torsdag den 20. december 2012

Nyd det...

Jeg arbejder bedst under pres og ved at december går hurtigt. De fleste weekender går med julefrokoster og arrangementer - og vi har alle så travlt. Men hvad er det nu egentlig vi har så travlt med? Hyggelige arrangementer, hvor vi alle mødes og hygger os samt julefrokoster, hvor vi mødes med dem vi arbejder med eller gode venner. Derudover skal vi købe gaver. Gaver som købes for at juleaften bliver fuldendt - men gaverne bliver vel også købt for at man vil glæde en anden, med lige præcis denne gave. 








Jeg ved ikke hvorfor det at købe gaver er blevet så udskældt. Udsagn som: 
Heldigvis er jeg færdig med det gaveræs
Godt jeg er færdig
December er slet ikke hyggelig, det er bare stress og jag! 

Nogle har endda afskaffet gaverne! Hvad blev der af julefreden? Man bestemmer vel selv om man vil have julestress - for det er vel bare et spørgsmål om at starte i god tid - så lad være med at give en dejlig højtid skylden for at du har travlt - den eneste der kan lave om det er dig selv!

Jeg har været nede i byen 2 gange og jeg mangler lige de sidste ting, så hvis man tænker over det - er det nok lidt begrænset, hvor meget tid man egentlig bruger på det. Der er da heller ikke noget dejligere end at købe gaver til andre - så nyd det - også selv om køen er lang! Jeg skal da være den første til at sige, at jeg heller ikke er vild med at stå i kø - men er man træt af det, må man købe gaverne i november. Jeg tager hatten af for dem der har planlagt det hele, så de går ind i december med alle gaver pakket og klar - de har gjort op med julestressen og kan nyde december fuldt ud. Jeg køber gaverne i december og nyder det trods travlhed og mange mennesker. I søndags var jeg nede for at købe gaver og der mødtes jeg lige med min veninde og hendes mand til et lille glas. Det var så hyggeligt og dejligt lige at få en pause fra de tunge poser samt nyde det at købe gaver.

Jeg indrømmer, at selvfølgelig er der mange ting at huske på, kager der skal bages, julekort der skal skrives og julegaver der skal købes - men husk det hele er kun for et formål: At have en dejlig jul med dem man holder af.

Nyd den - den varer kun meget få dage og man har oven i købet fri til at nyde den - de fleste har ihvertfald.

Har du travlt, men elsker hjemmebag - så er disse boller de nemmeste at bage. Historien omkring dem er meget sød, for min veninde Stine gav mig opskriften for 8 år siden. Hun fortalte at det var barselsboller - så de ville passe lige til mig - da jeg var gravid på det tidspunkt. De har fulgt mig lige siden og bliver bagt til hver fødselsdag og er rigtige gode som både morgenboller og til aften som flutes.

Stine fandt efterfølgende manden i sit liv og for 3 år siden fik hun skønne Jeppe. Kort efter tikkede der en besked ind på min telefon: Vil bare sige at jeg lige har bagt barselsboller!
Det var en stor dag. 



Stines barselsboller





















7,5 dl lunkent vand  (bland lidt kogende med koldt)
15 g. gær
Knap 700 g. hvedemel
3 dl. havregryn
2 tsk. salt
1 spsk. sukker

Gær og vand røres sammen og resten røres i. 
Dejen skal ikke æltes, kun røres med en grydeske.
Stilles i køleskab natten over med låg på.

Næste dag klaskes de på bagepapir med 2 skeer og bages ved 225 grader i ca. 25 minutter.

Jeg giver dem tit 5 minutter ekstra - så bliver de rigtige sprøde. 
Dejen kan holde sig flere dage i køleskabet, så du behøver ikke bruge hele dejen på en gang.

Så er der ingen undskyldning for ikke at have friskbagt morgenbrød i julen og selvfølgelig kan de også bages på en hverdag...


// Katrine

tirsdag den 18. december 2012

Findes julemanden...

Min datter tror stadig på julemanden - men hun ved til gengæld også, at hvis brevene skal nå frem - så skal der frimærker på! Det bliver lidt dyrt i længden, med alle de breve, så jeg har fundet en udvej - frimærker, man selv kan printe.





De kræver godt nok en saks og lidt lim, men min datter synes de er skønne. Sidst jeg lagde nogle print i børnehaven, klippede hun dem alle selv - for de andre måtte ikke få nogen af hendes frimærker. Jeg må hellere prøve at give nogle flere til børnehaven i dag - for de andre børn skal vist også have muligheden for at sende et brev til julemanden.

Har du selv et barn som også gerne vil skrive mange breve - er du velkommen til at downloade dem her:
A4 frimærker til print


God hverdag...


// Katrine

mandag den 17. december 2012

Nissen kommer...

Min søn Nikolaj på 7 år - kom hjem i går fra en dejlig dag hos farmor. Dagen havde stået på julebag med mere og de havde rigtig hygget sig. Med sig havde han en lille pose med hemmelige gaver, som skulle stå på hans værelse - og det var selvfølgelig helt ok.

De blev lagt i seng som de plejer og hjemme hos os er det kl. 7.30 - for vi skal altid tidligt op. Kl. 23 går jeg op i seng og ligger mig og nyder at se Sex in the city, men pludselig pusler det i gangen. Jeg står op og ser at Nikolaj render rundt ude i gangen med sin lommelygte.

Jeg får ham lagt ind i seng igen og siger at det er nat - for jeg er overbevist om, at han da må gå i søvne. 

5 minutter efter kalder han på mig. Han kan ikke helt forklare hvad der er galt, men jeg finder ud af at det har noget at gøre med gaverne. Han siger de ikke kan holde sig og jeg siger, at hvis der er havregrynskugler i gaverne kan de sagtens holde sig til i morgen - for nu er det nat og det må vi tale om i morgen.

5 minutter efter kan jeg høre han græder lidt. Jeg går ind til ham og han kan ikke rigtig fortælle mig hvad der er galt. Jeg lover at holde på en hemmelighed og til sidst siger han at det er fordi at han vil lege nisse - sådan at når vi vågnede ville der ligge en gave i alle vores senge fra nissen - men jeg var jo vågen og kiggede fjernsyn, så derfor kunne han jo ikke aflevere den til os! Jeg lover at gå ind i soveværelset og slukke fjernsynet og lade som om jeg sover.

5 minutter efter Nikolaj græder igen. Han fortæller grædende og højlydt at han har lagt den gave med vores navne på, ind til Anna og nu kan han ikke få den op af hendes seng igen, uden hun vågner. Jeg er på det her tidspunkt ved at være lidt træt at det her renderi, men jeg snupper selvfølgelig gaven fra Annas seng, så hun kan få den rigtige - for selvfølgelig skal operation nisse gennemføres.

Da jeg kommer ind i sengen igen, vågner Kim og spørger hvad der sker. Jeg siger hurtigt at han skal være stille og lade som om han sover - for nu skulle det lykkedes! 

Lidt efter kommer Nikolaj ind og kaster en gave ned i vores seng, åbner døren ind til Lukas og kaster en gave ind i hans seng og løber ind på værelset igen...

5 sekunder efter vågner Lukas med et hyl - for nissegaver er ikke altid sjove at få i hovedet, når man sover. Nissemor må op igen og får ham efter et stykke tid til at sove igen og derefter ligger jeg mig i min seng og er glad for at nissen ikke er på spil hver aften!

Næste morgen er vi jo alle meget overraskede over nissegaverne og Nikolaj er stolt over sin mission - selvom han bagefter fortæller Anna at det bare var ham.

Jeg er fuldstændig forundret og stolt over hvordan han kunne vågne på det tidspunkt - men missionen skulle åbenbart gennemføres og skønt at se ham stolt som en pave om morgenen.

Jeg håber de rigtige nisser er lidt mere stille og selvhjulpne - for ellers er jeg ikke sikker på, at der er ret mange nisser mere hjemme hos os - heller ikke på en hverdag...


// Nissemor Katrine


torsdag den 13. december 2012

Dyr kan bruges til meget...

Mine børn leger meget med dyr og her tænker jeg på dyr af plastic. Vores elskede hund Kenzo døde for 6 år siden - så desværre har vi ikke levende dyr længere. Plasticdyr er fantastiske som legetøj - men de kan også bruges til andre ting - og i det her tilfælde var jeg nødt til at ofre 3 af deres elskede dyr. Sikke en mor, men det gik jo til en god sag – pynt!


En gris, neon spraymaling og et lille bånd og så har man en lille fin marcipangris som pynter fint ved vasken.























En hest og en isbjørn som lysestager. Her tog jeg nogle gamle lysestager fra min blomsterbinderkasse med spyd på og så bankede jeg dem ned i ryggen på dyrene – det lyder lidt hårdt, men jeg er sikker på de ikke kunne mærke det! 



Et lille bånd som tørklæde til hesten og et lille halstørklæde i strik til isbjørnen, så er de klar til frost og kulde i december.


Anderledes julepynt som giver et smil på læben, hos både børn og voksne og så kan de oven i købet laves på en hverdag...


// Katrine

12.12.12

For mange var dagen i går helt speciel. Aldrig har de haft så mange brudepar på Aarhus Rådhus. Ved ikke helt hvad dagen betyder, andet end at det er nemt at huske! Det kan være, at der er mange nygifte fruer, der så håber på, at manden bedre kan huske bryllupsdagen. Jeg har været gift i 7 år - og hånden på hjertet, så har ingen af os husket bryllupsdagen endnu, men det er jo også den 28. august - så det er nok derfor. 
Der er 88 år til, at der igen er samme begivenhed (01.01.2101). - men den dag er jeg ikke sikker på jeg kommer til at opleve, så måske var i dag en helt speciel dag - og så oven i købet på en hverdag.

For min søde nabo (det kalder jeg hende, selvom de egentlig bor på en helt anden vej i nærheden) var den helt speciel - for hun blev 40 år i går! Så en buket blomster, et gavekort, en stor stjerne og en sang skulle hun lige have. 
Det er ligesom at fyrre, fed og færdig ikke rigtig passer længere - især ikke nu hvor man selv nærmer sig de fyrre, og hverken føler sig fed eller færdig - så selvfølgelig lød kortet anderledes. På kortet havde jeg skrevet : Fyrre, flot, fantastisk og fandens god til at bage... - for det passer meget bedre på hende. Så må jeg håbe, at der er nogen der tænker det samme, eller noget lignende, om mig om halvandet år, hvis jeg når at opleve det - for måske er dommedag nær.

Hvis du vender de 2 først tal om, står der 21.12.12. Denne dag er forudsagt til at være dommedag - for dem der tror på det. Men selvfølgelig er der ikke nogen der tror på det, eller er der? Hørte lige i radioen, at der er 2 byer i verden som er forudsagt til ikke at gå under den 21.12.12. En lille by i Frankrig og en lille by i Tyrkiet. Til disse 2 byer var der 40% flere rejser op til denne forudsagte dommedag og alle rejserne var købt som enkelt og ikke retur - så nogen må jo tro på det. Gad vide om vi så ikke får smørrebrød på arbejde den fredag alligevel?
Heldigvis er den 22.12.12 en af årets største rejsedage, i forhold til solgte rejser, så heldigvis er vi mange der stadig tror på, at vi også skal holde jul i 2012.

12.12.12 - og så på helt almindelig onsdag – og det er jo, når man tænker over det, egentlig en ganske almindelig hverdag...



// Katrine

mandag den 10. december 2012

Man må sno når man ikke kan strikke...

Det at strikke har jeg altså ikke talent for, desværre. Så heldigvis findes der andre udveje, for hvis du så juleshowet på DR fredag aften - så du sikkert også indslaget med de strikkede julekugler fra Arne & Carlos. 
De er så fine, men desværre også lidt for svære for mig at strikke, så jeg har valgt den nemme løsning. Jeg har købt dem, for de kan nemlig købes på Kombiner.dk. i forskellige størrelser og forskellige farver. Har du lyst til mere strik, kan du også købe små strikkede juletræer samt små og store julestrømper. 
















Så er der dømt nordisk jul for alle pengene.

Kombiner.dk er design med kulør til institutioner - så hvis din institution mangler lidt kulør – er denne hjemmeside det rigtige sted at lede.

Heldigvis kan garn jo også bruges til andre ting end strik - blandt andet de pom-pom'er jeg omtalte forleden. Min plan var at bruge dem som servietringe, men det fungerede bare ikke, da jeg først prøvede - så i stedet satte jeg dem på glasset, og det så bare så fint og festligt ud. 





















En rigtig god ide til nytårsaften, hvis du mangler lidt pynt. Husk at sætte dem så langt nede på glasset, så du kan drikke af glasset uden at få snoren i munden, for så holder de hele aftenen.


Flotte snefnug på glassene og masser af sne på vejene – og så oven i købet på en hverdag...


// Katrine

fredag den 7. december 2012

Vis mig dit...

Vis mig dit juletræ og jeg skal sige dig hvem du er! 
Sådan plejer man at sige om sit klædeskab - men jeg tror den passer lige så godt på ens juletræ. Er det traditionelt, er det vovet, er det farverigt, er det neutralt, er det fuld af børnejulepynt, er det moderne... 
Kært barn har mange navne og mit kære barn ser sådan her ud i år. 


























Neon orange med natur og hvid - for nogen er det nok farverigt og vovet, for andre er det for utradionelt, for nogen er det flot - og det er jo det der er så fantastisk - for heldigvis er vi ikke ens og har heller ikke samme smag. 


























Hjemme hos min far og mor, er det altid min far der pynter træet. Vi (her mener jeg min mor og jeg) har igennem årene præget ham til at lave pynten på træet lidt mere ens - sådan at det mest er rødt, eller hvidt, eller sølv - for så synes vi det er pænest, men et eller andet sted - så ville verden jo være enorm kedelig hvis alt blev ens og ligesom min smag, så de sidste mange år har farmand fået lov i fred  - for heldigvis er vi forskellige.


I år har jeg valgt at have pom-pom'er på. Ideen fik jeg i foråret, da jeg var på Formland-messen i Herning - her havde de brugt strik og pom-pom'er var overalt. Jeg husker tydeligt hvordan vi lavede dem i skolen med 2 stykker pap - og heldigvis kan man nu købe en pom-pom maker og så er de hurtig lavet. 




























Pom-pom'er kan bruges til mange ting - her er de brugt som julekugler, men man kan jo også bruge dem til halstørklæder, eller sætte en masse sammen med en stjerne i mellem - så det bliver en stor guirlande - det så jeg inde i Modstrømsbutikken i Bruuns Galleri og det så ret flot ud. 

I weekenden var jeg nede på Steiner skolen her i Aarhus til basar og der købte jeg denne ring - ret sød og nem at lave, men jeg gav 20 kr. for den - og så kan det vist ikke betale sig at lave den selv. I morgen kommer tøserne til julefrokost - så jeg tror jeg må i gang med at lave hvide pom-pom'er - for så vil jeg prøve at lave snefnug omkring hver serviet.






Ja gæt selv - for de er selvfølgelig hurtige at lave på en hverdag....


// Katrine



tirsdag den 4. december 2012

Fuldstændig fantastisk...

Jeg var i biografen i går aftes med nogle veninder. Altid hyggeligt med snak og det nyeste sladder. Vi havde i lang tid talt om at gå i biografen og om hvilken film, vi så skulle se. Jeg havde læst at filmen DE URØRLIGE havde fået god anmeldelse - så valget faldt på den.

DEN ER FULDSTÆNDIG FANTASTISK! Sjældent har jeg set så god en film. Den handler virkelig om at leve sit liv, selvom livet ikke er helt som man havde forestillet sig. Hvordan man nogle gange skal presses ud over kanten, også selvom man ikke har modet og selvtilliden til det - for tænk nu hvis det gik galt - så hellere lade være med at tage risikoen. Gøre det som man ikke troede var muligt - ja, netop leve sit liv også selvom man er handikappet. Se muligheder fremfor begrænsninger og se alle mennesker som de er ud - uden fordomme. Se den, hvis du har muligheden, den er helt fantastisk.

Vi kender alle følelsen af ubehagelige og svære samtaler. Hvordan spørger man ind til én som lige har mistet sin kære, hvordan behandler man en handikappet og tør man at spørge om alt. Tør man at lave en joke med deres sygdom - ligesom man kan finde på at gøre det med så meget andet - for tænk nu hvis...

Hvis hvad? Jeg læste lige en artikel forleden om en kvinde i Kolding som mistede sin mand på en polterabend, ved en flyulykke. Hun havde efterhånden mistet meget mere end bare ham. Mange tidligere venner og kunder i hendes smykkebutik turde ikke længere komme i hendes butik, undgik hende på gaden og folk havde generelt medlidenhed med hende og konsekvensen for hende var, at folk hellere lod hende være - fremfor at snakke med hende - for tænk nu hvis...

Der er ikke nogen tvivl om, at vi alle har medlidenhed med dem som er syge, har mistet eller ikke kan det samme som andre - men når nu situationen er sådan - så må vi tage os sammen. Spørg ind til problemet - involver dig, der er ikke noget værre end at blive afvist inden man selv har haft muligheden for at sige fra. Mange er bange for at sige noget forkert og derfor tier de i stedet!

Hovedpersonen i filmen får ved et tilfælde job som plejer for en lam mand - og en af hans jokes til ham følger her:

Hvor finder man en lam mand?

Der hvor man satte ham - for han kan jo ikke komme nogen vegne selv!
og så skraldgriner han...


Du tror det ikke, men De URØRLIGE kan sagtens opleves på en ganske almindelig hverdag...


// Katrine



mandag den 3. december 2012

Motion til julefrokost...

Julefrokost handler som regel om at spise, hygge og drikke. Det er jo super hyggeligt, men i længden nok knap så sundt. Fredag var jeg til min venindes julefrokost og der skulle vi alle møde omklædt i løbetøj. Vi kørte alle ud i skoven og der stod vores personlige træner Alex parat. Alex var i højt humør og fuld af energi. Vi startede med opvarmning og derefter gik det igennem skoven med løb, øvelser, løbeinstruktion, rigtig mange trapper i hurtigt tempo, høj puls, kort interval-spurt, grin, flere øvelser og så gik turen hjem til bilen igen - glade, tilfredse og lidt trætte. Vi synes alle det var vildt godt og hårdt - for meningen er vel også at julesulen sidder knap så godt fast efter sådan en omgang, så lidt hårdt er det nok nødt til at være.

Dejligt med en anderledes og aktiv julefrokost og skønt at dyrke motion i et fællesskab, hvor meningen bare var at have det sjovt - for det havde vi. Bagefter stod den på et bad og så var der festmiddag og pakkespil - for nogle ting skal man ikke lave om på! Eller skal man? Jeg synes ihvertfald det var dejligt med motion og tænker også lidt på hvordan man kunne bruge det fremover. Biograftur kunne i stedet være motionstur i skoven med efterfølgende fælles madlavning. Ikke så meget for at blive super slanke, men mere for at opleve noget sammen - for efterhånden gør vi kun noget aktivt sammen som veninder, når vi er til polterabend og derfor er polterabend netop noget af det man husker rigtig godt.

Har du lyst til selv at prøve, kan du se mere om Alex på: www.alex-jensen.dk
- han giver fuld energi for pengene.

Min veninde som holdte julefrokosten er altid god til at give gaver, så min hjerne var på opgave for at finde den helt rigtige værtindegave. Jeg besluttede mig for at lave en adventskalender. Jeg så forleden i et dameblad en stjerne lavet af grene, hvor de var bundet sammen med garn og de gav mig ideen til dette juletræ - for jeg havde lige købt neon-farvet garn nogle dage før.

Det er lavet af 3 trekanter og så har jeg kørt garnet rundt over det hele og tilsidst samlede jeg dem til et træ. Den kan jo selvfølgelig også bruges til flere gaver, men man skal dog være opmærksom på at gaverne ikke må være alt for tunge. Aftenen før kunne jeg ikke finde noget indpakningspapir og derfor fandt jeg en rest af noget stof som lå i skabet og det virker faktisk rigtig fint. Hay bånd i forskellige farver og en korkstjerne på hver med tal på - så er der ikke et øje tørt.


























Heldigvis blev min veninde rigtig glad for resultatet, så det var absolut arbejdet værd. En ide til din veninde eller bare til væggen - for jeg tror jeg må lave en til mig selv, så har jeg også en undskyldning for at købe nogle gaver til mig selv.

Den er nem at lave og kan nemt laves på en hverdag...


// Katrine


fredag den 30. november 2012

Sneen daler over Viby...

Så er december tæt på. Ved ikke rigtig om man kan kalde det sne, men jeg elsker sne og derfor sneede det i dag. Andre ville måske kalde det for slud - men det lyder slet ikke lige så hyggeligt - så jeg fastholder at det sneede i dag! 

Jeg elsker sne og det som sne gør ved lille travle Danmark. Sne gør det samme som en søndag gør. Vi går alle lige lidt ned i tempo. Tempoet og stressen bliver afgjort mindre og bilernes tempo bliver også sat betydeligt ned. Lige pludselig har man en grund til at tage det stille og roligt - for det sner! Samme fornemmelse har jeg også søndag morgen, hvis jeg løber en tur søndag morgen er der altid fuldstændig stille og alle er nede i tempo - der er jo en grund til at det hedder en søndagsbilist og heldigvis for det, for det er da skønt, at lige huske at nyde livet lidt, inden det forsvinder i stress og jag.

Så er det lige det lille MEN kommer - for jeg er bange for at den nye lukkelov laver søndag lidt om - så vi nu får to lørdage i træk. En dag hvor man stadig lige kan ordne indkøb med mere og det er bare ikke helt det samme - som når man ikke har den mulighed. Men sådan er udviklingen. Da jeg var i USA for 18 år siden havde mange supermarkeder åbent hele døgnet - så man må da sige at vi trods alt har holdt stand i nogle år. Jeg håber vi bliver ved med at holde lavt tempo om søndagen - hvis ikke må vi bare håbe, at det sner fremover på rigtig mange søndage.

Sne og december er lig med hygge og julepynt. Står du her i weekenden og skal lege Gertrud Sand er her lige et lille tip til nisselandskabet eller bare lidt sjov at lave med sine børn.























Disse er lavet af almindelige sukkerknalde som er limet sammen med limpistolen og da vi havde lavet igloen til Nikolaj - var der ingen vej udenom, for så ville Anna også have et prinsesseslot - og selvfølgelig fik prinsessen det. 


























Jeg valgte at lime dem på et stykke pap - så er de nemmere at flytte rundt med. Kun fantasien sætter grænser - men pas på, der forsvinder som regel lidt af byggeklodserne under opførelsen.

Glædelig snedag - og så på en hverdag...

// Katrine

mandag den 26. november 2012

Kommunikation er vel vejen frem...

I denne tid er jeg på kursus på Ledelsesakademiet. Kommunikation, konflikthåndtering og forhandling - som det så fint hedder. Skønt at være væk lidt, få nogle nye input og så oven i købet lære nye ting og nye mennesker at kende. Det jeg altid interesserer mig mest for, er psykologien - der er mine ører altid helt stive og heldigvis er det en super underviser som er meget inde over psykologi.

Kommunikation er jo mange ting - men på dette kursus, har vi især været omkring det personlige aspekt. Vi er ikke ens som mennesker og vi bliver det heller aldrig og derfor skal kommunikationen ikke være ens til alle mennesker - logisk nok, men alligevel er det ikke altid at man tænker over det.

I dag skulle vi fremlægge en præsentation/holde et foredrag på 3 minutter. 3 minutter er jo ikke lang tid, så for mig var det ikke det store problem - det var da ihvertfald den første indskydelse jeg fik! MEN når der sidder et kursushold og betragter én imens man holder sit foredrag, med kun det ene formål at bedømme dine fremtoning, dit budskab, din energi, dit stemmeleje, dit valg af virkemidler (musik, billeder, powerpoint, remedier m.m), din indragelse af publikum, dit kropssprog osv. osv. - så begynder nervøsiteten at stige.
For mange er det svært bare at stille sig op og flere valgte ikke at gøre det - men her er jeg jo nok tilbøjelig til at tænke: Hvad er det værste der kan ske og vi er her vel for at lære? Og nej, der kan jo nok ikke ske det helt vilde - så det er bare med at kaste sig ud i det...

Jeg valgte selvfølgelig at holde et foredrag der hed - ja, prøv og gæt! Det hed sørme POSITIV HVERDAG HVER DAG
Her fortalte jeg kort om, hvordan vi har en tendens til at glæde os enormt til fredag, brokke os over vores arbejde og altid give andre skylden for vores dårlige hverdag. Ind i mellem havde jeg brudstykker af Steffen Brandts: Alt for meget brok - som jeg afspillede fra min Iphone.

Jeg har aldrig rigtig fået lært Powerpoint - så jeg måtte jo lære det hele mere eller mindre udenad, så jeg ikke konstant skulle kigge på mine noter. Powerpoint er god til rigtig mange ting - men når du skal skabe energi, tror jeg det er sundt at slukke for teknikken og få din egen energi frem.

Fantastisk dag - jeg gjorde det og fik super feed back. Alt det jeg selv synes var mine problemer - blev påpeget som mine styrker - så det er ikke altid man selv er klar over, hvordan man fremstår foran en forsamling. Det behøver ikke være de store ting i hverdagen der gør det til en god dag, men nogle gange er man nødt til at hoppe ud på dybt vand - for så at finde ud at man rent faktisk godt kan svømme - nogen gange måske bedre end man lige troede...

Tro på dig selv - du kan mere end du tror - også i hverdagen...


// Katrine

tirsdag den 20. november 2012

Sender du invitationer...

Ja, så er indbydelsen til julefrokosten klar og jeg må hellere vise den her på bloggen. Det kunne jo være du selv kunne få lidt inspiration til en af dine kommende invitationer. 

Jeg kan godt lide at lave invitationer – men det er jo selvfølgelig også en del af mit erhverv - men man kan nu også sagtens lave noget fint i word, jeg tror bare det handler om interesse. Jeg synes selv det er enormt dejligt at modtage en invitation med posten og jeg kan se at de eneste invitationer man efterhånden modtager pr. post er til bryllupper - for det er efterhånden den eneste fest hvor man gør lidt ud af invitationen. 

Det er en skam, men igen skal man jo også feje for sin egen dør først – for denne gang er min invitation også sendt på mail, for postvæsenet er ikke helt så positive overfor flere breve som jeg er – med deres prisstigninger de seneste år – så desværre er det nok udviklingen...


























































En invitation på vers og så oven i købet på en hverdag...

// Katrine

mandag den 19. november 2012

En overraskende by...

Hamborg – byen du som regel bare kører igennem – men den er meget mere end det. Jeg kan mærke at det er lang tid siden jeg har været på storbysferie, så hvis jeg nu skriver om tidligere oplevelser – kan det være det hjælper lidt på længslen.

Jeg havde lige været i London med min veninde og vi havde været så trætte af, at vi ikke kunne købe møbler med hjem fra Habitat – for Ryanair er ikke lige dem man har overvægt hos – så vi besluttede os for at køre til Hamborg og shoppe i bil året efter.

Min veninde Stine havde fortalt mig om Hamborg som en oplagt by til shopping og nu ville jeg selv prøve det. Jeg var på barsel og Lukas var 10 uger gammel, så han var nem at have med i barnevognen. Min veninde Karina, bettemand og jeg kørte lørdag morgen kl. 8 og 3 timer senere var vi i Hamborg – og selvfølgelig var første stop på vejen Habitat. Habitat har 2 butikker i Hamborg – den ene inde i midtbyen på NeuerWall og den anden nede ved havnen har parkering lige ved døren. Vi parkede lige udenfor butikken og kunne handle samt fylde det i bilen med det samme – dejligt nemt.

Bagefter kørte vi ind til byen og spiste frokost og shoppede hele dagen – for butikkerne lukker først kl. 20 i Hamborg om lørdagen. Vi kørte hjem igen efter aftensmaden og var hjemme i Aarhus igen sent om aftenen. Dejlig tur og meget billigere end at køre til København, da man er fri for broafgift. 





















Jeg har efterfølgende været der igen med 3 andre veninder hvor vi tog af sted fredag eftermiddag og boede på 4 mands værelse på Hotel Meininger. Hotellet var meget billigt, så jeg var lidt nervøs for hvad vi kom frem til, men hotellet var så fint og vi gav kun 1600 kr. for værelset for 2 overnatninger – så det var billigt. Hvor var det bare hyggeligt at sove 4 veninder sammen – det er jo efterhånden ikke noget man gør særlig tit. Denne gang var vi også rigtige heldige med vejret og spise frokost nede ved kanalen i det skønneste solskin og shoppede resten af dagen. Lørdag aften skulle vi ud og have drinks i byen og min veninde Helena havde anbefalet EAST – og jeg må sige det levede fuldt op til forventningerne. Et super fedt sted og jeg ved fra andre, at maden og hotellet også er helt fantastisk. Husk at tage elevatoren op til VIP – hvis du får lov at vagterne.

Hamborg er et billigt alternativ til London, Berlin eller Paris – hvis ikke lige pengene rækker til den helt store ferie. Det eneste man så skal huske på – også lige en reminder til mig selv – er at det ikke er let at bytte sine ting, når er købt langt væk. Da Karina og jeg kom hjem med vores borde fra Habitat i Mushroom farve – så vi jo var overbevist om var HVID – fik vi en overraskelse. Jeg kan her løfte sløret for, at Mushroom er ikke hvid – de var beige! Så de krævede lige en tur til autolakeren – men en god tur, det var det nu alligevel.


















Så næste gang du synes du trænger til lidt luftforandring – så prøv Hamborg – og du kan sagtens nå det på en hverdag...


// Katrine



Links til Hamborg


Shoppingguide – under Guides Hamburg kan du downloade dem som pdf

mandag den 12. november 2012

Tradition eller ej...

Juletid er tid til traditioner og julefrokoster. Min egen tradition er at holde tøsejulefrokost sammen med min veninde Karina. I år holder vi julefrokost for 19. gang. Det startede for 19 år siden i en lejlighed i Skovgaardsgade. Her boede jeg med min veninde Karina, hvor vi havde et værelse hver og en fælles stue - selvfølgelig en stue med terracotta-farvede vægge hvor den sort/hvid plakat af bygningsarbejderne i New York hang, for det var jo toplækkert den gang.

Julefrokosterne i de år gik vildt for sig - den gang handlede det knap så meget om maden, men nok mere om de våde varer og dem fik vi rigeligt af. Koncepten er altid det samme: Det er den 2. lørdag i december, man medbringer hver sin lille ting til maden, sine egne drikkevarer og en gave til pakkeleg - for nogle traditioner skal der ikke ændres på. Denne julefrokost er generelt altid et stort højdepunkt for mig i december - både fordi jeg glæder mig til at se alle mine veninder, men også fordi jeg elsker at samles og holde fest. 

Nogle år har det været med dans på bordene kl. 9 pga. alt for meget snaps og andre år har det været stille og roligt - så man ved aldrig hvad dagen bringer. Der var også det år hvor politiet kom - heldigvis havde vi lige slukket for musikken og var på vej i byen - så de gik heldigvis hurtigt igen - det skal lige siges at det er mange år siden! Den gang kunne man jo ikke selv se, at vi larmende - men havde jeg haft os som naboer, tror jeg nu også der var kommet en lille klage eller to, for høje hæle på plankegulve i fuld dans - mon ikke det larmer bare lidt hos underboen!

I år satser jeg på dans kl. 10 - det behøver ikke nødvendigvis at være på bordene - men dans skal der nu til. Min veninde Camilla plejer nu at være ret god til det med snaps, men hun er gravid i år - så andre må træde til - for der skal være fest, det trænger jeg til.

Vi skiftes altid til at holde det og i år er det hos Karina. Det år jeg holder det hjemme hos mig - bliver julepynten altid lidt flottere, når der nu kommer gæster. Sidste år ledte jeg hele byen rundt efter græs-grønne kugler - for det var lige den farve jeg havde lyst til. Jeg fandt dem ikke og så må man jo selv lave dem - så jeg købte nogle af de billige julekugler i en umoderne farve og så købte jeg noget spraymaling og fluks havde jeg grønne kugler. Der var sne på det tidspunkt - så det var nemt at stikke en masse pinde i jorden og så tog jeg ophænget af kuglen og satte den på pinden og så kunne man spraye dem hele vejen rundt med det samme. Da de var tørre, hængte jeg neonfarvet snor i og hængte dem alle hen over bordet med hvide kugler ind i mellem. Det ser godt ud når man samler mange kugler på samme sted - fremfor en lille klasse i hjørnet. 
Ved godt jeg er lidt sær, at jeg gider male kugler for det - men når jeg først har sat mig noget i hovedet, så skal det være altså være sådan. Kompromiset er som regel ikke en mulighed - så hellere lade være.

Samtidig fik jeg jo også malet et par lysestager og et lille juletræ - som jeg så efterfølgende kunne bruge til værtindegave til min anden venindes julefrokost - så man kan lige så godt få det hele malet med det samme, når man først er i gang.






















I år ved jeg ikke helt hvad jeg ville have gjort - for der kommer de jo ikke hos mig, men jeg tror nu alligevel jeg vil lave noget lækkert med sælskind og neonfarvede kugler. Jeg skal nok love at vise det - hvis jeg får det lavet.

Nu nærmer december sig jo med hastige skridt og jeg glæder mig - for jeg tror ikke på julestress, det er noget man selv skaber. Det at købe julegaver skal gerne være sjovt - så der skal planlægning til. Jeg plejer som regel at få alle julegaverne købt på en lørdag og internettet er jo også kommet for at blive - så det er bare med at få bestilt. Drop julestressen og nyd at julen er på vej. Har du for travlt, så kræver det bare det lille ord NEJ - for det er kun dig selv der ved hvornår.

Det er dig der bestemmer over din egen julestress - også i hverdagen...


// Katrine