fredag den 31. januar 2014

Waldorf salat – også til børn...

Her om vinteren synes jeg nogle gange man mangler lidt inspiration til tilbehøret. Den tunge vintermad, som bare er dejlig når det er bidende koldt passer ikke altid sammen med en grøn salat.

Jeg er selv ikke vild med bladselleri, så Waldorf Salat har ikke altid været min favorit - men så erstattede jeg det med knoldselleri og det kom der denne børnevenlige (er nu lige så god til voksne) udgave ud af...


Waldorf salat (til 4 personer)

























1/2 bakke vindruer uden sten halveres
2 æbler i små tern
1/2 - 1 groft revet knoldselleri
10-20 valnødder i mindre stykker
2-3 dl. cremefraiche 9%

Det hele blandes sammen og serveres.
Husk at gemme lidt valnødder og vindruer til pynt.

En nem salat, som vi har fået i dag, på en helt almindelig hverdag...

// Katrine

Træ går aldrig af mode...

Jeg er vild med træ i boligen, der er et eller andet over træ - det er bare smukt...

Jeg har flere træstammer stående til pynt og efter den seneste fødselsdag fest, hvor det at slå søm i var det helt store hit, havde vi en meget stor træstamme stående. Jeg fik min mand til at vende den om (så sømmene kom nedad) og så satte han 4 hjul på og så havde jeg den fineste skammel. 


























Jeg har i lang tid ledt efter en skammel til min Alcapulco stol. Alcapulco stolen er rigtig flot at kigge på, men man sidder altså ikke ret godt i den med mindre man har en høj skammel stående foran og det har jeg jo så nu....et sort gedeskind fra IKEA giver lige det sidste pift...



























I weekenden skulle jeg til fødselsdag - en af de mange 40 års fødselsdage i år. Jeg havde købt en koglestage og en løgkrukke fra Kähler og synes lige der manglede lidt natur som kontrast - så jeg synes hun skulle have en lysestage. Heldigvis havde Bodil sørget for at vælte et par birketræer i nærheden, så det var nemt at finde birkegrene. Jeg fandt et stykke og fik min mand til at save et lille stykke af og så var planen at der skulle bores et hul i toppen til et lys - men planen blev ændret, for vi havde ikke noget bor. I stedet fandt jeg en metal ring, som jeg tidligere har brugt til at holde et lys fast i ler. Jeg bankede den lige så stille fast og bagefter beklædte jeg ringen med kobbertape. 
Den blev bare så fin – jeg er vist nødt til at lave et par stykker til mig selv!



























Jeg er vild med træ - men nogen gange kan man måske bruge en erstatning, se bare disse fine skamler i stof og strik




























Disse skamler i strik (Seletti - Bosque seating) kan købes på Designdelicatessen.dk 
- klik her for mere info


























Eller hvad med disse naturtro stofskamler/puf fra Merowings - de er også fra Designdelicatessen.dk - klik her for mere info


Det kan da kun være positivt at bruge gammelt træ og træstubbe til noget nyt og flot
- og levende lys er da bare så hyggeligt, nu hvor sneen daler og det er så smukt...

// Katrine

tirsdag den 21. januar 2014

Skiferie indendørs....

Mellem jul og nytår prøvede vi noget nyt. Vi synes at der skulle ske et eller andet – min mand foreslog Lalandia og ikke et ondt ord om Lalandia, men badeland er bare ikke min favorit, så det blev hurtigt nedstemt.

Hvad med en lille weeekendtur til Sverige, hvor vi kan stå på ski - var min respons på Lalandia-forslaget. I Sverige var der ingen sne, så det var nok knap så sjovt!

Men spørgsmålet gjorde at vi ledte efter alternativer og til sidst fandt vi dette - Alpincenter Hamburg-Wittenburg.

Vi bestilte igennem Feline, og kunne komme afsted dagen efter, så det var bare med at pakke kufferterne, for det var billigt! Vi kørte tidligt fredag morgen og var fremme kl. 11 ved en meget stor metaltingest!
Hurtigt ind og klæde om (så hurtigt man nu kan med 3 små børn) hente ski og støvler og så var vi klar. Meget mærkelig fornemmelse at stå og tage skitøj på i 20 graders varme og så åbne en dør, og så er der 0 grader og sne.



























Midt i hallen er der en stolelift og i den ene side er der en T-lift, så vi stod ikke meget i kø. Der er 2 bakker i hallen og nej, de er ikke verdens længste - men for børn af min størrelse (3, 5 og 8) var de rigeligt lange og stejle. Øverst oppe er der en øvebakke med et liftbånd i den ene side, som er nemt at komme op med, når man ikke er rutineret, så det er rigtig godt til nybegyndere. I den anden side  øverst er der en lille funpark, til dem der har lyst til det...

Når så børnene er trætte, så kan man i bunden af restauranten benytte sig af et stort legeland - det kunne ihvertfald få min trætte søn på 3 år til lige at glemme trætheden lidt...


























Hotellet er i samme bygning, så det er meget korte afstande man skal gå med ski og støvler - og det betyder meget, når man har børn med.

Morgenmaden var ganske fin og buffeten er som en traditionel tysk buffet - man skal absolut ikke regne med gourmet, men der er noget for enhver smag.

Turen derned tager knap 4 timer, da det er på vej over mod Berlin. Vi bestilte 2 dage med hotel og all inclusiv. Her var inkluderet 2 hotelværelser til os 5, ski og støvler samt liftkort. Morgenmadsbuffet og frokost- og aftenbuffet fra kl. 11 - 21.30. Der er fri adgang til skibakkerne fra kl. 10 - 23 og legelandet lukker kl. 20.





























Udenfor er der en stor legeplads og under selve skibakken er der en Go-cart bane
- så man er selv ude om det, hvis man keder sig...

Vi gav 3000 kr. for os alle 5 inkl. hotel, mad, ski, støvler og liftkort – og det var absolut pengene værd. Jeg synes det er alletiders sted til nybegyndere eller til familier med børn, så det kan klart anbefales – hvis du som jeg også er lidt træt af badeland!

Der er skiskole i hallen, så du har også mulighed for at få undervisning, hvis du trænger til lidt genopfriskning....

Vi tog ikke egne ski med og det er jeg glad for, for vi mistede vores ski af 3 omgange. Den ene gang forsvandt de fra hotellets skirum - så jeg tror ikke jeg ville risikere at medbringe egne ski. Det var ikke noget problem at få nye – men lidt træls at stå i kø igen, for at hente ski for 3. gang!

Skiferie indendørs - ja, det kan sjovt nok godt lade sig gøre! Alpincenter Hamburg-Wittenburg er et besøg værd og er helt klart med til at give en positiv hverdag hver dag...


// Katrine


fredag den 10. januar 2014

Er livet så nemt...

Sad i dag og hørte radio på vej hjem. En udsendelse om hvordan vi lever her i samfundet og hvordan vi tit sætter vores forventninger til livet alt for højt ift. virkeligheden. Vi vil gerne have det gode liv, hvor alt er perfekt. 

Vi skal styrke vores videnssamfund. Vi skal tage uddannelser og gerne lange uddannelser. For at vores børn kan tage disse uddannelser, så er det selvfølgelig klart, at vores børn skal have bestået folkeskolen og gerne med godt resultat. 

Vi skal have mange børn. Vi skal have søde, robuste og trygge børn, for som forskeren sagde, så kan børn der er utrygge ikke lære noget som helst - de bruger alt deres energi på at skabe tryghed. For at få disse søde, robuste og trygge børn, så var det vigtigt at de ikke fik for mange skift og det var vigtigt at de havde MEGET tid med deres forældre.

Min opfattelse af samfundsnormen er, at vi helst skal tjene gode penge og være ressourcestærke forældre. Gerne have villa, volvo og vuf, et godt og interessant job med masser af udfordringer. Masser af overskud til vores børn, venner og familie. Have det nye indenfor IT, så vi ikke kommer bagefter på den front. Spise sundt og dyrke godt med motion. Aflevere vores børn sent og hente dem tidligt. Efteruddanne os og gerne deltage i frivilligt arbejde. Tage på ferier og gerne flere gange om året, for børn har også godt af ferie......ja listen er lang...

Er det lidt som TV2 synger: ...det er samfundets skyld!.....

Ja, måske er det den generelle holdning – for der er da klart noget der ikke hænger sammen OG ja, forventningerne er nok skruet lidt højt op hvis man tror man kan det hele og lidt til!!! Men de jobs på nedsat tid med masser af udfordringer og meget høj løn (så man har råd til alle de ferier, Ipads og økologisk mad), er altså ikke nogen der hænger på ret mange træer....

Hvad er så løsningen - ja, hvis du spørger mig, så er det nok at forventningerne er sat alt for højt. Man kan ikke det hele og det tror jeg også folketinget har glemt.

Vi er alle forskellige, men vi skal også leve. Vi træffer nogle valg ud fra det vi synes der er vigtigt. Nogle gange tænker vi måske ikke over, om vi træffer vores valg ud fra hvad samfundet forventer eller om vi gør det vi selv vil. Men hvad er vigtigt og hvad er det rigtige? 

Fakta fra forskeren var, at vi får flere og flere børn med diagnose, vi får flere og flere voksne med stressproblemer og depression. Er forventningen til det gode liv for høj? Kunne mindre ikke gøre det?

Måske skulle man nogen gange ikke altid gøre hvad andre forventer, men derimod hvad man selv vil og så acceptere at der er noget man ikke får og det er helt ok...

Bivirkningen kunne måske være, at man kunne få en positiv hverdag hver dag?

// Katrine

mandag den 30. december 2013

Nytåret skal være med stil...

Nytårsaften – årets sidste dag og det er tid til fest og farver. Jeg elsker at holde fest og ikke mindst nytårsaften, hvor den som regel lige får en tak ekstra. Maden er lige lidt bedre, hælene bliver lige lidt højere og den får ikke for lidt med guld og glimmer.

Jeg husker tydeligt hvordan jeg for 20 år siden drønede rundt i Magasin lige inden lukketid den 31. december og ledte efter netop det outfit der gjorde mig lige det flottere – de tider er ovre nu, for nu går jeg bare ind på bagerste hylde i skabet og finder som regel et eller andet festligt. Jeg tror nu ikke det er fordi jeg er blevet flottere med årene og ikke behøver nyt tøj, men måske er man bare lidt mere bevidst om at tøj godt kan genbruges. I år bliver det sort – ikke den store overraskelse, for jeg tror det er en farve der passer de fleste kvinder ret godt!

Bordet bliver også mest sort i år. Julekuglerne i loftet er nu omdannet til perler, da de har fået selskab af diamanter. Denne aften synes jeg man skal give fuld gas med bling bling og hvad er bedre end blandt perler og diamanter.






















Pynten på bordet bliver også sort. Sorte fjerboaer, lange sorte handsker, glimmermasker og skæg i forskellige afskygninger – godt vi har Tiger-butikken. For ligesom juletræet der kan spises, bliver bordet i år, et bord der kan bruges af alle i selskabet. Lysestagerne er lavet af whiskyglas fra IKEA – som ligner diamanter lidt.






















For lige at gøre bordet ekstra fint, er tallerkenerne i år en marmorflise. Mine forældre havde nogle rester stående i garagen og de er ret fine som tallerkner. Jeg brugte dem også til en julefrokost for nylig og det ser ret fint ud. Marmor er jo absolut også en af de ting der kommer voldsomt tilbage indenfor boliginteriør for tiden, så jeg må jo også hellere være med på moden.























Her er et billede af bordet fra julefrokosten, hvor jeg brugte de samme fliser som tallerkner…


Nu har jeg klippet ret meget de sidste par uger og jeg ved at jeg næste år finder på noget nyt – så jeg synes også jeg skulle genbruge lidt. Så da vi skulle på kirkegården her i juledagene tog jeg lidt af julepynten ned og så skrev vi en hilsen på denne julekugle. Det så flot ud ved gravstedet og mine børn var glade for at de var lidt med til at skrive på den – bare en ide, hvis du har det tilgode…




























Jeg håber I alle får en fantastisk nytårsaften og vi ses igen i 2014
- håber du får en aften med masser af hygge, dejligt selskab og så lige lidt bling!

Op på hælene, spids læbestiften og så er du godt på vej – Godt nytår fra positiv hverdag hverdag, her på en af årets sidste hverdage…

// Katrine

mandag den 23. december 2013

Glædelig jul og godt nytår...

Så er julen her igen og sørme om den ikke kommer hver år...

Juleaften er for mig helt speciel. Det er en dag hvor jeg virkelige tænker over livet og især dem som nu mangler denne aften. Nogle år har været svære at komme igennem, da sorgen var tæt på og andre år har det været nemmere, da sorgen har haft lidt tid til at sunde sig. Jeg vil nok inderst inde helst bevare juleaften, som den var altid - men livet går videre og man udvikler sig, stifter familie, mister familie og lige så stille så forandrer livet sig...

Juleaften bliver aldrig det samme som da man var barn og den skuffelse, kan nogle gange godt sidde lidt i mig stadigvæk, men når man så kigger på børnene i selskabet så kan man selv huske hvad det var...
Forventningens glæde over juletræ, lækkerier og gaver. Her var ingen bekymringer - alt var bare lutter lykke og idyl. Bekymringerne kommer først når man bliver lidt ældre, så indfinder julestress og reflektionen over hvad man gjorde engang, dem der mangler og sådan gjorde vi altid. Juleaften er for mange også en kompromis-aften – hvis man nu skal holde det et andet sted end man plejer og for mange kan det godt skabe store problemer, netop fordi juleaften for mange skal være PRÆCIS som det plejer.
Mange rejser måske væk, netop for at undgå denne aften, eller bare for at nyde at gøre det på en anden måde – ens egen måde!

Men hvad er der med den aften – er det ikke bare en aften som alle andre? Hvad er det der gør den så speciel? Er det det at give gaver, det at modtage gaver, er det juletræet, er det maden, er det dem man er sammen med, er det det kristne? 
Hvad er det som gør lige præcis denne aften så speciel?

Nu hvor jeg ikke helt er barn længere, er det nok mere maden og hyggen og nok knap så meget gaverne, jeg glæder mig til – for ja, jeg må nok indrømme det, jeg mangler jo faktisk ikke noget…
Jeg synes nu også det er hyggeligt at give gaver, men jeg bruger nok ikke så lang tid på at finde gaverne længere. Jeg startede fredag aften, lidt mere søndag eftermiddag og så købte jeg den sidste i dag mandag – så ligefrem julestress over gaverne, det har jeg ikke haft.
Julen skal være hyggelig og det er jo sådan kun der selv der bestemmer hvordan den bliver det. Jeg er selv en af dem der gør det samme år efter år og en af de ting jeg skal er at besøge min farmor/farfar og min mormor/morfar på kirkegården. De mangler til min juleaften og der går mange tanker til dem og de andre i familien som ikke er her længere i disse dage. Jeg tænker på hvor dejlige de var og hvor dejligt det var, at jeg faktisk nåede at nyde dem, mens de var her. Jeg ville gerne have haft dem her meget længere og især dem i familien som gik alt for tidligt bort – men desværre er jeg ikke herre over livets gang, jeg kan bare hele tiden huske mig selv på at leve mit liv mens jeg er her.

Lev dit liv som var hver dag den sidste - det betyder for mig at du gør det du har mulighed for, absolut ikke at du går rundt og frygter døden. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter hvis ikke jeg lever mit liv – det skylder jeg mig selv og min familie.

Så jeg vil glæde mig til i morgen sammen med familien – huske på de gode minder, spise det dejlige mad, betragte mine børn og genkende fornemmelsen af forventningens glæde, måske få tid til at gå i kirke og så vil jeg nyde livet, men samtidig skal der nu også være plads til en lille klump i halsen når vi synger Dejlig er Jorden…

Glædelig jul til jer alle – jeg håber i får en fantastisk jul…

// Katrine

fredag den 13. december 2013

Julepynt 2013...

Så fik jeg endelig julepyntet – bedre sent end aldrig. I år består julepynten mest af hjemmelavede pap-julekugler.

Her over bordet har jeg klippet dem i sort- og kobberkarton og med den sorte voksdug (som ligner skind til forveksling) på bordet, passer det godt sammen...

Voksdugen har jeg købt i stofbutikken på rådhuspladsen i Aarhus.





















Her har jeg klippet julekugler af nogle plakatrester fra mit arbejde – men de kunne også laves i pap med pålimet papir, børnetegninger, indpakningspapir, tapet eller hvad du nu har....




























Julekuglerne er lavet ved at tegne omkring en tallerken på ca. 20 cm i diameter. 2 cm inden stregen mødes tegnes en firkant ud og på toppen af den en halvmåne, så det ligner en julekugle. Kuglen klippes ud med en saks. Hullet laves med en almindelig hulmaskine og så er de klar til at hænge op...





























En kobberbøjle fra Hay med lidt pynt - lidt anderledes ophæng til væggen..




























Husk nu badeværelset, skal også føle det er jul - grisen er fra sidste år, den kan du læse mere om her



























Juletræet er i år holdt i kobber og sort. For at få det lidt grafisk har jeg hængt nogle fine grafiske ophæng fra FrkHansen.dk på som jeg købte på FindersKeepers marked for nogle uger siden - et marked jeg absolut kan anbefale. Sammen med dem klippede jeg nogle bogstaver sammen med min datter, som er meget vild med bogstaver for tiden - så der er selvfølgelig alle vores forbogstaver her i familien...


























Her har jeg taget et kobberfad, sat 4 Kähler stager i samt sten fra stranden. Ovenpå „klipperne“ går en neonfarvet isbjørn (viskelæder fra Tiger-butikken) - næsten som at være på Grønland ved julemanden...

Ja, som man nok kan se, så er der hverken nisser eller røde toner hjemme hos os i år - men jul det bliver det altså alligevel. Så husk det er kun dig selv der bestemmer hvad der er julepynt for dig. Dette er julepynt for mig i år og det er netop med til at give mig positiv hverdag resten af december...


// Katrine

fredag den 6. december 2013

Så er det december...

Så er det december og jeg vil sige med det samme, jeg elsker december. Jeg elsker jul og alt hvad der har med jul at gøre. Jeg elsker alle de kreative ting som jeg får lavet i denne tid - for nu er der deadline på, og så får jeg det lavet!

Jeg ved det er december, når min datter den 1. december slog øjnene op og sagde: Hvorfor er der ingen sne, mor? 

Jeg ved det er december når kalenderen er fyldt med julearrangementer. 

Jeg ved det er december når man skal have julesok med i børnehaven og julepakke med i skolen og der er julebanko nede ved spejderne. 

Jeg ved det er december når vi har flere tømmermænd og ungerne får lov til at se fjernsyn i uanede mængder - når bare vir får ro.

Jeg ved det er december når julemusikken vælter ud af højtalerne.

Jeg ved det er december når mine børn er hurtigt ud af sengen hver morgen, da de skal åbne julekalender.

jeg ved det er december, når jeg næsten har nået kvalmegrænsen af fester af den ene eller anden slags - men julen er også den højtid hvor vi ser hinanden. Vi prioriterer hinanden og vi spiser til den store guldmedalje og det er så dejligt.

Jeg elsker det og nogle gange hader jeg det. For det er det det er: Mange hyggelige ting på alt for lidt tid og så bliver det lidt presset - men også hyggelig hyggeligt! 

Forleden dag skulle min søn og datter have en julesok med i børnehaven. Annas julesok kunne jeg godt finde - det var straks værre med den til Lukas! Hvis man ikke har en sok, må man jo lave en og som sagt så gjort…

Denne har jeg foldet af noget gaveppair - en sjov ide til pakkeleg eller andet, når man nu lige står og mangler en sjov indpakning!


























Jeg ved det er december når min to-do liste af kreative projekter er meget meget lang. Lige i dag står der: pynte op til jul indenfor (ja, det har jeg ikke nået endnu. Så det vil jeg få aftenen til at gå med, nu hvor min søn ikke skal  køres til spejderlejr alligevel (han har fået en dejlig maveinfluenza).

Udenfor hang jeg lyskæder op forleden, samt udhulede en gammel lettere rådden træstub, så jeg nu har en træstub med plads til lysestager og det ser så hyggeligt ud, når altså lysene ikke bliver blæst ud af Bodil.






















Positiv hverdag hver dag er tilbage i næste uge, muligvis med billeder af julepynten, som jeg tror bliver sort og kobber i år - men man ved aldrig med mig, jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu….også på en hverdag…

// Katrine


fredag den 29. november 2013

Har du tid....

De fleste kan nok nikke genkendende til, at man ikke har tid nok. Nu har jeg arbejdet over hver dag de sidste mange måneder, da jeg har været meget optaget af mit arbejde og nye opgaver MEN....bliver man egentlig en bedre arbejdskraft af at arbejde meget hver dag? Jeg tror det ikke! 

Måske føler man, at man når mere – men ofte bliver man småstresset af tankerne om, hvad man så ikke kan nå på hjemmefronten. Jeg gør ihvertfald! Måske tager det overhånd og måske ender det helt forkert med en sygemelding. Meningen med at arbejde meget, er vel også at man får mere fra hånden? Jeg er helt sikker på at jeg også har fået mere fra hånden de sidste mange måneder - men nu er det nået et leje, hvor jeg bliver utilfreds. Utilfreds med at jeg ikke når hjem til tiden, utilfreds med at jeg sidder i trafikken og igen henter børn sent, utilfreds over jeg ikke nåede at handle inden jeg hentede børn, utilfreds over at jeg stadig ikke har fået købt rammer til de billeder der har lagt i skuffen det sidste halve år, utilfreds, utilfreds, utilfreds....

Jeg er helt sikker på, at det er sundt nok med lidt stress - men kun lidt. Jeg har også været høj over de ting jeg har udrettet, men jeg tror også på at jeg er en person som består af meget mere end arbejde! Det tror jeg faktisk vi alle gør! 

Vi prøver alle at tilfredsstille disse 3 parametre: 

MIG SELV

FAMILIE & VENNER

ARBEJDE!

Glemmer man en af dem i længere tid, så kan de godt udløse utilfredshed eller i mere alvorlige tilfælde føre til stress.

Vi er selvfølgelig alle forskellige, så vi har forskellige behov. Vi har alle forskellige værdier for vores liv - og ja man kan ikke altid opfylde alle drømme på en gang, så livet er en stor prioritering...

Nogle gange kan man arbejde meget, nogle gange har man mange private ting om ørerne og så kan man ikke arbejde meget og her går det nogle gange galt! For du er nødt til selv at tage stilling til hvad du vil - prioritere! Hvis du gerne vil arbejde meget, er du nødt til at se på konsekvensen af det og hvis du har det fint med konsekvensen, er det jo helt fint at arbejde meget. Men føler du konstant at du løber og løber, når aldrig det du vil og generelt føler dig utilfreds - så skal der måske lidt justeringer til.

Jeg siger ikke det er nemt - for måske kræver den prioritering store konsekvenser for noget andet. Måske skal du skifte arbejde, måske er flextid en løsning, måske skal du gå ned i tid, måske skal du i en periode helt holde med at arbejde. Her vil mange arbejdsgivere måske ikke være helt enige, men jeg tror på at glade medarbejdere arbejder klart mere end dem som er utilfreds og stressede. De er bedre til at overskue tingene, finder nemmere på nye tiltag og får derved også fundet nye løsninger - som så i sidste ende giver en bedre og mere effektiv medarbejder.

Nu får jeg det til at lyde som om arbejdspladsen har skylden og det er jo langt fra sandt. Måske skal man kigge på privatlivet. Måske kunne børnene hentes af nogle andre, måske skulle man lave madplaner og kun handle en gang om ugen, måske måske måske - det er kun dig der ved hvad der er godt i dit liv...

Jeg ved ihvertfald, at jeg de næste mange uger vil jeg gå til tiden. Jeg bliver ikke en bedre medarbejder af at blive. Det jeg ikke når i dag, det når jeg i morgen. 

Livet er dit, prioriteringen er din – jeg kan bare opfordre dig til at tænke over dit liv!

Jeg vil have en positiv hverdag hver dag - vil du?

// Katrine

mandag den 25. november 2013

Fester du....

Jeg elsker at feste. Tror egentlig altid jeg har været lidt af en festabe og derfor elsker jeg også at holde fester. Ja, hvis du spørger mig lige de sidste par timer op til at jeg skal holde en fest - så kan det godt være jeg ikke er så begejstret som nu, for der jeg nok lidt fest-stresset. Det er nu blevet bedre med alderen - for hvis der er noget jeg ikke når, så overbeviser jeg bare mine stressede tanker om at: Gæsterne ved jo faktisk ikke hvad du har glemt!!
Nå, det så er sagt - er det så det værd. Man planlægger, sender indbydelser, gør rent, køber ind, pynter op, laver mad og drøner tit rundt de første mange timer. Dagen efter har man ondt i hovedet, er træt, skal rydde op og gøre rent...

Men hvad er det så, der gør at jeg elsker fester og også det at holde fester? Ja, jeg sad lige og talte med min mand om det søndag morgen - og der kom han lige med ordet der siger det hele: GRIN! For det er jo lige præcis derfor jeg elsker fester - fordi man griner. Jeg griner generelt alt for lidt og efter lidt alkolhol og noget god musik, så griner jeg bare meget meget mere. Jeg elsker at grine og til en fest, der er man lige der hvor man er. Man er tilstede. Man glemmer livets alvorlige side et øjeblik og så griner man sammen!

Slå dig løs og grin - livet er herligt, så nyd det og husk en fest er altid altid umagen værd. Det kan godt være det er hurtigt overstået - men oplevelsen varer ved og de gode oplevelser er dem jeg har brug for, for at holde en positiv hverdag....

Så hold en fest, hold to for den sags skyld og nyd det, for det er nu fantastisk og sidde der mandag morgen og stadig grine – og så oven i købet på en hverdag...

fredag den 15. november 2013

Trenden kan være dyr....

Ja, jeg har haft lidt at se til på det sidste, så jeg har jo helt glemt at fortælle om messen UP...

Så har du lyst til lidt tips om hvad jeg så - så læs med her....


Naturen er stadig hot - om du så er til det eller not.

Træ, skind, gevir, urban gardening, metaller (kobber er stadig hot)


























og paller er stadig et hit....både som sofaer med mere



























Men diamanter er også helt klart det nye sort - nu mener jeg ikke den lille der sidder på fingeren men selve faconen....lamper formet som diamanter, plakater med diamanter eller vedhæng i metaller formet som diamanter. Diamanter stammer jo også fra naturen - men de er sjældent noget man har for mange er, så her var en måde at komme billigt til diamanter.

Louise Roe lavet et vedhæng som er ret fint. Det kan bruges både om halsen, som nøglering eller som pynt på juletræet.

Her ligger de som bordpynt og det ser jo også ret fint ud!




























Eller her hvor de er brugt på væggen som en juledekoration, ret fint...































Jeg tror ihvertfald diamanter kommer mere frem her det næste stykke tid, både i den ene og den anden form - måske er du også heldig at få en af dem til fingeren, men den trend har du selv mere kontrol over....

Louise Roe er ihvertfald en af dem, som laver nogle fine ting - vil du læse mere om hende og hendes ting, kan du linke videre til hende side her: Louise Roe

Hun laver nemlig også nogle ret flotte grafiske ting og hendes kalender er også ret fin.






















Der er ikke noget som en god frokost og det får vi som regel altid når vi er på messe. Denne gang fik vi en brunch serveret i en lille frugtkasse. Ret god ide som man nemt kunne kopiere, hvis man skulle i skoven eller til stranden og spise - men mon ikke man venter nogle måneder endnu før det bliver aktuelt, men det vejr der er lige nu...

Det var alt for nu og min positive hverdag...

// Katrine