Når andre kan - så kan jeg også....

Hvad skal vi have at spise mor? 
Aftensmaden er altid det store spørgsmål hjemme hos os. Og ja, nogle gange er mors hoved tømt for ideer - og det kan også være lidt kedeligt at træde rundt i de samme 20 retter. Når man så spørger: Har I nogen ideer til hvad vi skal spise i morgen? Så kommer der ikke rigtig noget svar - andet end nogle af de vante retter. så jeg har bestemt mig for at, der nu skal nye retter ind i hverdagen..

Vi elsker fisk og derfor var min mission at finde en ny fiskeret og som sagt - så gjort...


Fish and chips m/ kryddermayo og spidskål















Fish
Fisk i små stykker paneres i æg og en blanding af rasp, salt og knust cornflakes. Fish and chips er normalt lavet på torsk - men jeg brugte Hvilling. Du kan også bruge lyssej.
(Brug ikke Pangasius - de er opdrættet i vand med medicinrester og kemikalier - se link her)

Fiskestykkerne steges i friture, for mit vedkommende - en gryde med olie i.
Vær opmærksom på, at olien ikke er alt for varm, for så bliver de for hurtigt brune/sorte og derved bliver fisken indeni ikke helt gennemstegt.



Chips
Kartofler, gulerødder og rødbeder skæres i både. Hæld dem i et fad og tilsæt et par spskf. olie og vend det rundt, så olien fordeles. Drys med salt. Bages i ovnen 1 time ved 200 grader.


Kryddermayo
2 æggeblommer (ikke for kolde)
1 1/2 - 2 dl. olie (smagsneutral)
1 tskf. eddike
Citronsaft
Salt
1 presset hvidløg
Chili
Paprika


De 2 æggeblommer røres sammen med elpisker. Tilsæt olien i en tynd stråle samtidig med at du pisker videre. Lige så stille bliver det tykt - og når du har den rette konsistens er mayonnaisen færdig. I nogle opskrifter tilsætter de også lidt sennep - men det bryder jeg mig ikke om, så det har jeg undladt.
Tilsæt resten af ingredienserne, rør rundt og stil på køl.

Det er første gang jeg har lavet mayo - men absolut ikke sidste. Nogle gang skal man bare tænke - når andre kan, så kan jeg også - og ja, det var jo faktisk ikke så svært.

Mht. æg - så lever jeg livet farligt, for jeg bruger ikke pasturiserede, men vil du være helt sikker på, at der ikke er salmonella i, skal du bruge pasturiserede æggeblommer. 
Æggene må ikke komme direkte fra køleskabet - men må gerne lige have stået på bordet et par timer inden - ellers kan mayonnaisen godt skille.


Spidskålsalat
1 spidskål
2 æbler
2-3 dl. cremefraiche
Saften fra 1 halv citron

Spidskålet skæres i strimler. Æblerne skæres i små tern. 
Det hele blandes i en skål med cremefraichen og citronsaft.



Har du familiemedlemmer, som ikke er så vilde med fisk - så er dette en god introduktionsret. Min søn udbrød med det samme: Jubii, skal vi have fish and chips? Og så udbrød han efterfølgende: Det der kan jeg ikke li' - og pegede på mayonnaisen, men han endte med at spørge om der var mere, da han først havde smagt det og havde tømt det sidste ud af skålen! Senere kom min datter og søn endda op at diskutere, om hvem der skulle have det sidste salat - så salaten er også børnegodkendt.

Måske kan du bruge lidt ideer herfra til din hverdag - denne ret er ihvertfald en tilføjelse til vores hverdag...



// Katrine

Lakrids, lakrids, lakrids...

Jeg elsker lakrids og har altid tænkt at det trods alt var lidt mindre fedende end chokolade - og hvad sker der så? De opfinder chokolade med lakrids - og det har jeg så været tilhænger af lige siden. Johan Bülow har lavet alverdens udgaver og fælles for dem alle er at de er helt vildt lækre og helt vildt dyre - bortset fra 1 ting - Raw Liquorice Powder, den synes jeg absolut er pengene værd. Det er alt det andet også - men der er jeg nok bare for nærig....

Denne æske med lakridspulver fra Bülow har jeg brugt i mange ting - især desserter og hver gang synes jeg, det smager fantastisk. Så hvis du elsker lakrids - så er det bare med at ekperimentere dig frem.

Forleden var jeg ude ved min veninde Stine og hun havde købt hjemmelavede Marcipanæg - og ja, der var den igen - lakridsen. Lakridsmarcipan med hvid chokolade - uha det smager godt. Vi 4 tøser blev hurtigt enige om, at lakridsen netop gjorde, at det ikke blev så kvalm og man så derfor kunne spise mere. Det grinte vil lidt af - for nogle gange er det nok godt at stoppe inden man får det skidt - men svært når nu det smager godt....

Ja, med dem i baghovedet og mit lakridspulver hjemme i skabet - var det tid til at lave påskeæg. Jeg lavede både nogle med lakrids og nogle uden - for min mand har ikke helt den samme passion for lakrids som jeg. Efter at have smagt dem, måtte han nu give mig ret - de er bare lækre...


Lakrids påskeæg

200 gr. marciapan
Ca. 1 spiseske lakridspulver 
Hvid chokolade til overtræk

Marcipan og lakridspulver æltes sammen, formes til æg og overtrækkes med hvid chokolade. Et lille drys på toppen gør det nemt at kende dem med lakrids.

Nu må vi se om de holder helt til påske - påsken er ihvertfald en god undskyldning for at spise påskeæg.

Solen skinner udenfor - så tiden er forhåbentlig også snart kommet til is på Marselisborg Havn og gad vide hvilken is jeg foretrækker?. Min favorit er selvfølgelig en pindis med Lakridsis og hvid overtræk.
Måske skulle man eksperimentere lidt med lakridsparfait eller måske kyskager med lakrids? I hører nærmere, hvis det bliver en succes...

Dejlig nemme påskeæg - både til børn og voksne, og så på en dejlig mandag...


// Katrine

Kæresteferie er guld værd...

Nu har man glædet sig til det i så lang tid og så er det allerede ovre - men hvor var det skønt! Jeg har simpelthen været på kærestetur og ja, man tror det er løgn, men min mand fik faktisk lov at komme med :0)
Vi har været i Østrig at stå på ski - helt alene uden børn! Skønt at kunne vågne, når man har lyst - nyde en morgenbuffet uden afbrydelser og bare stå på ski hele dagen, uden at skulle bekymre sig om andre end sig selv og hinanden.
Jeg tror nu, min mand nogle gange følte han havde et barn med - for han mere aktiv end mig. I herreklubben siger de han har aMhd (Alle Murere Har Det) - for han står altid tidligt op og har masser af energi fra morgenstunden og langt ud på natten, hvis bare der er alkohol nok! Når vi havde stået på ski fra morgenstunden til kl. 16 - så var hans gamle kone træt og havde ondt i fødderne - så var det jo godt, at hotellet lå lige ud til pisten, så det var nemt at komme hjem.

Vi tog afsted torsdag morgen og var dernede til aftenmad. Stod på ski fredag og lørdag - og kørte så hjem mod Danmark lørdag kl. 16. Ja, det er en lang tur at køre for 2 dage på ski - men det var det hele værd. Jeg har stået mere på ski de her 2 dage end jeg har de sidste mange år, så skiformen skulle også lige opfriskes, for at kunne følge med gemalen. Helt følge med ham, kommer jeg nok ikke til længere - for han er meget modigere end mig.

Gullaschsuppe mit brot og winersnitzel mit pommes - så er vi i Østrig. Høj sol og udsigt over bjergtinderne - så bliver det ikke meget bedre.


Er du interesseret i skisport, kommer her min lille anmeldelse af Saalbach-Hinterglemm

Vi boede i Hinterglemm på Sportshotel Karl Renner. Hotellet er helt nyt, så værelserne er super lækre. Morgenmaden er rigtig fin. Aftensmaden er fin, men kunne godt trænge til et lille løft - man skal ihvertfald ikke regne med gourmet. 
Hotellet ligger lige på pisten - ca. 100 meter fra Zwölferkogelbahn - så på det punkt ligger det fantastisk. Fra vores værelse havde vi panoramaudsigt over hele Hinterglemm, så det var vildt flot. Hotellet ligger oppe af 3 små hårnålesving (så husk snekæder), så det er ikke helt optimalt for aftenskiløb - for den lift som kører forbi hotellet har ikke åbent om aftenen, så man skal derfor gå op af vejen med ski og støvler på. Vi valgte at springe aftenen over (den gamle kone var træt) - men alternativt kan man nemt tage en taxi fra byen og hjem om aftenen. Man kan nemt gå ned i byen på 5-10 minutter i almindelige sko.
2 overnatninger med halvpension kostede 1200 pr. person - og det var absolut pengene værd.

Her har jeg taget et billede af bilen på parkeringspladsen ved hotellet - så man godt sige det ligger tæt på.

Saalbach-Hinterglemm er et meget stort område, hvor det er 4 byer som er lagt sammen. Vi tog rute 1 den første dag - som er en rute der gør, at man tager ny lift og ny piste hver gang og derved kommer hele vejen rundt om alle 4 byer. Denne rute tager en hel dag. Dagen efter tog vi den anden vej rundt - og derved stod vi på ski i 2 hele dagen nærmest uden at prøve den samme piste 2 gange - så der burde være nok pister til de fleste!
Der er aftenskiløb hver dag i Hinterglemm. Liften Unterschwarzach har åbent hver dag fra kl. 8.30 til 21.30 - så man skal nok nå at blive træt (med mindre man selvfølglig har aMhd). Saalbach er helt vildt hyggelig. Nogle gange skal du krydse Saalbach, for at komme over på den anden side af bjerget - men det er meget nemt og hurtigt, for hele byen er udstyret med elevatorer fra pisten og ned i byen - her skal du så gå få hundrede meter og så er du ved den næste elevator. 

Ved de store lifter står der en liftkortscanner - hvor du kan scanne dit liftkort og derved se dine rute, de lift du har benyttet og dine tider på de forskellige tidstagningssteder i området. Jeg har set det før - men jeg har aldrig set at det var gratis, så er du til teknik og tider - er det lige nok lige noget for dig. 

Jeg ved ihvertfald nu, at vi kørte 40 km på ski den ene dag og 50 km den anden dag - så meget sjovt er det nu.

Absolut et område som vi gerne vil prøve igen - men nok uden børn. Børnevenligt synes jeg ikke det er, så skal de lige være lidt ældre. Men det er optimalt til tøse-, herre- eller kærestetur. Alle lifter er meget nye og der er mange gondoler - så det er lækkert og effektivt.

Turen derned i bil gik fantastisk - vi kørte torsdag morgen kl. 7 og var på hotellet kl. 18, så man skal regne med 11 timer. Vi kørte netop på en hverdag for at undgå det værste trafik og vi sad ikke i kø overhovedet. 

Dejligt at være afsted alene - det må vi vist hellere gøre noget mere i. Min datters kommentar da vi hentede dem ved de søde hjælpsomme bedsteforældre var: Mor, er det okay hvis jeg har glemt dig de sidste par dage?
Og, ja jeg må jo indrømme - jeg glemte også dem og det er jo helt okay...

Tips fra en dejligt sted - på en dejlig hverdag med sne og sol over danmark...


// Katrine

Påsken er på vej...

Så er påsken på vej med hastige skridt. Jeg elsker højtider hvor man skal pynte op - men dog kun når det er pynt jeg godt kan lide og i forhold til påske er jeg nok lidt sart. Gul og lilla er ikke lige mine farver til pynt og meget af det påskepynt du kan købe, er netop disse 2 farver. Så løsningen for mig er naturligvis - at lave det selv!

Disse æg har jeg købt i Tiger til 10 kr. for en pakke med 9 eller 16 små æg. Jeg hængte dem på en pind og sprøjtemalede dem kobberfarvet. Du kan sagtens sprøjtemale udenfor selvom det er koldt - men de skal ind umiddelbart efter, ellers bobler malingen op. Det lugter en del - så en garage eller kælder er et godt tørrested.
Da de var helt tørre, puttede mim datter en lille træperle fra Panduro på snoren samt en forårsgrøn HAMA-perle, for at få lidt kontrast. Foråret er dog ikke helt på vej endnu - men jeg er sikker på, at disse grene fra haven hjælper det lidt på vej.

Fint ser det ud - så håber jeg bare ungerne kan lade det stå.

Lidt påskehygge - lavet på en dejlig hverdag...


// Katrine

Hurtig mad i hverdagen...

Jeg er begyndt på aftenskole hver mandag - og det er skønt for mig at få ny lærdom ind i knolden. Min mand står så med et helt andet problem - aftensmad! Han er ikke den store gourmetkok, så de sidste mange mandage har de fået en ret, som nok de færreste kender. Pasta med torskerogn. Ret enkelt - man koger nogle pastaskruer, åbner en dåse torskerogn og kommer det direkte fra dåsen på pastaen og hælder ketchup på toppen. Ja, umiddelbart kan jeg godt forstå hvis du rynker på næsen - for det gjorde jeg også, men mine børn spiser helt vildt og synes det smager helt vildt godt - så måske er det ikke så ringe endda. Jeg har ikke haft fornøjelsen af at smage denne hofret endnu - så det har jeg til gode...

Nogle gange har jeg lidt tid og så laver jeg mad til dem - så der skal jeg være opfindsom, for det må ikke tage så lang tid at forberede. Den seneste i rækken af hurtige nemme retter, er denne pizza med en tortilla som bund. 

Hurtig pizza

Tortillaer
Tomatkoncentrat
Rester af kødsauce fra dagen før
Peberfrugt
Majs
Ost

Fordel tomatkoncentrat, kødsauce, peberfrugt og majs på tortillaen - afslut med ost.
Bages ved 225 grader i ca. 15 minutter.

Jeg kommer altid salat på toppen inden servering, for så føler jeg trods alt, at jeg får lidt grøntsager den dag!


Denne pizza kan laves hurtigere end du kan hente den ved den lokale pizzamand og den smager rigtig godt. 


Pizza eller pasta med torskerogn – to gode retter og så på en hverdag...


// Katrine

Jeg ønsker mig....

Jeg har egentlig hvad jeg skal bruge og så alligevel - for når jeg ser noget nyt, så opstår der en mærkelig trang til, at det kan jeg da ikke leve uden - selvom jeg inderst inde nok godt kan. 
Nu er det jo ikke et spørgsmål om liv eller død - men ting til boligen kan også være vigtige for humøret og livskvalitet, ihvertfald for mit...

På UP (tidligere formland) så jeg denne pude, og den er ikke helt ude af mit hoved, så nu ved jeg hvad jeg ønsker til min fødselsdag - det sjove er bare, at når jeg så har fødselsdag - så har jeg glemt alt om hvad jeg ønsker mig, så hvis jeg nu skriver det her - så kan det være det hænger bedre fast.

Puden er hedder Notknot og er lavet af Islandsk uld og består af forskellige knob - vildt flot og anderledes. Puden er importeret af WhatWeDo og de henviser til forhandlere - men mon ikke den snart lander i en butik nær dig. Den er pebret og kommer nok tæt på de 1000 kr. - men flot det er den nu.

Lige nu er pengene ikke til den - så kan jeg til gengæld glæde mig over en ny gratis gave - denne kalender som jeg fik af en leverandør på arbejde. Vildt flot og så giver den lidt kulør på væggen.

Februar var rød og vild

Marts er stille og grøn - foråret er på vej...

Nyt skal der til - også i hverdagen...

// Katrine

Kobber til mig...

Jeg har nok lidt kobbertrang for tiden - det indrømmer jeg.

Jeg købte i november et armbånd i H&M - kobber look-a-like. Det er plastic - men malet, så man umiddelbart tror det er kobber og har kostet en formue - og det har jo også kostet hele 40 kr. Prisen er jo sådan set underordnet - jeg synes det er vildt flot og går tit med det. Synes jeg mangler nogle øreringe der matcher, og her kommer så mit nye påfund.

Forleden købte jeg kobbertape på Toko.dk - en hjemmeside med ting til fiskeri. Er ikke lige så meget inde i fiskeri - men da jeg søgte på kobber kom kobbertapen frem, samt disse spinnerblade til 20 kr. for 5 stk. Er faktisk ikke helt klar over hvad spinnerblade bliver brugt til - men det er nok noget med at krogen bliver lagt mærke til, og så kan jeg kun håbe på, at der er nogen der lægger mærke til mine nye øreringe. Jeg satte disse spinnerblade på en gammel creol og så havde jeg nye øreringe. Billigere øreringe kan man nærmest ikke få - og de er faktisk ret flotte, hvis jeg nu selv skal sige det - og det skal jeg jo faktisk, nu hvor det er min blog! 

Kobbertapen skal jeg bruge til nogle vaser til påske med kobberæg - men mere om det senere...

Lige efter nytår var jeg på tøsetur i sommerhus og der købte jeg disse kobberøreringe til 20 kr. i H&M i Hjørring. De er måske lige bling bling nok til en hverdag - men igen, hvorfor skal hverdagen være så kedelig, så måske skulle jeg tage dem på i morgen.

Hverdagsagtig - tyg lidt på ordet - som regel ikke noget med spræl og farver, vel?
Jeg håber ordet får en ny betydning i løbet af de næste år og vi alle begynder at værdsætte hverdagen lidt mere - jeg nyder dagen i dag, gør du?
Hvis ikke - så tag glimmerøreringe på (nok mest henvendt til kvinder, men omvendt - tror faktisk det kunne være ret sjovt til mænd) og gør hverdagen til en fest....


// Katrine

40 år OG...

Lige nu bliver mange omkring mig 40 år og ja, der er jo heller ikke andet end 1 år til jeg også bliver 40, og så kommer det store OG - for hvad er der lige med den fødselsdag?
Nogle får kæmpekrise, andre har en affære, andre går i panik over de ikke har nået det de ville og det er så her jeg undrer mig - for hvordan når man det man vil? Hvornår er man tilfreds?

Jeg afsluttede et kursus i går på Ledelsesakademiet i „Personlig planlægning og effektivitet“ og der diskuterede vi meget hvad der giver stress. Stress kommer til mange når de har for travlt på arbejde, samtidig med, at der sker forandringer/kriser i sit privatliv. Det er ofte når der sker forandringer mere end et sted, at man får stress - og konsekvensen er så nogle gange, at man bliver sygemeldt fra sit arbejde - for familie og børn, kan man sjældent sygemelde sig fra. Men hvordan undgår man så stress - hvis alle vidste det, var verden jo meget nemmere - men det er nok knap så enkelt, for den der som regel sidste erkender, at der er noget galt - er dig selv...

Erkendelse er som regel første skridt og den får man som regel først når man selv bliver gjort opmærksom på/opdager at noget er galt. Hvis ikke man reflekterer over sit liv og opdager at noget er galt - er det ret svært at ændre.

Og så kommer vi tilbage til 40 års fødselsdagen og nytårsaften for den sags skyld. Her er nogle dage, hvor man reflekterer og tænker over sit liv. Er det som det skal være, eller burde jeg lave noget andet, rejse til udlandet, få en ny mand, få et nyt job eller hvad det nu kan være - for tilfreds, det kan man da ikke være. Hvad ville der ske ved at tænke over i sit liv og revurdere om man er på vej den rigtige vej hver måned eller hver anden for den sags skyld. 40 år er lang tid at vente på at reflektere - og gennem livet har man jo truffet nogle valg. Nogle gode, nogle dårlige - men man traf dem fordi man troede de var gode i det øjeblik man traf dem. Jeg traf masser af dårlige valg da jeg var teenager, men det kan jeg jo ligesom ikke gøre noget ved nu. Jeg valgte min branche, fordi den interesserer mig og nu bliver der skåret ned over alt - men jeg traf et valg, fordi det passede til mig på det tidspunkt. Nu kan jeg da sagtens tænke at jeg burde have, jeg burde have og jeg burde - men det gjorde jeg ikke og hvem siger jeg ville have været mere tilfreds med livet, hvis jeg havde gjort det!

Hvor kommer panikken fra - hvad er det man ikke kan når bliver ældre?
Er det fordi man har truffet dårlige valg - måske, men da man traf dem var de jo gode. 
Man kan stadig få børn når man er 40
Man kan sagtens starte på universitetet når man er 40
Man kan sagtens lege når man er 40
Man kan stadig feste når man er 40 (har det måske lidt dårligere end da man var 20)
Man kan det man vil og gør....

Ved ikke hvorfor jeg bliver så provokeret af, at andre føler deres liv er halvslut - når man nærmer sig 40 år eller lidt mere, for hvem ved hvad det bedste liv er?
Hvem kan rådgive dig om hvad det bedste liv er?
Hvem ved hvad det bedste arbejde er?
Hvem ved hvornår man er lykkelig?

Det er der kun 1 der ved og du finder vedkommende ved at kigge dig selv i spejlet...

Vi er generelt sjældent tilfreds. Jeg er også helt klart modstander at bare lade stå til i 20 år, fordi man er tilfreds - men hvis man virkelig har tænkt over sit liv og ved man er tilfreds, er der så noget galt med at bare nyde livet og være tilfreds. 

Og ja, jeg er super optimist - og elsker mit liv. Det betyder ikke, at alt er perfekt i mit liv. Jeg føler at jeg skælder alt for meget ud på mine børn, jeg savner udfordringer på arbejde, jeg ville elske at have mere kærestetid med min mand, jeg kunne godt tænke mig at se veninder endnu mere, jeg mangler altid at tabe 5 kg., jeg er træt som et alderdomshjem når det er fredag aften osv. - men det er ikke de ting der fylder mest.

Jeg har accepteret at jeg ikke kan alt, livet er ikke kun en dans på roser - hvor meget jeg end ville og jeg er ikke perfekt - eller er jeg, for hvem bestemmer det? 
Er du perfekt - nok mere end du selv tror...

Store ord og så på en helt almindelig fantastisk hverdag....


// Katrine

Goddag, hej og farvel

Tak er kun et fattigt ord - det har man hørt så tit. Men hvad med godmorgen, goddag eller hej - det er vel også ord som falder rimeligt nemt for de fleste - og her mener jeg også kun de fleste. 

Sælgere og ansatte i bestemte virksomheder forstår at sige goddag - de ved hvor stor betydning det ord har. Det kunne vi andre godt lære lidt af. Jeg er heller ikke fortaler for at man krammer alle man ser - men et godmorgen eller et smil er vel naturligt når du møder nogen på din vej - eller er det? Jeg tror ikke nødvendigvis det er noget vi alle lærer vores børn. 

Jeg hørte en undersøgelse forleden dag som påpegede at børn kopierer deres forældre - så hvis forældrene siger goddag og farvel, så lærer børnene det også helt af sig selv. Jeg har de sidste mange måneder lagt mærke til, at det som regel er de voksne der siger farvel og så går børnene med hjem uden at sige noget. Så spørgsmålet er så, hvornår de begynder at kopiere?

Vores lokale skole - Viby Skole - er kendt for mange gode ting og én af dem er at vores skoleleder, som står nede ved lågen hver morgen og siger godmorgen til alle. Hvis ikke børnene siger godmorgen, så gentager han det højt og tydeligt igen - det plejer at hjælpe, men ikke altid. Jeg ser tit forældre der følges med deres børn forbi skolelederen og siger godmorgen - med et helt stumt barn ved siden. Når skolelederen så gentager sit godmorgen til barnet - så er der ingen reaktion. At der ingen reaktion er fra barnet, det er forståeligt, for de har aldrig lært det - men at der ingen reaktion er fra barnets forældre, er mig en gåde - de burde have lært det, eller har de? 

Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på dette, for selvfølgelig gør han det ikke for sjov - han gør det for at lære os forældre noget. Det er ikke alt vi skal tage på vores skuldre - børn skal også lære at klare sig selv. Der er en grund til de har ben - så de kan gå. Der er en grund til at de har en mund - så de kan tale. Der er en grund til at de har en ryg - så de selv kan bære deres skoletaske.

Vi lærer forskellige ting hjemmefra. Nogle bliver kørt til alt - andre får først lært at cykle selv, når de er 15 år og så går det tit galt - for de har aldrig stået på egne ben. 
Vi vil så gerne have vores børn bliver selvstændige - men ofte giver vi dem ikke lov.

Jeg ved, at det ikke er ond mening vi gør det - kender det fra mig selv - jeg vil jo bare gøre det så godt og derfor gør jeg det for dem. Men ofte kan de godt selv. Nogle gange er spørgsmålet så bare om jeg har tålmodighed nok, til at vente på at de kan selv. Nogle gange har jeg - andre gange har jeg ikke, men jeg ved, at vi gør vores børn en bjørnetjeneste ved at aldrig at øve sig.

En ting jeg ved de kan selv - det er at smøre madpakker. Madpakker er ikke lige min favorit aktivitet, så den opgave har de nu selv fået en gang om ugen. Lige så stille trapper vi det op - for det virker bedst for mine børn. 

Hvem hænger jakken op, sætter skoene pænt, rydder op på værelset, hjælper med maden, dækker bord, tager ud, sætter i opvaskeren, smører madpakker, hjælper til i haven...

Er det kun dig eller hjælper dine børn? 

Ved godt det ikke bare kommer helt naturligt og uden brok med det samme - men jeg tror ikke det bliver nemmere, end hvis de er 15 år første gang de skal hjælpe til.

Alt det de kan selv, er jeg fri for. De lærer noget og jeg har fri imens. 
En win-win og så på en skøn hverdag...


// Katrine

Har du tid...

Hvor tit er du ude med veninder? Jeg kan mærke på mig selv, når det er tid - for så bliver jeg lidt rastløs derhjemme. Veninder betyder enormt meget for mig - for mit talegen skal altså luftes og også mere end en gang om måneden. Igennem årene har jeg lavet flere venindegrupper, hvor vi så mødes ca. en gang hver anden måned. Dette gør, at man får sat en dato i kalenderen og så kommer man af sted. Hvor er det skønt, at tale og lytte, få det nyeste sladder og høre om alle mine veninders glæder, udfordringer og sorger - for de følger med.

For nylig var jeg afsted med nabo-kvinderne og vi havde en aftale om brunch søndag kl. 10. Min mand havde desværre også en aftale og samtidig skulle Anna skulle til pigefødselsdag i Voldby ved Hammel kl. 11 - så det krævede pludselig en god koordinering. Heldigvis sprang farmor til og så gik det hele. Her kunne jeg have valgt at udskyde aftalen - men hvis jeg lige løb lidt stærkere, fik kørt ungerne ud til farmor - fik Kim til at aflevere Anna inden hans aftale og selv kom ind til byen, så kunne jeg nå det hele - og det gjorde jeg!

Mit indtryk er, at vi alle har meget vi skal nå i hverdagen og for den sags skyld også i weekenden - men jeg bliver altså ikke ladet op, med mindre jeg oplever noget. Bliver hele min aften tilbragt på sofaen - så har jeg ikke udrettet noget og mit energiniveau er lig nul. Har jeg derimod en aftale med nogle veninder, så når jeg alligevel madpakkerne, oprydningen og min søvn bliver væsentligt reduceret - for jeg kommer alt for sent hjem. Dagen efter er mit energiniveau til gengæld højt - for min hjerne er fyldt af dejligt snak, sladder og beretninger fra de andres liv og hverdag. Nogle gange er man også træt, hvis man kun får 5 timers søvn - men det har været det hele værd.

Nogle gange er det godt lige at bryde hverdagen lidt - vi har alle brug for søvn, men der sker altså ikke noget ved, at man en enkelt aften en gang i mellem kommer for sent i seng. Prioriter dine veninder og venner, du får energi og glæde af det. Husk - det er vigtigt at pleje sig selv, men det er sørme også vigtigt at pleje sine venskaber - ellers kan de hurtigt dø.

Mangler du et sted for en god brunch på en søndag - kan jeg varmt anbefale brunch på Klassisk 65 i Jægergaardsgade. De har kun brunch om søndagen, og det er meget populært - så jeg vil anbefale at bestille bord. Når man bestiller bordet - spørger de om hvilket tidspunkt man vil komme og derfra har du så ca. 2 timer - så skal bordet være klar til de næste.

Maden er ta-selv bord med ost, skinke, marmelader, hjemmelavet nutella, og forskelligt brød. På ta-selv bordet står også en bitavle, hvor man selv tager den friske honning fra, og den vakte stor begejstring på vores bord. 

Ved dit bord står der kaffe (te er på ta-selv bordet) og juice, som du kan drikke så meget af som du har lyst. Når du så er klar, kan du gå op i køkkenet og bestille forskellige omeletter eller pandekager efter behov - for du må gerne bestille 2 eller 3, hvis du er ekstra sulten-

Stedet er velbesøgt, så du skal være klar på at sidde lidt tæt - men det er hyggeligt og skøn mad.

Venindeaftaler behøver ikke altid være om aftenen - hvis du synes du har for travlt i hverdagen, så lav en aftale lørdag eller søndag - så du beholder din positive hverdag hver dag...

// Katrine

Dårlig morgen...

I dag var ikke en god morgen... 
Det startede med at strømperne drillede og var dumme, da min søn så skulle have sko på var de dumme igen, da strømperne var alt for tykke. Senere var jakken træls at få på, handskerne var væk og da vi fandt dem - var de også trælse. Nu hvor hans morgenhumør var ødelagt - kunne man jo også lige så godt drille sin søster, så hun også begyndte at hyle. Madkasserne kunne ikke være i tasken og hjemmeskoene blev kylet igennem luften, da de heller ikke kunne være i tasken. Hatten var træls og dum, da den skulle på og hatten på jakken irriterede og derfor kunne han ikke få tasken på - og så blev tasken kylet hen af gulvet. Og så ved vi jo allerede hvordan madpakkerne ser ud, når han skal spise dem senere. Da han endelig tog tasken i hånden og gik ned til bilen - var han sur og derfor kom der mange grimme ord ud af hans mund.... 

Dette sker tit hjemme hos os. Nogle gange er det den ene som har en dårlig morgen, nogle gange er det dem alle 3. Nogle gange kan jeg være den gode forstående mor, andre gange bliver jeg gal som en trold - hvis jeg skal citere Halfdan Rasmussen.

I dag blev jeg gal og der blev skældt lidt ud - for at sige det mildt. 

I bilen på vej til arbejde, sidder man så og får lidt dårlig samvittighed. 
Han er jo barnet - du er den voksne...
Han trænger vist snart til massage - og det har du jo heller ikke fået gjort...
Du burde jo også stå op noget før - så vi havde mere tid...
Du kunne jo...
Du burde jo....

MEN - jeg er jo kun menneske og er derfor ikke perfekt. Nogle morgener kan jeg rumme det, andre gange kan jeg ikke - for jeg er menneskelig og har også brug for at markere min grænse. Om morgenen er min grænse som regel lidt mindre, da jeg skal på arbejde og at komme for sent, er ikke et alternativ i mit hoved...

Heldigvis får jeg reflektionen nu, og indser at jeg ikke er perfekt - så nu kan resten af min hverdag være positiv, for bruge resten af dagen på at være sur - det er heller ikke et alternativ...

Positiv hver dag det meste af hverdagen...


// Katrine