste række lidt mindre... og så videre op til den øverste som er tom. Ja, her må jeg nok også gå til bekendelse - det har intet med kunst at gøre, hvis du spørger mig. Men ift. min fortolkning - så er det menneskeskabt og med den intention at det er kunst, ergo er det kunst!

Her er til gengæld masser af eksempler på flot og anderledes kunst...

En masse snore i forskellig farve - giver en flot effekt...

Og her kan man jo godt være i tvivl om hvad der er mest kunst 

- selve skulpturen, min nye blå taske fra Mallorca eller billedet af mig der foreviger det....?

De her 2 skulpturer synes jeg var vildt flotte - de står lige ved Ballehage...

Her er der virkelig tale om noget der har taget tid – lidt imponerende...

Om det er lavet af Krøyer-kugler ved jeg ikke, men faktum er at når du står oppe i skoven - så kan du se motivet af Krøyer i dette flydende kugletæppe...

Og sådan stabler man brænde...

Disse 2 glasplader er også ret sjove. Hver plade har raster på sig (små prikker i linjer) og ved at man stiller dem bagved hinanden så danner de moire (en form for mønster, som man man meget gerne vil undgå i trykning), men her er det gjort helt bevidst...

Denne her trækker man på smilebåndet af – for det skal forestille en satellit der er faldet ned og har lavet en lang revne og hul i jorden...

Alt i alt en oplevelse, som jeg synes man skal benytte sig af. Sculpture by the Sea er ved Tangkrogen og ud til Ballehage fra den 1- juni til den 30. juni 2013 og det er gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at komme af sted. 

Min veninde og jeg havde droppet cafeen denne aften og brugte derfor aftenen på denne dejlige måde. Mine børn og min mand havde været der tidligere på ugen og var også meget interesseret i det og synes også det var sjovt – så der er ingen undskyldning. Dette er for alle, store som små, mænd og damer, gamle og unge...

Har du kun kræfter/lyst til at gå den ene vej, så sejler der en færge fra Marselis Lystbådehavn og til Ballehage hver dag i hele perioden. Program-butikken havde desværre lukket da vi kom (lukker kl. 20) - for jeg kunne godt have brugt et program. Jeg er nødt til at komme derud igen - for jeg fik ikke det hele med første gang. Man skal også gå op af trappen ved Ballehage – for der er også flere installationer/skulpturer oppe på toppen og havde jeg haft programmet havde jeg nok læst mig frem til det...

Der er 64 skulpturer, så der er lidt for enhver smag – vil du læse mere, så kan du klikke her: www.sculpturebythesea.dk

Og husk – man kan sagtens gøre det på en dejlig skøn hverdag og bor man tæt på, så kan man jo gøre det igen på en anden dejlig skøn hverdag....

// Katrine

Hellere lidt for meget end lidt for lidt...

Så er eksamen ovre og jeg fik 10 for den fortrinlige præstation. Fortrinlig - det ord kunne jeg godt vænne mig til!. Nu er det 20 år siden jeg sidst har været til mundtlig eksamen på den måde på 1-årig HH og HF, så jeg var faktisk ret stolt over mig selv og nerverne holdt jeg faktisk rimelig i ro. Jeg var ikke nervøs inden - men jeg talte som et vandfald inde til selve eksamen, så jeg var nok lidt nervøs alligevel. Kommentaren fra min underviser var: „Jeg har egentlig aldrig lagt mærke til hvor århusiansk du taler“ og ja, det kan jeg jo kun give hende ret - jeg taler rigtig rigtig meget århusiansk. Svært andet, når jeg nu er født og opvokset i netop Århus med Å!

De var vilde med mine visuelle noter. Ville vide hvor jeg havde fået inspirationen fra, så det var nok ikke helt dumt med lidt anderledes noter – når nu størsteparten af de andre havde lavet powerpoint-præsentationer. Nu skal jeg aldrig sige aldrig - men jeg tror aldrig powerpoint vinder indpas hos mig. Jeg tror hellere jeg skal bruge mit talegen, som måske nogle gange er lidt for meget - men det kendetegner nok også mig:
Hellere lidt for meget end lidt for lidt...

De eksamener man er til på Grafikeruddannelsen er mere praktiske, så jeg var faktisk ret spændt på hvad de forlangte her. Jeg kan godt lide konceptet eksamen - man skal bevise at man kan noget og man får det største kick, når man kommer ud på den anden side. Nu var det her jo en selvvalgt eksamen - så mit udgangspunkt er selvfølgelig klart anderledes end det var i 9. klasse, da min veninde og jeg var til fysikeksamen. Her fik vi også 10 - det var så bare tilsammen!

Denne eksamen var for mig, bevis på at jeg er god til noget - noget helt nyt! Den giver mig mod på at fortsætte, for så er jeg nok ikke helt så dum, som man nogle gange får overbevist sig selv om.
Når man har haft det samme job i mange år og har været på barsel 3 gange i denne periode - så er det jo ikke fordi hjernen bliver udviklet til ret meget! Om ikke andet så lærer man hvad god planlægning betyder...

Og jo jeg har været på rigtig mange kurser de seneste år - man lærer også en masse, men der rejser man sig bare og siger tak for denne gang. Der kræves ikke noget af dig som person - udfordringen er bare at møde op!

Denne eksamen var en udfordring for mig selv. Kunne jeg læse (og ikke bare i sengen, som jeg plejer), lære, huske, gengive og samtidig klare alt det andet som jeg plejer (arbejde, børn, venner, oprydning, madpakker, vasketøj med mere). Eksamen var også en mulighed for at sætte mig ind i grafisk facilitering – noget jeg har haft lyst til i lang tid, men det er kommet bag i køen af alle de andre gøremål og nu kan jeg slet ikke stoppe igen - så her er min proces...

Lidt sjovt og så tager det max 2 minutter....

Hvor er det bare fedt, at give sig selv en udfordring - eksamen var nok egentlig ikke den største udfordring. Den største udfordring var at melde mig til – for har jeg først meldt mig til, så ved jeg at jeg nok skal komme igennem, koste hvad det vil...
Udfordringer udfordrer mig. Når jeg bliver udfordret udvikler jeg mig. Når jeg udvikler mig bruger jeg hjernen. Min hjerne har godt af at blive brugt - udfordrer du din?

Eksamen er overstået. Jeg er på den anden side og jeg har det fantastisk og så oven i købet på en helt almindelig hverdag...


// Katrine