Sig det højt...

I disse dage skal jeg aflevere min opgaveformulering til min eksamensopgave. Det er alt for mange år siden jeg har lavet en opgave - så den har da voldt mig nogle tanker i de sene aftentimer. Nu har jeg fundet ud af hvad jeg skal skrive om - MOTIVATION. Jeg tror og ved, at anerkendelse er en stor motivationsfaktor - så jeg må jo nok hellere starte med mig selv!

Hvor tit anerkender jeg andre? Jeg gør det da lidt, men nok ikke helt nok. Du kender det nok - man tænker tit man vil sige noget pænt, men får det aldrig gjort!

En epoke er netop slut i mit liv. I 7 år har jeg hver dag hentet eller bragt et af mine børn i vuggestuen for enden af vejen. Jeg vil ikke sige det er mit andet hjem - men det er et sted som virkelig har betydet meget for mig og vores familie. Hver dag har man lige fået vendt ting med de ansatte. I de første par år var det nok mest omkring børnene, men jo flere år der er gået - blev det mere hyggesnak om mange andre ting. Vi skal videre i livet - jeg har ikke flere vuggestuebørn nu - og det er også kun sundt nok, men absolut også vemodigt. 7 år er lang tid. Jeg ved jeg nok skal snakke med flere af dem over hækken, når jeg går forbi - men jeg er ligesom ikke med i fællesskabet længere og nysgerrig som jeg er - kan det godt ærge mig lidt....

Denne vuggestue er bare helt speciel og de gør det så godt for alle de små poder (som lederen altid kalder dem) - og det ville jeg bare anerkende. 

Der er kun en måde at anerkende på og det er kommunikation. Så i går bagte jeg en kage - formede den som et 1-tal ( det passer jo ligesom til verden bedste), lavede et fint kort og et diplom. I kortet (som jeg jo selvfølgelig læste højt for dem alle i personalestuen) stod der mange forskelige ting som jeg gerne ville takke dem for. Der stod bl.a.: TAK for alle jeres smil, TAK for alle vores små samtaler på vej ind og ud, TAK for jeres rolige væremåde og trygge adfærd, TAK fordi I fik os til at føle at vores børn var de sødeste i hele verden osv. - ja, der var mange takke-linier. Jeg afsluttede med at sige de var VERDENS BEDSTE VUGGESTUE og derfor skulle de også have et bevis på det - og så overrakte jeg lederen et diplom i glas og ramme.

Jeg er sikker på, at de alle synes det var rart at høre, at den indsats de gør hver dag - bliver værdsat. Jeg har værdsat dem i 7 år - men har nok aldrig helt fået sagt hvor fantastisk godt jeg synes de har gjort det, og det blev der rettet op på i dag - for anerkendelse det fik de, og det fortjener de!

Hvor tit anerkender du? Jeg gjorde det i dag og det føles godt og så oven i købet på en helt almindelig hverdag....

// Katrine

Rigeligt med smør...

Nogle gange bliver man lige rystet lidt i sine overbevisninger og det er nok sundt nok eller er det nu det? 

Jeg har aldrig kunnet lide smør - indtil jeg for nylig tog en bid af min datters bolle med smør. Hold da op det smagte godt. Nu er smør jo ikke lige det sundeste, så måske ville det være lidt smart hvis det var noget andet jeg havde sat min kærlighed på. Nu kan jeg nemlig ikke undvære det. Nybagte boller med smør, knækbrød med smør - og hvis jeg så kunne nøjes med 1 bolle eller 1 knækbrød, så ville det være fint - men, nej - der skal flere til....

Har du fulgt lidt med her på bloggen - kunne du høre mig fortælle om et kommende bryllup samt en plan om at tabe et par kilo inden. Men lige nu er min rygrad fuldstændig blød som smør - for jeg kan ikke lade være med at spise brød og selvfølgelig med rigeligt med smør. Jeg synes at PLEJER er forsvundet - for jeg plejer faktisk at være rimelig god til at sætte mål og så nå dem, men lige nu går vægten kun den forkerte vej! Samtidig er min mand begyndt at træne på et triathlon-hold, så hans vægt går kun ned ned og ned, og det passer ikke rigtig fruen her...

Jeg besluttede mig for at gøre noget ved det og det skulle så starte i mandags - havde så lige glemt at jeg skulle på Excel-kursus på Hotel Marselis med rundstykker til morgen, stor buffet til frokost og kage om eftermiddagen. Igen var rygraden blød som smør - endda rigeligt med smør.

På kurset sad jeg ved siden af en mand. Da han fortalte at han havde en søn på 5 år, lige havde løbet Hamburg marathon i weekenden - som så var hans nr. 26 i rækken af marathon samt gik meget op i langrend og altid deltog i Vasa-løbet som er ca. 100 km langt - så tænkte min hjerne straks at han maks. var sidst i fyrrene - og han lignede også en på den alder. Men nej, han fylder nemlig rund om 3 år - der fylder han 60 år! Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev helt mundlam - og så tog panikken over, for hvad gjorde jeg.....jeg tog lige et stykke kage fra buffeten!

Ligegyldig hvad jeg gør, så bliver jeg aldrig så aktiv som ham - men heldigvis så gjorde det et eller andet ved mig - for man er nødt til at gøre et eller andet for at holde sig ung. Han var helt klart et bevis på at man er så ung som man føler sig. Men men men rygraden er stadig blød som smør i disse dage - nogle gange har man rygrad, andre dage har man bare ikke....

I dag da vi fik rundstykker på arbejde - der tog jeg et rundstykke med rigeligt smør og jeg nød det - for selvom det ikke helt går som jeg ville ønske ift. min rygrad, så tænker jeg over det - og så må vi håbe at mine tanker bliver til handling på et tidspunkt.

Handling skal der til - så måske skal jeg kun tage skrabet smør i morgen, helt undvære det kan jeg nok ikke, det er jo trods alt en hverdag og den skal vi jo nyde...

// Katrine

Lockout eller ej...

Lock eller ej - ja, for at være ærlig - så har jeg ikke sat mig ind i konflikten. Til gengæld har jeg nu prøvet at være lærer for 4 skønne drenge. I Nikolajs klasse er der 24 - så jeg må godt nok tage hatten af for deres tålmodighed.

Hjemme i min skole skulle de lave dansk opgaver og matematik - og ja, selve opgaverne voldte ikke rigtig problemer - det var nok nærmere det med at få ro, som var problemet. Det gik nu fint - men de er bare ikke vant til at skulle lave noget - for normalt når man kommer hjem til hinanden, står den kun på leg.

Forleden var de hjemme ved Sander fra klassen og hans mor er læge. Der tegnede de hinanden af på en papairsdug. Efterfølgende tegnede de så mund, spiserør, mave, lever og ja hele vejen igennem. Hun havde også købt grisehjerter som de skar op og fik fortalt om hvordan hjertet fungerede. Fuldstændig fantastisk - der kan vi tale om god undervisning - Nikolaj fortalte ihvertfald vidt og bredt om hvad de havde lavet. Så konflikt er også godt for noget...

Er nu også helt fortrøstningsfuld - for da vi havde klippet skæg og trutmunde til sugerørene (så smagte kakaomælken  bedre) - så spurgte de alle om der ikke var skole her igen i morgen!

Mangler du en lille kreativ ting med dine eller andres børn - så kunne disse skæg-sugerør eller trutmund-sugerør måske være noget. Karton, saks og sugerør - så er det kun fantasien der sætter grænser.






















Lillebror synes ihvertfald de var sjove

Anna og veninden Melua nød også deres trutmund...


Konflikt eller ej. Min søn har det fint - men jeg må jo indrømme at dem der har børn i 9. klasse eller andre som har eksamen eller andet, der er det faktisk et ret stort problem. Vi må håbe de finder ud af - og i mellemtiden må vi så bruge alle midler for at få hverdagen til at forblive positiv...


// Katrine

Eksisterer jeg?

Nu skrev jeg jo i fredags, at jeg var noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen
- eller det troede jeg da ihvertfald!!

Lige nu er jeg faktisk ikke-eksisterende - i mit pas står der Katrine Minke Mikkelsen, på mit sygesikringsbevis (ja, sundhedskort er stadig ikke det rigtige betegnelse i mit hoved endnu) står der også Katrine Minke Mikkelsen, men men men her på det sidste har jeg på kursusbeviser samt breve fra kommunen fået breve til Katrine Bang Mikkelsen.

Jeg har tænkt over det og tænkt at det var nok en fejl - så jeg ringede til kommunen og fortalte dem om problemstillingen. Her var svaret at jeg var registreret som Katrine Bang Mikkelsen - men ring lige til kirkekontoret - og som sagt så gjort...

Her kunne de så forklare, at da jeg blev gift for 8 år siden fik jeg automatisk tildelt Mikkelsen efter min mand. Mellemnavnet Minke var jeg så efterfølgende nede på kirkekontoret at få lavet om til et adresseringsnavn. Adresseringsnavnet er så det vigtige ord i denne sammenhæng - for det er det som gør hele forskellen. For 8 år siden brugte de adresseringsnavnet som det navn der angav personens navn - men det gør de ikke længere, og derfor er jeg nu blevet til Katrine Bang Mikkelsen. Måske hørte jeg ikke efter den gang - for jeg troede absolut at jeg havde skiftet navn til Katrine Minke Mikkelsen - men nej, det havde jeg ikke...

Jeg er noget - jeg er Katrine Bang Mikkelsen (selvom mit pas siger noget andet), så mon ikke jeg skal på kirkekontoret en af dagene, for jeg har det nu bedst med det navn jeg nu har heddet de sidste 8 år. Loven er nu lavet om - så nu kan jeg godt ændre det rigtigt.















Hvem tror du lige du er - ja, lige nu er jeg da lidt i tvivl....

Ved du hvem du er?


// Katrine

Janteloven regerer stadig....

I går blev jeg anerkendt - og hvor er det en dejlig følelse, så tak for det Helle - det betyder mere end du tror. 

Anderkendelse er vel en af de største motivationsfaktorer der findes. Jeg er ikke specielt god til at modtage den - og har I flere år taget mig selv I, at glemme at sige tak for rosen - og det er jo ret dumt! Hvis ikke man anderkender, at man bliver anderkendt - så kan man jo heller ikke forvente at dem der anderkender, gider at gentage anderkendelserne - så lad os endelig anderkende hinanden. 

Et eller andet sted ligger janteloven jo og lurer på os alle - for man skal jo ikke tro man er noget!

Jeg tror jeg er noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen. 

Er det så mere end andre - nej, men jeg er anderledes end andre, for vi er ikke ens. Og ja, jeg er positiv, bruger masser af tillægsord og fortæller med glæde om mit liv og hvad jeg laver. 
Er det så pral?
Er jeg for selvglad?

Ja, nogle vil nok sige ja - men jeg er jo faktisk bare som jeg er. Jeg er før blevet gjort opmærksom på at min selvtillid ikke fejler noget. Tværtimod. Men er det forkert?
Jeg kan ikke sige hvad min mor og far har gjort for at lære mig det - men de har lært mig, at jeg skal klare mig selv - og måske er det det at prøve alting selv der giver selvtillid - for kun ved at prøve finder man ud af - at man kan mere end man tror. 

Der er altid for lidt og for meget - og man kan altid diskutere hvor grænsen er. Vi har sikkert mange af os siddet foran skærmen, når Blachman havler de unge ned, som ikke kan synge. Deres selvtillid har været i top - de troede de kunne synge, men den anerkendelse de har fået er måske fra deres mor og far - som jo synes deres lille pusling kan alt. Vi ser For Lækker Til Love - og havler dem ned, fordi de synes de er alt for lækre. Hvad er det der gør, at vi synes det er sjovt at se på det negative - vi venter på at de skal dumme sig og være dumme at høre på. Er det så vi kan hævde os - og fortælle os selv, at vi ihvertfald er meget klogere og smukkere eller???? Jeg kender ikke svaret - ved bare, at jeg også nyder at se Amalie dumme sig samt grine af dem der ikke kan synge i Xfactor. Jeg ved ikke hvorfor - men måske skulle vi anderkende alle lidt mere.

Lige anderkendelse er lige det jeg læser om for tiden på mit akademifag. AI (Apreciate Inquiry) - som kort fortalt går ud på, at man tager udgangspunkt i det der fungerer - frem for altid at fokusere på det der ikke fungerer. Jeg tror det virker - lad os fokusere på positive ting. Jeg kan ihvertfald mærke at vi danskere går imod janteloven - det går ikke stærkt, men jeg tror det bliver bedre.

Vi er alle noget - meget mere end vi tror...og selvfølgelig også i hverdagen
- jeg ved ihvertfald at der er én der elsker min blog og det er da fantastisk...


// Katrine

Briller eller ej - vi elsker vores børn...

Min søn har fået briller. Først blev jeg faktisk lidt ked af det - for jeg kan selv huske hvor irriteret jeg selv var over mine briller i skolen, men efter vi alle har vænnet os til det, er det blevet helt fint. 

Min søn Nikolaj skeler og derfor har han gået til motorik på Klinik syn og indlæring i Harlev i mange år. Her hjælper de med, at det er øjnenes egne muskler der retter skelen op. Motorikken har rettet det rigtig meget op - men nogle gange må man kaste håndklædet i ringen og sige stop - så nu skal det sidste opereres. Jeg havde simpelthen ikke tiden eller lysten mere. Nikolaj var sur hver dag når vi skulle lave øvelser, jeg var sur hver dag over han ikke ville lave øvelserne - for det kræver en del træning - livet er for kort til at være sur, så nu tager vi den nemme løsning.

Han er langsynet lige som mig - ikke ret meget, men nok til at han skal gå med briller, så man ikke kommer til at rette øjnene forkert. Jeg slap med mine briller i 2.- 3.klasse fordi jeg ikke gad at gå med dem - og så sagde øjenlægen, at det var så lidt - så jeg kunne prøve uden. Som sagt så gjort og jeg har nu undværet dem i 30 år - indtil nu, for øjne bliver jo typisk mere langsynet med alderen.

Synes nu egentlig dette billede af 1. skoledag siger noget andet end jeg husker - men mon ikke man kan være glad med briller, også selvom man synes de ville være rare at undvære. (Ja, Mette - det er nogle år siden vi så sådan ud!)

Så se lige mor og søn....nu med briller

Jeg behøver kun mine til at læse med - så jeg har købt mine i Tiger, men lad os nu se hvor lang tid der går før jeg er nødt til at købe nogle der passer rigtigt.....


Positiv hverdag hver dag - også med briller...


// Katrine

Aprilsnar...

Ja, som kom april og dermed er vi på vej mod lysere tider, solskin og varme - eller måske er det en aprilsnar. Min søn var ihvertfald meget bekymret, da Google skrev at de lukkede Youtube - så der måtte vi lige forklare hvad en aprilsnar var!

Kalenderen viser april og det gør den i skrigende pink. Pastelfarverne er det helt hotte lige nu og bliver vist over alt - især når det gælder interiør. Så jeg var nødt til at sætte en dejlig pastel-lyseblå til månedens kalender. Måske kan du bruge samme tip - hvis du også har denne lille krukke med låg fra Louise Campbell (Kähler) - for der medfølger altid elastikker i 6 farver, og de kan bruges til flere ting. Her har jeg brugt dem omkring 4 gamle mælkeflasker fra min farfar, som var mejerist. En nem og billig måde at tilføje farver.

April er også som regel og så den måned hvor mine vinduer bliver pudset - ja, jeg indrømmer det - det sker ikke tit! Men når solen står på ruderne i disse dage, kan jeg godt se at de virkelig trænger til en forårsrengøring. En forårsrengøring det trængte mine pynteting også til - så derfor fjernede jeg alt hvad der stod og startede forfra. Fandt alt hvad der var i skabene og placerede det meste igen - dog med den regel, at intet måtte stå samme sted som før.

Det er nemlig ikke kun mine vinduer der trænger til forår - det gør mine tanker også - og de skriger efter nye ting til sofaen, til vindueskarme med mere - men pungen skriger også efter penge, så her må jeg være kreativ på billige måder....

Jeg tog en gammel lysestage og min kobber-spraymaling og fem minutter efter havde jeg en ny lysestage. Købte en lille ny vase (den runde med riller) i Tiger-butikken til 30 kr. (det var der trods alt råd til) og vupti - et stk. ny vindueskarm. Grenene har jeg taget ind fra haven og efter få dage kommer der blade på. Ja, sneen på græsplænen skal man bare se bort fra - for nu er der dømt forår hjemme hos mig!

Sjovt - som man lægger mærke til sine ting på en anden måde - bare fordi de har fået en anden placering, så det kan anbefales - det er næsten som om jeg har fået nye ting.


Man kunne også kalde min nye POP phone for en aprilsnar - men den er rigtig nok og den virker. Dejligt at man nu kan snakke uden at afbryde med kinden samt holde røret med skulderen uden at tabe telefonen - kitch på den fede måde. Nu kan jeg endelig finde telefonen i tasken og nå at tage den inden der bliver lagt på - for du kan tage telefonen ved at trykke på røret. Nysgerrig - så hedder den POP phone og er købt på Designdelicatessen.dk - en hjemmeside som absolut er et besøg værd, hvis du mangler en gave eller ting til boligen.

Læs mere om den på dette link - den er på bud lige nu...

Nyd denne hverdag - den kommer sjældent igen...


// Katrine

God påske...

Sidste hverdag inden påsken er kommet og jeg er klar til snart at holde fri.

Efter jeg fandt de små æg med dykkermasker i går - kunne jeg ikke slå dem ud af mit hoved. Så her er min familie ÆG. 

Far og søn er klar til bølgerne - mens mor står bagved og kigger på, for hun vil ikke have vådt hår. Mere virkelighedsnært bliver det vist ikke....

Skal du holde påskefrokost i år - ville det fantastisk at lave en hel familie af æg, med onkler og tanter - som kunne pynte midt på bordet. 
Man kunne også lave én til hver person, som lignede denne person og som stod ud for hver plads - som et bordkort. Nogle med briller, nogle med skæg eller stubbe, nogle med meget hår og nogen uden - så ville det være sjovt at se, om alle kunne finde sin plads?

Jeg skar et lille hul (på størrelse med en 25-øre) i bunden - og så kan ægget godt komme ud. Man kan også vælge at lave et lille hul i begge ender og så puste ægget ud - men så får man både hul i top og bund. Tegningerne på ægget er lavet med en lille sprittusch. Dykkermasken er et låg fra en mælkekarton. Dykkerfødderne er lavet af orange karton. 


Løgplanterne er købt og sat i vase

Mine ler-æg er malet færdig med kobbermaling og klar til at blive hængt op
- de er blevet så fine.

Gækkebrevene er sendt af sted og lakrids-marcipanæggene er spist!
Jeg er vist så klar som man kan blive - god påske

Vi ses når hverdagen kommer igen...


// Katrine

Kan påsken være sort/hvid...

Påsken er som sagt ikke gul hjemme hos mig - så må man jo finde alternative farver. Sort og hvid har jeg jo altid haft en forkærlighed for og jeg synes de her æg er fantastiske

Billederne er tager fra Pinterest - Se mere på dette link

eller måske skal der lidt mere knald på farverne 
- jeg tror ihvertfald ungerne ville synes om de små dykkere...

Disse ideer er også fra Pinterest - Se flere farveglade æg her


Man får jo kun de æg, man selv laver - når man er nu er blevet lidt for stor til at sende gækkebreve - eller er man egentlig det? 
Det kunne være man skulle prøve det næste år - det kunne da egentlig være meget sjovt - og tænk engang: Et gækkebrev kan ikke sendes på mail - (med mindre du selvfølgelig vil gættes) så det er jo helt retro...

Sjove æg - og så oven i købet på en hverdag...

// Katrine

Når andre kan - så kan jeg også....

Hvad skal vi have at spise mor? 
Aftensmaden er altid det store spørgsmål hjemme hos os. Og ja, nogle gange er mors hoved tømt for ideer - og det kan også være lidt kedeligt at træde rundt i de samme 20 retter. Når man så spørger: Har I nogen ideer til hvad vi skal spise i morgen? Så kommer der ikke rigtig noget svar - andet end nogle af de vante retter. så jeg har bestemt mig for at, der nu skal nye retter ind i hverdagen..

Vi elsker fisk og derfor var min mission at finde en ny fiskeret og som sagt - så gjort...


Fish and chips m/ kryddermayo og spidskål















Fish
Fisk i små stykker paneres i æg og en blanding af rasp, salt og knust cornflakes. Fish and chips er normalt lavet på torsk - men jeg brugte Hvilling. Du kan også bruge lyssej.
(Brug ikke Pangasius - de er opdrættet i vand med medicinrester og kemikalier - se link her)

Fiskestykkerne steges i friture, for mit vedkommende - en gryde med olie i.
Vær opmærksom på, at olien ikke er alt for varm, for så bliver de for hurtigt brune/sorte og derved bliver fisken indeni ikke helt gennemstegt.



Chips
Kartofler, gulerødder og rødbeder skæres i både. Hæld dem i et fad og tilsæt et par spskf. olie og vend det rundt, så olien fordeles. Drys med salt. Bages i ovnen 1 time ved 200 grader.


Kryddermayo
2 æggeblommer (ikke for kolde)
1 1/2 - 2 dl. olie (smagsneutral)
1 tskf. eddike
Citronsaft
Salt
1 presset hvidløg
Chili
Paprika


De 2 æggeblommer røres sammen med elpisker. Tilsæt olien i en tynd stråle samtidig med at du pisker videre. Lige så stille bliver det tykt - og når du har den rette konsistens er mayonnaisen færdig. I nogle opskrifter tilsætter de også lidt sennep - men det bryder jeg mig ikke om, så det har jeg undladt.
Tilsæt resten af ingredienserne, rør rundt og stil på køl.

Det er første gang jeg har lavet mayo - men absolut ikke sidste. Nogle gang skal man bare tænke - når andre kan, så kan jeg også - og ja, det var jo faktisk ikke så svært.

Mht. æg - så lever jeg livet farligt, for jeg bruger ikke pasturiserede, men vil du være helt sikker på, at der ikke er salmonella i, skal du bruge pasturiserede æggeblommer. 
Æggene må ikke komme direkte fra køleskabet - men må gerne lige have stået på bordet et par timer inden - ellers kan mayonnaisen godt skille.


Spidskålsalat
1 spidskål
2 æbler
2-3 dl. cremefraiche
Saften fra 1 halv citron

Spidskålet skæres i strimler. Æblerne skæres i små tern. 
Det hele blandes i en skål med cremefraichen og citronsaft.



Har du familiemedlemmer, som ikke er så vilde med fisk - så er dette en god introduktionsret. Min søn udbrød med det samme: Jubii, skal vi have fish and chips? Og så udbrød han efterfølgende: Det der kan jeg ikke li' - og pegede på mayonnaisen, men han endte med at spørge om der var mere, da han først havde smagt det og havde tømt det sidste ud af skålen! Senere kom min datter og søn endda op at diskutere, om hvem der skulle have det sidste salat - så salaten er også børnegodkendt.

Måske kan du bruge lidt ideer herfra til din hverdag - denne ret er ihvertfald en tilføjelse til vores hverdag...



// Katrine

Lakrids, lakrids, lakrids...

Jeg elsker lakrids og har altid tænkt at det trods alt var lidt mindre fedende end chokolade - og hvad sker der så? De opfinder chokolade med lakrids - og det har jeg så været tilhænger af lige siden. Johan Bülow har lavet alverdens udgaver og fælles for dem alle er at de er helt vildt lækre og helt vildt dyre - bortset fra 1 ting - Raw Liquorice Powder, den synes jeg absolut er pengene værd. Det er alt det andet også - men der er jeg nok bare for nærig....

Denne æske med lakridspulver fra Bülow har jeg brugt i mange ting - især desserter og hver gang synes jeg, det smager fantastisk. Så hvis du elsker lakrids - så er det bare med at ekperimentere dig frem.

Forleden var jeg ude ved min veninde Stine og hun havde købt hjemmelavede Marcipanæg - og ja, der var den igen - lakridsen. Lakridsmarcipan med hvid chokolade - uha det smager godt. Vi 4 tøser blev hurtigt enige om, at lakridsen netop gjorde, at det ikke blev så kvalm og man så derfor kunne spise mere. Det grinte vil lidt af - for nogle gange er det nok godt at stoppe inden man får det skidt - men svært når nu det smager godt....

Ja, med dem i baghovedet og mit lakridspulver hjemme i skabet - var det tid til at lave påskeæg. Jeg lavede både nogle med lakrids og nogle uden - for min mand har ikke helt den samme passion for lakrids som jeg. Efter at have smagt dem, måtte han nu give mig ret - de er bare lækre...


Lakrids påskeæg

200 gr. marciapan
Ca. 1 spiseske lakridspulver 
Hvid chokolade til overtræk

Marcipan og lakridspulver æltes sammen, formes til æg og overtrækkes med hvid chokolade. Et lille drys på toppen gør det nemt at kende dem med lakrids.

Nu må vi se om de holder helt til påske - påsken er ihvertfald en god undskyldning for at spise påskeæg.

Solen skinner udenfor - så tiden er forhåbentlig også snart kommet til is på Marselisborg Havn og gad vide hvilken is jeg foretrækker?. Min favorit er selvfølgelig en pindis med Lakridsis og hvid overtræk.
Måske skulle man eksperimentere lidt med lakridsparfait eller måske kyskager med lakrids? I hører nærmere, hvis det bliver en succes...

Dejlig nemme påskeæg - både til børn og voksne, og så på en dejlig mandag...


// Katrine

Kæresteferie er guld værd...

Nu har man glædet sig til det i så lang tid og så er det allerede ovre - men hvor var det skønt! Jeg har simpelthen været på kærestetur og ja, man tror det er løgn, men min mand fik faktisk lov at komme med :0)
Vi har været i Østrig at stå på ski - helt alene uden børn! Skønt at kunne vågne, når man har lyst - nyde en morgenbuffet uden afbrydelser og bare stå på ski hele dagen, uden at skulle bekymre sig om andre end sig selv og hinanden.
Jeg tror nu, min mand nogle gange følte han havde et barn med - for han mere aktiv end mig. I herreklubben siger de han har aMhd (Alle Murere Har Det) - for han står altid tidligt op og har masser af energi fra morgenstunden og langt ud på natten, hvis bare der er alkohol nok! Når vi havde stået på ski fra morgenstunden til kl. 16 - så var hans gamle kone træt og havde ondt i fødderne - så var det jo godt, at hotellet lå lige ud til pisten, så det var nemt at komme hjem.

Vi tog afsted torsdag morgen og var dernede til aftenmad. Stod på ski fredag og lørdag - og kørte så hjem mod Danmark lørdag kl. 16. Ja, det er en lang tur at køre for 2 dage på ski - men det var det hele værd. Jeg har stået mere på ski de her 2 dage end jeg har de sidste mange år, så skiformen skulle også lige opfriskes, for at kunne følge med gemalen. Helt følge med ham, kommer jeg nok ikke til længere - for han er meget modigere end mig.

Gullaschsuppe mit brot og winersnitzel mit pommes - så er vi i Østrig. Høj sol og udsigt over bjergtinderne - så bliver det ikke meget bedre.


Er du interesseret i skisport, kommer her min lille anmeldelse af Saalbach-Hinterglemm

Vi boede i Hinterglemm på Sportshotel Karl Renner. Hotellet er helt nyt, så værelserne er super lækre. Morgenmaden er rigtig fin. Aftensmaden er fin, men kunne godt trænge til et lille løft - man skal ihvertfald ikke regne med gourmet. 
Hotellet ligger lige på pisten - ca. 100 meter fra Zwölferkogelbahn - så på det punkt ligger det fantastisk. Fra vores værelse havde vi panoramaudsigt over hele Hinterglemm, så det var vildt flot. Hotellet ligger oppe af 3 små hårnålesving (så husk snekæder), så det er ikke helt optimalt for aftenskiløb - for den lift som kører forbi hotellet har ikke åbent om aftenen, så man skal derfor gå op af vejen med ski og støvler på. Vi valgte at springe aftenen over (den gamle kone var træt) - men alternativt kan man nemt tage en taxi fra byen og hjem om aftenen. Man kan nemt gå ned i byen på 5-10 minutter i almindelige sko.
2 overnatninger med halvpension kostede 1200 pr. person - og det var absolut pengene værd.

Her har jeg taget et billede af bilen på parkeringspladsen ved hotellet - så man godt sige det ligger tæt på.

Saalbach-Hinterglemm er et meget stort område, hvor det er 4 byer som er lagt sammen. Vi tog rute 1 den første dag - som er en rute der gør, at man tager ny lift og ny piste hver gang og derved kommer hele vejen rundt om alle 4 byer. Denne rute tager en hel dag. Dagen efter tog vi den anden vej rundt - og derved stod vi på ski i 2 hele dagen nærmest uden at prøve den samme piste 2 gange - så der burde være nok pister til de fleste!
Der er aftenskiløb hver dag i Hinterglemm. Liften Unterschwarzach har åbent hver dag fra kl. 8.30 til 21.30 - så man skal nok nå at blive træt (med mindre man selvfølglig har aMhd). Saalbach er helt vildt hyggelig. Nogle gange skal du krydse Saalbach, for at komme over på den anden side af bjerget - men det er meget nemt og hurtigt, for hele byen er udstyret med elevatorer fra pisten og ned i byen - her skal du så gå få hundrede meter og så er du ved den næste elevator. 

Ved de store lifter står der en liftkortscanner - hvor du kan scanne dit liftkort og derved se dine rute, de lift du har benyttet og dine tider på de forskellige tidstagningssteder i området. Jeg har set det før - men jeg har aldrig set at det var gratis, så er du til teknik og tider - er det lige nok lige noget for dig. 

Jeg ved ihvertfald nu, at vi kørte 40 km på ski den ene dag og 50 km den anden dag - så meget sjovt er det nu.

Absolut et område som vi gerne vil prøve igen - men nok uden børn. Børnevenligt synes jeg ikke det er, så skal de lige være lidt ældre. Men det er optimalt til tøse-, herre- eller kærestetur. Alle lifter er meget nye og der er mange gondoler - så det er lækkert og effektivt.

Turen derned i bil gik fantastisk - vi kørte torsdag morgen kl. 7 og var på hotellet kl. 18, så man skal regne med 11 timer. Vi kørte netop på en hverdag for at undgå det værste trafik og vi sad ikke i kø overhovedet. 

Dejligt at være afsted alene - det må vi vist hellere gøre noget mere i. Min datters kommentar da vi hentede dem ved de søde hjælpsomme bedsteforældre var: Mor, er det okay hvis jeg har glemt dig de sidste par dage?
Og, ja jeg må jo indrømme - jeg glemte også dem og det er jo helt okay...

Tips fra en dejligt sted - på en dejlig hverdag med sne og sol over danmark...


// Katrine