Hvad er lykken...

Hvad er lykken for dig?

Hvad er lykken for mig?

Ikke nødvendlgivis det samme, men alligevel har vi alle en tendens til stræbe efter den - for vi vil alle være lykkelige. Jeg ved ikke altid hvorfor, men lykken er nok godt. 

Hvor gror den? Hvordan finder man den? Hvordan smager den? 

Man siger altid at livet ikke er en dans på roser – men jeg tror nok jeg er tilbøjelig til at sige det modsatte: Lykken ER en dans på roser! Prøv at danse på roser - nogle gange er det bløde rosenblade der aer dine tæer og andre gange træder du på en torn! Sådan er livet!!!

Livet er ikke kun lutter idyl - men det behøver jo ikke at betyde man ikke er lykkelig. Jeg har en blog der hedder positiv hverdag hver dag – men det betyder jo ikke at jeg aldrig er negativ og aldrig har det skidt. For jeg er præcis lige så speciel som dig eller din nabo - nogle gange er livet fantastisk og nogle gange er det noget møg. Det er en del af livet, tror simpelthen der er nogen der tror at man hver dag skal vågne og være fuldstændig og aldeles lykkelig. 

Forleden var jeg på skole og her skulle vi hver især fortælle om hele vores liv. Har du nogensinde prøvet at fortælle om hele dit liv fra du blev født og frem til i dag for fremmede mennesker (havde selvfølgelig kendt dem i 10 timer på det tidspunkt). Du måtte helt selv bestemme hvad du ville fortælle – men det var vigtigt at fremhæve de ting i livet som havde haft betydning for dig. 39 år på et kvarter og du må fuldstændig selv bestemme havd du vil fortælle. Ville du fortælle om dit erhvervsliv, personer der har betydet noget, dem du har mistet, dine interesser, din opvækst, dine børn, din familie eller eller eller. Hvad fremhævede jeg så? Ja, inden jeg skulle fortælle tænkte jeg egentlig, at jeg ikke rigtig havde noget at fortælle - for sikke et kedeligt liv. Men måske var mit liv bare som alle andres - hverken mere eller mindre og det er vel sådan livet er. 

De ting som har betydet meget for mig var negative ting og det, at jeg er kommet igennem dem. Dødsfald, barnløshed, mennesker som har skuffet – sjovt nok så var det nok dem der haft størst betydning – men det gør mig jo ikke til et negativt menneske. Det var en fantastisk oplevelse at være en del af og også meget grænseoverskidende. Der var gråd, medfølelse, empati og en accept af at vi alle var i samme båd. Vi havde alle haft triste, kedelige og lykkelige episoder i vores liv, præcis sådan er livet. En stor oplevelse, som jeg er stolt af at være en del af.

Man er ikke herre over dødsfald, ulykker og sygdom – så det er rigtig svært at gøre noget ved, men der er mange andre ting som i dag får mange til at tro de har et dårligt liv. Hvem bestemmer hvad der er et godt og lykkeligt liv?

Husk nu at glæde dig over det du har og ikke hele tiden fokusere på det du ikke har

Vi tror altid er græsset er grønnere på den anden side – men det er det ikke! Det har præcis den samme farve bare nogle andre nuancer.

Håber du har fundet lykken – for den kan være en af de ting som du kan bruge et helt liv på at lede efter og aldrig finde...måske er den grøn, måske er den orange, måske er den lige der foran dig hver dag...

// Katrine

Er livet så nemt...

Sad i dag og hørte radio på vej hjem. En udsendelse om hvordan vi lever her i samfundet og hvordan vi tit sætter vores forventninger til livet alt for højt ift. virkeligheden. Vi vil gerne have det gode liv, hvor alt er perfekt. 

Vi skal styrke vores videnssamfund. Vi skal tage uddannelser og gerne lange uddannelser. For at vores børn kan tage disse uddannelser, så er det selvfølgelig klart, at vores børn skal have bestået folkeskolen og gerne med godt resultat. 

Vi skal have mange børn. Vi skal have søde, robuste og trygge børn, for som forskeren sagde, så kan børn der er utrygge ikke lære noget som helst - de bruger alt deres energi på at skabe tryghed. For at få disse søde, robuste og trygge børn, så var det vigtigt at de ikke fik for mange skift og det var vigtigt at de havde MEGET tid med deres forældre.

Min opfattelse af samfundsnormen er, at vi helst skal tjene gode penge og være ressourcestærke forældre. Gerne have villa, volvo og vuf, et godt og interessant job med masser af udfordringer. Masser af overskud til vores børn, venner og familie. Have det nye indenfor IT, så vi ikke kommer bagefter på den front. Spise sundt og dyrke godt med motion. Aflevere vores børn sent og hente dem tidligt. Efteruddanne os og gerne deltage i frivilligt arbejde. Tage på ferier og gerne flere gange om året, for børn har også godt af ferie......ja listen er lang...

Er det lidt som TV2 synger: ...det er samfundets skyld!.....

Ja, måske er det den generelle holdning – for der er da klart noget der ikke hænger sammen OG ja, forventningerne er nok skruet lidt højt op hvis man tror man kan det hele og lidt til!!! Men de jobs på nedsat tid med masser af udfordringer og meget høj løn (så man har råd til alle de ferier, Ipads og økologisk mad), er altså ikke nogen der hænger på ret mange træer....

Hvad er så løsningen - ja, hvis du spørger mig, så er det nok at forventningerne er sat alt for højt. Man kan ikke det hele og det tror jeg også folketinget har glemt.

Vi er alle forskellige, men vi skal også leve. Vi træffer nogle valg ud fra det vi synes der er vigtigt. Nogle gange tænker vi måske ikke over, om vi træffer vores valg ud fra hvad samfundet forventer eller om vi gør det vi selv vil. Men hvad er vigtigt og hvad er det rigtige? 

Fakta fra forskeren var, at vi får flere og flere børn med diagnose, vi får flere og flere voksne med stressproblemer og depression. Er forventningen til det gode liv for høj? Kunne mindre ikke gøre det?

Måske skulle man nogen gange ikke altid gøre hvad andre forventer, men derimod hvad man selv vil og så acceptere at der er noget man ikke får og det er helt ok...

Bivirkningen kunne måske være, at man kunne få en positiv hverdag hver dag?

// Katrine

Glædelig jul og godt nytår...

Så er julen her igen og sørme om den ikke kommer hver år...

Juleaften er for mig helt speciel. Det er en dag hvor jeg virkelige tænker over livet og især dem som nu mangler denne aften. Nogle år har været svære at komme igennem, da sorgen var tæt på og andre år har det været nemmere, da sorgen har haft lidt tid til at sunde sig. Jeg vil nok inderst inde helst bevare juleaften, som den var altid - men livet går videre og man udvikler sig, stifter familie, mister familie og lige så stille så forandrer livet sig...

Juleaften bliver aldrig det samme som da man var barn og den skuffelse, kan nogle gange godt sidde lidt i mig stadigvæk, men når man så kigger på børnene i selskabet så kan man selv huske hvad det var...
Forventningens glæde over juletræ, lækkerier og gaver. Her var ingen bekymringer - alt var bare lutter lykke og idyl. Bekymringerne kommer først når man bliver lidt ældre, så indfinder julestress og reflektionen over hvad man gjorde engang, dem der mangler og sådan gjorde vi altid. Juleaften er for mange også en kompromis-aften – hvis man nu skal holde det et andet sted end man plejer og for mange kan det godt skabe store problemer, netop fordi juleaften for mange skal være PRÆCIS som det plejer.
Mange rejser måske væk, netop for at undgå denne aften, eller bare for at nyde at gøre det på en anden måde – ens egen måde!

Men hvad er der med den aften – er det ikke bare en aften som alle andre? Hvad er det der gør den så speciel? Er det det at give gaver, det at modtage gaver, er det juletræet, er det maden, er det dem man er sammen med, er det det kristne? 
Hvad er det som gør lige præcis denne aften så speciel?

Nu hvor jeg ikke helt er barn længere, er det nok mere maden og hyggen og nok knap så meget gaverne, jeg glæder mig til – for ja, jeg må nok indrømme det, jeg mangler jo faktisk ikke noget…
Jeg synes nu også det er hyggeligt at give gaver, men jeg bruger nok ikke så lang tid på at finde gaverne længere. Jeg startede fredag aften, lidt mere søndag eftermiddag og så købte jeg den sidste i dag mandag – så ligefrem julestress over gaverne, det har jeg ikke haft.
Julen skal være hyggelig og det er jo sådan kun der selv der bestemmer hvordan den bliver det. Jeg er selv en af dem der gør det samme år efter år og en af de ting jeg skal er at besøge min farmor/farfar og min mormor/morfar på kirkegården. De mangler til min juleaften og der går mange tanker til dem og de andre i familien som ikke er her længere i disse dage. Jeg tænker på hvor dejlige de var og hvor dejligt det var, at jeg faktisk nåede at nyde dem, mens de var her. Jeg ville gerne have haft dem her meget længere og især dem i familien som gik alt for tidligt bort – men desværre er jeg ikke herre over livets gang, jeg kan bare hele tiden huske mig selv på at leve mit liv mens jeg er her.

Lev dit liv som var hver dag den sidste - det betyder for mig at du gør det du har mulighed for, absolut ikke at du går rundt og frygter døden. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter hvis ikke jeg lever mit liv – det skylder jeg mig selv og min familie.

Så jeg vil glæde mig til i morgen sammen med familien – huske på de gode minder, spise det dejlige mad, betragte mine børn og genkende fornemmelsen af forventningens glæde, måske få tid til at gå i kirke og så vil jeg nyde livet, men samtidig skal der nu også være plads til en lille klump i halsen når vi synger Dejlig er Jorden…

Glædelig jul til jer alle – jeg håber i får en fantastisk jul…

// Katrine

Har du tid....

De fleste kan nok nikke genkendende til, at man ikke har tid nok. Nu har jeg arbejdet over hver dag de sidste mange måneder, da jeg har været meget optaget af mit arbejde og nye opgaver MEN....bliver man egentlig en bedre arbejdskraft af at arbejde meget hver dag? Jeg tror det ikke! 

Måske føler man, at man når mere – men ofte bliver man småstresset af tankerne om, hvad man så ikke kan nå på hjemmefronten. Jeg gør ihvertfald! Måske tager det overhånd og måske ender det helt forkert med en sygemelding. Meningen med at arbejde meget, er vel også at man får mere fra hånden? Jeg er helt sikker på at jeg også har fået mere fra hånden de sidste mange måneder - men nu er det nået et leje, hvor jeg bliver utilfreds. Utilfreds med at jeg ikke når hjem til tiden, utilfreds med at jeg sidder i trafikken og igen henter børn sent, utilfreds over jeg ikke nåede at handle inden jeg hentede børn, utilfreds over at jeg stadig ikke har fået købt rammer til de billeder der har lagt i skuffen det sidste halve år, utilfreds, utilfreds, utilfreds....

Jeg er helt sikker på, at det er sundt nok med lidt stress - men kun lidt. Jeg har også været høj over de ting jeg har udrettet, men jeg tror også på at jeg er en person som består af meget mere end arbejde! Det tror jeg faktisk vi alle gør! 

Vi prøver alle at tilfredsstille disse 3 parametre: 

MIG SELV

FAMILIE & VENNER

ARBEJDE!

Glemmer man en af dem i længere tid, så kan de godt udløse utilfredshed eller i mere alvorlige tilfælde føre til stress.

Vi er selvfølgelig alle forskellige, så vi har forskellige behov. Vi har alle forskellige værdier for vores liv - og ja man kan ikke altid opfylde alle drømme på en gang, så livet er en stor prioritering...

Nogle gange kan man arbejde meget, nogle gange har man mange private ting om ørerne og så kan man ikke arbejde meget og her går det nogle gange galt! For du er nødt til selv at tage stilling til hvad du vil - prioritere! Hvis du gerne vil arbejde meget, er du nødt til at se på konsekvensen af det og hvis du har det fint med konsekvensen, er det jo helt fint at arbejde meget. Men føler du konstant at du løber og løber, når aldrig det du vil og generelt føler dig utilfreds - så skal der måske lidt justeringer til.

Jeg siger ikke det er nemt - for måske kræver den prioritering store konsekvenser for noget andet. Måske skal du skifte arbejde, måske er flextid en løsning, måske skal du gå ned i tid, måske skal du i en periode helt holde med at arbejde. Her vil mange arbejdsgivere måske ikke være helt enige, men jeg tror på at glade medarbejdere arbejder klart mere end dem som er utilfreds og stressede. De er bedre til at overskue tingene, finder nemmere på nye tiltag og får derved også fundet nye løsninger - som så i sidste ende giver en bedre og mere effektiv medarbejder.

Nu får jeg det til at lyde som om arbejdspladsen har skylden og det er jo langt fra sandt. Måske skal man kigge på privatlivet. Måske kunne børnene hentes af nogle andre, måske skulle man lave madplaner og kun handle en gang om ugen, måske måske måske - det er kun dig der ved hvad der er godt i dit liv...

Jeg ved ihvertfald, at jeg de næste mange uger vil jeg gå til tiden. Jeg bliver ikke en bedre medarbejder af at blive. Det jeg ikke når i dag, det når jeg i morgen. 

Livet er dit, prioriteringen er din – jeg kan bare opfordre dig til at tænke over dit liv!

Jeg vil have en positiv hverdag hver dag - vil du?

// Katrine

Fester du....

Jeg elsker at feste. Tror egentlig altid jeg har været lidt af en festabe og derfor elsker jeg også at holde fester. Ja, hvis du spørger mig lige de sidste par timer op til at jeg skal holde en fest - så kan det godt være jeg ikke er så begejstret som nu, for der jeg nok lidt fest-stresset. Det er nu blevet bedre med alderen - for hvis der er noget jeg ikke når, så overbeviser jeg bare mine stressede tanker om at: Gæsterne ved jo faktisk ikke hvad du har glemt!!
Nå, det så er sagt - er det så det værd. Man planlægger, sender indbydelser, gør rent, køber ind, pynter op, laver mad og drøner tit rundt de første mange timer. Dagen efter har man ondt i hovedet, er træt, skal rydde op og gøre rent...

Men hvad er det så, der gør at jeg elsker fester og også det at holde fester? Ja, jeg sad lige og talte med min mand om det søndag morgen - og der kom han lige med ordet der siger det hele: GRIN! For det er jo lige præcis derfor jeg elsker fester - fordi man griner. Jeg griner generelt alt for lidt og efter lidt alkolhol og noget god musik, så griner jeg bare meget meget mere. Jeg elsker at grine og til en fest, der er man lige der hvor man er. Man er tilstede. Man glemmer livets alvorlige side et øjeblik og så griner man sammen!

Slå dig løs og grin - livet er herligt, så nyd det og husk en fest er altid altid umagen værd. Det kan godt være det er hurtigt overstået - men oplevelsen varer ved og de gode oplevelser er dem jeg har brug for, for at holde en positiv hverdag....

Så hold en fest, hold to for den sags skyld og nyd det, for det er nu fantastisk og sidde der mandag morgen og stadig grine – og så oven i købet på en hverdag...

Hvor er du på vej hen...

Hvorfor er det vi generelt altid er på vej? Når vi møder nogen, så er de som regel altid på vej? Når vi spørger indtil dem, så er de på vej til at blive et eller andet. På vej til at stifte familie, på vej til at købe bolig, på vej i nyt job, på vej til at få en ny uddannelse eller hvad det nu må være...på vej, på vej, på vej...

Hvad med vejen derhen - den glemmer man nogle gange - for vejen derhen fra start til slut af et givent projekt - det er jo selve livet! Livet leves hele tiden, hvert lille sekund leves livet. Livet er ligeglad med uddannelse, arbejde, børn og indkøb - livet vil bare gerne have det godt - og ja, det er rigtig nok at man tit gør livet meget sjovere ved at gøre noget - men husk vejen til dit mål, er også livet..

Jeg kender det fra mig selv - jeg er altid på vej et sted hen. Enten i form at uddannelse, nye projekter eller hvad det nu må være. Jeg keder mig hurtigt, hvis ikke der sker noget nyt - men jeg skal også huske at nyde, når nu mine børn bare vil lege pandekager med syltetøj - selvom mit hoved er fyldt op med flyttekaos på arbejdet og jeg har lektier i baghovedet. Når jeg nu gang på gang tager mig selv I at sige: Jeg skal lige.....

Hvor er jeg på vej hen? Måske skulle jeg bare lige et øjeblik være lige her - det er vel også de små ting der tilsammen giver lige præcis mit liv...

Husk livet begynder jo ikke først når du når dine mål - for så sætter du bare nye - livet er jo netop det der ligger i mellem den start og den slutning - nyd du er på vej, men glem ikke vejen derhen....heller ikke på denne positive hverdag....

Hvor er du på vej hen?

// Katrine

I dag er det bloggens fødselsdag....

Hurra Hurra Hurra....

Ja, så gik der et år. I dag er det 1 år siden jeg skrev mit første indlæg på denne blog. Jeg havde hørt nok af brok og tænkte dette skulle være mit indspark til at vi alle husker at værdsætte vores liv - også i hverdagen!

Har du glemt det første indlæg kan du læse det her: 12. september 2012

Hvad er der så sket i dette år? Ja, for mig er det en lille dagbog - nu skriver jeg jo ikke om alt hvad der sker i mit liv, men jeg deler på denne måde nogle af de gode ting som jeg synes andre også kan gøre brug af. Vi kan lige så godt lære af hinandens erfaringer. Hermed ikke sagt, at alt hvad jeg gør er rigtigt - men man kan jo altid høre andres mening inden man danner sin egen.

Måske er du kommet til at tænke over dit liv - måske ikke, men her er ihvertfald et af de indlæg som jeg synes rammer godt: Er græsset altid grønnere...

Ja, mad fik også hurtigt en lille plads på denne blog. Sjovt som næsten alle mine opskrifter er enten kager eller salat. Jeg vil jo stadig fremhæve Toves gulerodskage, som du kan finde her: Verdens bedste gulerodskage eller hvad med salaten med syltede løg, den var ret populær: Salat med syltede løg

De kreative ting og ting til boligen er også en stor del af mig og min interesse. Denne interesse har jeg ikke fået udlevet så meget som jeg har lyst til - men mit liv er fuld af prioriteringer og lige nu er det familie, venner, arbejde, motion og akademiuddanelsen som bliver prioriteret højest - men julen nærmer sig, så mon jeg helt kan lade være når vi nærmer os...

Denne blog er lidt af hvert - fuldstændig som mig. Jeg er nok lidt af hvert.
Jeg har en mening om alt - ja, jeg kan faktisk sjældent holde min mund. Om du så kan lide det eller ej - det er jeg ikke herre over, men måske nærmer den runde fødselsdag sig snart og så er det måske tid til at læse dette indlæg igen: 40 år og...

Jeg skal ikke kunne sige hvad bloggen har givet dig - men for mig har det været sjovt. Jeg har nydt hvert et ord - om bloggen fejrer fødselsdag til næste år, det må kun tiden vise, men lige nu er det stadig sjovt...

Dejligt at du læser med og tak for alle de søde kommentarer jeg har fået her eller når jeg har mødt nogen af jer. Det er med til at gøre at jeg har, ja gæt selv:
positiv hverdag hver dag

// Katrine

Er du anderledes....

Er du din værste fjende?

Jeg tror vi (nok især kvinder) har en tendens til at altid tro vi er dårligere end vi er. Vi gør det ikke godt nok som forældre, vi gør det ikke godt nok på arbejdspladsen, vi gør ikke nok for vores parforhold. Men hvad er godt nok?

Af en eller anden grund, så tror vi altid, at andre gør det bedre end os selv. Jeg er selv fuldstændig på samme måde. Når jeg henter mine børn lidt senere end jeg plejer og ser hvordan børnehaven er suget for børn lang tid før lukketid - så får man straks følelsen af, at man er en dårlig mor. Hvordan kan næsten alle børn blive afleveret sent og hentet tidligt? Og, nej sådan er det jo slet heller ikke - men det er kun det jeg ser i det øjeblik. Man spejler sig i andre og hvad de gør. 

Lidt ligesom når man går i svømmehallen. Alle andre end mig i svømmehallen er str. 36, med selvfølgelig store fyldige bryster og slanke ben. Og, nej - nu er jeg jo efterhånden blevet lokket med i svømmehallen flere gange (er bare ikke den store vandhund) - og der er faktisk flest helt almindelige kvinder ligesom mig. Der er nogen der har lidt topmave, nogen hvis numse også trænger til et løft, nogen med små bryster og nogen med store. Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg kigger på andre og sammenligner med mig selv og jo ældre jeg bliver, jo flere gange jeg ser andre kvindekroppe - jo mere bliver jeg overbevist om, at det er de færreste der ligner dem i reklamerne. Jeg ved det jo godt - men når jeg står hjemme foran spejlet - så har jeg en tendens til at tænke, at alle andre end mig i hele verden har mega lange tynde ben!

Jeg ved det jo godt, når jeg bruger min fornuft - men sjovt nok så er den fornuft nogle gange langt væk. Jeg tror vi alle har en tendens til at tro at alle andre end èn selv er fuldstændig tilfreds med deres liv. Spørgsmålet er så hvornår jeg bliver tilfreds - jeg tror det aldrig. Når jeg først har tabt de kilo der irriterer lige nu - så kommer der bare et nyt mål. Når jeg først er holdt med at råbe (som jeg gør) af mine børn, så gør jeg sikkert noget andet...

Jeg er ikke perfekt - jeg gør bare tingene anderledes end dig. Det gør vi alle. Vi er forskellige. Jeg kender mig selv, jeg kunne måske gøre det bedre - men jeg er ikke sikker, for så ville jeg vel gøre det? Jeg gør hvad jeg kan og jeg tror faktisk ikke andre kan kan leve mit liv bedre end mig selv. Andre kan gøre det anderledes og det er noget helt andet, for vi kan altid lære noget. Jeg lærer af andre, jeg lærer af mine fejl, jeg lærer af mine succeshistorier.

Hvem gør det bedst. Hvem er dommeren? Ja, for mit liv er det mig selv og jo ældre jeg bliver, jo mere hviler jeg i mig selv. Endelig giver det udtryk mening - at hvile i sig selv! For mig betyder det, at jeg gør som jeg gør, jeg lever mit liv helt på min måde - uden at tænke over om andre gør det bedre. Jeg er den jeg er og det er jeg stolt af og hvis du synes noget andet - så er det fordi du er anderledes end mig og det har du helt ret til at være - også på en helt almindelig tirsdag aften....

// Katrine

Er jeg ung eller gammel....

Man er vel så gammel som man føler sig eller?

Jeg føler mig absolut ikke gammel - men når jeg efter en Helmig koncert drikker alt for meget, så jeg ikke kan køre bilen op til min venindes datters barnedåb dagen efter, så føler jeg mig for gammel og måske lidt for ung og ufornuftig - for det burde jeg nok have med i overvejelserne om natten. Jeg burde ihvertfald være gammel nok til at have lært, at knap halvanden time i kirke med enorme tømmermænd er ikke altid sagen. Jeg plejer at elske at være med i kirke til barnedåb, bryllup med mere - men lige den dag, ville jeg faktisk hellere være i min seng. Jeg hankede selvfølgelig op i mig selv og blev hurtig frisk - så det blev en rigtig god dag alligevel.

I lørdags var det så firmafesten der stod for tur. Min arbejdsplads har fornylig købt et andet trykkeri og vi skal nu snart samles under et tag - så denne fest var en ryste-sammen-fest. I det nye trykkeri er der flere unge, dvs. flere i 20'erne og 2 på 30 blandt andet - så lige pludselig er jeg ikke den yngste længere. Det har jeg ellers været i nogle år efterhånden på min arbejdsplads. Når man sidder der og spiser, hygger og selvfølgelig også nyder lidt alkohol - så synes jeg jo absolut, at jeg er jævnaldrende med dem på 30. Og, ja uden at fornærme nogen - så føler mig også lidt yngre end dem på halvtreds. Men hvad tænker dem på 20-30 år så om mig: Gamle kone, så gå dog i seng. Og dem på halvtreds tænker jo nok at de er jævnaldrende med mig? Jeg tror generelt altid man føler sig lidt yngre end man er - livet går stærkt og nogle gange kan man ikke altid følge med.

I dag er det vores bryllupdag. 8 år er gået siden jeg fik overtalt min mand til at det var en god ide at blive surprice-gift til barnedåben (Ja, man kan faktisk godt blive gift, selvom man aldrig er blevet friet til) Den gang var jeg 31 og ja, jeg føler jo nærmest at det var i går. Det går stærkt det liv - så det er bare med at huske at nyde det....

Når jeg står i supermarkedet og et barn har tabt noget og jeg samler det op og giver det til barnet - så siger moderen: Kan du sige tak til damen! Ja, jeg ved ikke rigtig hvad man skal sige i stedet for - pigen lyder jo også helt forkert. Så hvad er betegnelsen for en kvinde i sin bedste alder...

Er jeg ung eller er jeg gammel. Ja, jeg ved det ikke rigtig. Jeg ved bare, at selvom man er så gammel som man føler sig, så er jeg trods alt blevet lidt klogere på livet end da jeg var 20 år. Jeg synes stadig livet er en fest og holder mig sjældent tilbage, når der er alkohol - så ja, mon ikke jeg har det ligesådan når jeg er 50? Nu har jeg ihvertfald en 2x40 års fødselsdagsfest på lørdag og der opfører jeg mig nok som én på 20 om aftenen og natten og når jeg vågner føler jeg mig nok som en på 60 (og her går min påstand jo så på, at man åbenbart er træt når man er 60) - men heldigvis er man vel så gammel som man føler sig!

Fuck det er mega nice at leve (som vi unge siger) også selvom det er en hverdag...


// Katrine

Så er hverdagen tilbage igen...

Så er den ferie slut. Lige når man begynder at vænne sig til ikke at lave noget, så skal man i gang igen. Dejligt at ikke lave noget - men efter 3 uger trænger selv jeg til at få hjernen op i gear igen...

Der er ting ved hverdagen jeg ikke ligefrem elsker. Madpakker er en af dem, så dem har jeg ikke savnet. Men som min mand siger: Det var da værre hvis du ikke havde nogen at smøre til...så ja, vi må jo kigge på det positive! OG sjovt nok - så er det jo ikke ham der smører dem!!!

Jeg er et positivt menneske - men her i ferien har jeg læst flere artikler omkring modstand mod at være positiv. Artiklerne tog udgangspunkt i, at når man var positiv så glemte man at være trist. F.eks. synes de at man skulle være ked af at blive fyret, ked af at få kræft. Ja, jeg er ikke helt sikker på hvor de har forsket i positiv tankegang - for selvfølgelig er man ked af at blive fyret, selvfølgelig er man ked af at få kræft og jeg sidder heller ikke og griner til en begravelse!

Positivitet for mig, er nok mere at se muligheder og konstant mærke efter på mig selv. Lever jeg det liv jeg gerne vil? For jo, det er rigtig træls at blive fyret - men man kan jo ikke gå tilbage og ikke være fyret, når det først er sket. Man er nødt til at se fremad – hvis ikke så sidder man fast og så kommer man ikke videre. Og, nej jeg tror heller ikke der er nogen der ønsker at få kræft - hverken for dem selv eller for deres værste fjende, men måske er de efterfølgende begyndt at tænke over deres liv og derved synes de måske det har gjort deres liv bedre.

Vi er alle forskellige - men en ting er sikkert. du bestemmer selv over dit eget liv. Og jeg bestemmer over mit - så jeg fortsætter med at være positiv. Det betyder ikke at jeg ikke er skide sur, ked af det og skuffet nogle gange - men det er bare ikke det der fylder i mit liv. Så snart de sure tanker bliver for store - så er det tid til et livstjek og nogle gange er det ikke de store ændringer der skal til.

Så, nej jeg bøjer mig ikke - jeg gider ikke spilde mit liv med at være trist og sur
- positiv hverdag hver dag er tilbage igen og jeg bliver ved med at være positiv...ihvertfald det meste af tiden...

HAPPINESS IS HERE TO STAY!


// Katrine

Sommer, sol og slankekur...

Sommeren er over os og det er skønt og så kommer det store MEN...

Sommer er også sommertøj, bare ben og arme samt tid til bikini!
Ja, jeg er nok ligesom alle andre kvinder, eller det tror jeg ihvertfald – for sommeren skaber også lidt tøjkrise. Af en eller anden grund, så tror jeg at vintertøjet skjuler hele ens krop - så jeg ligner en str. 36 og når det så bliver sommer så kommer det hele frem til overfladen og straks var jeg tilbage til str. 40. Egentlig er der nok ikke sket ret meget, andet end at jeg nu skal vise lidt mere krop og det kræver lidt tilvænning.

Alt det her gentager sig hvert år: Alt tøj tages ud af skabet, alt prøves og 90% kasseres. Måske finder jeg et par t-shirt bagest i skabet, men hvor er alle sommerbukserne?

For lige pludselig går det op for mig om jeg har kageform og ikke bikiniform!
På nuværende tidspunkt er det kageform - men nyt tøj, gør sjovt nok underværker. Jeg var så heldig at Magasin lige havde startet udsalg forleden, hvor jeg tilfældigvis skulle mødes med nogle venner i byen - og fluks fandt jeg en buksedragt som sad ret fantastisk samt en par løse sommerbukser i lyse farver og som for en gangs skyld ikke er gennemsigtige. Heldigvis havde jeg ikke fået min fødselsdagsgave endnu og så er det jo godt, man kan købe den selv.

Ligegyldigt hvad jeg gør - så vil der altid være et eller andet som jeg vil være utilfreds med og er det godt eller skidt? Man skal vel altid prøve at gøre sig så fin, smuk og lækker som muligt - og vi har vel alle vores små ting. Nogle vil skjule de store lår, andre vil skjule de små bryster, andre er træt af de alt for store bryster osv. Min veninde er træt af at hendes ben er for tynde og her kan jeg godt tænke - er det virkeligt et problem? Og ja, det er jo fuldstændig det samme, som at jeg synes jeg har alt for tykke ben! 

Jeg tror egentlig aldrig man bliver tilfreds. Alle modellerne vi ser i ugebladene har præcis samme problemer - mange udvikler spiseforstyrrelser og det bliver derfor meget alvorligt, at de ikke er helt tilfreds med deres krop. Der er jeg nu helt sikker på jeg aldrig når hen - men hvor langt vil jeg egentlig gå for skønheden?

Hvornår er man tilfreds? Hvornår er man perfekt?

Jeg ved jeg har det bedre med mig selv, når jeg lige taber mig 5 kg - men det betyder ikke jeg er helt tilfreds. Tilfreds er vel der, hvor man så holder op med at prøve og det håber jeg aldrig jeg når til. Husker tydeligt, da jeg var oppe ved min mormor dagen før hun døde. Her skulle jeg hjælpe hende med puden og da jeg havde gjort det bad hun mig om at lige rette hendes hår lidt til - for hun ville gerne se ordentlig ud! Hun var nemlig ikke ligeglad.

Er vores ideal lidt for højt for tiden. Når jeg går i svømmehallen, så ser jeg ikke ret mange af dem jeg ser i ugebladene og når der endelig dukker én af de superlækre op - så tænker jeg inde i mig selv: Kan hun nu egentlig lave en god sovs?

Jeg håber aldrig jeg bliver ligeglad og jeg tror jeg bliver ved at prøve at forbedre mig selv. Om det så betyder nyt tøj, ny udglattende creme (så rynkerne ikke ses så tydeligt), nye smykker eller ny taske - det kan jeg ikke sige, men jeg bliver ved med at prøve og sjovt nok - så tror jeg ikke jeg er den eneste...

Jeg er Katrine Minke Mikkelsen (for det hedder jeg nemlig helt officelt nu!), jeg burde tabe 5 kg, jeg synes min ben har det bedst gemt væk, jeg har en begyndende røvballerynke i pande, jeg har ikke store og fyldige bryster, men jeg har det fint alligevel og for pokker jeg kan lave en god sovs...


// Katrine

Hvad er kunst...

Det er for mig svært at svare på, så jeg Googlede det og her er noget af svaret fra Wikipedia..
For at der kan være tale om kunst, er der tre ting, der skal være sande:

1. Artefakt
: Der skal være tale om et artefakt.

1. Intentionalitet
: Artefaktets intentionalitet skal rumme intentionen om at være kunst.

1. Primær egenskaber
: Artefaktets primære egenskab skal være den kunstneriske.

Ja, og så er jeg nok ikke kunstnerisk nok - for Artefakt er ikke lige et ord jeg kender, men igen er Wikipedia hjælpsom: En klassisk definition af ordet ”artefakt” er et menneskeskabt objekt. Denne definition skal ikke bestrides; blot skal det påpeges at ”objekt” ikke kun skal forstås som en fysisk ting, samt at ”menneskeskabt” her ikke vil blive forstået i den håndværksmæssige forstand, men i en mere abstrakt intentionalitetsmæssig forstand. 

Og så er min fremmedordbog åbenbart ikke stor nok - for jeg kender heller ikke ordet

INTENTIONALITET og igen kan Wikipedia heldigvis hjælpe: 

Intentionalitet kan være mange ting. En klassisk måde at arbejde med intentionalitet indenfor kunst er, at se på den æstetiske reception. Nu kan vi diskutere afsenderens hensigt med sit værk – hvad der ønskes kommunikeret; hvordan det kommunikeres; hvilkenimplicit modtager og afsender, han arbejder med, osv. En sådan intentionalitet er en kompliceret størrelse at arbejde med.

Simpel intentionalitet: hensigten må være til stede Vores intentionalitet er langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet, om det pågældende artefakt blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været ønske om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Der er altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med P.S. Krøyer, Marcel Duchamp eller Lars von Trier; tolvtonemusik, gadeteater eller hestelunser i syltetøjsglas.

Så min fortolkning af kunst er efter der her nok:

Kunst skal være menneskeskabt og 

med den intention om at det skal kunst!

Nu var jeg i forrige uge ude og se Sculpture by the Sea og jeg er vild med konceptet, men der er stor forskel på hvad jeg synes er kunst. Når man kommer hen til et stort hul fuld af skrald og der så står en gravko ovenpå - så er jeg mildest talt ikke vildt imponeret! Mine tanker er nok bare, sikke noget lort – og det kan jo være at det har været intentionen fra kunstneren, det kan man jo kun gisne om....

Vender man sig så om, så står der er en masse plastickasser stablet oven på hinanden. De nederste er fyldt med sand, næstnederste række lidt mindre... og så videre op til den øverste som er tom. Ja, her må jeg nok også gå til bekendelse - det har intet med kunst at gøre, hvis du spørger mig. Men ift. min fortolkning - så er det menneskeskabt og med den intention at det er kunst, ergo er det kunst!

Her er til gengæld masser af eksempler på flot og anderledes kunst...

En masse snore i forskellig farve - giver en flot effekt...

Og her kan man jo godt være i tvivl om hvad der er mest kunst 

- selve skulpturen, min nye blå taske fra Mallorca eller billedet af mig der foreviger det....?

De her 2 skulpturer synes jeg var vildt flotte - de står lige ved Ballehage...

Her er der virkelig tale om noget der har taget tid – lidt imponerende...

Om det er lavet af Krøyer-kugler ved jeg ikke, men faktum er at når du står oppe i skoven - så kan du se motivet af Krøyer i dette flydende kugletæppe...

Og sådan stabler man brænde...

Disse 2 glasplader er også ret sjove. Hver plade har raster på sig (små prikker i linjer) og ved at man stiller dem bagved hinanden så danner de moire (en form for mønster, som man man meget gerne vil undgå i trykning), men her er det gjort helt bevidst...

Denne her trækker man på smilebåndet af – for det skal forestille en satellit der er faldet ned og har lavet en lang revne og hul i jorden...

Alt i alt en oplevelse, som jeg synes man skal benytte sig af. Sculpture by the Sea er ved Tangkrogen og ud til Ballehage fra den 1- juni til den 30. juni 2013 og det er gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at komme af sted. 

Min veninde og jeg havde droppet cafeen denne aften og brugte derfor aftenen på denne dejlige måde. Mine børn og min mand havde været der tidligere på ugen og var også meget interesseret i det og synes også det var sjovt – så der er ingen undskyldning. Dette er for alle, store som små, mænd og damer, gamle og unge...

Har du kun kræfter/lyst til at gå den ene vej, så sejler der en færge fra Marselis Lystbådehavn og til Ballehage hver dag i hele perioden. Program-butikken havde desværre lukket da vi kom (lukker kl. 20) - for jeg kunne godt have brugt et program. Jeg er nødt til at komme derud igen - for jeg fik ikke det hele med første gang. Man skal også gå op af trappen ved Ballehage – for der er også flere installationer/skulpturer oppe på toppen og havde jeg haft programmet havde jeg nok læst mig frem til det...

Der er 64 skulpturer, så der er lidt for enhver smag – vil du læse mere, så kan du klikke her: www.sculpturebythesea.dk

Og husk – man kan sagtens gøre det på en dejlig skøn hverdag og bor man tæt på, så kan man jo gøre det igen på en anden dejlig skøn hverdag....

// Katrine

Hellere lidt for meget end lidt for lidt...

Så er eksamen ovre og jeg fik 10 for den fortrinlige præstation. Fortrinlig - det ord kunne jeg godt vænne mig til!. Nu er det 20 år siden jeg sidst har været til mundtlig eksamen på den måde på 1-årig HH og HF, så jeg var faktisk ret stolt over mig selv og nerverne holdt jeg faktisk rimelig i ro. Jeg var ikke nervøs inden - men jeg talte som et vandfald inde til selve eksamen, så jeg var nok lidt nervøs alligevel. Kommentaren fra min underviser var: „Jeg har egentlig aldrig lagt mærke til hvor århusiansk du taler“ og ja, det kan jeg jo kun give hende ret - jeg taler rigtig rigtig meget århusiansk. Svært andet, når jeg nu er født og opvokset i netop Århus med Å!

De var vilde med mine visuelle noter. Ville vide hvor jeg havde fået inspirationen fra, så det var nok ikke helt dumt med lidt anderledes noter – når nu størsteparten af de andre havde lavet powerpoint-præsentationer. Nu skal jeg aldrig sige aldrig - men jeg tror aldrig powerpoint vinder indpas hos mig. Jeg tror hellere jeg skal bruge mit talegen, som måske nogle gange er lidt for meget - men det kendetegner nok også mig:
Hellere lidt for meget end lidt for lidt...

De eksamener man er til på Grafikeruddannelsen er mere praktiske, så jeg var faktisk ret spændt på hvad de forlangte her. Jeg kan godt lide konceptet eksamen - man skal bevise at man kan noget og man får det største kick, når man kommer ud på den anden side. Nu var det her jo en selvvalgt eksamen - så mit udgangspunkt er selvfølgelig klart anderledes end det var i 9. klasse, da min veninde og jeg var til fysikeksamen. Her fik vi også 10 - det var så bare tilsammen!

Denne eksamen var for mig, bevis på at jeg er god til noget - noget helt nyt! Den giver mig mod på at fortsætte, for så er jeg nok ikke helt så dum, som man nogle gange får overbevist sig selv om.
Når man har haft det samme job i mange år og har været på barsel 3 gange i denne periode - så er det jo ikke fordi hjernen bliver udviklet til ret meget! Om ikke andet så lærer man hvad god planlægning betyder...

Og jo jeg har været på rigtig mange kurser de seneste år - man lærer også en masse, men der rejser man sig bare og siger tak for denne gang. Der kræves ikke noget af dig som person - udfordringen er bare at møde op!

Denne eksamen var en udfordring for mig selv. Kunne jeg læse (og ikke bare i sengen, som jeg plejer), lære, huske, gengive og samtidig klare alt det andet som jeg plejer (arbejde, børn, venner, oprydning, madpakker, vasketøj med mere). Eksamen var også en mulighed for at sætte mig ind i grafisk facilitering – noget jeg har haft lyst til i lang tid, men det er kommet bag i køen af alle de andre gøremål og nu kan jeg slet ikke stoppe igen - så her er min proces...

Lidt sjovt og så tager det max 2 minutter....

Hvor er det bare fedt, at give sig selv en udfordring - eksamen var nok egentlig ikke den største udfordring. Den største udfordring var at melde mig til – for har jeg først meldt mig til, så ved jeg at jeg nok skal komme igennem, koste hvad det vil...
Udfordringer udfordrer mig. Når jeg bliver udfordret udvikler jeg mig. Når jeg udvikler mig bruger jeg hjernen. Min hjerne har godt af at blive brugt - udfordrer du din?

Eksamen er overstået. Jeg er på den anden side og jeg har det fantastisk og så oven i købet på en helt almindelig hverdag...


// Katrine

Hvorfor blogger jeg...

Hvorfor blogger jeg?

Ja, hvorfor egentlig – det kom jeg til at tænke over forleden. Forleden talte vi meget om værdier på aftenskolen og hvad er egentlig mine værdier. Eks. på værdier kunne være: tryghed, mod, retfærdighed, tillid, status, moral, glæde, begejstring, mod osv. - der er mange. Det handler om at finde dem der passer på lige præcis dig – dem der er vigtige for dit liv og som du ikke vil gå på kompromis med.

Hvad er så mine værdier?

Bloggen startede en dag, hvor jeg igennem længere tid, havde hørt for meget på brok – og især brok over hverdagen. Livet var hårdt, det var hårdt at komme op om morgenen, hårdt at have børn og hvad man nu ellers kan brokke sig over....så hvad er min værdi for det. Antibrok er nok ikke en værdi - men det er glæde til gengæld!

Måske er det, det bloggen giver mig - glæde? Eller er det bare fordi jeg vil være bedrevidende, for nu skal I som læsere gøre alt hvad jeg gør, og så får du det bare godt? Hvis du da overhovedet har brug for det ...

Prøver jeg at udstille mig selv? Praler jeg? Hvad gør denne blog ved andre?
Ja, jeg ved det jo ikke rigtig - men ud fra de kommentarer jeg har fået, så har flere kunnet bruge det.

Min tanke med bloggen er egentlig helt enkel 
Tænk over dit liv

Den eneste der som regel kan forbedre det, er dig selv.

Jeg bliver tit omtalt som én med overskud. Overskud - hvad hvad dækker det over? Og er jeg pralende fordi jeg nævner det? Hvis jeg er, så er jeg ihvertfald også ret ligeglad. For jeg gør det jeg tror på. Måske har jeg høj værdi på selvværd – og må man egentlig sige det højt? Det kunne jo være man var for selvglad, ift. jantelovsdanmark?

Jeg vil nærmere kalde det prioritering. Der er noget jeg prioriterer højt og der er noget jeg prioriterer knap så højt. Sådan har vi det vel allesammen. 

Jeg tænker over mit liv og oven i købet så tænker jeg højt her, så du kan læse mine tanker. Du kunne lade være, så hvis jeg nogle gange støder dig - er det ikke ond mening, men bare fordi vi ikke tænker ens. 

Bloggen er efterhånden blevet til min egen dagbog. Hvad hed det gode hotel i Passo Tonale? Hvad er det nu der skal i Toves gulerodskage? Hvad var det nu jeg ønsker mig?

Jeg har en masse tanker og har prøvet en masse ting – ligesom dig. Alle disse ting deler vi når vi mødes - men her har jeg valgt at dele dem med dig. Måske sætter det tanker i gang – måske ikke?

For mig giver det glæde og selvværd – når de søde respons kommer og så giver det mig også noget andet. Ja, hvis du er fast læser, så ved du det godt - men jeg kan lige slå det fast med syvtommersøm: Det giver mig en positiv hverdag hver dag!



// Katrine

Får stressen også fat i dig....

Vi er gode til at snakke om stress i danmark. Flere og flere går ned med stress - jeg kender efterhånden mange som har været ramt af det og det er absolut ikke sjovt.

Jeg kan godt sige højt, at jeg er stresset - men det er nok nærmere travlhed og har du for travlt i alt for lang tid - så kommer stressen snigende og den sidste der opdager er tit dig selv.....så det er jo med at tage det i opløbet inden det udvikler sig...

Jeg har aldrig prøvet at gå helt ned med stress - men jeg har da i perioder haft så travlt, at jeg ikke rigtig kan holde styr på mine tanker, de negative tanker myldrer ind fra højre, alle aftaler er uoverskuelige og hverdagen er ikke nødvendigvis særlig sjov! 
Jeg har fundet min kur, til at igen få overblik, tænke positivt og få styr på alle aftaler - det er ret simpelt og jeg må jo give Chris McDonald ret - for det er MOTION!

Og så igen - for er det nu så simpelt? Man skal jo også have tid til at dyrke motionen og det er ikke altid let hjemme hos os. Nu har vi lige været på ferie og på ferie har man masser af tid til en løbetur - ovenikøbet dem med overskud med flot udsigt over havet. Nu er vi hjemme igen og så melder hverdagen sig. Efter arbejde er der madpakker der skal smøres og huslige pligter står på programmet - og hvor står motionen på listen? 

På min liste er den højt oppe - for ellers kører det bare ikke hjemme hos os. Kommer jeg ikke ud og motionere, så bliver jeg i dårligt humør - skælder mere ud og bliver sur på min mand over at han har tid til at motionere - når jeg nu står her palle alene i verden med hele ansvaret for at hele familien fungerer. Ja, de negative tanker tager let overhånd. For nej, jeg står jo selvfølgelig ikke alene med hele ansvaret - men mine tanker er lidt som et puslespil som ikke vil samles!

I aftes havde jeg rigtig meget om ørene - så motionen blev nedprioriteret, for min mand kom først hjem kl. 21.30 fra hans 15 km. Vi har flere arrangementer på progammet denne weekend - så det eneste jeg kunne fokusere på var, hvor irriterende det nu var at jeg ikke fik trænet i denne weekend, at jeg også ser alt for fed ud i den kjole jeg skal have på, at vi slet ikke har tid til at holde Nikolajs fødselsdag og hvornår skal vi nu også få tid til at holde min fødselsdag, hvad nu med Nikolajs operation i næste uge, hvornår skal jeg lave min eksamensopgave, hvornår mon Lukas kan få dræn i igen, hvornår skal jeg pakke ud, hvornår skal jeg vaske alt tøjet fra ferien osv....

Det er jo ikke fordi jeg har haft travlt på det sidste - vi er jo lige kommet hjem fra en uge med afslapning, men min hjerne fungerer bare ikke uden motion. Så i morges gjorde jeg noget vildt - jeg stod op før tid og løb en tur! Believe me jeg er virkelig ikke morgenmenneske. Efter 1 km begynder hele mit indre puslespil af blive samlet og da jeg kom hjem var der styr på det meste. Måske sad den kjole egentlig meget godt og så fed er jeg jo heller ikke, og vi kan da holde Nikolajs fødselsdag for klassen den fredag, operationen skal nok gå og mens han slapper af efterfølgende kan jeg skrive på eksamensopgaven, vi har jo en tid ved ørelægen mandag - så det skal nok snart blive bedre, det går nok med en stor tøjvask - det dør vi ikke af.......puslespillet går op og jeg bliver glad igen!

For mig er travlhed og stress negative tanker - tanker som man ikke kan få kørt over på de positive baner og for mig er motionen kuren. Jeg ved, at når jeg begynder at blive lidt smågnaven, bliver irriteret over småting og i det hele taget bliver lidt utilnærmelig - så er det tid til motion! Og nej, jeg skal ikke lige vaske tøj, rydde op, lave mad med mere først - jeg skal bare af sted! For alle de ting, når jeg på den halve tid med godt humør i stedet når jeg kommet hjem.

Kan man blive afhængig af motion? Ja, havde du spurgt mig for 5 år siden havde jeg grinet og sagt nej - men efter jeg vi fik det sidste barn (for det bliver det sidste) har jeg lært mig selv og min grænse bedre at kende og kan se og mærke mine egne signaler bedre. Så hvad kan jeg sige (her fristes man til at sige boller fra Kohberg) - motion skal der til for at holde mig kørende.

Der er noget jeg burde, der er noget jeg skal og der er noget jeg vil. Det jeg vil prioriterer jeg nogen gange højere end det jeg skal - for så er jeg hende den glade positive Katrine som jeg gerne vil være og så går det nogen gange ud over oprydning med mere, men det er der ikke noget at gøre ved - for jeg har bestemt, at jeg vil være glad og tilfreds!

Motion kan være mange ting. Gå en tur, løbe, svømme, cykle. fitness, øvelser hjemme på gulvet - det der er vigtigt for mig er, at du får pulsen op - højt op - helt der op hvor du er så presset, at det eneste du kan tænke på, er det du laver i lige det øjeblik - det er lige i det øjeblik min indre harddisk bliver slettet og så starter den på en frisk med dejlige positive tanker...

Det var en del af opskriften på min positive hverdag - måske er det noget andet der virker for dig, men har du muligheden så prøv min kur - det virker!

Burde du, skal du eller vil du? Det er dig der bestemmer...


// Katrine