torsdag den 13. september 2012

Høsten er i hus...

I går var den helt store høstdag hjemme hos os...







I vuggestuen har de haft høstuge hele ugen og i Lukas' rum lå en stor flaske råmost, som vi kunne tage med hjem. Den lækreste smag af friske æbler, der smagte så fantastisk - så selv min store dreng sagde: Mor, det her smager jo meget mere af æbler! Og ja, det har han helt ret i - for det er lavet af rigtige æbler og intet andet. De fleste æbler har nok manglet en lille bid eller to fra et lille sultent vuggestuebarn (og den har min søn helt sikkert også være med på) inden det blev lagt i presseren, men det kan ikke smages!

Da jeg hentede min søn i skolen, sagde han med det samme, at vi skulle huske at høste tomater i drivhuset - for det havde jeg selv mindet ham om dagen før. Det er utroligt hvad en kapilærkasse med 2 små tomatplanter bliver til, og så er det så nemt at holde, da kapilærkassen sørger for vanding i ca. 2 uger. 
Dagens høst kan ses på billedet og der er mange flere hvor de kommer fra - dejlige lækre tomater, som man selv har plukket, smager nu bare bedst! Der er nu et eller andet tilfredsstillende ved, at vi alle var med til at plukke tomater – selvom min søn på 2 ikke er helt med på, at det kun er de røde som skal plukkes!

Sidste høst, var lidt anderledes - for bedst mens vi sad og øvede læsning faldt min søns fortand ud. Den har vi nu ventet på i mange måneder og endelig kom den ud i går - stolt tog han tanden og løb hen og viste den frem for far - ikke for at vise tanden - men for at høre vores mening omkring størrelsen på den! Giver tandfeen nu ti eller tyve kroner for denne størrelse. Ja, for tandfeen kommer her hos os - når hun husker det - for denne morgen havde jeg glemt alt om den mønt. Jeg stod på badeværelset og da jeg hørte min søn græde slog det mig - mønten!!! Jeg drønede ned og fandt tyve kroner og drønede ind på hans værelse til en fuldstændig ulykkelig dreng - droppede tyveren ned i pudebetrækket (uden han så det selvfølgelig!) og begyndte så at lede efter den, pludselig faldt den jo tilfældigvis ud af pudebetrækket og så var alt jo godt igen - for tandfeen havde jo ikke glemt ham! 


Hele 3 dejlige positive ting og så oven i købet på en hverdag...

// Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar