Kom maj du søde milde...

Ja, vi kan jo ikke sige andet end maj er kommet. I weekenden havde vi skønt vejr med sol, varme og åbne døre - så lad os håbe at det milde vejr fortsætter. Maj måned har jo altid været speciel for mig - for jeg har nemlig fødselsdag i maj.

Jeg har altid været god til skrive ønskesedler - men de seneste år har det knebet lidt. Har altid været frustreret over min fars ønsker (strømper og underbukser) - men nu kan jeg faktisk godt se hvad han mente, når han sagde han ikke manglede noget. For skulle jeg skrive en ønskeseddel lige nu - så ville jeg heller ikke have nogle ønsker, for der er ikke umiddelbart noget jeg står og mangler....og så dog - for jeg tror egentlig bare det er min hukommelse.

Hukommelsen er altså ikke hvad den har været og derfor er jeg så glad for min telefon og ikke mindst kameraet i telefonen - den er min hukommelse når jeg er i butikker, på messer eller andre steder hvor jeg lige får en god ide, ser noget flot eller bare skal huske det - så tager jeg et billede af det og så kan jeg kigge på den, når jeg f.eks skal skrive en ønskeseddel.

I bededagsferien var vi i sommerhus og lørdag mens de to store var med far i svømmehallen, var Lukas og jeg på strøgtur (han havde lige sprunget trommehinden - så svømmehal var ikke en god ide). 

Sommerhuset ligger tæt på Hjørring og de har virkelig mange fine og gode butikker. Hvor er det nu dejligt at være i en mindre by - hvor de kører med tog igennem byen, så børnene kan få en lille togtur og hilse på Cityline - en stor figur som minder om Bamse og som altid har lidt slik med til børnene. Her kommer så forskellen på Aarhus - for en tur i toget er gratis i Hjørring. 

Hjørring er hyggelig og ikke større end det er nemt at finde rundt og finde frem til de gode butikker. Høgh Møbler fra Aalborg har bl.a. åbnet 2 butikker i Hjørring. En med møbler og en med Interiør og efter en tur i Høgh Interiør tog jeg disse billeder:

Disse billeder fra BobNoon er bare så fine - så de måtte gerne pynte hjemme hos mig.

Disse vaser fra Lyngby Porcelæn er jo også ret fine, men også ret dyre. Det er jo altid sjovt når man kan huske dem fra sin barndom - så bliver man lidt nostalgisk.
Den fine keramik-fuglelampe ville også være sød på et børneværelse.

Eller disse huse fra Applicata i beton eller de små vaser fra Kähler...

Eller dette runde spejl fra HAY - så ville jeg købe 2 bælter og bruge dem som ophæng i stedet for gummibåndet og så ville det passe perfekt ude på mit toilet!

Eller evt. nogle tallerkener fra DesignLetters. De har med Arne Jacobsens bogstaver formået at gøre platter flotte igen - disse tallerkener kan nemlig hænges på væggen hvis man tilkøber en lille krog som kan limes bagpå. Det ville være fint på væggen med dette M - eller en god ide til en barnedåb eller børnefødselsdag. DesignLetters har lavet både tallerkener, kopper, skåle med mere.

Eller disse lysestager fra Omaggio - endnu en succes fra Kähler. De har også udvidet serien med skåle med trælåg - så mon ikke de kunne få plads i mine skabe?
De små vaser ved siden som ligner skyskrabere, kunne jeg nok også godt få plads til i en vindueskarm eller de fine skamler bagved i kork.

Alle tingene kan købes på Decorateshop.dk eller i Hoghshoppen.dk - i tilfælde af, du også lige får et akutbehov og ikke bor tæt på enten Descorate eller Høgh Interiør.


Når jeg kigger på disse billeder kommer jeg jo pludselig i tanke om hvad jeg mangler - ikke at det er livsvigtigt, eller gør en forskel i forhold til fred på jorden, men de kunne nu være rigtig rare at have - også på en hverdag, men også på en helligdag - for jeg er så heldig at min fødselsdag er yderst hellig i år...

Så når hukommelsen svigter (måske er det alderen der trykker), må jeg tage andre midler til brug. Det kan godt være, jeg ikke rigtig troede jeg fik brug for en mobiltelefon for år tilbage, men nu kan jeg ikke undvære min „ekstra hukommelse“ - heller ikke på en hverdag...



























Ps. I er altså også nødt til at lige se hvad jeg fandt i en skobutik i Hjørring. Disse sko er åbenbart fremme lige nu og jeg havde et par præcis magen til på, på min anden-dag! Sjovt som tingene kommer tilbage igen, igen og igen....og også lidt skræmmende at der ikke er mere fantasi - men der er noget med genkendelse - det sælger nok bedre når vi bliver nostalgiske og følelserne tager over...


// Katrine

Er græsset altid grønnere....

I danmark er dit job lig med din identitet. Det først spørgsmål vi altid stiller er: Hvad laver du? For på den måde lærer man personen at kende - men gør man nu det? For man er vel mere end sit job. Det første spørgsmål kunne jo i stedet være: Hvem er du så?

Når man så ikke rigtig trives i sit job eller bliver ledig - så er et nyt spændende job det eneste man kan fokusere på - og ja, det er fordi der er noget man mangler. Jeg har tit været misundelig - nu er misundelig lidt et grimt ord - men jo jeg har nu været misundelig og tænkt: Nu sidder jeg her med 3 børn og hvad kan jeg? Når jeg hører om andre der har spændende udfordringer på deres arbejde og det hele lyder super flot - men længere henne i samtalen kan man jo tit fornemme, at så er der måske noget andet der ikke helt fungerer. For har du enormt travlt på dit arbejde - vil du gerne have det lidt mindre stressende. Har du ingenting at lave - savner du udfordringer. Har du intet job - vil du gerne have et osv. osv.

Det vi mangler vil vi gerne have og det er helt naturligt - men nogle gange tager det måske overhånd? For behøver det man mangler, at betyde så meget?

Jeg havde en lærer på erhvervsakademiet, og han var gået den modsatte vej. Han havde haft firma, masser af udfordringer og det hele kørte på skinner - indtil han en dag indså, at hele hans liv var gået med arbejde, arbejde og arbejde. Så nu har han købt et nedlagt landbrug, arbejder som lærer og har nu fået tid til sine børn, rode med gamle biler og fodre sine økologiske gæs. Nu lever han livet som han gerne vil.

Vi tror altid at græsset er grønnere på den anden side. Når jeg fortæller jeg er grafiker, så er der mange der siger: Ej hvor spændende. Hvor jeg så selv tænker - at så spændende er det nu heller ikke. Jeg kan jo finde på at sige præcis det samme, når andre fortæller hvad de laver. Alle jobs har som regel en bagside - men nogle gange skal man kigge på det der fungerer, frem for det der ikke fungerer.

Jeg er flere gange de sidste par år blevet introduceret for LIVSHJULET. Der er egentlig ikke så meget hokus pokus over det, men det kan nogle gange være med til at give den erkendelse, der skal til. Nogle perioder kender man sig selv rigtig godt og andre gange trænger man til at se det hele i et andet perspektiv.

Jeg har lavet et eksempel på et livshjul her. Du kan tegne det for dig dig selv og prøve selv - måske er dit liv slet ikke så skidt alligevel – ofte fokuserer vi bare på det der ikke fungerer, fremfor det der fungerer.

Dette her er blot et eksempel. Fremgangsmåden er, at du tænker over hvert emne på et tal mellem 1 og 10. 1 er lavest og 10 er højest. Tænker du 10 fylder du den helt ud - 1 så er den næsten ikke fyldt ud.

Er du barnløs og gerne vil have børn, er den nok ikke ikke særlig høj på BØRN.

Er du vild med din partner og nyforelsket vil PARFORHOLD nok være helt fyldt ud. Har du et krævende job og arbejder meget vil KARRIERE være helt fyldt ud, men det kan være du føler, at der ikke er meget tid til familie og venner og derfor vil FAMILIE OG VENNER næsten ikke være fyldt ud.

Det ideelle menneske ville have et livshjul der er fyldt helt ud på alle kanter - men jeg er ikke helt sikker på det findes. For måske er der noget du ikke har lyst til bruge livet på. Jeg tror alle vi har alle et eller andet der kan forbedres. Der kan være stor forskel på hvornår du udfylder dit livshjul. Den ene dag har du proppet dig med kage og slik og derfor vil FRITID måske være i bund, fordi du aldrig synes du har tid til motion. 3 måneder efter har du måske løbetrænet meget og tabt nogle kilo og derfor, vil den nok være lidt højere - fordi du netop har prioriteret det og måske er HELBRED også blevet en del højere. Dit Livshjul ændrer sig hele tiden og derfor anbefales det, at man laver et Livshjul hver 3. måned. 

Husk at tænke over hver del. Det er ok at den er lav, hvis det ikke er noget du har lyst til at bruge tid. Det, at den er lav i en del, behøver ikke være negativt. F.eks. kan det jo være, at du ikke har lyst til at få børn – så er det helt fint at den er lav på børn. 

Der er helt sikkert mange der forstår at leve det gode liv - men der er også mange som får stress over, at de ikke leve op til alle de krav der stilles. Men hvis krav er det, man ikke kan leve op til - for vi bestemmer vel selv eller gør vi?

Min erfaring er, at den sidste der erkender at man har et problem, er som regel en selv. Så Livshjulet kan være et værktøj som kan hjælpe til med erkendelsen af hvordan det egentlig går. 

Mit Livshjul er på nuværende tidspunkt lavt på KARRIERE. Jeg keder mig og mangler udfordringer, men til gengæld er jeg meget høj på PERSONLIG UDVIKLING, da jeg igennem de sidste mange år har gået på mange kurser, efteruddannelse og nu aftenskole. Jeg kunne sagtens sætte mig ned og være ked af, at jeg ikke føler jeg har et spændende og udfordrende job - men jeg vælger i stedet at fokusere på alt det andet i mit liv, der fungerer. Hele livet vælger man fra og til. Jeg vil både aftenskole og motion om aftenen for tiden og det går da klart ud over mine venindebesøg. Jeg har valgt at denne periode er det ok - men jeg synes selvfølgelig ikke at perioden kan vare i et år, så når jeg har været til eksamen i juni, så vil jeg igen prioritere veninder højt. Det handler om at prioritere og hvile i det man gør. Jeg gør kun mit bedste og det gør du vel også - og så kan man vel ikke forlange mere - heller ikke på en ganske almindelig fredag som i dag....

Lev dit liv - jeg er sikker på du gør dit bedste og nej, græsset er ikke grønnere hos naboen!

// Katrine

Man har kun det skæg...

Jeg tror skæg er kommet for at blive - den har ihvertfald været her i meget lang tid nu. Jeg ser ihvertfald skæg overalt for tiden.

Selv de helt unge har fuldskæg. Jeg er glad for min mand ikke går op i mode - for jeg er ikke sikker på det ville klæde ham ret godt.

Her på det sidste har jeg set skæg på tøj, indkøbsnet med overskæg fra Topshop, bluser med skæg, små overskæg på glas (kan købes i Tiger) og sidste uge købte jeg nye karklude med små overskæg på i Tiger.

Nu kan jeg også se at tendensen har bredt sig til alt. Nu kan man få sit eget skæg på væggen.

Plakaterne kan købes her....



Eller hvad med en pude til sofaen...

Puden kan købes her...


Jeg tror måske det hele er startet lidt med Movember. Movember er en begivenhed som kommer tilbage hvert år i november, hvor mænd skal tilmelde sig og donerer derved penge ift. hvor stort deres skæg er. Læs mere på www.dk.movember.com

Jeg tror ihvertfald skæg er kommet for at blive og det er da også lidt skægt. 

Påskepynten fik lidt skæg, sugerørene fik lidt skæg og hvis jeg var god til at strikke - så ville Lukas få denne skægge hue til vinter....

Billedet til den skægge hat er taget herfra!


Tror den nye bærbare skal have et lille skæg i folie udenpå - for det er da lidt skægt.


Man har kun det skæg man selv laver 
- måske trænger din hverdag også til lidt skæg....


// Katrine

Koldskål og søde pi'r i sommerkjole...

Solen er fremme. Temperaturen stiger. Der lugter af kul og grill i hele kvarteret - så mon ikke det er tid til koldskål! Vi har ihvertfald fået koldskål til dessert her til aften, så vi satser på at varmen er kommet for at blive. Der var godt nok rimfrost på naboens garage i morges - men i morges er jo lang tid siden og lige nu skinner solen fra en skyfri himmel og hvor er det bare skønt!

Jeg elsker koldskål. Der er rigtig mange forskellige former at lave koldskål på. Min mor blander flødeskum i, andre pisker æg og sukker sammen og blander det med kærnemælk og andre køber den færdigblandet fra køledisken. Flødeskum er knap så sundt og det er lidt besværligt at piske æg og sukker og min mand kan ikke lide mad med citron- eller orangesmag - så den fra køledisken duer heller ikke, for de har som regel tilsat citron.

Så jeg har fundet min egen lille opskrift på en hurtig koldskål, som er nem at lave og lidt sundere..



Koldskål

1 liter A38
1 liter kærnemælk
1-2 spsk. sukker
1-2 tsk. vanilie (Jeg bruger vaniliepulver fra Urtekram, men vaniliesukker er helt fint)

Bland det hele i en skål med et piskeris og koldskålen er serveret.

Server det med kammerjunker, jordbær eller som en lille milkshake med sugerør.

Vi kan lige afslutte med et lille vers af Koldskålsangen - som er et stort hit her i huset:

Ey-yo!
Der dufter af koldskåle,
Og jeg spiser meget mere end jeg kan tåle,
Har lært af Ole Henriksen,
Hvis man smører det ud på kroppen får man flot hud af dén!

Jeg kan nu ikke anbefale det, for jeg har ikke prøvet det endnu - men spise det, det kan man og selvfølgelig også på en dejlig hverdag med blå himmel og sol....

// Katrine

Sig det højt...

I disse dage skal jeg aflevere min opgaveformulering til min eksamensopgave. Det er alt for mange år siden jeg har lavet en opgave - så den har da voldt mig nogle tanker i de sene aftentimer. Nu har jeg fundet ud af hvad jeg skal skrive om - MOTIVATION. Jeg tror og ved, at anerkendelse er en stor motivationsfaktor - så jeg må jo nok hellere starte med mig selv!

Hvor tit anerkender jeg andre? Jeg gør det da lidt, men nok ikke helt nok. Du kender det nok - man tænker tit man vil sige noget pænt, men får det aldrig gjort!

En epoke er netop slut i mit liv. I 7 år har jeg hver dag hentet eller bragt et af mine børn i vuggestuen for enden af vejen. Jeg vil ikke sige det er mit andet hjem - men det er et sted som virkelig har betydet meget for mig og vores familie. Hver dag har man lige fået vendt ting med de ansatte. I de første par år var det nok mest omkring børnene, men jo flere år der er gået - blev det mere hyggesnak om mange andre ting. Vi skal videre i livet - jeg har ikke flere vuggestuebørn nu - og det er også kun sundt nok, men absolut også vemodigt. 7 år er lang tid. Jeg ved jeg nok skal snakke med flere af dem over hækken, når jeg går forbi - men jeg er ligesom ikke med i fællesskabet længere og nysgerrig som jeg er - kan det godt ærge mig lidt....

Denne vuggestue er bare helt speciel og de gør det så godt for alle de små poder (som lederen altid kalder dem) - og det ville jeg bare anerkende. 

Der er kun en måde at anerkende på og det er kommunikation. Så i går bagte jeg en kage - formede den som et 1-tal ( det passer jo ligesom til verden bedste), lavede et fint kort og et diplom. I kortet (som jeg jo selvfølgelig læste højt for dem alle i personalestuen) stod der mange forskelige ting som jeg gerne ville takke dem for. Der stod bl.a.: TAK for alle jeres smil, TAK for alle vores små samtaler på vej ind og ud, TAK for jeres rolige væremåde og trygge adfærd, TAK fordi I fik os til at føle at vores børn var de sødeste i hele verden osv. - ja, der var mange takke-linier. Jeg afsluttede med at sige de var VERDENS BEDSTE VUGGESTUE og derfor skulle de også have et bevis på det - og så overrakte jeg lederen et diplom i glas og ramme.

Jeg er sikker på, at de alle synes det var rart at høre, at den indsats de gør hver dag - bliver værdsat. Jeg har værdsat dem i 7 år - men har nok aldrig helt fået sagt hvor fantastisk godt jeg synes de har gjort det, og det blev der rettet op på i dag - for anerkendelse det fik de, og det fortjener de!

Hvor tit anerkender du? Jeg gjorde det i dag og det føles godt og så oven i købet på en helt almindelig hverdag....

// Katrine

Rigeligt med smør...

Nogle gange bliver man lige rystet lidt i sine overbevisninger og det er nok sundt nok eller er det nu det? 

Jeg har aldrig kunnet lide smør - indtil jeg for nylig tog en bid af min datters bolle med smør. Hold da op det smagte godt. Nu er smør jo ikke lige det sundeste, så måske ville det være lidt smart hvis det var noget andet jeg havde sat min kærlighed på. Nu kan jeg nemlig ikke undvære det. Nybagte boller med smør, knækbrød med smør - og hvis jeg så kunne nøjes med 1 bolle eller 1 knækbrød, så ville det være fint - men, nej - der skal flere til....

Har du fulgt lidt med her på bloggen - kunne du høre mig fortælle om et kommende bryllup samt en plan om at tabe et par kilo inden. Men lige nu er min rygrad fuldstændig blød som smør - for jeg kan ikke lade være med at spise brød og selvfølgelig med rigeligt med smør. Jeg synes at PLEJER er forsvundet - for jeg plejer faktisk at være rimelig god til at sætte mål og så nå dem, men lige nu går vægten kun den forkerte vej! Samtidig er min mand begyndt at træne på et triathlon-hold, så hans vægt går kun ned ned og ned, og det passer ikke rigtig fruen her...

Jeg besluttede mig for at gøre noget ved det og det skulle så starte i mandags - havde så lige glemt at jeg skulle på Excel-kursus på Hotel Marselis med rundstykker til morgen, stor buffet til frokost og kage om eftermiddagen. Igen var rygraden blød som smør - endda rigeligt med smør.

På kurset sad jeg ved siden af en mand. Da han fortalte at han havde en søn på 5 år, lige havde løbet Hamburg marathon i weekenden - som så var hans nr. 26 i rækken af marathon samt gik meget op i langrend og altid deltog i Vasa-løbet som er ca. 100 km langt - så tænkte min hjerne straks at han maks. var sidst i fyrrene - og han lignede også en på den alder. Men nej, han fylder nemlig rund om 3 år - der fylder han 60 år! Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev helt mundlam - og så tog panikken over, for hvad gjorde jeg.....jeg tog lige et stykke kage fra buffeten!

Ligegyldig hvad jeg gør, så bliver jeg aldrig så aktiv som ham - men heldigvis så gjorde det et eller andet ved mig - for man er nødt til at gøre et eller andet for at holde sig ung. Han var helt klart et bevis på at man er så ung som man føler sig. Men men men rygraden er stadig blød som smør i disse dage - nogle gange har man rygrad, andre dage har man bare ikke....

I dag da vi fik rundstykker på arbejde - der tog jeg et rundstykke med rigeligt smør og jeg nød det - for selvom det ikke helt går som jeg ville ønske ift. min rygrad, så tænker jeg over det - og så må vi håbe at mine tanker bliver til handling på et tidspunkt.

Handling skal der til - så måske skal jeg kun tage skrabet smør i morgen, helt undvære det kan jeg nok ikke, det er jo trods alt en hverdag og den skal vi jo nyde...

// Katrine

Lockout eller ej...

Lock eller ej - ja, for at være ærlig - så har jeg ikke sat mig ind i konflikten. Til gengæld har jeg nu prøvet at være lærer for 4 skønne drenge. I Nikolajs klasse er der 24 - så jeg må godt nok tage hatten af for deres tålmodighed.

Hjemme i min skole skulle de lave dansk opgaver og matematik - og ja, selve opgaverne voldte ikke rigtig problemer - det var nok nærmere det med at få ro, som var problemet. Det gik nu fint - men de er bare ikke vant til at skulle lave noget - for normalt når man kommer hjem til hinanden, står den kun på leg.

Forleden var de hjemme ved Sander fra klassen og hans mor er læge. Der tegnede de hinanden af på en papairsdug. Efterfølgende tegnede de så mund, spiserør, mave, lever og ja hele vejen igennem. Hun havde også købt grisehjerter som de skar op og fik fortalt om hvordan hjertet fungerede. Fuldstændig fantastisk - der kan vi tale om god undervisning - Nikolaj fortalte ihvertfald vidt og bredt om hvad de havde lavet. Så konflikt er også godt for noget...

Er nu også helt fortrøstningsfuld - for da vi havde klippet skæg og trutmunde til sugerørene (så smagte kakaomælken  bedre) - så spurgte de alle om der ikke var skole her igen i morgen!

Mangler du en lille kreativ ting med dine eller andres børn - så kunne disse skæg-sugerør eller trutmund-sugerør måske være noget. Karton, saks og sugerør - så er det kun fantasien der sætter grænser.






















Lillebror synes ihvertfald de var sjove

Anna og veninden Melua nød også deres trutmund...


Konflikt eller ej. Min søn har det fint - men jeg må jo indrømme at dem der har børn i 9. klasse eller andre som har eksamen eller andet, der er det faktisk et ret stort problem. Vi må håbe de finder ud af - og i mellemtiden må vi så bruge alle midler for at få hverdagen til at forblive positiv...


// Katrine

Eksisterer jeg?

Nu skrev jeg jo i fredags, at jeg var noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen
- eller det troede jeg da ihvertfald!!

Lige nu er jeg faktisk ikke-eksisterende - i mit pas står der Katrine Minke Mikkelsen, på mit sygesikringsbevis (ja, sundhedskort er stadig ikke det rigtige betegnelse i mit hoved endnu) står der også Katrine Minke Mikkelsen, men men men her på det sidste har jeg på kursusbeviser samt breve fra kommunen fået breve til Katrine Bang Mikkelsen.

Jeg har tænkt over det og tænkt at det var nok en fejl - så jeg ringede til kommunen og fortalte dem om problemstillingen. Her var svaret at jeg var registreret som Katrine Bang Mikkelsen - men ring lige til kirkekontoret - og som sagt så gjort...

Her kunne de så forklare, at da jeg blev gift for 8 år siden fik jeg automatisk tildelt Mikkelsen efter min mand. Mellemnavnet Minke var jeg så efterfølgende nede på kirkekontoret at få lavet om til et adresseringsnavn. Adresseringsnavnet er så det vigtige ord i denne sammenhæng - for det er det som gør hele forskellen. For 8 år siden brugte de adresseringsnavnet som det navn der angav personens navn - men det gør de ikke længere, og derfor er jeg nu blevet til Katrine Bang Mikkelsen. Måske hørte jeg ikke efter den gang - for jeg troede absolut at jeg havde skiftet navn til Katrine Minke Mikkelsen - men nej, det havde jeg ikke...

Jeg er noget - jeg er Katrine Bang Mikkelsen (selvom mit pas siger noget andet), så mon ikke jeg skal på kirkekontoret en af dagene, for jeg har det nu bedst med det navn jeg nu har heddet de sidste 8 år. Loven er nu lavet om - så nu kan jeg godt ændre det rigtigt.















Hvem tror du lige du er - ja, lige nu er jeg da lidt i tvivl....

Ved du hvem du er?


// Katrine

Janteloven regerer stadig....

I går blev jeg anerkendt - og hvor er det en dejlig følelse, så tak for det Helle - det betyder mere end du tror. 

Anderkendelse er vel en af de største motivationsfaktorer der findes. Jeg er ikke specielt god til at modtage den - og har I flere år taget mig selv I, at glemme at sige tak for rosen - og det er jo ret dumt! Hvis ikke man anderkender, at man bliver anderkendt - så kan man jo heller ikke forvente at dem der anderkender, gider at gentage anderkendelserne - så lad os endelig anderkende hinanden. 

Et eller andet sted ligger janteloven jo og lurer på os alle - for man skal jo ikke tro man er noget!

Jeg tror jeg er noget - jeg er Katrine Minke Mikkelsen. 

Er det så mere end andre - nej, men jeg er anderledes end andre, for vi er ikke ens. Og ja, jeg er positiv, bruger masser af tillægsord og fortæller med glæde om mit liv og hvad jeg laver. 
Er det så pral?
Er jeg for selvglad?

Ja, nogle vil nok sige ja - men jeg er jo faktisk bare som jeg er. Jeg er før blevet gjort opmærksom på at min selvtillid ikke fejler noget. Tværtimod. Men er det forkert?
Jeg kan ikke sige hvad min mor og far har gjort for at lære mig det - men de har lært mig, at jeg skal klare mig selv - og måske er det det at prøve alting selv der giver selvtillid - for kun ved at prøve finder man ud af - at man kan mere end man tror. 

Der er altid for lidt og for meget - og man kan altid diskutere hvor grænsen er. Vi har sikkert mange af os siddet foran skærmen, når Blachman havler de unge ned, som ikke kan synge. Deres selvtillid har været i top - de troede de kunne synge, men den anerkendelse de har fået er måske fra deres mor og far - som jo synes deres lille pusling kan alt. Vi ser For Lækker Til Love - og havler dem ned, fordi de synes de er alt for lækre. Hvad er det der gør, at vi synes det er sjovt at se på det negative - vi venter på at de skal dumme sig og være dumme at høre på. Er det så vi kan hævde os - og fortælle os selv, at vi ihvertfald er meget klogere og smukkere eller???? Jeg kender ikke svaret - ved bare, at jeg også nyder at se Amalie dumme sig samt grine af dem der ikke kan synge i Xfactor. Jeg ved ikke hvorfor - men måske skulle vi anderkende alle lidt mere.

Lige anderkendelse er lige det jeg læser om for tiden på mit akademifag. AI (Apreciate Inquiry) - som kort fortalt går ud på, at man tager udgangspunkt i det der fungerer - frem for altid at fokusere på det der ikke fungerer. Jeg tror det virker - lad os fokusere på positive ting. Jeg kan ihvertfald mærke at vi danskere går imod janteloven - det går ikke stærkt, men jeg tror det bliver bedre.

Vi er alle noget - meget mere end vi tror...og selvfølgelig også i hverdagen
- jeg ved ihvertfald at der er én der elsker min blog og det er da fantastisk...


// Katrine

Briller eller ej - vi elsker vores børn...

Min søn har fået briller. Først blev jeg faktisk lidt ked af det - for jeg kan selv huske hvor irriteret jeg selv var over mine briller i skolen, men efter vi alle har vænnet os til det, er det blevet helt fint. 

Min søn Nikolaj skeler og derfor har han gået til motorik på Klinik syn og indlæring i Harlev i mange år. Her hjælper de med, at det er øjnenes egne muskler der retter skelen op. Motorikken har rettet det rigtig meget op - men nogle gange må man kaste håndklædet i ringen og sige stop - så nu skal det sidste opereres. Jeg havde simpelthen ikke tiden eller lysten mere. Nikolaj var sur hver dag når vi skulle lave øvelser, jeg var sur hver dag over han ikke ville lave øvelserne - for det kræver en del træning - livet er for kort til at være sur, så nu tager vi den nemme løsning.

Han er langsynet lige som mig - ikke ret meget, men nok til at han skal gå med briller, så man ikke kommer til at rette øjnene forkert. Jeg slap med mine briller i 2.- 3.klasse fordi jeg ikke gad at gå med dem - og så sagde øjenlægen, at det var så lidt - så jeg kunne prøve uden. Som sagt så gjort og jeg har nu undværet dem i 30 år - indtil nu, for øjne bliver jo typisk mere langsynet med alderen.

Synes nu egentlig dette billede af 1. skoledag siger noget andet end jeg husker - men mon ikke man kan være glad med briller, også selvom man synes de ville være rare at undvære. (Ja, Mette - det er nogle år siden vi så sådan ud!)

Så se lige mor og søn....nu med briller

Jeg behøver kun mine til at læse med - så jeg har købt mine i Tiger, men lad os nu se hvor lang tid der går før jeg er nødt til at købe nogle der passer rigtigt.....


Positiv hverdag hver dag - også med briller...


// Katrine

Aprilsnar...

Ja, som kom april og dermed er vi på vej mod lysere tider, solskin og varme - eller måske er det en aprilsnar. Min søn var ihvertfald meget bekymret, da Google skrev at de lukkede Youtube - så der måtte vi lige forklare hvad en aprilsnar var!

Kalenderen viser april og det gør den i skrigende pink. Pastelfarverne er det helt hotte lige nu og bliver vist over alt - især når det gælder interiør. Så jeg var nødt til at sætte en dejlig pastel-lyseblå til månedens kalender. Måske kan du bruge samme tip - hvis du også har denne lille krukke med låg fra Louise Campbell (Kähler) - for der medfølger altid elastikker i 6 farver, og de kan bruges til flere ting. Her har jeg brugt dem omkring 4 gamle mælkeflasker fra min farfar, som var mejerist. En nem og billig måde at tilføje farver.

April er også som regel og så den måned hvor mine vinduer bliver pudset - ja, jeg indrømmer det - det sker ikke tit! Men når solen står på ruderne i disse dage, kan jeg godt se at de virkelig trænger til en forårsrengøring. En forårsrengøring det trængte mine pynteting også til - så derfor fjernede jeg alt hvad der stod og startede forfra. Fandt alt hvad der var i skabene og placerede det meste igen - dog med den regel, at intet måtte stå samme sted som før.

Det er nemlig ikke kun mine vinduer der trænger til forår - det gør mine tanker også - og de skriger efter nye ting til sofaen, til vindueskarme med mere - men pungen skriger også efter penge, så her må jeg være kreativ på billige måder....

Jeg tog en gammel lysestage og min kobber-spraymaling og fem minutter efter havde jeg en ny lysestage. Købte en lille ny vase (den runde med riller) i Tiger-butikken til 30 kr. (det var der trods alt råd til) og vupti - et stk. ny vindueskarm. Grenene har jeg taget ind fra haven og efter få dage kommer der blade på. Ja, sneen på græsplænen skal man bare se bort fra - for nu er der dømt forår hjemme hos mig!

Sjovt - som man lægger mærke til sine ting på en anden måde - bare fordi de har fået en anden placering, så det kan anbefales - det er næsten som om jeg har fået nye ting.


Man kunne også kalde min nye POP phone for en aprilsnar - men den er rigtig nok og den virker. Dejligt at man nu kan snakke uden at afbryde med kinden samt holde røret med skulderen uden at tabe telefonen - kitch på den fede måde. Nu kan jeg endelig finde telefonen i tasken og nå at tage den inden der bliver lagt på - for du kan tage telefonen ved at trykke på røret. Nysgerrig - så hedder den POP phone og er købt på Designdelicatessen.dk - en hjemmeside som absolut er et besøg værd, hvis du mangler en gave eller ting til boligen.

Læs mere om den på dette link - den er på bud lige nu...

Nyd denne hverdag - den kommer sjældent igen...


// Katrine