Nye ting skal der til...

Julepynten er væk. Et nyt år er begyndt og med det følger som regel nye ting. Måske har man fået noget nyt i julegave eller også er man blevet fristet af udsalget. 

Det er lidt mærkeligt at gå en tur i byen i disse dage - for alt er sat ned. Nu har man lige brugt mange penge på fine gaver og så kan man ugen efter købe dem til halv pris. 
Hvad kan man så lære af det? 
Måske er tøj ikke det mest hensigtsmæssige at købe til julegaver! 
Gavekort er selvfølgelig et alternativ - men det er altså ikke helt det samme.

Nogen gange er man heldig og kan købe det billigt, selvom der ikke er udsalg. Vi har fået en Tiger-butik i Vibycentret, som er tæt på hvor jeg bor - og der købte jeg dette næsehorn i keramik som mandelgave. Nu var det så heldigt, at jeg selv vandt mandelgaven i år - så nu hvor julepynten er væk - trængte jeg til lidt fornyelse i gangen. Jeg fandt min Louise Campbell lysestager fra  Kähler frem fra gemmerne, hang næsehornet op ved siden af og pling – gangen er født på ny. Mere skal der som regel ikke til, før man man synes at der er sket en masse – og det bedste af det hele er at det kun kostede 30 kr. Er man en skovl til at holde styr på sine nøgler, kan hornet bruges som nøgleholder. 

Den er da lidt sød - når den smiler til mig hver gang jeg går forbi!

Man glemmer nemt. Jeg har glemt hvordan mine børn i mange år, har taget alt i vindueskarme og reoler. Denne lysestage fra Louise Campbelle havde engang et modul mere i lyserød - men desværre var en af pilfingrene hurtige end mig - og så gik den til. Nu er tiden kommet hvor jeg igen kan stille tingene, hvor jeg gerne vil have dem og ikke tænke praktisk ift. hvor de ikke bliver ødelagt - men jeg havde glemt det. 

Grunden til, at jeg lige blev opmærksom på det - var her i weekenden - hvor min veninde Stine netop fortalte om at nu var hendes Rasmus netop i den alder, hvor alt skal tages ned fra hylder og vindueskarme. Den alder havde jeg helt glemt - selvom det ikke ligger ret langt tilbage. Jeg har også allerede glemt hvordan det er, når børn ikke vil sove om natten - for nu har jeg ikke været oppe i et par måneder, bortset lige fra et par enkelte nætter her på seneste med sygdom. Man glemmer det!

Jeg hører tit et ordsprog der siger: 
Små børn - små problemer. Store børn - store problemer!
Det bliver som regel sagt af dem med store børn. Jeg vil vove at påstå det er fordi man har glemt de problemer man havde, da børnene var små. Jeg er godt klar over, at et slagsmål er værre i teenagealderen end i vuggestuen - men jeg tror ikke bekymringen er mindre, når ens søn konstant bider de andre børn i vuggestuen. Jeg har selv haft en søn der bed meget og min mindste har skubbet rigtig meget - og hver gang bliver man bekymret over om det nogensinde holder op. Man vil jo gerne have at ens børn opfører sig ordentligt. Bekymringerne er jo der hvor man selv er.

Næste gang jeg hører: Små børn - små problemer. Store børn - store problemer, vil jeg trække på smilebåndet og bare håbe, at jeg ikke selv har glemt hvordan det var om 10 år.

Eftertænksom og forandring skal der til – også i hverdagen...

// Katrine